Du møder også skolelærer Martin Horowitz Johansen, der som kontaktlærer for elevrådet i mange år har arbejdet med at udvikle demokrati i skolen, og skoleelev Metta Jatta, der er næstforperson i Københavns Fælles Elevråd, og som fortæller, hvordan skoledemokrati opleves fra elevernes side. 

Anledningen er en ny forskningsoversigt i DPU's e-bogsserie 'Pædagogisk indblik'.

Du møder også Kisa Øhrgaard Laursen, der er co-teacher og inklusionslærer ved Gladsaxe Skole. Hun fortæller, hvordan hun sammen med sine kolleger arbejder med mellemformer i praksis, bl.a. gennem co-teaching og et tæt samarbejde med PPR og andre ressourcepersoner. Begge dele er vigtige forudsætninger for, at alle elever oplever, at de deltager i et fagligt og socialt fællesskab.

Anledningen er en ny forskningsoversigt i DPU's e-bogsserie 'Pædagogisk indblik'.

Hun fortæller om arbejdet med at lave pædagogisk udvikling på universitetet, så de nye generative AI-teknologier kan bruges til at styrke de studerendes læring. 

Udfordringen er at hjælpe de studerende til at lave gode læringsstrategier, hvor de ser AI-chatbotten som et apparat, der kan udfordre dem og hjælpe dem til at lære mere – og ikke bare som en automat, de kan trække et hurtigt og nemt svar i. 

Nogle elever oplever klimaangst, mens andre oplever ’klimaapati’, fortæller hun: En vis træthed over igen at skulle forholde sig til verdensmålene. Begge dele må undervisningen i bæredygtighed forsøge at tage højde for. 

De fortæller bl.a., hvordan Hundested Skole arbejder med rekruttering og fastholdelse. De to ting hænger nemlig sammen, for en vigtig del af rekrutteringsarbejdet handler om, hvad skolen kan gøre for at få de lærere, den ansætter, til at blive.

Derudover fortæller inklusionspædagog Christoffer Eckhardt og souschef og pædagogisk leder Kirsten Hanne Hansen, hvordan de arbejder med inklusion på Øster Farimagsgades Skole i København. I en klasse med 28 forskellige børn findes der ingen ’one size fits all’-opskrift på inklusion. Tværtimod kræver det, at undervisningen tilrettelægges dynamisk, og at børnene betragtes som 'medspillere'. 

Du møder også tre elever fra 7. klasse på Søborg skole i Gladsaxe og deres dansklærer Naja Lundgren, der fortæller, hvordan hun og hendes kolleger arbejder med at fremme elevernes læselyst. 

Som lærer og læsevejleder for 5.- 9. klasse møder hun frustrerede forældre, der fortæller, at de 20 minutters daglige læsning, der har været anbefalet i mange år, nærmest kan føre til krig på hjemmefronten. Det er et paradoks, at vi prøver at fremme læselyst gennem læsetvang. Hvis vi fokuserer på læsning som en teknisk færdighed, hvor børnene skal træne læsehastighed og afkodning, blokerer det for dét, læsning egentlig handler om: indlevelse, fortryllelse, chok, viden og selvgenkendelse. 

For eleverne handler læselyst om at blive grebet og komme ind i en helt anden verden.  Og så fremmer det læselysten, når man kan læse hurtigere og forstå flere ord og ikke må nøjes med sætninger a la ’Ib ser en ko’. 

Barndommens, skolernes og uddannelsesinstitutionernes historie har i mere end 30 år været fokus for Ning de Coninck-Smiths forskning. I 2018 blev hun udnævnt til professor i uddannelseshistorie ved DPU, Aarhus Universitet. I hendes tiltrædelsesforelæsning var afsættet universiteternes historie.