Hver eneste dag fylder du dine lunger med ilt ca. 20.000 gange. Men har du nogensinde spekuleret over, hvor denne livgivende gas egentlig stammer fra? At du har adgang til ilt, er ikke en tilfældighed. Det er nemlig et resultatet af en fascinerende proces, der foregår inde i plantecellerne – og i alger under vandet. Det, kaldes også for fotosyntese.

Man fristes næsten til at sige, at fotosyntesen er naturens magi. For planterne 'høster' nemlig solens energi til at producere den mad, vi alle er afhængige for at leve. Og som et restprodukt slipper de ilt ud i atmosfæren til alle os andre.
Er det ikke utroligt?

Gæst: Anna Junker Olesen, marinebiolog og ph.d. i giftige alger.
Vært og redaktør: Nalle Kirkvåg. Tilrettelæggelse: Karoline Ulvig Pedersen. Klip og lyddesign: Fanny Wree Albrektsen. Planternes Stemme er finansieret af midler fra Aage V. Jensens Naturfond. 

Denne gang bliver vi klogere på planter, blomster og træer, der vokser på de danske kirkegårde. Ligesom du kan også høre om, hvilket uhyre, der bor under Lindetræet. Samt hvordan planter kan give mental ro...

Og måske du også kan gætte, hvilken hemmelig ny planteven, Louise denne gang introducerer Nalle for? Et hint: det siges at ha' inspireret H.C. Andersen til hans eventyr om Fyrtøjet.

Planternes Stemme er en historiefortællende podcast, der sætter navne på og fortæller historier om planterne på din vej. I løbet af 4 podcast tager de to værter Nalle og Louise dig med på gåture gennem byen. Her fortæller de om de planter, du så ofte ser, men alligevel aldrig rigtig registrerer...

Og som lovet i podcasten: link til Nældens takvinge, som er Danmarks national-sommerfugl 😊

Vært og redaktør: Nalle Kirkvåg. Medvært: Louise Isager Ahl: botaniker og planteforsker ved Statens Naturhistoriske Museum i København.
Tilrettelæggelse: Karoline Ulvig Pedersen. Klip og lyddesign: Fanny Wree Albrektsen. Planternes Stemme er finansieret af midler fra Aage V. Jensens Naturfond. 

Det er ikke kun mennesker og dyr, der kommunikerer med hinanden. Det gør planter også! Og selv om de ikke har øjne og ører som os, deler vi på en eller anden måde sanser med dem – de navigerer efter lys, registrerer luftbårne molekyler og opfanger vibrationer.  Ja, faktisk er planter eksperter i at aflæse deres miljø og hinanden. 

Disse evner er helt essentielle for planternes overlevelse. Det er en egenskab, der er blevet udviklet igennem mange hundrede millioner års evolution. For i modsætning til mennesker og dyr kan planter ikke flygte, hvis de bliver angrebet.
Men via signalstoffer er planter i stand til at kommunikere med hinanden og give besked, hvis der f.eks. er fare på færde, så planterne skal forsvare sig selv. 

Du kan lære endnu mere om planter her på Lex.dk. Ligesom du kan læse mere om, hvordan en stresset tomatplante lyder her på videnskab.dk.
Og vil du nørde endnu mere, kan du f.eks. også læse om, hvordan nogle blomster responderer på bestemte lyde. I et studie fra 2019 konkluderede forskerne, at natlys-blomsten producerer sødere nektar, når en bi flyver brummende forbi.

Gæst: Emma Aller, PhD molekylærbiologi (og vært på podcasten Plantejagten).
Vært og redaktør: Nalle Kirkvåg. Tilrettelæggelse: Karoline Ulvig Pedersen. Klip lyddesign og komponist: Fanny Wree Albrektsen. Planternes Stemme er finansieret af midler fra Aage V. Jensens Naturfond.

Kan du kende forskel på et kastanjetræ og så et bøgetræ? Hvis du ikke kan, er du altså ikke alene om det! Også derfor sætter vi i serien Planternes Stemme navn på og fortæller historier om planterne på din vej. 
Tag med de 2 værter: Nalle og Louise på 4 gåture gennem byen. Og hør om nogle af de planter, du ofte ser - men alligevel ikke helt lægger mærke til.  

Så lyt med, når vi i denne historiefortællende podcast, gør dig klogere på, hvilke planter, blomster og træer der vokser opad langs fortovet. Og hør bl.a. om hvilken rolle, bytræerne har for temperaturen i byerne og hvorfor bøgetræet endte med at blive ét af Danmarks to nationaltræer.

Og måske du også kan gætte, hvilken hemmelig ny planteven, som Louise denne gang vil introducere Nalle for? Et hint: Du skal kigge dybt i flasken…

Vært og redaktør: Nalle Kirkvåg. Medvært: Louise Isager Ahl, botaniker og planteforsker ved Statens Naturhistoriske Museum i København. Tilrettelæggelse: Karoline Ulvig Pedersen. Klip og lyddesign: Fanny Wree Albrektsen. Planternes Stemme er finansieret af midler fra Aage V. Jensens Naturfond. 

I denne en historiefortællende podcast sætter vi navn på og fortæller historier om de planter, du møder på din vej.
Denne gang bliver vi klogere på, hvilke planter, blomster og træer der vokser nede langs fortovet. Hør bl.a. om hvorfor tidslen er Skotlands nationalblomst og hvorfor Louise hader ordet ukrudt. Men også, hvad vil der ske - med naturen og i byen, hvis vi mennesker pludselig forsvandt?

Og måske du også kan gætte, hvilken hemmelig ny planteven, som Louise denne dag vil introducere Nalle for? Et hint: Den er opkaldt efter en person, der vogter dyr… Når du kender svaret, kan du lige se et billede af planten her.

I løbet af fire afsnit tager de to værter Nalle og Louise dig med på gåture gennem byen, hvor de fortæller om alle de planter du ser så ofte, men alligevel aldrig rigtig registrerer.

Vært og redaktør: Nalle Kirkvåg. Medvært: Louise Isager Ahl, botaniker og planteforsker ved Statens Naturhistoriske Museum i København. Tilrettelæggelse: Karoline Ulvig Pedersen. Klip og lyddesign: Fanny Wree Albrektsen. Planternes Stemme er finansieret af midler fra Aage V. Jensens Naturfond. 

Hvis vi skærer det helt ind til benet, er planter et væsen, som – sammen med algerne – er enestående. De er nemlig de eneste organismer, der direkte kan udnytte solens lys. Det gør de ved at bruge solens energi til at lave fotosyntese. Dermed producerer de den ilt, vi indånder, den mad vi spiser. Kort sagt: de er grundlaget for alt andet komplekst liv på Jorden.

I modsætning mennesker er planter tilpasset til at stå ét bestemt sted. Derfor kan de ikke flygte, hvis der er fare på fære. I stedet for har de udviklet en række fascinerende overlevelsesstrategier i form af giftstoffer, torne og vilde duftsignaler. Alt det og meget mere kan du høre om i denne podcast 😊

Gæst: Jens Soelberg, botaniker, Ph.d. med speciale i etnobotanik og ansat ved de botaniske samlinger på Statens Naturhistoriske Museum. Vært og redaktør: Nalle Kirkvåg. Tilrettelæggelse: Karoline Ulvig Pedersen. Klip og lyddesign: Fanny Wree Albrektsen. Planternes Stemme er finansieret af midler fra Aage V. Jensens Naturfond.

Kan du kende forskel på et lindetræ og et egetræ? Eller kan du sætte navne på blomsterne i vejbedet og landets mange grøftekanter? Hvis ikke, ja så er du nok planteblind. Men bare rolig, du er ikke den eneste!
Planteblindhed er et begreb, der bruges til at forklare og beskrive vores udfordringer med at se planterne i omgivelserne, at kunne genkende dem og værdsætte deres betydning i verden.

Alle mennesker har det, man kalder for "en kognitiv bias". Det betyder, at vores hjerner søger efter mønstre, farver og bevægelser, når vi ser ud på verden. Her er planterne bare ikke særlig godt stillet i forhold til de dyr, der kommer flyvende, hoppende eller løbende. Planterne ender derfor som det stille grønne baggrundstæppe foran der, hvor livet og det vi lægger mærke til, udspiller sig.

Men planteblindhed kan have store, ødelæggende konsekvenser for truede plantearter og for biodiversiteten. Heldigvis er der også noget, du selv kan gøre for at komme den til livs...

Gæst: Louise Isager Ahl, botaniker og planteforsker ved Statens Naturhistoriske Museum i København.
Vært og redaktør: Nalle Kirkvåg. Tilrettelæggelse: Karoline Ulvig Pedersen. Klip og lyddesign: Fanny Wree Albrektsen. Planternes Stemme er finansieret af midler fra Aage V. Jensens Naturfond. 

Denne gang sætter vi navn på og fortæller historier om planterne, du kan møde på din vej i de danske parker. Når de to værter: Louise og Nalle er taget på tur i en bypark, er det fordi, Louise gerne  vil fortælle om de planter, blomster og træer du sikkert ofte ser, men alligevel aldrig rigtig lægger mærke til der. 

Men du kan også høre om, hvorfor duften af nyslået græs faktisk er det rene rædselsskrig. Og om den fine lille tusindfryd, som har en særlig plads i de royale rækker.
Og måske du kan gætte, hvilken hemmelig ny planteven, Louise introducerer Nalle – og dig for? Et hint: det er et træ, der har ’eksisteret’ siden dinosaurens tid… 

Vært og redaktør: Nalle Kirkvåg. Medvært: Louise Isager Ahl, botaniker og planteforsker ved Statens Naturhistoriske Museum i København. Tilrettelæggelse: Karoline Ulvig Pedersen. Klip og lyddesign: Fanny Wree Albrektsen. Planternes Stemme er finansieret af midler fra Aage V. Jensens Naturfond. 

Tjek lige vores miniserie: PLANTERNES STEMME. Ud over at fortælle en masse underholdende historier om planter, har vi produceret en række EXPLAINER-podcast: Hvad er planteblindhed? Hvad er planter? Hvordan kommunikerer planter? Samt Hvad er fotosyntese?

Her i teaseren kan du høre et lille sammenklip af noget af alt den spændende viden, du får fortalt i de 4 explainer podcast.
Om PLANTEBLINDHED fortæller Louise Isager Ahl bl.a., at "vi mennesker, har ofte en manglende evne til at registrere og dermed værdsætte planterne. Og man har jo ikke en mulighed for at tale om dem, hvis man ikke har et sprog for dem. Fordi så er det jo bare noget højt og grønt her og noget højt og grønt der"...

Men meget mere om det i Hvad er planteblindhed?  Plus i podcasten: PLANTER I PARKER – Græssets rædselsskrig og planteblindhed, hvor Louise også er med... 😊

Medvirkende: Anna Junker Olesen, marinebiolog og ph.d. i giftige alger. Louise Isager Ahl, botaniker og planteforsker ved Statens Naturhistoriske Museum i København. Jens Soelberg, botaniker og ph. d. med speciale i etnobotanik og ansat ved de botaniske samlinger på Statens Naturhistoriske Museum og Emma Aller, PhD molekylær biologi og vært på podcasten Plantejagten.

