Finansministeriet Forklarer Thu, 05 Mar 2026 07:15:08 -0500 https://www.buzzsprout.com/2297501 da © 2026 Finansministeriet Forklarer yes 7f62f05c-512f-569e-ab4a-71b25cb1ec26 Finansministeriet episodic false Finansministeriet Forklarer


Bruttonationalprodukt, substitutionselasticitet, ginikoefficient.


Der findes mange lange og svære ord i økonomi og en hel masse tal. 

Men det behøver ikke være så svært. 


I Finansministeriet Forklarer udlægger Finansministeriets økonomer dansk økonomi i simple termer, næsten uden at bruge tal, så du kan sagtens følge med, selvom du ikke er den fødte talknuser.


Finansministeriet Forklarer udkommer første onsdag i hver måned, og du kan høre om regneprincipper, samfundets økonomiske udfordringer, reformer, vurderinger af fremtidens økonomi og fortællinger om de økonomiske tiltag, der ligger til grund for det samfund, vi har i dag. 

]]> Buzzsprout (https://www.buzzsprout.com) Finansministeriet https://storage.buzzsprout.com/qsti26r4npykpbq0wm8urbcio277?.jpg Finansministeriet Forklarer Råderummets mange kringelkroge Råderummets mange kringelkroge  I de senere år har de fleste nok hørt om råderummet, og i sidste uge trak det over-skrifter igen, da Finansministeriet opjusterede råderummet med 58. mia. kr. 
 
Men hvad er råderummet egentlig? Hvordan kan det blive ved at vokse, og hvorfor er det vigtigt at regne på?
 
Det forsøger Philip og Andreas at give svar på i denne udgave af Finansministeriet Forklarer.


]]>  I de senere år har de fleste nok hørt om råderummet, og i sidste uge trak det over-skrifter igen, da Finansministeriet opjusterede råderummet med 58. mia. kr. 
 
Men hvad er råderummet egentlig? Hvordan kan det blive ved at vokse, og hvorfor er det vigtigt at regne på?
 
Det forsøger Philip og Andreas at give svar på i denne udgave af Finansministeriet Forklarer.


]]> Finansministeriet Buzzsprout-17421644 Mon, 30 Jun 2025 12:00:00 +0200 1311 full false Milliardaftalen om den danske velfærd Milliardaftalen om den danske velfærd I løbet af de kommende uger bliver økonomiaftalerne for kommuner og regioner forhandlet  på plads. Det er mere end 500 milliarder kroner, der bliver fordelt, og rigtig mange af dem går til den velfærd, vi møder i vores hverdag. Skoler, børnehaver, din praktiserende læge, sygehuse, biblioteker og en masse andet. 

Men hvordan går det til, når aftalen falder på plads? Og hvad gemmer sig bag det kryptiske ord bloktilskudsaktstykke?

Det kan du høre mere om i den her udgave af Finansministeriet Forklarer.  

Vært: Morten Olsen

Medvirkende: Mads Loft og Magnus Storm Rasmussen

]]> I løbet af de kommende uger bliver økonomiaftalerne for kommuner og regioner forhandlet  på plads. Det er mere end 500 milliarder kroner, der bliver fordelt, og rigtig mange af dem går til den velfærd, vi møder i vores hverdag. Skoler, børnehaver, din praktiserende læge, sygehuse, biblioteker og en masse andet. 

Men hvordan går det til, når aftalen falder på plads? Og hvad gemmer sig bag det kryptiske ord bloktilskudsaktstykke?

Det kan du høre mere om i den her udgave af Finansministeriet Forklarer.  

Vært: Morten Olsen

Medvirkende: Mads Loft og Magnus Storm Rasmussen

]]> Finansministeriet Buzzsprout-17166766 Thu, 15 May 2025 13:00:00 +0200 1677 full false Hængekøjen har fået en opstrammer Hængekøjen har fået en opstrammer Hængekøjeudfordringen har været meget omtalt blandt økonomer i de senere år. Men nu ser det ud til, at den er meget mindre end antaget. 

Underskuddet på den offentlige saldo bliver nemlig slet ikke lige så stort, som vi troede for blot et år siden.

Lidt populært sagt, så har vi været ude og stramme hængekøjen lidt op, så den ikke hænger så dybt. 

