PORTRÆT med Tore Leifer - Frederiksborg Fri, 09 Oct 2026 13:55:18 +0200 https://www.buzzsprout.com/2149516 da © 2026 PORTRÆT med Tore Leifer - Frederiksborg yes 6baf6331-795b-5b85-ac71-50606519af5d Tore Leifer episodic false Mød de mennesker der har formet Danmark – og dem der lever her nu. Dem der har udøvet magten. Dem hvis stemmer ikke er blevet hørt. Forfatterne og kunstnerne der viser os hvem vi er. Frederiksborg rummer Danmarks største portrætsamling. I podcastserien PORTRÆT fortæller og diskuterer Tore Leifer historierne om historiens mennesker. Udkommer hver anden fredag.
Følg os også på Instagram: _frederiksborg

]]> Buzzsprout (https://www.buzzsprout.com) Tore Leifer https://storage.buzzsprout.com/e6xyfi75vq4yvq5wyudyjizm4psx?.jpg PORTRÆT med Tore Leifer - Frederiksborg https://www.buzzsprout.com/2149516 PORTRÆT #158 Moderne middelalder - Agnes og Harald Slott-Møller PORTRÆT #158 Moderne middelalder - Agnes og Harald Slott-Møller Kan middelalderen være en vej ind i det moderne?
Kan man se frem ved at kigge bagud?
Agnes og Harald Slott-Møller malede danmarkshistorie og folkeviser og blev uvenner med deres kunstnerkolleger. Men konsulinde Holm i Matador elskede deres kunst.
I sin essaysamling Nationale Værdier fra 1917 fremlægger Agnes Slott-Møller selv sit kunstneriske projekt: At vække nationalfølelsen..
Danmark havde mistet en tredjedel af sit areal i 1864, og både Agnes og Harald Slott-Møller var dybt bekymrede for Danmarks fremtid. 
I efterårets store udstilling på Frederiksborg undersøger vi, hvordan parrets optagethed af middelalderen hænger sammen med deres store politiske engagement. Det kan ligne en romantisk flugt fra deres samtid, men det var faktisk en aktiv strategi, hvor historiens helte skulle fungere som forbilleder til at forme fremtiden.
Se udstillingen på Frederiksborg – og hør mere i denne uges episode af PORTRÆT.

]]> Kan middelalderen være en vej ind i det moderne?
Kan man se frem ved at kigge bagud?
Agnes og Harald Slott-Møller malede danmarkshistorie og folkeviser og blev uvenner med deres kunstnerkolleger. Men konsulinde Holm i Matador elskede deres kunst.
I sin essaysamling Nationale Værdier fra 1917 fremlægger Agnes Slott-Møller selv sit kunstneriske projekt: At vække nationalfølelsen..
Danmark havde mistet en tredjedel af sit areal i 1864, og både Agnes og Harald Slott-Møller var dybt bekymrede for Danmarks fremtid. 
I efterårets store udstilling på Frederiksborg undersøger vi, hvordan parrets optagethed af middelalderen hænger sammen med deres store politiske engagement. Det kan ligne en romantisk flugt fra deres samtid, men det var faktisk en aktiv strategi, hvor historiens helte skulle fungere som forbilleder til at forme fremtiden.
Se udstillingen på Frederiksborg – og hør mere i denne uges episode af PORTRÆT.

]]> Buzzsprout-19923606 Fri, 09 Oct 2026 06:00:00 +0200 3081 1 158 full false PORTRÆT TRAILER - næste uges episode: Moderne middelalder med Agnes og Harald Slott-Møller PORTRÆT TRAILER - næste uges episode: Moderne middelalder med Agnes og Harald Slott-Møller I næste uge åbner vi efterårets store udstilling her på Frederiksborg. ”Moderne middelalder – Agnes og Harald Slott-Møller”.
Plakaten viser Harald Slott-Møllers Pigen der finder guldhornet – en alvorlig, tænksom bondepige, der sidder på jorden med et blankpudset guldhorn i sine arme. Ifølge Harald Slott-Møllers erindringer er maleriet også et billede af hans hustru Agnes og hendes næsten mystiske evne til at leve sig ind den danske middelalder. 
Harald sammenligner Agnes’ evne med en ønskekvist. En gren, som man ifølge overtroen kunne bruge til at finde vandkilder under jorden. Sådan har Agnes åbenbart forbindelse med selve historiens kilde – eller måske danskhedens kilde?