Vært og redaktør: Nalle Kirkvåg. Tilrettelæggelse: Karoline Ulvig Pedersen. Klip og lyddesign: Fanny Wree Albrektsen. Planternes Stemme er finansieret af midler fra Aage V. Jensens Naturfond.   

Tjek lige vores miniserie: PLANTERNES STEMME, hvor Louise og Nalle er værter. Og de fortæller underholdende historier og deler viden om planter. På den måde kan du lære meget mere om det der 'grønne noget', som mange af os nærmest  er blinde over for i vores travle hverdag.

Det der med ikke at se og lægge mærke til planter, kaldes også PLANTEBLINDHED. Eller som Louise fortæller i den første podcast PLANTER I PARKER – Græssets rædselsskrig og planteblindhed:
"Vi mennesker, har ofte en manglende evne til at registrere og dermed værdsætte planterne. Og man har jo ikke en mulighed for at tale om dem, hvis man ikke har et sprog for dem. Fordi så er det jo bare noget højt og grønt her og noget højt og grønt der"...

Vært og redaktør: Nalle Kirkvåg. Medvært: Louise Isager Ahl, botaniker og planteforsker ved Statens Naturhistoriske Museum i København. Tilrettelæggelse: Karoline Ulvig Pedersen. Klip og lyddesign: Fanny Wree Albrektsen. Planternes Stemme er finansieret af midler fra Aage V. Jensens Naturfond.  

Tværkulturel neuropsykologi er en måde at møde mennesker, som de er. Dét og meget mere her med neuropsykolog Maria Ø.
Som nævnt: læse mere om tværkulturel neuropsykologi  her på dansk. Og her på engelsk om: cross-cultural psychology, som er dets engelske navn. Plus link til:  kultur-psykologi i globaliseringens tidsalder (fra fag-tidsskriftet: Psyke & Logos ).

Musik: Bach: Prelude til Cello Suite 1 og Suite No. 3 in C dur.  Crowander: At the Hospital,  Avram Pengas Noga Group: Live at the 2014 Golden Festival, Tim Taj: Arab World,  Andy G. Cohen: In Awareness og Kevin MacLeod: The Complex .

Hermed lige en teaser podcast om: HVAD ER TVÆRKULTUREL NEUROPSYKOLOGI?
Det er neuropsykolog Maria Ö, der fortæller.  Og den podcast kan du høre fra og med lørdag d. 9. september. Og ind til da så tjek: Hvad er neuropsykologi? 

Neuropsykologi Maria Ö fortæller om neuropsykologi, samt om forskellen fra så meget andet psykologi. Og hun fortæller om sit arbejde på Hvidovre Hospital med bl.a. at udrede hjerneskadede patienter. 

I podcasten nævner Maria bl.a. neuropsykologiske undersøgelser. Og om de neuropsykologiske test., som du læse om her på engelsk: neuropsychological tests. Du  kan også høre om Paul Broca; en pioner indenfor tidlig neuropsykologi. Ligesom han har lagt navn til Brocas område; de områder af hjernen der er knyttet til sproglig formuleringsevne. 

Maria nævner desuden: stimulus, samt komorbiditet der bl.a. handler om at undersøge, om der er tale om en eller flere sygdomme.

Tjek også dette (danske!) link, hvis du vil vide endnu mere om neuropsykologi. Og hvis du virkelig vi give den gas, så tjek dette engelsksprogede link: om neuropsykologi og Paul Broca + neuropsykologiske tests og komorbiditet…

Musik: Bach: Prelude til Cello Suite 1 og Suite No. 3 in C dur, Winter med Dana Boul, Battalion med Krackatoa og MIT Concert Choir: med Der Herbst Chorus Juhhe, Juhhe! Der Wein Ist Da af Joseph Haydn hentet fra freemusicarchive.org. Lydeffekter fra: BBC. 

 Hermed lige en teaser podcast om: HVAD ER NEURO-PSYKOLOGI? Det er neuro-psykolog Maria Ö, der fortæller.  

Aloe vera kender du jo nok... Men er du også med på, at der er 600 arter i Aloe-slægten? Det startede i det sydlige Afrika. Og selv om Aloerne er endemiske, spredte de sig i løbet af 16 millioner år på langs den Afrikanske østkyst, til flere øer i det indiske ocean og siden Mellemøsten, hvor Aloe vera opstod som art.

Louise Isager Ahl bl.a. om brug i traditionel naturmedicin. Og tager os med ind i supermarkedet, hvor en vis forvirring hersker. For hvordan kan Aloe vera også hedde Aloe barbadensis? Louise kort nævner den svenske naturforsker Carl von Linné (1707-78).
Men det var Nicolaas Laurens Burman, som navngav Aloe vera i Flora Indica i 1768. Mens Philip Miller fulgte efter blot få dage senere og navngav planten: Aloe barbadensis i Gardener's Dictionary. Den kan du læse i her– i flere scannede versioner...

Mens du finder Louises artikel  her: ALOE VERA – en plantes rejse gennem natur- og kulturhistorien udgivet i Tidsskriftet Kulturstudier.

Musikken Apocalyptic Anthem med Catalyst & Humanfobia, Moving Silence af Gotama, Sunrise on Mount Shumisen med The Gateless Gate. Spindash, Keeping Up, Brer Menuet og Don Germaine med Blue Dot Sessions.

Mon ikke du kender Aloe vera? Men ved du også, at der er hele 600 Aloe-arter?
Det startede alt sammen for 16 millioner år siden i det Sydlige Afrika. Og selv om Aloerne er endemiske arter, spredte de sig over tid langs den Afrikanske østkyst og pen række øger i det indiske ocean. Siden kom turen til Mellemøsten, hvor Aloe vera opstod som art.

Alt det og mere til fortæller Louise Isager Ahl ganske underholdende om. Ligesom hun har skrevet: ALOE VERA – en plantes rejse gennem natur- og kulturhistorien i Tidsskriftet Kulturstudier.

Og her info om: Aloe polyphylla med dens ganske særlige rosetform. Den stammer fra Drakensberg-platauet i det sydøstlige Sydafrika . Hvilket også er her, hvor de to spurvefugle: Drakensberg prinia og Drakensberg siskin lever. Disse og podcastens andre fuglelyde er (med én enkelt undtagelse) fra xeno-canto.

Tjek her, hvis du vil læse om Leonardo Fibonacci  (Leonardo af Pisa). Han levede fra 1170-1250 (ca.!) og skrev i 1225: Liber quadratorum. Her opstillede han den tal-sekvens, vi nu kalder Fibonacci-tal.

Musikken
Apocalyptic Anthem med Catalyst & Humanfobia, Moving Silence af Gotama, Sunrise on Mount Shumisen med The Gateless Gate, AcidJazz af Kevin Macleod og Brer Menuet + Don Germaine med Blue Dot Sessions.

Holobiont er et relativt nyt forskningsfelt. Alligevel forventes  det at skabe flere nybrud indenfor den naturvidenskabelige forskning. Men hvad er det så? Ja, her må du lytte til podcasten. Her fortæller Jacob Agerbo Rasmussen om, hvad holobiont er. Samt om flere resultater i dette banebrydende forskningsfelt, hvor der til en vis grad gøres op med den reduktionistiske forskningsmodel, der oftest gælder indenfor naturvidenskab.

I podcasten nævner jeg bl.a., hvordan det menneskelige tarmmikrobiom er ”som en galakse: kolossalt, komplekst og bestående af et astronomisk antal mikrober, der interagerer med deres vært”. Ligesom dette formodentlig er helt afgørende for vores mentale og fysiske sundhed.
Hvis du vil vide mere om det, så tjek Oluf Borbye Pedersens artikel i Dagbladet Information. Og selv om den er tilbage fra 2021, kan den stadig sagtens læses! O.B. Pedersen er btw professor i human metabolisme og metabolisk genetik samt forskningsleder ved Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research på Københavns Universitet.

Holobiont-konceptet blev oprindeligt introduceret af den tyske biolog Adolf Meyer-Abich i 1943. Men vi skal frem til 1991, før det rigtigt slår igennem. Hvilket sker i i forlængelse af, Lynn Margulis skriver om det i hendes bog: Symbiosis as a Source of Evolutionary Innovation. 

Tjek her, hvis du vil høre mere om de ca. 100 TRILLIONER TARMBAKTERIER: Hvad sker der i din krop, når du drikker en sodavand? Eller hvor du lytter til denne podcast.

Musik
Crowander: In the Matrix¸ Kevin Macleod: As I Figure, Blue Dot Sessions: Waltz Opus Posthume, Avram Pengas & the Noga Group: Live at the 2014 Golden Festival og The Gateless Gate: Bodhidharma at Shaolin – fra albummet Heikan no Setzu.

Nalle Kirkvåg  har også denne gang interviewet, redigeret og lyddesignet mv. Ligesom denne podcast som vanligt er produceret på vegne af socialøkonomiske Polykrom Media.

Antibiotika-resistens er et kæmpe såvel undervurderet problem! For som Aleks Engel fortæller i denne 3. podcast om antibiotika, ja så dør der mange tusinder hvert år pga. resistente bakterier. Og allerede i 2050 forventes der at dø flere af disse end af kræft. Så der er altså aldeles god grund til bekymring!

Dvs. hvis udviklingen ikke vendes... For så vil resistens føre til endnu flere infektioner, der ikke kan behandles. Hvilket vil koste endnu flere menneskeliv. Og selv om der er lang tid til 2050, ja så kan vi lige så godt løse problemerne nu – i stedet for at vente på det ellers uundgåelige...

Resistens skyldes bl.a. bakteriers modstandsdygtighed overfor antibiotika. Det sker dels pga. Darwins lov om overlevelse af de bedst egnede. Og dels fordi bakterier har så kort en generationstid, at resistens ofte viser sig hurtigere her.
At resistente bakterier skal tages alvorligt, er tydeligt i USA. Her dør f.eks. hele 40% af dem, der indlægges med blodforgiftning af carbapenem-resistente enterobakterier.

Mere her: hvis du vil nørde endnu mere om antibiotikaresistens. Og tjek også de 2 andre podcast i serien f.eks. her (eller der, hvor du lytter lige nu):

1. Hvad er antibiotika?
2. Hvad er antibiotikaresistens?

Aleks Engel er partner i REPAIR Impact Fund, som Novo Nordisk Fonden lancerede i 2018 for at investere i selskaber med bl.a. nye tilgange til at udvikle antibiotika.

Musik: In the Matrix med Crowander, Joie med Dane Boulé, Andy G. Cohens: In Awareness, Poltergeist On Velvet med Erick Diego, Apocalypse Reversed med Dizzonanz Domestic, uddrag af Johan Sebastian Bachs Cello Suite No. 3 i C dur dirigeret af Colin Carr samt Big Mojo med Kevin Macleod. Lydeffekter er fra videvo.net og BBC sound effects.