Men hvad er det præcis, der har ændret sig, og hvad betyder det for dansk økonomi. Det fortæller økonom Rasmus Bjerre i denne udgave af Finansministeriet Forklarer.

]]> Hængekøjeudfordringen har været meget omtalt blandt økonomer i de senere år. Men nu ser det ud til, at den er meget mindre end antaget. 

Underskuddet på den offentlige saldo bliver nemlig slet ikke lige så stort, som vi troede for blot et år siden.

Lidt populært sagt, så har vi været ude og stramme hængekøjen lidt op, så den ikke hænger så dybt. 

Men hvad er det præcis, der har ændret sig, og hvad betyder det for dansk økonomi. Det fortæller økonom Rasmus Bjerre i denne udgave af Finansministeriet Forklarer.

]]> Finansministeriet Buzzsprout-16252884 Wed, 11 Dec 2024 10:00:00 +0100 1253 full false Reformerne der ændrede Danmark 4: Fra tårnhøj marginalskat til CO2-afgifter Reformerne der ændrede Danmark 4: Fra tårnhøj marginalskat til CO2-afgifter Vidste du, at marginalskatten engang var over 70 pct.? 

Sådan er det ikke længere, blandt andet fordi vi i de seneste mange år har sænket værdien af fradrag og flyttet skatterne fra arbejde over på andre ting, for eksempel energi- og CO2-afgifter. 

Derfor ser skattesystemet meget anderledes ud i dag, end det gjorde for 40 år siden.  

I podcasten Finansministeriet Forklarer, ser vi denne gang på skattesystemet. Afsnittet er det sidste afsnit af vores miniserie Reformerne, der ændrede Danmark.

Ligesom i de foregående tre afsnit er det Finansministeriets afdelingschef Lars Haagen Pedersen, der er gæst.

]]> Vidste du, at marginalskatten engang var over 70 pct.? 

Sådan er det ikke længere, blandt andet fordi vi i de seneste mange år har sænket værdien af fradrag og flyttet skatterne fra arbejde over på andre ting, for eksempel energi- og CO2-afgifter. 

Derfor ser skattesystemet meget anderledes ud i dag, end det gjorde for 40 år siden.  

I podcasten Finansministeriet Forklarer, ser vi denne gang på skattesystemet. Afsnittet er det sidste afsnit af vores miniserie Reformerne, der ændrede Danmark.

Ligesom i de foregående tre afsnit er det Finansministeriets afdelingschef Lars Haagen Pedersen, der er gæst.

]]> Finansministeriet Buzzsprout-16064992 Fri, 08 Nov 2024 10:00:00 +0100 1896 full false Reformerne der ændrede Danmark 3: Sådan blev Danmarks økonomi langtidsholdbar Reformerne der ændrede Danmark 3: Sådan blev Danmarks økonomi langtidsholdbar Har du nogensinde hørt økonomer og politikere tale om, at den danske økonomi er holdbar og undret dig over, hvad det betyder?

I seneste udgave af Finansministeriets podcast, Finansministeriet Forklarer, ser vi på, hvordan den danske økonomi blev holdbar. 

Du skal blandt andet høre om en overraskende opdagelse Velfærdskommissionen gjorde i 2004, hvordan finanskrisen var ved at ødelægge en storstilet økonomisk planlægning, og hvad en holdbarhedsindikator er for en størrelse. 

Finansministeriets afdelingschef, Lars Haagen Pedersen, er manden der forklarer i denne udgave af vores miniserie, som vi kalder: Reformerne der ændrede Danmark.

]]> Har du nogensinde hørt økonomer og politikere tale om, at den danske økonomi er holdbar og undret dig over, hvad det betyder?

I seneste udgave af Finansministeriets podcast, Finansministeriet Forklarer, ser vi på, hvordan den danske økonomi blev holdbar. 

Du skal blandt andet høre om en overraskende opdagelse Velfærdskommissionen gjorde i 2004, hvordan finanskrisen var ved at ødelægge en storstilet økonomisk planlægning, og hvad en holdbarhedsindikator er for en størrelse. 

Finansministeriets afdelingschef, Lars Haagen Pedersen, er manden der forklarer i denne udgave af vores miniserie, som vi kalder: Reformerne der ændrede Danmark.