Danmark havde mistet en tredjedel af sit areal i 1864, og både Agnes og Harald var dybt bekymrede for Danmarks fremtid. Deres optagethed af middelalderen kan derfor ikke adskilles fra deres store politiske engagement i samtiden. Det kan ligne en romantisk flugt fra nutiden, men det var faktisk en aktiv strategi, hvor historiske helte skulle fungere som forbilleder for fremtiden.
Men kan man virkelig se frem ved at kigge bagud?
Hvordan kan middelalderen være en vej ind i det moderne?
Hør mere i næste uges episode - udkommer 9. oktober.

]]> I næste uge åbner vi efterårets store udstilling her på Frederiksborg. ”Moderne middelalder – Agnes og Harald Slott-Møller”.
Plakaten viser Harald Slott-Møllers Pigen der finder guldhornet – en alvorlig, tænksom bondepige, der sidder på jorden med et blankpudset guldhorn i sine arme. Ifølge Harald Slott-Møllers erindringer er maleriet også et billede af hans hustru Agnes og hendes næsten mystiske evne til at leve sig ind den danske middelalder. 
Harald sammenligner Agnes’ evne med en ønskekvist. En gren, som man ifølge overtroen kunne bruge til at finde vandkilder under jorden. Sådan har Agnes åbenbart forbindelse med selve historiens kilde – eller måske danskhedens kilde?

Danmark havde mistet en tredjedel af sit areal i 1864, og både Agnes og Harald var dybt bekymrede for Danmarks fremtid. Deres optagethed af middelalderen kan derfor ikke adskilles fra deres store politiske engagement i samtiden. Det kan ligne en romantisk flugt fra nutiden, men det var faktisk en aktiv strategi, hvor historiske helte skulle fungere som forbilleder for fremtiden.
Men kan man virkelig se frem ved at kigge bagud?
Hvordan kan middelalderen være en vej ind i det moderne?
Hør mere i næste uges episode - udkommer 9. oktober.

]]> Buzzsprout-19873704 Fri, 02 Oct 2026 06:00:00 +0200 376 1 full false PORTRÆT #157 Nyt portræt af Frederik 10. - Cathrine Raben Davidsens kongeportræt PORTRÆT #157 Nyt portræt af Frederik 10. - Cathrine Raben Davidsens kongeportræt Det er kunstneren Cathrine Raben Davidsen, der har malet det første officielle portræt af Kong Frederik 10. Bestilt og malet specielt til Riddersalen på Frederiksborg. Inspireret af naturen omkring os – og af gobelinerne og gyldenlæderet på Riddersalens vægge.
Nu er maleriet offentligt, så alle kan komme og se det på Frederiksborg, sammen med den lille udstilling af store malerier og små skitser, hele det store forarbejde til det færdige maleri. Studier af guld og perler, kniplinger og tekstiler, studier af uniformen, bæltet, ordenerne, ansigtet, huden, mønstre og blomster. Rødkløver, valmuer og margueritter.
Et fantastisk maleri, der virkelig lever op til, hvad et godt portræt er: man kan genkende og fornemme både kunstneren og den portrætterede. Ingen tvivl om, at det er Kong Frederik i gallauniform – og ingen tvivl om, at det er Cathrine Raben Davidsen. 