Nalle Kirkvåg har interviewet, redigeret og lyddesignet mv. Ligesom også denne her KORT SAGT-podcast er produceret på vegne af so

Antibiotikaresistens skyldes bl.a. bakteriers modstandsdygtighed overfor antibiotika. Dette sker dels pga. Darwins lov om overlevelse af den mest egnede. Og fordi bakterier har så kort en generationstid, viser resistens sig ofte hurtigt her.

Men problemet skyldes især overforbruget af antibiotika til både mennesker og dyr. F.eks. er resistente bakterier som stafylokokker i fremmarch i Danmark, ligesom 80-90% af danske slagtesvin indeholder resistente bakterier.

Og som Aleks Engel fortæller (i denne anden af tre podcast om antibiotika), ja så har udviklingen dødelige konsekvenser. Og uden at være alarmist, er der altså virkelig grund til bekymring. For allerede i år 2050 forventes der at dø FLERE af resistente bakterier end af kræft. Altså hvis udviklingen ikke vendes... For resistens vil nemlig i føre til flere og flere infektioner, der ikke kan behandles.

Antibiotikaresistente mikroorganismer viser sig ofte at producere et eller flere enzymer, der binder og nedbryder antibiotika-molekylerne og gør dem inaktive. Genet for et antibiotika-nedbrydende enzym kan, ligesom andre gener, overføres fra den ene mikroorganisme til den anden. Hermed kan resistens spredes mellem bakterierne. Det kan ske ved processer som f.eks. konjugation, transduktion og transformation – f.eks. ved overførsel af plasmider.
Tjek her: hvis du vil nørde endnu mere om antibiotikaresistens.

Aleks Engel er partner i REPAIR Impact Fund, som Novo Nordisk Fonden lancerede i 2018 for at investere i selskaber med bl.a. nye tilgange til at udvikle antibiotika.

Musik: In the Matrix med Crowander, Avram Pengas & the Noga Group: Live at the 2014 Golden Festival. Apocalypse Reversed med Dizzonanz Domestic, The Ark med Sergey Cheremisinov og Bachs Cello Suite no. 1 i G dur, Prélude fortolket af Pablo Casals. Effekterne er fra BBC sound effects.

Nalle Kirkvåg har interviewet, redigeret og lyddesignet mv. Ligesom også denne KORT SAGT

På mange måder er antibiotika et mirakel. Uden dem ville vi aldrig have udviklet og så succesfyldt. Og selv om prisen bl.a. er klimaforandringer, krige og så videre, er det stadig en succeshistorie – om vores enorme kapacitet for at opfinde, udvikle og lære af naturen.

Antibiotika er lægemidler, der hæmmer eller dræber mikroorganismer. De aktive stoffer (f.eks. penicillin) dannes naturligt i bakterier, svampe eller planter, som de udvindes fra. Dvs. faktisk syntetiseres meget antibiotika i laboratoriet.
Nogle virker ved at binde sig til mikroorganismernes fedtstoffer i deres cellemembran. Hvilket gør det nemmere for andre typer antibiotika at trænge ind i cellen. Eller også går membranen ’bare’ i stykker, så cellen dør...

I podcasten nævnes også gram-positive bakterier. De er en klasse af bakterier, som i modsætning til gram-negative bakterier, farves blå ved gramfarvning. En metode opfundet af den danske læge Hans Christian Gram i 1884.

Grampositive bakteriers vækst hæmmes af normalt af penicillin. Men over tid har mange bakterier udviklet antibiotikaresistens – også mod penicillin. Netop det fortæller Aleks Engel om i podcast 2: Hvad er antibiotikaresistens? Mens denne miniserie afsluttes med Hvad er løsningen på antibiotikaresistens?
Og hvis du vil vide mere, så læse her: om antibiotika, hvor der nørdes dejligt igennem 🤓

Det er Aleks Engel, der fortæller om antibiotika. Han er partner i REPAIR Impact Fund, som Novo Nordisk Fonden lancerede i 2018 for at investere i selskaber med bl.a. nye tilgange til at udvikle antibiotika.

Musik: Crowander: In the Matrix, Erick Diego: Poltergeist On Velvet, Kevin Macleod: As I Figure, Felipe Sarro: Bachs Cello Suite 1, Prelude og Catalyst & Humanfobia med Deadly Shadows . Reallydene fra naturen er hentet på BBC’s sound effects.

Også denne podcast er produceret af Nalle Kirkvåg – på vegne af socialøkonomiske P

Sukkulenter er planter, som du helt sikkert kender – f.eks. Aloe vera. Ligesom næsten alle arter af kaktus, er sukkulenter. Der er altså ikke tale om én art – men om en slags evolutionært udviklet 'funktion'.  Nysgerrig? Så lyt med, når Louise Isager Ahl underholdende fortæller...

Sukkulenter har udviklet sig uafhængigt af hinanden på forskellige dele af 'stamtræet'. Dvs. de er et eksempel på konvergent udvikling.  Men samlet gælder, at for at passe på vandet, har de forskellige  arter udviklet en evne til at lagre vand. Hvilket har givet dem øgede overlevelsesmuligheder i områder med begrænset (fersk)vand...
Sukkulenter vokser nemlig naturligt i bl.a. ørkenagtig vegetation. Men der er også nogle få arter i Danmark – f.eks. de  små og urteagtige (blad)sukkulenter i Stenurt familien.

Ordet sukkulent stammer for øvrigt fra latin: suc(c)ulentus, der betyder "fuld af saft" – afledt af suc(c)us , som betyder "saft".  Tjek også dette link om Aloe,  hvis du vil vide meget mere som denne art...

Podcastens fantastiske fuglelyde (og utallige andre!) kan du finde på: Xeno-canto. Her er der optagelser af fugle fra hele verden. Det gælder også Arabian Golden-winged Grosbeak, den Sydafrikanske Natravn  samt Mexicospadenæb , som er med i podcasten – og mange, mange flere...

Musik: Apocalyptic Anthem (med Catalyst & Humanfobia),  Moving silence (med  Gotama) og Balloon Waltz Memory (med Dana Boulé).

Også denne podcast er produceret af Nalle Kirkvåg  – på vegne af socialøkonomiske  Polykrom Media.

Egentlig er det lidt snyd med den titel. For også i denne 10. og allersidste podcast om, hvad sker der i din krop, når du drikker en sodavand, viser det sig, at der faktisk sker en hel del! Men at du har mindst 100 trillioner lortebakterier i din tyktarm, er bare så vanvittigt, at de løb med titlen.

For øvrigt har hele dit tarmsystem sit eget nervesystem. Mens epithelcellerne på tarmens inderside konstant udskiftes. Eller faktisk er de en kopi af en kopi af en kopi. Og når de ikke kan mere, begår de selvmord, dvs. programmeret celledød.

Du kan også høre om babys sterile tarmkanal. Og som bonusinfo til dig, der faktisk læser shownotes, kan jeg da lige fortælle, at babys første afføring kaldes mekonium. Den er mørkegrøn og består af slim, galde, hår og afstødte slimhinde- og hudceller, som fosteret har slugt med fostervandet. Mens selve farven skyldes et stort indhold af galdefarvestoffer.

Jeg fortæller også de mere end 20 forskellige hormoner, din krop laver hele tiden. Det er bl.a. insulin, glukagon og adrenalin. Dem jeg fortalt bl.a. om i ET RET SØDT MOLEKYLE  plus i ENERGI TIL 100 BILLIONER CELLER.
Du kan også høre om din lever, der ligger godt beskyttet under de nederste ribben foran på kroppen.

Til sidst handler det om størrelser. Her kan du f.eks. høre om ægcellen, som er ca. 0,2 millimeter, dvs. en femtedel af én millimeter. Og i linket ovenfor kan du både læse mere om og se billeder af den.
Og til allersidst handler det om relative størrelser. Så hvis f.eks. et monosakkarid molekyle har samme størrelse som en bladlus, dvs. én millimeter, ja så vil et mitokondrie til sammenligning være på hele 90 cm. Men også meget mere om det i denne sidste podcast om, hvad sker der i din krop, når du drikker en sodavand?

Podcasten er produceret sammen med Videnskabsår22.dk og Niels Bohr Instituttet på KU af socialøkonomiske Polykrom Media i samarbejde med Marie Breyen og især Anja C. Andersen.
Den er finansieret af midler fra VILLUM FONDEN, Novo Nordisk Fonden, Bitten & Mads Clausens Fond  samt Poul Due Jensens Fond. Mens det er

Denne gang skal vi på en lidt anderledes rejse gennem din krop sammen med sodavanden – plus en rugbrødsmad. Undervejs i dit fordøjelsessystem stopper vi i mavesækken og i dens syrebad, plus tyndtarmen, en muskelcelle med hjælp fra faciliteret transport og til sidst Henles Slynge. Og som så meget andet ender vi til sidst på toilettet...

På vores vej møder vi bl.a. carbonsyre og epiglottis . Ligesom du kan høre om, hvordan mavesyre slår de ’dumme’ mikroorganismer ihjel. Samt hvorfor det i tyndtarmen er dårligt med 'lortebakterier', mens de er super gode i din tyktarm.

For at komme på besøg i muskelcellen, skal vi først lige igennem tarmens væg og dennes firkantede celler. Det kan du høre mere om i podcasten: IKKE FOR MEGET OG IKKE FOR LIDT. Her i cellen bliver aminosyrerne bl.a. sat sammen til proteiner. Mens f.eks. de her motorproteiner, der lidt ligner kyllingeben, ja også de er lavet af proteiner. Mere om dem i denne her YouTube.

I cellen bliver bl.a. monosaccharider lavet om til ATP i muskelcellernes ekstra mange mitokondrier. ATP er cellernes batteri-molekyler, som du hvert døgn laver ca. 70-150 kg af. For så at bruge dem igen med det samme...

Sidste stop er nyren og Henles Slynge. Her frasorteres bl.a. elektrolytter og vand, så de ikke tisses ud. Du kan se mere om nyren her i denne YouTube. Og det, der er til overs, går til din urinblære. For som så meget andet til sidst at ende i toilettet...

Podcasten er produceret sammen med Videnskabsår22.dk og Niels Bohr Instituttet på KU af socialøkonomiske Polykrom Media i samarbejde med Anja C. Andersen og Marie Breyen.
Ligesom den er finansieret af midler fra VILLUM FONDEN, Novo Nordisk Fonden, Bitten & Mads Clausens Fond samt Poul Due Jensens Fond. 

Så er vi nået til endestationen. Nu skal det sodavand, din krop ikke har brug for, afleveres i toilettet. Men først skal det gennem de super flittige nyrer. De filtrerer ca. 180 liter væske hver eneste dag. Til gengæld vejer de blot 150 gr. – dvs. det samme som en ½ økologisk agurk...

I nyrerne er der mere end en million bittesmå filtrerings-apparater: nefroner. I hver eneste af dem er der et endnu mindre filter: Glomerulus. Begge to kan du for øvrigt se meget mere om i denne her YouTube. 