]]> Finansministeriet Buzzsprout-15975010 Wed, 23 Oct 2024 10:00:00 +0200 1679 1 full false Reformerne, der ændrede Danmark 2: Sådan sparede danskerne små 5.000 mia. kroner sammen Reformerne, der ændrede Danmark 2: Sådan sparede danskerne små 5.000 mia. kroner sammen I andet afsnit af vores serie om reformer der ændrede Danmark handler det om pensioner.

For i 1987 beslutter regeringen og arbejdsmarkedets parter at indføre en obligatorisk pensionsopsparing på det private arbejdsmarked. Det skulle vise sig at blive en større succes end forventet, og opsparingerne har haft en enorm betydning for den danske økonomi. 

Vært: Morten Olsen
Medvirkende: Lars Haagen Pedersen

]]> I andet afsnit af vores serie om reformer der ændrede Danmark handler det om pensioner.

For i 1987 beslutter regeringen og arbejdsmarkedets parter at indføre en obligatorisk pensionsopsparing på det private arbejdsmarked. Det skulle vise sig at blive en større succes end forventet, og opsparingerne har haft en enorm betydning for den danske økonomi. 

Vært: Morten Olsen
Medvirkende: Lars Haagen Pedersen

]]> Finansministeriet Buzzsprout-15693698 Wed, 04 Sep 2024 13:00:00 +0200 1445 full false Reformerne der ændrede Danmark 1: Fra tårnhøj arbejdsløshed til rekordhøj beskæftigelse Reformerne der ændrede Danmark 1: Fra tårnhøj arbejdsløshed til rekordhøj beskæftigelse For ca. 40 år siden stod dansk økonomi svagt. Der var høj ledighed, underskud på betalingsbalancen, høje renter og høj offentlig gæld. I dag er dansk økonomi et helt andet sted: Beskæftigelsen er rekordhøj, ledigheden er lav, betalingsbalancen er i overskud, pensionsformuerne er vokset markant, erhvervslivet er konkurrencedygtigt, og de offentlige budgetter er i balance.

Reformer og politiske aftaler, der er vedtaget igennem de seneste 35 år har bidraget væsentligt til denne udvikling.

I fire podcastepisoder fortæller afdelingschef i Finansministeriet, Lars Haagen Pedersen, om de mange reformer, der har formet dansk økonomi siden 80’erne. 

Første afsnit handler om arbejdsmarkedsreformerne, og hvordan Danmark ændrede tårnhøj arbejdsløshed og ringe konkurrenceevne til rekordhøj beskæftigelse og et konkurrencedygtigt erhvervsliv.

]]> For ca. 40 år siden stod dansk økonomi svagt. Der var høj ledighed, underskud på betalingsbalancen, høje renter og høj offentlig gæld. I dag er dansk økonomi et helt andet sted: Beskæftigelsen er rekordhøj, ledigheden er lav, betalingsbalancen er i overskud, pensionsformuerne er vokset markant, erhvervslivet er konkurrencedygtigt, og de offentlige budgetter er i balance.

Reformer og politiske aftaler, der er vedtaget igennem de seneste 35 år har bidraget væsentligt til denne udvikling.

I fire podcastepisoder fortæller afdelingschef i Finansministeriet, Lars Haagen Pedersen, om de mange reformer, der har formet dansk økonomi siden 80’erne. 

Første afsnit handler om arbejdsmarkedsreformerne, og hvordan Danmark ændrede tårnhøj arbejdsløshed og ringe konkurrenceevne til rekordhøj beskæftigelse og et konkurrencedygtigt erhvervsliv.

]]> Finansministeriet Buzzsprout-15550308 Thu, 08 Aug 2024 11:00:00 +0200 1739 full false Sådan DUT’er man kommunerne Sådan DUT’er man kommunerne Sådan DUT’er man kommunerne

Hvert år bliver danske kommuner DUT’et for et væld af forskellige sager. Det samme gælder i øvrigt regionerne.

Der findes mange forskellige former for DUT. Både almindelig DUT, nul-DUT og mod-DUT.

Og alt det der med DUT er ret vigtigt for at styre den offentlige økonomi. 

DUT står for det udvidede totalbalanceprincip. Det handler kort sagt om, at kommuner og regioner får økonomisk kompensation, hvis de bliver pålagt opgaver, der koster dem penge. 

Den lange historie er lidt mere indviklet, og den får du i den her udgave af  Finansministeriet Forklarer

]]> Sådan DUT’er man kommunerne

Hvert år bliver danske kommuner DUT’et for et væld af forskellige sager. Det samme gælder i øvrigt regionerne.