]]> Det er kunstneren Cathrine Raben Davidsen, der har malet det første officielle portræt af Kong Frederik 10. Bestilt og malet specielt til Riddersalen på Frederiksborg. Inspireret af naturen omkring os – og af gobelinerne og gyldenlæderet på Riddersalens vægge.
Nu er maleriet offentligt, så alle kan komme og se det på Frederiksborg, sammen med den lille udstilling af store malerier og små skitser, hele det store forarbejde til det færdige maleri. Studier af guld og perler, kniplinger og tekstiler, studier af uniformen, bæltet, ordenerne, ansigtet, huden, mønstre og blomster. Rødkløver, valmuer og margueritter.
Et fantastisk maleri, der virkelig lever op til, hvad et godt portræt er: man kan genkende og fornemme både kunstneren og den portrætterede. Ingen tvivl om, at det er Kong Frederik i gallauniform – og ingen tvivl om, at det er Cathrine Raben Davidsen. 

]]> Buzzsprout-19844347 Sun, 27 Sep 2026 09:00:00 +0200 3203 1 157 full false PORTRÆT #156 SPECIAL Riddersalens fyrstegalleri - Emma Paaske besøger Glücksborgerne PORTRÆT #156 SPECIAL Riddersalens fyrstegalleri - Emma Paaske besøger Glücksborgerne En overdådig lystvandring i Riddersalens fyrstegalleri!
Særudgave af PORTRÆT om Glücksborgske konger og dronninger, flotte malerier, lækre kjoler og fantastiske smykker.
I dag afsløres det første officielle kongeportræt af Frederik 10. Det er kunstneren Cathrine Raben Davidsen, der har malet det nye portræt til Riddersalen på Frederiksborg.
Her skal det hænge side om side med kongens forfædre af det Glücksborgske dynasti: Christian 9., Frederik 8., Christian 10., Frederik 9. og Margrethe 2.
I denne episode af PORTRÆT fortæller Frederiksborgs samlings- og udstillingschef Mette Houlberg Rung og historikeren Emma Paaske – kendt fra Dronningeriget på DR – om fyrstegalleriet i Riddersalen.
Og ikke bare er det Danmarkshistorie og stormagtspolitik – det er også flotte kjoler og smykker og fremragende malere som Otto Bache og Laurits Tuxen, som blev Europas store fyrstemaler.

]]> En overdådig lystvandring i Riddersalens fyrstegalleri!
Særudgave af PORTRÆT om Glücksborgske konger og dronninger, flotte malerier, lækre kjoler og fantastiske smykker.
I dag afsløres det første officielle kongeportræt af Frederik 10. Det er kunstneren Cathrine Raben Davidsen, der har malet det nye portræt til Riddersalen på Frederiksborg.
Her skal det hænge side om side med kongens forfædre af det Glücksborgske dynasti: Christian 9., Frederik 8., Christian 10., Frederik 9. og Margrethe 2.
I denne episode af PORTRÆT fortæller Frederiksborgs samlings- og udstillingschef Mette Houlberg Rung og historikeren Emma Paaske – kendt fra Dronningeriget på DR – om fyrstegalleriet i Riddersalen.
Og ikke bare er det Danmarkshistorie og stormagtspolitik – det er også flotte kjoler og smykker og fremragende malere som Otto Bache og Laurits Tuxen, som blev Europas store fyrstemaler.

]]> Buzzsprout-19844761 Fri, 25 Sep 2026 06:00:00 +0200 4897 1 156 full false PORTRÆT #155 Carlsbergfondet 150 år - en milliard kroner om året til forskning og gode formål PORTRÆT #155 Carlsbergfondet 150 år - en milliard kroner om året til forskning og gode formål Carlsbergfondet fylder 150 år den 25. september.
Brygger J.C. Jacobsen grundlagde fondet i 1876 for at sikre Carlsbergs fremtid og støtte dansk forskning og videnskab. Han mente selv, at det var en gæld, han betalte af på: han skyldte en stor tak til det samfund, der havde givet ham viden og muligheder for at skabe sin virksomhed. Og derfor ville han give noget tilbage.