Men nyrernes nok allervigtigste funktion er dog at fjerne affaldsstoffer. Det er fx ammoniak, der bliver til 'overs', når der sakses proteiner i tarmen. Og filteret fra sendes ammoniak mv. så ud via (bl.a.) din urin.

Dine nyrer passer også på de gode næringsstoffer og elektrolytter, der stadig skal bruges. Ligesom de hjælper med til at sikre homøostase; dvs. ligevægt (eller balance).
Hvis du vil nørde mere om det, så tjek lige dette site med billeder + viden om nyrerne, urinveje plus Glomerulus og Bowmann’s kapsel.

Og ellers går turen gennem urinlederen via din urinblære og ned til urinrøret og til allersidst toilettet.
Du kan også høre om den blærebetændelse, du kan få, når lorte-bakterier sniger sig ind i urinblæren. Det er derfor, du altid skal huske at vaske hænder med sæbe, når du har været på toilettet! Det er nemlig god hånd-hygiejne. 

Tjek også dette billede af tubulus plus denne korte YouTube om Grønlands indlandsis fra Niels Bohr Instituttet.

Podcasten er produceret i samarbejde med Videnskabsår22.dk og Niels Bohr Instituttet af socialøkonomiske Polykrom Media  samt Anja C. Andersen og Marie Breyen.

Ligesom den er finansieret af midler fra VILLUM FONDEN, Novo Nordisk Fonden, Bitten & Mads Clausens Fond samt Poul Due Jensens Fond. Mens protektor for Videnskabsår22.dk er H. K

Er du klar over, at i din krop er bygget af hele 100 billioner celler ? Og de skal bruge noget energi – helst monosakkerider, men fedtsyrer kan nu også bruges. Først skal de dog lige gennem cellens plasmamembran. Det sker enten ved simpel diffusion eller faciliteret transport. 

Celler består mest af cytoplasma, som er lavet af cytosol. Ligesom der inde i cellen er en række specialiserede afdelinger: organeller. Det er bl.a. cellekernen med dit DNA. Og Golgi-apparatet, der lidt ligesom pakkepost flytter rundt på glykoproteiner.

Men især skal du høre om ét organel: mitokondrierne = cellernes energifabrikker. De laver hele tiden energi om til ATP, som er en slags batteri-molekyler. Det gør de ved at ’proppe' et fosfat-molekyle på et adenosin molekyle. Og så bliver det til et adenosindifosfat-molekyle = ADP. Når så endnu et fosfatmolekyle ’proppes' på ADP-molekylet, ja så bliver det hele = ATP. I den proces bruges bl.a. en respirationskæde. Mens hele processen kaldes for oxidativ fosforylering.

Du kan også høre om 'sjove' motorproteiner, som transporterer store organeller rundt i cellen. De ligner faktisk 2 kyllingeben uden en overkrop. Og hvis du vil nørde endnu mere, ja så lyt f.eks. til denne podcast: Hvad er mitokondrier? 

Podcasten er produceret sammen med Videnskabsår22.dk og Niels Bohr Instituttet på KU  af socialøkonomiske Polykrom Media i samarbejde med Anja C. Andersen og Marie Breyen.
Og den finansieret af midler fra VILLUM FONDEN, Novo Nordisk Fonden, Bitten & Mads Clausens Fond samt Poul Due Jensens Fond. Ligesom protektor forVidenskabsår22.dk er

Søde molekyler, kanaler ind i celler og kroppens engergifabrikker – det er, hvad du kan høre om i denne lydrejse i menneskekroppen.
Og der er smæk på, når monosakkarid molekyler fra fx en sodavand suser rundt i dit blod. De er den mindste form for sukker, der findes. Og i denne lydrejse er de bl.a. på vej til kroppens vanvittigt mange celler. De skal nemlig bruge energi, så du fx kan løbe, cykle og gå – eller 'bare' holde varmen. For med hele 100 billioner celler i din krop, ja så skal der jo energi til at holde den kørende. 

Men for at der ikke er for mange monosakkarider i blodet, ja så tjekker din lever og bugspytkirtel hele tiden dit blodsukkerniveau. Bl.a. ved at spytte en hormoner ud i blodet. De er bittesmå molekyler, der lidt er kroppens egen chat-besked.
Hvis bugspytkirtlen opdager, der er for mange fx monosakkarider i blodet, ja så spytter den fluks hormonet insulin derud. Det kan nemlig sige til en celle, at den skal åbne sig. 

Men udover at være en slags chat-besked, er insulin også en nøgle til cellen. For den skal åbne sig,  så kan monosakkariderne komme ind og blive til energi.
For inde i dine celler er der nogle energifabrikker = mitokondrier. Og de lave monosakkariderne om til en slags batteri-molekyler = ATP. For de virker lidt ligesom batteriet i din mobiltelefon – eller en powerbank. De kan nemlig lagre en masse energi, indtil du har brug for det.

Jeg fortæller også om hormonerne glukagon og adrenalin. Og om ghrelin, der gør dig sulten, når det er længe siden, du sidst har spist. Plus lidt om slik og søde sager og en helt masse andet spændende…

Podcasten er produceret sammen med Videnskabsår22.dk og Niels Bohr Instituttet  på Københavns Universitet af socialøkonomiske Polykrom Media i samarbejde med Anja C. Andersen og Marie Breyen.
Anja forsker i stjernestøv; er det ikke vildt? Tjek fx denne YouTube, hvor hun fortæller om netop stjernestøv. Den er produceret af Børne- & Undervisningsmisteriet – og super spændende! Der er også masser af spændende på videnskabsår22.dk.

Podcasten finansieret af midler fra VILLUM FONDEN, Novo Nordisk Fonden, Bitten & Mads Clausens Fond samt Poul Due Jensens Fond.  Mens H. K. H. Kronprinsen er protektor for

Denne gang er der faktisk gået liiiidt lort i den. På vores rejse med sodavanden er vi nemlig nået til tyktarmen. Her bliver de allersidste ’besværlige’ kulhydrater (fibre) sakset i mindre dele. Ligesom lymfesystemet hiver den sidste væske ud. Og tilbage er der nærmest kun lort – plus ekstremt mange bakterier…

Mens enzymer sakser kulhydraterne i din tolvfinger- og tyndtarm, ja så er det bakterier, der gør dét i tyktarmen. Det sker i en proces kaldet fermentering. Dvs. at tyktarmens bakterier sakser under anaerobe, dvs. iltfri forhold.

Og det er lige præcis sådan, bl.a. smørsyrebakterierne gerne vil ha’ det. Det er nemlig dem, der sakser kulhydraterne til smørsyre. Hvilket du bare skal være super glad for! Smørsyre hjælper nemlig både dine epithelceller med at dele sig. Ligesom man regner med, at smørsyre hjælper dig mod at få kræft.
Derfor er det altså rigtigt, når du får af vide, at du skal spise dine grøntsager – f.eks. gulerod, broccoli og selleri. Det er bl.a. fra dem, du får de her ‘besværlige’ kulhydrater. Som altså er dem, der bl.a. bliver til smørsyre. Men også meget mere om det i podcasten...

Det var for øvrigt den danske forsker og anatom Bartholin, som opdagede  menneskets lymfekar.  Tjek evt. dette fantastiske og lidt uhyggelige billede fra 1650’erne – fra en obduktion af to forbrydere. De blev begge henrettet efter et måltid, så lymfesystemet var ekstra fedtholdigt.

Som vanligt er podcasten produceret sammen med Videnskabsår22.dk og Niels Bohr Instituttet  på Københavns Universitet af socialøkonomiske Polykrom Media i samarbejde med Marie Breyen og Anja C. Andersen.
Anja forsker i stjernestøv; er det ikke vildt? Hvis du vil nørde med det, så tjek denne YouTube, hvor hun fortæller om netop stjernestøv. Den er både produceret af Børne- & Undervisningsministeriet og super spændende! Ligesom hun på videnskabsår22.dk bl.a. har skrevet om kometer.

Podcasten finansieret af midler fra VILLUM FONDEN, Novo Nordisk Fonden, Bitten & Mads Clausens Fond samt Poul Due Jensens Fond.  Mens H. K. H. Kronprinsen

Velkommen til tyndtarmen! Denne gang er der virkelig gang i fordøjelsen. Nærringstofferne skal sakses endnu mindre, så de helt rigtige  molekyler fra aminosyrer, monosakkerider og fedtsyrer kan komme ud i blodet.  Hvilket de så  bruger en nøgle til. Ligesom det gerne skal være sådan – ikke for meget og ikke for lidt…

Egentlig starter tyndtarmen med tolvfingertarmen. Men den har du forhåbentlig hørt om i TARMENS FINURLIGE FOLDER.  Derfor er vi nået til den anden og midterste del: hungertarmen (jejunum) samt tredje og sidste del: krumtarmen (ileum). Tjek evt. også dette billede , hvor du kan se det alt sammen. Plus evt. dette med et tværsnit af tyndtarmen. 

Du kan også høre om fordøjelsesenzymernes arbejde med netop at sakse til de mindre molekyler. Om slim fra de Brunnerske kirtler(glandulae duodenales), peristaltiske bevægelser, villi og mikrovilli. Om Chylomichroner (mere på dette billede). Samt om selve overførelsen af aminosyrernes, monosakkeridernes og fedtsyrernes molekyler til blodet. Og meget mere…

Podcasten er produceret sammen med Videnskabsår22.dk og Niels Bohr Instituttet  på Københavns Universitet af socialøkonomiske Polykrom Media i samarbejde med Anja C. Andersen og Marie Breyen.
Anja forsker i stjernestøv; er det ikke vildt? Hvis du er nysgerrig, så tjek denne YouTube, hvor hun fortæller om netop stjernestøv. Den er produceret af Børne- & Undervisningsmisteriet – og super spændende! Ligesom hun på videnskabsår22.dk bl.a. også har skrevet om Sorte Huller.
Og hvis du virkelig vil nørde igennem, ja så snakker Anja endnu mere om stjernestøv i denne YouTube fra Københavns Universitet.

Podcasten finansieret af midler fra VILLUM FONDEN, Novo Nordisk Fonden, Bitten & Mads Clausens Fond samt Poul Due Jensens Fond.  Mens H. K. H. Kronprinsen

Vi er nået til  tyndtarmen. Eller dvs. den første del – nemlig tolvfingertarmen.
Først skal jeg lige kæmpe mig igennem den nedre mavemund: Pylorus, som den hedder på latin. Den, kan du se et billede af her i et wikkiopslag. Tolvfingertarmen er de første ca. 25 cm af din tyndtarm. Altså, i hvert fald i en voksen, hvor den er ca. tolv fingre lang. Men fordi den er super foldet, vil den faktisk blive ca. dobbelt så lang, hvis du hev i den. Det, kan dog næppe anbefales...

Indeni har den en masse store folder: villi , hedder de. Og inden i dem er der endnu flere små folder (nærmest frynser), som hedder mikrovilli.  De er nemlig mikroskopiske små. Dem, kan  du se på denne gamle tegning, hvor du også kan læse mere om dem (på engelsk!)
Tolvfingertarmen har ret meget at se til. Den skal nemlig både sørge for at neutralisere syren fra mavesækken, så der ikke går hul på tarmen. Det – og pH-skalaen – forklarer jeg mere om i podcasten.  Ligesom den skal fordøje den mad, du spiser i løbet af dagen. Sodavanden derimod skal ikke fordøjes...