Der findes mange forskellige former for DUT. Både almindelig DUT, nul-DUT og mod-DUT.

Og alt det der med DUT er ret vigtigt for at styre den offentlige økonomi. 

DUT står for det udvidede totalbalanceprincip. Det handler kort sagt om, at kommuner og regioner får økonomisk kompensation, hvis de bliver pålagt opgaver, der koster dem penge. 

Den lange historie er lidt mere indviklet, og den får du i den her udgave af  Finansministeriet Forklarer

]]> Finansministeriet Buzzsprout-15211683 Fri, 07 Jun 2024 16:00:00 +0200 1413 full false Finansministeriets grønne superværktøj Finansministeriets grønne superværktøj Hvordan når vi klimamålene og løser klimakrisen?
Det er spørgsmål, som regeringer verden over stiller sig selv. 

Et af svarene kan være en dansk regnemodel, som Finansministeriet tog i brug her i foråret. GrønReform hedder den, og med den kan man beregne klima- og miljøeffekter af vores økonomiske politik. 

Det er den første af sin art i verden, og den er allerede efterspurgt i mange andre lande.
 
Vært: Morten Olsen

Medvirkende: Sebastian Eske Hansen, specialkonsulent i Finansministeriet og Jonas Serup Weber, fuldmægtig i Finansministeriet.


]]> Hvordan når vi klimamålene og løser klimakrisen?
Det er spørgsmål, som regeringer verden over stiller sig selv. 

Et af svarene kan være en dansk regnemodel, som Finansministeriet tog i brug her i foråret. GrønReform hedder den, og med den kan man beregne klima- og miljøeffekter af vores økonomiske politik. 

Det er den første af sin art i verden, og den er allerede efterspurgt i mange andre lande.
 
Vært: Morten Olsen

Medvirkende: Sebastian Eske Hansen, specialkonsulent i Finansministeriet og Jonas Serup Weber, fuldmægtig i Finansministeriet.


]]> Finansministeriet Buzzsprout-14985637 Wed, 01 May 2024 07:00:00 +0200 1572 full false Arbejder vi danskere mindre? Arbejder vi danskere mindre? Danskernes gennemsnitlige arbejdstid er dalet, men hvorfor er den det, og hvad betyder det for samfundsøkonomien?  

I Finansministeriet Forklarer analyserer økonom Sandru Surendran danskernes arbejdstid igennem de seneste 60 år og giver nogle bud på, hvorfor den gennemsnitlige arbejdstid er faldet. 

Vi ser også på, hvad det koster, hvis man sænker den ugentlige arbejdstid til 32 timer.

]]> Danskernes gennemsnitlige arbejdstid er dalet, men hvorfor er den det, og hvad betyder det for samfundsøkonomien?  

I Finansministeriet Forklarer analyserer økonom Sandru Surendran danskernes arbejdstid igennem de seneste 60 år og giver nogle bud på, hvorfor den gennemsnitlige arbejdstid er faldet. 

Vi ser også på, hvad det koster, hvis man sænker den ugentlige arbejdstid til 32 timer.

]]> Finansministeriet Buzzsprout-14813007 Wed, 03 Apr 2024 06:00:00 +0200 1438 1 4 full false Det kan klassisk musik fortælle os om velfærd Det kan klassisk musik fortælle os om velfærd I 1960’erne lavede den amerikanske økonom William Baumol et økonomisk studie med udgangspunkt i det der hedder performing arts, altså kunst, der bliver fremført foran et publikum. Det kan fx være klassisk musik.


Hans undersøgelse viste sig at give svar, der rakte langt udover kunsten og også i dag har relevans for vores forståelse af økonomien i velfærdssamfundet .

I det her afsnit af Finansministeriet Forklarer kan du høre økonom Max Blichfeldt Ørsnes gøre os klogere på den såkaldte Baumol-effekt og fremtidens velfærd.

Du får blandt andet svar på:

• Hvad Baumol-effekten er for en størrelse.

• Hvad den betyder for prisen på fremtidens velfærd.

• Og hvorfor det er lettere at effektivisere produktionen af mobiltelefoner end knæoperationer.   

]]> I 1960’erne lavede den amerikanske økonom William Baumol et økonomisk studie med udgangspunkt i det der hedder performing arts, altså kunst, der bliver fremført foran et publikum. Det kan fx være klassisk musik.