Carlsbergfondet er faktisk verdens ældste erhvervsdrivende fond. Samtidig støtter det den frie grundforskning inden for både naturvidenskab, samfundsvidenskab og humaniora. For dansk forskning har Carlsbergfondet enorm betydning.

Frederiksborgmuseet er en afdeling af Carlsbergfondet. Det var også brygger Jacobsen, der grundlagde museet, to år efter fondet, i 1878. Og det er stadig Carlsbergfondet, der driver Frederiksborg som nationalhistorisk museum. Bryggerens ide var - ligesom i dag - at bruge fortiden til at forme fremtiden.

Medvirkende i denne episode er Carlsbergfondets direktør Lasse Horne Kjældgaard.

]]> Carlsbergfondet fylder 150 år den 25. september.
Brygger J.C. Jacobsen grundlagde fondet i 1876 for at sikre Carlsbergs fremtid og støtte dansk forskning og videnskab. Han mente selv, at det var en gæld, han betalte af på: han skyldte en stor tak til det samfund, der havde givet ham viden og muligheder for at skabe sin virksomhed. Og derfor ville han give noget tilbage.

Carlsbergfondet er faktisk verdens ældste erhvervsdrivende fond. Samtidig støtter det den frie grundforskning inden for både naturvidenskab, samfundsvidenskab og humaniora. For dansk forskning har Carlsbergfondet enorm betydning.

Frederiksborgmuseet er en afdeling af Carlsbergfondet. Det var også brygger Jacobsen, der grundlagde museet, to år efter fondet, i 1878. Og det er stadig Carlsbergfondet, der driver Frederiksborg som nationalhistorisk museum. Bryggerens ide var - ligesom i dag - at bruge fortiden til at forme fremtiden.

Medvirkende i denne episode er Carlsbergfondets direktør Lasse Horne Kjældgaard.

]]> Buzzsprout-19801831 Fri, 18 Sep 2026 06:00:00 +0200 2911 1 155 full false PORTRÆT #154 Hærge, brænde, dræbe - Vilhelm Erobreren og Bayeux-tapetet PORTRÆT #154 Hærge, brænde, dræbe - Vilhelm Erobreren og Bayeux-tapetet Vilhelm Erobreren var kynisk og brutal. Hans strategi var at hærge, brænde og dræbe. Men han var også grundig og velforberedt.
Han invaderede England, vandt magten og lod sig krone i Westminster Abbey juledag 1066, ligesom hans fjerne efterkommer Charles 3. lod sig krone samme sted i 2023.
Bayeux-tapetet blev bestilt af Vilhelms halvbror Odo og viser normannernes version af forhistorien, slaget og sejren. Det blev vævet i England i 1070’erne og er nu tilbage i England for første gang i næsten 950 år, på British Museums spektakulære udstilling.
I denne episode af PORTRÆT ser vi på Bayeux-tapetet. På det politiske og militære spil om England, der også involverede den norske konge, Harald Hårderåde, og den danske konge, Svend Estridsen.
Og så ser vi selvfølgelig på Vilhelm Erobreren selv. Han er hovedpersonen i historikeren Anders Lundt Hansens medrivende biografi fra 2025 med undertitlen “Da Norden mistede England”.      

]]> Vilhelm Erobreren var kynisk og brutal. Hans strategi var at hærge, brænde og dræbe. Men han var også grundig og velforberedt.
Han invaderede England, vandt magten og lod sig krone i Westminster Abbey juledag 1066, ligesom hans fjerne efterkommer Charles 3. lod sig krone samme sted i 2023.
Bayeux-tapetet blev bestilt af Vilhelms halvbror Odo og viser normannernes version af forhistorien, slaget og sejren. Det blev vævet i England i 1070’erne og er nu tilbage i England for første gang i næsten 950 år, på British Museums spektakulære udstilling.
I denne episode af PORTRÆT ser vi på Bayeux-tapetet. På det politiske og militære spil om England, der også involverede den norske konge, Harald Hårderåde, og den danske konge, Svend Estridsen.
Og så ser vi selvfølgelig på Vilhelm Erobreren selv. Han er hovedpersonen i historikeren Anders Lundt Hansens medrivende biografi fra 2025 med undertitlen “Da Norden mistede England”.      