Du kan også høre om galdeblæren , galde  og bugspytkirtlen. Samt om de Brunnerske kirtler, som kan udskille en slags basisk slim, som bl.a. indeholder bikarbonat. Ligesom du kan høre om bilirubin  og forskellige former for amylase – bl.a. bugspytamylase , som er emzymer, der 'sakser' sukker i mindre dele.

Podcasten er produceret sammen med videnskabsår22.dk og Niels Bohr Instituttet  på Københavns Universitet af socialøkonomiske Polykrom Media i samarbejde med  Anja C. Andersen og Marie Breyen. 
Anja forsker i stjernestøv; er det ikke vildt? Tjek lige linket, hvor hun fortæller om det, i en YouTube produceret af Børne- & Undervisningsmisteriet! Og på videnskabsår22.dk kan du bl.a. se en YouTube med Vera på Energimuseet.

Podcasten finansieret af midler fra VILLUM FONDEN, Novo Nordisk Fonden , Bitten & Mads Clausens Fond samt Poul Due Jensens Fond.  H. K. H. Kronprinsen er protektor for Videnskabsår22

Denne gang er vi nået til spiserøret og mavesækken. Her venter sodavanden på grønt lys fra strubelåget. Eller epiglottis som det hedder på latin. Det, kan du se her på billedet.

Vi venter på grønt lys, så du ikke får din sodavand i den gale hals... Og når der er grønt lys, bliver spiserøret (esophagus) nærmest til en slags vand-rutsjebane. Gennem den suser sodavanden direkte ned til syrebadet i mavesækken. Men for at komme ind i den, skal vi lige igennem en sphincter. Den passer nemlig på, at der ikke kommer mavesyre op i dit spiserør.
Du kan også høre om hjernens brækcenter og om din mavesaft. Den er faktisk så sur, at hvis en tand lå der i et stykke tid, ja så ville den til sidst helt forsvinde. Hvilket skyldes mavesaftens ekstremt lave pH-værdi. Samt om fordøjelsesenzymer, oligosakkarider og om de specialiserede epithelceller der passer på indersiden af din mavesæk, så den ikke ødelægges af den hidsige mavesyre.

Hvis du er nysgerrig, kan du på videnskabsår22.dk se YouTubes: fx Universet Direkte om bl.a. enzymer. Ligesom du kan læse artikler om Mars og sorte huller og meget mere.

Podcasten er produceret sammen med videnskabsår22.dk og Niels Bohr Instituttet  på Københavns Universitet af socialøkonomiske Polykrom Media i samarbejde med  Anja C. Andersen og Marie Breyen.
Anja forsker i stjernestøv; er det ikke vildt? Hvis du er nysgerrig, så tjek denne YouTube, hvor hun fortæller om det. Den er produceret af Børne- & Undervisningsmisteriet – og super spændende! På videnskabsår22.dk har hun også skrevet om mælkevejen. Og hvis du virkelig vil nørde igennem, så snakker Anja endnu mere om  stjernestøv i denne video fra Københavns Universitet.

Podcasten finansieret af midler fra VILLUM FONDEN, Novo Nordisk Fonden, Bitten & Mads Clausens Fond samt Poul Due Jensens Fond.  H. K. H. Kronprinsen er protektor for Videnskabsår22. 1.000 tak t

Er du klar over, hvor vanvittigt meget der sker i din krop, når du drikker en tår sodavand? Det er totalt vildt – både biologisk, kemisk og fysisk! Og alt det og meget mere kan du høre om i denne lyd-rejse gennem din menneske krop.

Her i den første af 10 podcast kan du fx høre om, hvordan det der føles nemt, nemlig at finde, hente og lige drikke en tår sodavand, ja det er faktisk super kompliceret. Fx skal dine muskler koordineres fra hjernen via dit nervesystem. Du skal have energi til at bevæge dig. Ligesom dine muskler skal arbejde i den helt rigtige rækkefølge, så du ikke falder over dine ben.

Du kan også høre om hvordan, du faktisk smager med næsen. Det gør du med nogle kemo-receptive strukturer, som er de modtageceller i næsen, du lugter – og 'smager' med. På videnskabsår22.dk kan du faktisk se en YouTube om, hvordan du smager med næsen. Her får skuespillerne Oscar og Alice fra Kometernes Jul på TV2  nemlig klemme på næsen. Og pludselig kan de ikke smage ret meget. Heldigvis får de hjælp af professor Ole G. Mouritsen.

Tjek fx også lige det her virkelig spændende billede af tungen og smagsløgene.  Jeg føler nemlig, du ligesom mig, er en super nørd, der bare gerne vil vide en masse om naturvidenskab. Husk også derfor at gå på opdagelse på videnskabsår22.dk, hvor der sker alt muligt spændende. Fx kan du se denne YouTube om, hvad er diabetes?

Podcasten er produceret sammen med videnskabsår22.dk og Niels Bohr Instituttet  på Københavns Universitet af socialøkonomiske Polykrom Media i samarbejde med  Anja C. Andersen og Marie Breyen.
Anja forsker i stjernestøv; er det ikke vildt?  Hvis du er nysgerrig, så tjek lige denne YouTube, hvor hun fortæller om det. Ud over at være super spændende, er den produceret af Børne- & Undervisningsministeriet. Anja har også skrevet en om universet og planeter.  Og hvis du virkelig vil nørde igennem, så snakker hun her endnu mere om  stjernestøv i denne YouTube fra Københavns Universitet.

Podcasten finansieret af midler fra VILLUM FONDEN, Novo Nordisk Fonden, Bitten & Mads Clausens Fond samt Poul Due Jensens Fond.  Mange tak for det!  Plus 1.000 tak til Vega fra Roskilde, som har givet gode råd til podcasten :)

Der var gang, hvor alle troede, at f.eks. sværgefingre kunne sikre ens øllykke. Ligesom alle selvfølgelig troede på trolddom  man viste jo, at det fandtes…

Gennem hele historien har mennesker regnet sig selv for at være oplyste. Altså til forskel fra gamle dage, hvor man var overtroisk og udvidende. Men mange mennesker er stadig overtroiske. Det viser f.eks. 2020’ernes Corona-pandemi, hvor overtro stortrivedes. Tjek bare nettet for historier om, hvordan f.eks. Microsofts Bill Gates konspirerer mod alle i kampen for det globale herredømme. I følge den overtro, er der mikrochips også i Corona vaccinerne. Ligesom nogle (mange?) tror (troede?) på, at  Corona er en myte, der bare handler om at knække vores frihed. Altså i hvert fald til hvis man selv blev syg…

I podcasten kan du møde Louise Hauberg Lindgaard, historiker på det spændende og  aldeles anbefalelsesværdige HEX! Museum of Witch Hunt. Museet har også deres egen podcast: TROLDDOM;  den hører du der, hvor du lytter til den her podcast... Nalle har også besøgt HEX! og fået en rundtur. Den historie dukker snart op i din podcast-app.

Musik: Gotama: Moving Silence, Bio Unit: Ambient 3, Sergey Cheremisinov: The Ark, Bach: Cello Suite 1, 1. Præludium med cellisten Julie Tandrup Koc, Diogenes In Hell: An Infinite waltz, Kevin MacLeod: As I Figure og AcidJazz, Crowander: The Walk og Diefenbach: J.D.

Vært, redaktør og klip/lyddesign: Nalle Kirkvåg. Også denne podcast er produceret af socialøkonomiske Polykrom Media i samarbejde med RU Radio.  

Vidste du det, at for  251 millioner år siden var det tæt på at være slut med alt liv på jorden?
Ca. 95 % af alle arter uddøde i den absolut største massedød i livets historie...  Podcasten er derfor en påmindelse om, at vi skal stoppe (bl.a. CO2)forureningen af atmosfæren, så det ikke én gang til ender rigtig grimt. Også derfor kan du til sidst høre om, hvordan vi sammen kan gøre en forskel.

Det opløftende citat med klimaforskeren Joeri Rogelj er fra: Hvis vi stopper med at udlede CO2, stabiliserer temperaturen sig i løbet af få årtier. I podcasten nævner jeg bl.a. de her artikler: : Gen Z on how to save the world  og Anti-straw-bevægelsen.
Tjek også podcasten: Hvad er bæredygtighed? Det ord bruges i flæng, som du f.eks. kan høre i Glasset, der skal bære fremtiden: EN NY BEGYNDELSE (1:8).  Og apropos affald = Derfor må du IKKE putte din brugte pizzabakke i papcontaineren! 

Mere info om superkontinentet: Pangæa her.  Medvirkende: Peter Gravlund Nielsen; direktør for bl.a. Geomuseum Faxe. Her er Faxe Kalkbrud en del af ’udstillingen’. Og har du ikke allerede besøgt Danmarks største menneskeskabte hul, er det bare om at komme af sted!

Musik (listet i afspillet rækkeflg.): 

• Lex Villena: Seven, Kevin MacLeod: Virtutes Instrumenti ,  OP8: OP8 , Julie Tandrup Kock: Bach Cello Suite 1, 3. Courante , Kevin MacLeod: Fanfare for Space , Lobo Loco: Fruehlingserwachen , Motorpsycho: A K9 Suite og Super/Wheel.

Vært, redaktør og klip/lyddesign: Nalle Kirkvåg. Også denne podcast er produceret af Polykrom Media i samarbejde med RU Rad

Siden 1970 har  seksualundervisning været et krav i grundskolen. Alligevel fungerer det ikke videre godt med det.  Det fremgår af en evaluering fra Als Research af Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab (SSF), som seksualundervisning hedder for tiden. 600 folkeskoler og 350 friskoler blev evalueret.

I evalueringen kan man bl.a læse, at: ”skolerne har generelt et større fokus på Sundhed og trivsel end på Køn, krop og seksualitet”, samt at ”af de lærere, der underviser (…), har kun et mindretal gennemført det frivillige kursus (…) på læreruddannelsen” hvorfor ”en betydelig andel af lærerne, [ikke] føler sig fagligt klædt på til at varetage undervisningen”. 

Der er også masser af viden at hente i rapporten: Sex i Danmark fra Projekt SEXUS, som er "verdens største befolkningsundersøgelse om seksualitet".

Medvirkende er Kristine Tiedt, der fortæller om hendes ’alternativ’ til den mangelfulde seksualundervisning i tegneserien: Orgasmebogen. Du kan for øvrigt her læse om Kristine Tiedts arbejdsproces med bl.a. Orgasmebogen, ligesom du finder hende her på Instagram.

Som lovet i podcasten hermed link til: Skamløs og Soft Spot. Hvis du vil vide med om fiktionalisering, som Kristine benytter i Orgasmebogen, kan du læse om det her: Fiktionalitet.