Hans undersøgelse viste sig at give svar, der rakte langt udover kunsten og også i dag har relevans for vores forståelse af økonomien i velfærdssamfundet .

I det her afsnit af Finansministeriet Forklarer kan du høre økonom Max Blichfeldt Ørsnes gøre os klogere på den såkaldte Baumol-effekt og fremtidens velfærd.

Du får blandt andet svar på:

• Hvad Baumol-effekten er for en størrelse.

• Hvad den betyder for prisen på fremtidens velfærd.

• Og hvorfor det er lettere at effektivisere produktionen af mobiltelefoner end knæoperationer.   

]]> Finansministeriet Buzzsprout-14631277 Wed, 06 Mar 2024 06:00:00 +0100 1277 1 3 full false Hvorfor taler økonomer om hængekøjen? Hvorfor taler økonomer om hængekøjen? Når økonomer taler om hængekøjen, så taler de om en graf. 

Den har sit navn, fordi den ligner en hængekøje. 

Det lyder måske kedeligt, men den gemmer på en interessant fortælling om vores fælles
ikke alt for fjerne fremtid.

For i 2040 er der, med mindre vi gør noget ved det, udsigt til underskud på de offentlige finanser, og derfor er hængekøjeproblematikken noget, økonomer bruger energi på i de her år.

I det her afsnit fortæller en af Finansministeriets økonomer Rasmus Bjerre om hængekøjen. Det er Rasmus' podcastdebut, og han synes selv, at han lyder lidt som Lars Kaalund i Den Eneste Ene, men det skal ikke tage noget fra hans pointer: 

Det handler både om, hvordan Finansministeriet regner. Om vi bliver sundere i vores alderdom, og hvordan Danmark måske kommer til at se ud i år 2100. 

Og bare rolig, det er ikke så dystert, som det lyder, for der er også gode nyheder i podcasten.

]]> Når økonomer taler om hængekøjen, så taler de om en graf. 

Den har sit navn, fordi den ligner en hængekøje. 

Det lyder måske kedeligt, men den gemmer på en interessant fortælling om vores fælles
ikke alt for fjerne fremtid.

For i 2040 er der, med mindre vi gør noget ved det, udsigt til underskud på de offentlige finanser, og derfor er hængekøjeproblematikken noget, økonomer bruger energi på i de her år.

I det her afsnit fortæller en af Finansministeriets økonomer Rasmus Bjerre om hængekøjen. Det er Rasmus' podcastdebut, og han synes selv, at han lyder lidt som Lars Kaalund i Den Eneste Ene, men det skal ikke tage noget fra hans pointer: 

Det handler både om, hvordan Finansministeriet regner. Om vi bliver sundere i vores alderdom, og hvordan Danmark måske kommer til at se ud i år 2100. 

Og bare rolig, det er ikke så dystert, som det lyder, for der er også gode nyheder i podcasten.

]]> Finansministeriet Buzzsprout-14448699 Wed, 07 Feb 2024 06:00:00 +0100 1469 1 2 full false MAKRO MAKRO Regnemodellen ADAM har tjent Finansministeriet i mere end halvtreds år, men den har nu fået en ny makker, der kommer til at tage mere og mere over i de kommende år. 

I fremtiden vil de fleste makroøkonomiske beregninger i stedet blive lavet på MAKRO, der er en ny regnemodel, som Finansministeriets økonomer tog i brug sidste år. 

 MAKRO indeholder over en million ligninger og kan gøre ministeriets beregninger bedre på en række punkter, og det er guf for nørderne i ministeriets kontor for makroøkonomi.

]]> Regnemodellen ADAM har tjent Finansministeriet i mere end halvtreds år, men den har nu fået en ny makker, der kommer til at tage mere og mere over i de kommende år. 

I fremtiden vil de fleste makroøkonomiske beregninger i stedet blive lavet på MAKRO, der er en ny regnemodel, som Finansministeriets økonomer tog i brug sidste år. 

 MAKRO indeholder over en million ligninger og kan gøre ministeriets beregninger bedre på en række punkter, og det er guf for nørderne i ministeriets kontor for makroøkonomi.

]]> Finansministeriet Buzzsprout-14326284 Wed, 17 Jan 2024 14:00:00 +0100 1583 full false