]]> Buzzsprout-19748562 Fri, 11 Sep 2026 06:00:00 +0200 3699 1 154 full false PORTRÆT TRAILER - næste uges episode: Vilhelm Erobreren og Bayeux-tapetet PORTRÆT TRAILER - næste uges episode: Vilhelm Erobreren og Bayeux-tapetet Bayeux-tapetet blev bestilt af Vilhelm Erobrerens halvbror Odo og viser normannernes version af Slaget ved Hastings i 1066 og hvad der gik forud. 
Det blev vævet i England i 1070’erne og er nu tilbage i England for første gang i næsten 950 år, på British Museums spektakulære udstilling.
I denne episode af PORTRÆT ser vi på Bayeux-tapetet. På det politiske og militære spil om England, der også involverede den norske konge, Harald Hårderåde, og den danske konge, Svend Estridsen.
Og så ser vi selvfølgelig på Vilhelm Erobreren selv. Han er hovedpersonen i historikeren Anders Lundt Hansens medrivende biografi fra 2025 med undertitlen “Da Norden mistede England”.  

]]> Bayeux-tapetet blev bestilt af Vilhelm Erobrerens halvbror Odo og viser normannernes version af Slaget ved Hastings i 1066 og hvad der gik forud. 
Det blev vævet i England i 1070’erne og er nu tilbage i England for første gang i næsten 950 år, på British Museums spektakulære udstilling.
I denne episode af PORTRÆT ser vi på Bayeux-tapetet. På det politiske og militære spil om England, der også involverede den norske konge, Harald Hårderåde, og den danske konge, Svend Estridsen.
Og så ser vi selvfølgelig på Vilhelm Erobreren selv. Han er hovedpersonen i historikeren Anders Lundt Hansens medrivende biografi fra 2025 med undertitlen “Da Norden mistede England”.  

]]> Buzzsprout-19746393 Fri, 04 Sep 2026 09:00:00 +0200 378 1 full false PORTRÆT #153 Systemskiftet 1901 - Da kongen måtte bøje sig for Folketinget PORTRÆT #153 Systemskiftet 1901 - Da kongen måtte bøje sig for Folketinget I sommeren 1901 var kongen for første gang nødt til at udpege en regering med rod i Folketingets flertal. Det er det, vi kalder systemskiftet i 1901 – altså for 125 år siden.
Legitimiteten var skiftet. Det var blevet umuligt for Christian 9. at udnævne en regering, der ikke havde Folketingets opbakning.
Den væsentligste pointe er, at demokratiet ikke er båret af jura og grundlovsparagraffer, men af det pres, man i befolkningen leverer for at få det til at blive respekteret. Det er ikke juristerne, ikke politikerne og ikke Grundloven, der opretholder demokratiet. Det er dig og mig.
I næste uges episode af PORTRÆT tager jeg historikeren Jens Wendel-Hansen med ind i den gamle Folketingssal, der hvor kampene og udviklingen hen mod demokrati fandt sted.
Christiansborg var brændt i 1884, og dermed var Landstinget og Folketinget blevet hjemløse. I 34 år var de nødt til at mødes et helt andet sted i byen, i det gamle operahus fra 1702, som siden blev hovedbygning for Østre Landsret og nu bruges af Københavns Byret.
En af Københavns smukkeste bygninger, på hjørnet af Bredgade og Fredericiagade i det indre København – og her har Jens Wendel-Hansen og jeg fået lov at optage podcast midt i den gamle Folketingssal.