Musik: Beastie Boys: Sabrosa, C.V. Jørgensen: Hvad Mere Er Der Egentlig At Sige og Intet Er Mig Helligt samt Pink Floyd med Nothing Part 14 og Careful with That Axe, Eugene og Cardi B og Megan Thee Stallion:WAP (Wet-Ass Pussy).

Redaktion: Stine Juul og Catharina Leth og Nalle Kirkvåg; sidstnævnte klippede og sounddesignede  også denne podcast. NATURLIGVIS er som vanligt produceret af Polykrom Media i samarbejde med RU Radio.  

At spørge om: hvad er vejret, virker måske som temmelig fjollet; er det ikke selvindlysende? Men faktisk viser det sig, at svaret er mere kompliceret, end de fleste nok lige tror… Så lyt med og få svaret på, hvad er vejret?
 
 Medvirkende er Herdis Preil Damberg fra DMI. Mens Nalle Kirkvåg også klippede og sound-designede denne podcast, der som vanligt er produceret af Polykrom Media i samarbejde med RU Radio.  

Som lovet i podcasten er der her link til Hadleycellen, der også kaldes for Hadley-cirkulation. Mens du her kan læse om George Hadley og om ferrelceller.

Og ellers finder du her link til: troposfæren, tropopausen, stratosfæren og atmosfæren. Du kan høre mere fra Irene Kruse (Ph.d. på Niels Bohr Instituttet) i podcasten: Hvad er klimafysik? Mens du her finder: 

• Sådan bruger DU mindre plastik
• Derfor må du IKKE putte din brugte pizzabakke i papcontaineren
• Hvad er bæredygtighed?

Musikken er med Deep Space fra Soothing Relaxation, Lobo Loco: Sunny Walk Around the Block samt Motorpsycho: A K9 Suite. Lydeffekter er fra BBC Sound Effects  mens solsortene er optaget ud ad et vindue på 2. sal på Nørrebro i København. Citatet med Carsten Jensen er fra podcasten Carsten Jensen i krise.  For øvrigt er det Stephan Mayer, der er den tyske indenrigsminister, jeg nævner i podcasten; eller det var han i hvert fald i juli 2021, da podcasten udkom...

Selv om du selvfølgelig ca. en million gange har hørt om det der evolution, er du så faktisk med på, hvad det sådan helt konkret betyder?  Det,  plus om der er en mening bag og en plan med det hele, ja det og meget får du her et omsiggribende svar på... 

Fortæller er Peter Gravlund Nielsen; han er direktør for bl.a. Geomuseum Faxe, der har Faxe Kalkbrud som del af deres ’udstilling’. Og har du ikke allerede besøgt kalkbruddet, som er Danmarks største menneskeskabte hul, er det altså bare om at komme af sted; det byder flere meget spændende oplevelser! Bl.a. kan du finde fossiler i kalken på ingen tid.
Peter nævner bl.a. også mumificerede ibisser; en art storkefugle hvoraf hellig ibis kendes fra det gl. Ægypten, som de årligt mumificerede i tusindvis...

Du kan desuden læse meget mere her om evolutionen. I podcasten citerer jeg også fra Anders Kofoeds meget anbefalelsesværdige bog: Meningen med livet – menneskedyret fra fødsel til død.  Og hvis du er nysgerrig på en række af de mange begreber, der nævnes i podcasten, ja så kan du læse om dem her via disse link: Perm, Palæogen, Mesozoikum, dinosaurer. Samt om Yucatán-halvøen hvor meteoren faldt ned for ca. 65 millioner år siden og Homo sapiens...

Musik: Gotama: Night Impro #1 og Moving Silence.  Lobo Loco: Fruehlingserwachen og Miles Davis: So What (og ikke, som jeg siger i mit nedlæg: Kind of Blue!). Samt Serge Quadrado: Vacuum plus Diefenbach: J.D. – der blev tiltilføjet efter endt speak…

Også denne NATURLIGVIS er produceret i samarbejde med RU Radio.  

Det bruges her, der og alle vegne… Men hvad betyder BÆREDYGTIGHED rent faktisk? Det mv., får du svar på her; inkl. hvorfor det virkelig haster med det bæredygtige samfund!

Medvirkende: Steen Valentin (lektor og centerleder på Department of Management, Politics and Philosophy på CBS) samt citater med Carsten Jensen fra podcastserien: Carsten Jensen i krise (af Iben Maria Zeuthen, Mikkel Clausen og Jacob Heldt).

Nalle Kirkvåg klippede og sound designede. Som vanligt er produceret af Polykrom Media i samarbejde med RU Radio.  Link til andre kilder mv. i podcasten:
Reportage med Hans Christensen: Haarup Maskinfabrik i Silkeborg. Signe Venneberg anbefaling af hønsehold. Supertanker: Staten er ikke bæredygtig. Youtuberen Simone Wulff, der vil forsøge sig med at leve bæredygtigt.

DMJX bygger nyt campus i København. Følge pengene : i Højhus på gyngende grund om, at A.P. Møller Holdings køb af Faerch-gruppen i 2020. Data fra Miljøministeriet: 163.000 tons mad i supermarkedernes affaldscontainere. Brundtlandrapporten. Vagn Korsgaard & nul-energi-huse. Geotermi. Artiklen på CSR.dk: Mærsk: slut med CO2 i 2050 . Det Økonomiske Råd : En CO2-afgift vil være et skift til en bedre og billigere klimapolitik.

Mark Lynas og hans bog Six Degrees – Our Future on a Hotter Planet. Danmarks Statistik: apps til at undgå madspild.

Kristoffer Nilaus Tarp & Erik Thomas Johnsons bog Forretning for fremtiden der citeres fra er (støttet af Industriens Fond.). Tjek evt. også: Klimaforskere bider negle over tipping points, som kan udløse en lavine. Her er de vigtigste…  

Klimafysik bruges bl.a. til at forudsige konsekvenserne havstigninger pga. klimaforandringer. Og til forhåbentlig at udvikle ekstremt præcise vejrudsigter – helt ned på ét bykvarter... Til det bruger klimafysikere f.eks. matematiske modeller til at udregne de komplekse ligninger, der ligger bag disse forudsigelser.
 
 Medvirkende: Irene Kruse, der bl.a. er Ph.d. på Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet. Musik: Hinterhaim med: The sun never lights, Finnaly lost  og Les ondes secretes samt Miles Davis med titelnummeret fra Kind of Blue samt Beastie Boys med Sabrosa fra Ill Communication.

Tjek evt. også den eventyrlige fortælling om, hvorfor du IKKE må smide din brugte pizzabakke i pap-containeren, mens den med hvordan der kommer biogas og kompost ud det madaffald mv., du sorter derhjemme, kan du høre i Fra madaffald til biogas og kompost (1:2) samt endnu mere i Fra madaffald til biogas og kompost (2:2) :)

Nalle Kirkvåg klippede og sound designede også denne NATURLIGVIS, der som vanligt er produceret af Polykrom Media i samarbejde med RU Radio.

De er encellede organismer men samtidig meget forskellige. Ja faktisk er du tættere beslægtet med en champignon, end en grønalge er med f.eks. en rekylalge; også selv om de altså begge er mikroalger…

Furealger (eller dinoflagellaterne) som biolog Søren Laurentius Nielsen bl.a. nævner, udgør ca. 4.500 arter fordelt på 550 slægter. De er små encellede vandlevende organismer, hvoraf omtrent halvdelen indeholder chloroplastre, som lever af den fotosyntese, som Søren også nævner. De er vidt udbredte; de fleste som havlevende plankton, men de forekommer også almindeligt i ferskvand. 

 Lydeffekter er fra BBC Sound Effects og SoundBible.com, mens lyden fra solen: ”is generated from 40 days of the Solar and Heliospheric Observatory’s (SOHO) (...) and processed by A. Kosovichev”. Det, kan du læse meget mere om det her på NASAs hjemmeside.

Nalle Kirkvåg speakede, klippede og sound designede også denne gang. NATURLIGVIS er produceret af Polykrom Media i samarbejde med RU Radio.

Du kender det sikkert, så står du igen der og affaldssorterer... Men hvad med den brugte pizzabakke, skal den nu i papcontaineren eller ej?  Nej, det skal den IKKE! Men hvorfor egentlig ikke? Ja det får du svaret på i denne anderledes og eventyrlige podcast...

Det var på en podcastworkshop på RUC i 2020, at denne  eventyrlige fortælling oprindeligt er fra;. Dengang i 2020 hed den: Genbrugspladsen After Dark; men her har den altså fået både nyt liv og navn... Medvirkende: Daniel Thor Gray Christoffersen, Ida Glad, Linnea Thorseth, Lærke Maria Hesselvig og Tore Johan Guldbrandsen.

Speak, klip og supplerende sound design: Nalle Kirkvåg. Musik: Motorpsycho: Vortex Surfer og A K9 Suite fra deres aldeles fine livealbum: Roadwork, Vol. 1- Heavy Metall Iz A Poze, Hardt Rock Iz A Laifschteil.

Den podcast, som Diana Enghave er med i, er: Fra madaffald til biogas og kompost (1:2) samt Fra madaffald til biogas og kompost (2:2). Dem finder du også der, hvor du lytter til denne podcast...
Også Derfor må du IKKE putte din brugte pizzabakke i papcontaineren! er produceret af Polykrom Media sammen med RU Radio.  

Hvordan bli'r madaffald egentlig til biogas og kompost; har du nogensinde tænkt på det? For hvad sker der, når du pænt har sorteret gulerodsskræller, kaffegrums og restmad, og det er hentet af skraldebilen?
Det samt hele den kemiske proces mv. får du svar på her i den anden af de to podcast om, hvordan madaffald ender som biogas og kompost.
 
 Medvirkende: Morten Brøgger, teknologichef og Jacob Christensen biolog mv. – begge fra BioVækst i Svinninge. Desuden medvirker Søren Laurentius Nielsen, lektor på Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet.

BTW er det her i Langsomme samtaler om klimaets virkelige tilstand kan høre Jørgen Steen Nielsen fortælle om klimaet mv. Hvis du vil vide mere om eksplosionen i Valby Gasværk d. 26. september 1964, så tjek her. Men du her kan se en DR-udsendelse om netop den katastrofe…

Musikken er med Bachs Suite 1 og 5 (for solo-cello) af Julie Tandrup Kock, Beastie Boys: Sabrosa fra deres 1994-album: Ill Communication samt Diamond af kunstneren Klint og Kevin MacLeods Acid Jazz.   Meget mere om Bach i bogen: Lyt langsomt  af netop Julie Tandrup Kock og Christian Kock. Signe Wennebergs bæredygtige tip er fra Sustain Daily. Og flere af lydeffekterne (foruden egne optagelser) er fra BBC Sound Effects.

NATURLIGVIS podcast er produceret af Polykrom Media i samarbejde med RU Radio.   

Hvordan får man  en biogas, der er en så ren, at den kan bruges som brændsel i bl.a. biler, busser og lastbiler? Jo, man gasopgraderer  den 'bare' i en Scrubber. Og hvordan dét sker, kan du høre i netop denne podcast…

Hvis du vil høre om, hvordan man producerer biogas, ja så lyt her til denne første af i alt to podcast om det emne: Fra madaffald til biogas og kompost (1:2).

Medvirkende: Søren Laurentius Nielsen, lektor på Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet. Speak, klip, manus og sounddesign: Nalle Kirkvåg. Musik: Diefenbach: J.D.  og Pink Floyd: Nothing Part 14 (fra The Early Years 1965–1972).
Det korte klip  fra Affald gennem 10.000 år  er med  seniorforsker Mads Dengsø Jessen fra Nationalmuseet.  Også denne NATURLIGVIS-podcast er produceret af Polykrom Media – i samarbejde med RU Radio. 

Hvordan bli'r madaffald egentlig til biogas og kompost; har du nogensinde tænkt på det? For hvad sker der, når du pænt har sorteret gulerodsskræller,  kaffegrums og restmad og dét er hentet af skraldebilen?
Det og meget mere, får du  svar på her i den første af to podcast om, hvordan madaffald bliver til biogas og kompost. Plus en hel del viden om fugle - f.eks. svaler, viber og rockermåger...

Medvirkende: Morten Brøgger, teknologichef og Jacob Christensen biolog mv. – begge fra BioVækst i Svinninge. Desuden medvirker Søren Laurentius Nielsen, lektor på Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet.  Læs evt. her om Aikan-teknologieni, som nævnes i podcasten.

BTW er det i denne  Vildt Naturligt (Hidsige krager og skæve øjne),  du kan høre Vicky Knudsen bl.a. fortælle om de 2 millioner insekter, et svalepar typisk spiser på blot ét år.
Musikken er med Bachs Suite 1 og 5 (for solo-cello) af Julie Tandrup Kock samt Diamond af kunstneren Klint.  Meget mere om Bach i bogen: Lyt langsomt  af netop Julie Tandrup Kock og Christian Kock. Signe Wennebergs bæredygtige tip er fra Sustain Daily. Mens lydeffekter (foruden egne optagelser)  er fra BBC Sound Effects.
NATURLIGVIS podcast er produceret af Polykrom Media  i samarbejde med RU Radio.  

Den anden reportage fra Nationalmuseet om affald gennem 10.000 år handler bl.a. om høns, de nødvendige indvandringer fra syd, definition af affald, kirkens monopol på den døde krop og et opgør med myten om afsagn i jærger-samler stenalderen…

Hvis du vil vide mere om den levende affaldskværn og lille to-benede tosse med fjer på, altså høns, så tjek Signe Wennebergs guide herom. Samt de formelle om regler her hos Fødevarestyrelsen. Tjek også gerne podcasten Hitler, hønseavl & mønsterbrud  med Paul Metelmann…
 
 Podcasten om affald er inspireret af Glasset, der skal bære fremtiden. Den handler om, hvordan NORTHSIDE, Tinderbox, Roskilde Festival og Grøn overgår til vaskbare genbrugs-ølglas i 2019. At udskifte et engangsprodukt til en ressource, der kan bruges flere gange, har gjort mig nysgerrig på viden om, hvordan mon vi har set på affald over de sidste ca. 10.000 år?

Hvis du ikke allerede har hørt første afsnit af Affald gn. 10.000 år, vil jeg anbefale, at du lige pauser, hopper tilbage, samt lytter til den først. Podcasten fra Dagbladet Information, som der citeres fra, hedder: Langsomme samtaler om klimaets virkelige tilstand med Jørgen Steen Nielsen og Rune Lykkeberg.

Medvirkende: seniorforsker Mads Dengsø Jessen og forskningschef Lasse Sørensen. Speak, klip, manus og sounddesign: Nalle Kirkvåg.
Musik: Pink Floyd: Nothing Part 14 (fra The Early Years 1965–1972). Diefenbach: And So You Went Home og Pete Townsend. C.V. Jørgensen: Fraklip Fra Det Fjerne, Mit Lille Reservat & Dagdriverdrømme, Snatch: Klint Diamond Soundtrack og Kevin Macloud: Accid Jazz  & As I figure.  Lydeffekter: SoundBible.com og BBCs fine lyde arkiv. NATURLIGVIS podcast er produceret af Polykrom Media i samarbejde med RU Radio.  

Edderkopper (Araneae) kendes bl.a. på og de otte ben. Der er ca. 500 arter i Danmark og ca. 45.700 verdensplan. De fleste slår deres bytte ihjel ved hjælp af gift. Edderkopper tilhører spindlerne sammen med bl.a. mider, flåter og skorpioner.

Edderkoppens pind er lavet af meget tynde silketråde (ca. 1-150 µm) af især protein og pyrolidin. Der findes forskellige typer spind: forankringstråde, som ikke er klæbende men stærke og ikke så elastiske. Og så selve fangtrådene, som er meget elastiske, stærke og klæbende. Men begge kommer fra forskellige silkekirtler i edderkoppens spindevorter på dens bagkrop.

Sammenlagt vejer verdens edderkopper ca. 25 millioner tons og spiser mindst 400 millioner tons insekter årligt. Det, svarer ca. til den samlede mængde kød og fisk, alle verdens mennesker spiser på ét år.

Edderkoppespind er for øvrigt stærkere end kevlar, som bl.a. bruges til skudsikre veste såvel stål – i hvert fald forhold til deres vægt. Hvilket jo er ret imponerende, hvorfor der er en del forskning i at fremstille større mængder syntetiske spindetråde. Og som det fremgår af dette indslag fra BBC, har f.eks. Randy Lewis fra Utah State University gensplejset en ged, så den kan producere silkeprotein i mælken.

Det er dog indtil videre alene lykkedes at fremstille korte stykker silke i lavere kvalitet end det, edderkopper hver dag præsterer. å, der er et stykke vej i nu til en kvalitet, der lever op til edderkoppens egne silketråde…

Du kan læse mere om edderkopper her på den danske Wikipedia – og meget mere her på den engelske…

Hvis du (i 2021) vil hjælpe Frederik med at indsamle viden om ”husboende edderkopper i dit eget hjem samt andre opvarmede bygninger over vinteren”? Så skal du tage billeder af de edderkopper, du møder i dit hjem og uploade dem til dette website. Her kan du også finde masser af billeder af denne fascinerende art. Mens du her kan læse meget mere om danske husboende edderkopper i 2020…

Medvirkende: Frederik Leck Ficsher, BSc i biologi på Københavns Universitet.  Sounddesign og musik: William Horn.  Supplerende musik: Kevin Macloud: Big Mojo.  Supplerende speak: Nalle Kirkvåg. NATURLIGVIS podcast er produceret af Polykrom Media

Vi skal bare være super glade for, at også vores celler indeholder mitokondrier. Det er nemlig herfra, vi får den energi, vi skal bruge, når vi går, står, løber, når vores hjerte slår; ja selv når vi sover…
Mitokondrierne kaldes også derfor cellens kraftværker. De producerer den ATP  dvs. adenosintrifosfat, som er den kemiske energi, vi bruger, når vi f.eks. sætter gang i vores muskler. 

Uden mitokondrier ville der ikke være mennesker eller andre hvirveldyr på jorden. For da mitokondriene blev en del af en celle for ca. 2 milliarder år siden, opstod muligheden for at forbrænde med ilt og dermed også flercellede organismer – som f.eks. den meget senere art homo sabiens.

 Som Søren Laurentius Nielsen, der fortæller om mitokondrier i podcasten, også er inde på, er de en organel.
Han fortæller også om planternes grønkorn dvs. organeller, hvor der sker den stik modsatte proces. Her produceres de sukkerstoffer, samt den ilt som mitokondrierne siden omsætter til energi og CO2. Ligesom du kan høre om, hvordan det er fra kvinderne, vi får vores mitokondrier. Noget der kan bruges til at spore alle menneskers ophav – helt tilbage til bl.a. Lucy (Australopithecus).

Et mitokondrie måler ml. 0,5 og 1,0 mikrometer i diameter. Ud over energiproduktion er mitokondrier involveret i en række andre processer såsom cellesignalering, celledeling samt apoptose der også kaldes programmeret celledød -jf. vores podcast om CELLERS SOCIALE SELVMORD.  Antallet af mitokondrier i en celle varierer; røde blodlegemer har ingen, nogle celler har ét, men en række celler indeholder flere tusinde mitokondrier. Disse er desuden opdelt i specialiserede funktionelle områder. 

Medvirkende: Søren Laurentius Nielsen, cand.scient. & ph.d. og lektor, Institut for Naturvidenskab og Miljø  såvel Miljødynamik.
Interview, klip, og sounddesign: Nalle Kirkvåg.  Musik: Motorpsycho: A K9 Suite (fra: Roadwork Vol. 1 – Heavy metal iz a poze, hardt rock iz a leifschteil) og Kevin Macloud: As I Figure.

Også denne NATURLIGVIS podcast er produceret af Polykrom Media i samarbejde med

Velkommen til en reportage fra Nationalmuseet om affald gennem 10.000 år. Det er en tour de force fra stenalderens køkkenmøddinger og ritualiseret affald, runesten som byggeaffald.
Og om pis og lort der bogstavelig talt flyder i gaderne som affald, indtil der bygges kloaker fra ca. 1860 og frem. Samt om de såkaldte vikinger, der i virkeligheden bare var en flok entreprenante Nordeuropæiske sørøvere…

Denne podcast er inspireret af Glasset, der skal bære fremtiden. Den handler om, hvordan NORTHSIDE, Tinderbox, Roskilde Festival og Grøn gik over til vaskbare genbrugs-ølglas i 2019.  Og den inspirerede altså til en længere rejse ud i fortidens affald...

Medvirkende: seniorforsker Mads Dengsø Jessen og forskningschef Lasse Sørensen. Speak, klip, manus og sounddesign: Nalle Kirkvåg.

Musik: Pink Floyd: Nothing Part 14 (fra The Early Years 1965–1972). Diefenbach: Garincha. C.V. Jørgensen: Fraklip Fra Det Fjerne & Dagdriverdrømme. Beastie Boys: Transitions samt Kevin Macloud: Accid Jazz.  NATURLIGVIS er produceret af Polykrom Media i samarbejde med RU Radio.

Lydeffekter er fra SoundBible.com plus BBCs fine lyde arkiv. Hos BBC kan en podcast, der f.eks. omhandler ”personal, educational or research purposes” finde mange gode lydeffekter... Tjek dog denne: RemArc Licence, inden du bruger løs; især hvis du tjener penge på din podcast! 

I andet afsnit handler det bl.a. om maltning og mæskning, om Reinheitsgebot dvs. hvordan øl brygges og om øltyper. Du kan også høre om den danske ølrevolution, der siden 2000 nærmest har ændret, hvad dansk øl er, om under- og overgæret øl. Og om hvilke øl der er særligt gode til hvilken mad. Viste du f.eks., at den knaldsorte poter er super god til en række desserter? Nå ja og så også lidt om smagekasser, der er en super nem og sjov måde at lære at drikke øl, der smager af noget…
Hvis du vil vide andet og mere om øl, så tjek f.eks. ale.dk, de Danske Ølentusiasters website.

Speak, klip & manus: Nalle Kirkvåg. Sounddesign og musik: William Horn. 
Supplerende musik: Kevin MacLoud: Acid Jazz. Tak til Anne-Mette Meyer Pedersen for hjælp til manus!! NATURLIGVIS  er produceret af Polykrom Media i samarbejde med RU Radio. 

Vidst du, at øl  er den ældste alkoholiske drik i verden? Så vidt vides, går de første spor af ølbrygning ml. 6.000 og 10.000 år tilbage før vores tidsregning. Og de første egentlige bryggerier er der fundet spor af i Mesopotamien.
I denne første del af to podcast om øl ser vi på øllets historie, om trolddom, hekseri og sværgefingre og om, hvorfor man også i Danmark indtil 'fornyeligt' drak litervis af øl hver dag...

Speak, klip &  manus: Nalle Kirkvåg. Sounddesign og musik: William Horn.  Supplerende musik: Kevin MacLoud: Acid Jazz. Tak til Anne-Mette Meyer Pedersen for hjælp til manus!!
NATURLIGVIS  er produceret af Polykrom Media i samarbejde med RU Radio.  

Celler fungerer og opfører sig forskelligt, alt efter om de lever i encellede eller flercellede organismer.  I disse (også kaldet multicellulære) organismer er der MANGE celler; f.eks. består et menneske på 70 kg. af ml. 37 og 100 billioner celler. En flercellet organisme kan dog også bestå af helt ned til 4 celler, som nogle alger f.eks. gør. 

I multicellulære organismer opfører hver celle sig på en socialt ansvarlig måde. Dvs. de tilpasser deres aktiviteter, som det nu er bedst for organismens trivsel  og overlevelse. Ja, ofte sætter de individuelle celler deres trivsel til side, så det mest optimale for organismen som helhed, har førsteprioritet for hver enkelt celle.

Speak: Cecilie B. Magnussen. Speak & klip: Nalle Kirkvåg. Sounddesign og musik: William Horn.  Supplerende musik: Natural Snow Buldings: The Night Country.
NATURLIGVIS  er produceret af Polykrom Media i samarbejde med RU Radio.    

Kort sagt kaldes det programmeret celledød, når en form for nøje planlagt celleselvmord finder sted. Hvilket sker milliarder af gange hver eneste dag – også inde i dig!
Processen skal bl.a. sørge for, at udtjente og beskadigede dør på en ordentlig og kontrolleret måde, så disse ikke skader organismen. Det sker f.eks. med apoptose,  der sætter selvmordet i gang, såvel nedbryder udtjente celler mv.

Processen er afgørende for udvikling og overlevelsen af alle flercellede organismer. Det, er nemlig også en afgørende mekanisme for vores overlevelse og bl.a. for, at vi kan vokse og udvikle os helt fra begyndelsen i det befrugtede æg. Desuden kan apoptose også bruges i bekæmpelse af flere former for kræft...

Speak: Cecilie B. Magnussen. Speak & klip: Nalle Kirkvåg. Sounddesign og musik: William Horn.  Supplerende musik: Natural Snow Buldings: The Night Country.
NATURLIGVIS  er produceret af Polykrom Media i samarbejde med RU Radio.    

Kort sagt er DNA en forkortelse af: DeoxyriboNucleic Acid. Det er et molekyle, som bærer på de genetiske instrukser, der bruges ved vækst, udvikling, funktion og reproduktion af alle kendte levende organismer og mange vira.
DNA (og RNA) er nukleinsyrer, som sammen med proteiner, lipider og komplekse kulhydrater udgør de fire store typer makromolekyler, der er essentielle for alle kendte former for liv.

DNA har en  dobbelthelix- struktur. Det blev i første opgang opdaget af Rosalind Franklin og Raymond Gosling i maj 1952, hvilket i 1953 direkte inspirerede James Watson og Francis Crick til udforme den første korrekte dobbelthelix-model af DNA-strukturen.  
Crick og Watson 'løb' dog, sammen med Gosling, med hele æren, samt modtog i 1962 Nobelprisen for opdagelsen. Ja, således er også forskning til tider en skrap omgang...

Speak: Cecilie B. Magnussen. Speak & klip: Nalle Kirkvåg. Sounddesign og musik: William Horn. NATURLIGVIS  er produceret af Polykrom Media i samarbejde med RU Radio.

Hvad vil det egentlig sige, at noget er bæredygtigt? Det virker måske som et fjollet spørgsmål; alle snakker jo om det hele tiden… Men hvad betyder det – sådan helt konkret? Ja, det er faktisk ikke helt nemt at svare på.

Også derfor undersøger vi det her i 7. afsnit af serien om dengang i 2019, hvor NORTHSIDE, Tinderbox, Roskilde Festival og Grøn i samarbejde med Carlsberg, Plastic Change og Hotri Storkøkken, gik over til vaskbare genbrugs-ølglas.

Det gjorde de for at mindske et enormt plastikforbrug. Men er de vaskbare genbrugs-ølglas nu også så bæredygtige, som festivalerne og Carlsberg hævder? Well, det og en udvidet definition på bæredygtigt, får du bl.a. svaret på i denne podcast. 

Det var Hotri Storkøkken, der opfandt og udviklede den opvaskemaskine, der lige tog opvasken. Det kan du for øvrigt høre mere om i Glasset, der skal bære fremtiden: IND I BÆSTET.  

I flg. Carlsberg er de vaskbare genbrugs-ølglas bl.a. et forsøg på sigt at ”at opnå nul CO2-udledning”. Bryggeriet har ambitioner om 100 % at efterleve Paris aftalen (læs endnu mere om denne her).

Medvirkende: Steen Valentin (lektor og centerleder på Department of Management, Politics and Philosophy på CBS), Anne Aitomaki (Plastic Change), Lars Orlamundt (Roskilde Festival), Simon Hoffmeyer og Stine Armtoft (Carlsberg), Theis Petersen (Muskesvindfonden) og Jesper Trier (Hotri Storkøkken).

Værter: Cecilie Magnussen + Nalle Kirkvåg. Klip: Anette Hallstrøm, Dea Cesar og Nalle Kirkvåg. Sounddesign: Nalle Kirkvåg. Musik: C.V. Jørgensen: Flimmer fra en fjerner, Kevin Macloud: As I figure, Diefenbach: Garincha, Rose Royce: Car Wash, Klint: Diamond samt uddrag af Taylor Swift: The Man.
NATURLIGVIS er produceret af foreningsejede og socialøkonomiske

Molekyler er den mindste stabile partikel af et grundstof eller en kemisk forbindelse, som kan eksistere... Det er den lynhurtige introduktion; resten må du lytte dig til.
Dvs. du kan også læse meget mere om molekyler her plus på her den på engelske Wikipedia samt her om glutamat-molekylet. 

HVAD ER ET MOLEKYLE? er for øvrigt vores podcast nr. 50 (wuhu) på blot 17 måneder.
Musik: Diefenbach: J.D. og Kevin Macloud: As I figure. Speak og klip: Nalle Kirkvåg. NATURLIGVIS  er produceret af Polykrom Media i samarbejde med RU Radio.  

Har du også hørt om det der fermentering og tænkt, hvad er det nu, det er - sådan helt præcist. Well, Helle Brønnum Carlsen forklarer det her på 3½ minut :)

Hun har også skrevet flere koge- og lærebøger; f.eks. Dåseskjul - det langtidsholdbare køkken. Og det viser sig, at mad på dåse langt fra altid er skod! I 2020 skrev hun også materiale til undervisnings i Verdensmål og madkundskab (Bog 1 plus Bog 2), der blev finansieret af Spar Nord Fonden. Du kan læse meget mere projektet her… Samt her om FNs Verdensmål. Og om fermentering her på danske Wikipedia plus på den engelske Wikipedia.

Musik: Diefenbach: Garincha og Kevin Macloud: As I figure. Redaktion og klip: Nalle Kirkvåg. NATURLIGVIS  er produceret af Polykrom Media i samarbejde med RU Radio.

Umami skyldes, at dine smagsløgene registrerer carboxylatanion fra glutaminsyre.  Men hvis også du synes, at det kræver en uddybende forklaring, ja så lyt med her, hvor Helle Brønnum Carlsen forklarer umami på sådan ca. 1 minut...

Hun har for øvrigt skrevet en del koge- og lærebøger; f.eks. Dåseskjul - det langtidsholdbare køkken. Og det viser sig, at mad på dåse langt fra altid lever op til sit dårlige ry! I 2020 skrev hun undervisningsmaterialet: Verdensmål og madkundskab (Bog 1 plus Bog 2); det blev finansieret af Spar Nord Fonden. Du kan læse meget mere projektet her… Og her om FNs Verdensmål. Samt mere om umami på danske Wikipedia og her på engelske Wikipedia.

Musik: Dana Boulé: Endless og Kevin Macloud: As I figure. Vært og klipper: Nalle Kirkvåg. NATURLIGVIS  er produceret af Polykrom Media i samarbejde med RU Radio.  

Vidste du, at ca. 33 % af verdens befolkning er smittet med tuberkulose? Årligt koster den 1½ million mennesker livet; typisk fattige der ikke har råd til den behandling, der ellers ville redde deres liv. Også derfor kaldes tuberkulose for "de fattiges sygdom"...

Hvis du vil vide endnu mere om tuberkulose, så tjek danske Wikipedia. Ligesom du kan læse om forskning i behandling af multiresistent tuberkulose i denne artikel fra Roskilde Universitet.

Musik: Tom Waits: Rainbirds (fra Swordfishtrombones ). Vært og klipper: Nalle Kirkvåg. NATURLIGVIS  er produceret af Polykrom Media i samarbejde med RU Radio. 

Hvad er det nu, bakterier er - sådan helt konkret? Well, svaret får du her på (sådan) ca. 1 minut. Læs mere om bakterier på danske Wikipedia. Eller endnu mere her på den engelske Wikipedia. 

Musik: Mick Turner med Untitled. Vært og klipper: Nalle Kirkvåg. NATURLIGVIS  er produceret af Polykrom Media i samarbejde med RU Radio.  

Hvad er forkølelse egentlig; sådan helt naturvidenskabeligt? Det, forklarer vi her på (sådan) ca. 1 minut.
På den danske Wikipedia om forkølelse er der også et billede, der super fint viser, hvordan nys kan sprede sygdomme. Læs mere om forkølelse også på dem engelske Wikipedia – og her om 10 myter om bl.a. forkølelse. Tjek også vores podcast: Hvad er et virus – på sådan ca. 1 minut.

Musik: Beastie Boys med Transitions. Lydeffekterne er fra BBCs fine lyde arkiv. Her kan f.eks. podcast, der omhandler ”personal, educational or research purposes” finde mange gode lydeffekter... Tjek dog denne: RemArc Licence, inden du bruger løs; især hvis du tjener penge på din podcast!
Vært, redigering og redaktør: Nalle Kirkvåg. NATURLIGVIS  er produceret af Polykrom Media i samarbejde med RU Radio.