]]> I sommeren 1901 var kongen for første gang nødt til at udpege en regering med rod i Folketingets flertal. Det er det, vi kalder systemskiftet i 1901 – altså for 125 år siden.
Legitimiteten var skiftet. Det var blevet umuligt for Christian 9. at udnævne en regering, der ikke havde Folketingets opbakning.
Den væsentligste pointe er, at demokratiet ikke er båret af jura og grundlovsparagraffer, men af det pres, man i befolkningen leverer for at få det til at blive respekteret. Det er ikke juristerne, ikke politikerne og ikke Grundloven, der opretholder demokratiet. Det er dig og mig.
I næste uges episode af PORTRÆT tager jeg historikeren Jens Wendel-Hansen med ind i den gamle Folketingssal, der hvor kampene og udviklingen hen mod demokrati fandt sted.
Christiansborg var brændt i 1884, og dermed var Landstinget og Folketinget blevet hjemløse. I 34 år var de nødt til at mødes et helt andet sted i byen, i det gamle operahus fra 1702, som siden blev hovedbygning for Østre Landsret og nu bruges af Københavns Byret.
En af Københavns smukkeste bygninger, på hjørnet af Bredgade og Fredericiagade i det indre København – og her har Jens Wendel-Hansen og jeg fået lov at optage podcast midt i den gamle Folketingssal.

]]> Buzzsprout-19691589 Fri, 28 Aug 2026 06:00:00 +0200 2284 1 153 full false PORTRÆT TRAILER - næste uges episode: Systemskiftet 1901 PORTRÆT TRAILER - næste uges episode: Systemskiftet 1901 I sommeren 1901 var kongen for første gang nødt til at udpege en regering med rod i Folketingets flertal.
Det er det, vi kalder systemskiftet i 1901 – altså for 125 år siden.
Den væsentligste pointe er, at demokratiet ikke er båret af jura og grundlovsparagraffer, men af det pres, man i befolkningen leverer for at få det til at blive respekteret. Det er ikke juristerne, ikke politikerne og ikke Grundloven, der opretholder demokratiet. Det er dig og mig.   
I næste uges episode af PORTRÆT tager jeg historikeren Jens Wendel-Hansen med ind i den gamle Folketingssal, der hvor kampene og udviklingen hen mod demokrati fandt sted.
Christiansborg var brændt i 1884, og dermed var Landstinget og Folketinget blevet hjemløse. I 34 år var de nødt til at mødes et helt andet sted i byen, i det gamle operahus fra 1702, som siden blev hovedbygning for Østre Landsret og nu bruges af Københavns Byret. 
En af Københavns smukkeste bygninger, på hjørnet af Bredgade og Fredericiagade i det indre København – og her har Jens Wendel-Hansen og jeg fået lov at optage podcast midt i den gamle Folketingssal.

]]> I sommeren 1901 var kongen for første gang nødt til at udpege en regering med rod i Folketingets flertal.
Det er det, vi kalder systemskiftet i 1901 – altså for 125 år siden.
Den væsentligste pointe er, at demokratiet ikke er båret af jura og grundlovsparagraffer, men af det pres, man i befolkningen leverer for at få det til at blive respekteret. Det er ikke juristerne, ikke politikerne og ikke Grundloven, der opretholder demokratiet. Det er dig og mig.   
I næste uges episode af PORTRÆT tager jeg historikeren Jens Wendel-Hansen med ind i den gamle Folketingssal, der hvor kampene og udviklingen hen mod demokrati fandt sted.
Christiansborg var brændt i 1884, og dermed var Landstinget og Folketinget blevet hjemløse. I 34 år var de nødt til at mødes et helt andet sted i byen, i det gamle operahus fra 1702, som siden blev hovedbygning for Østre Landsret og nu bruges af Københavns Byret. 
En af Københavns smukkeste bygninger, på hjørnet af Bredgade og Fredericiagade i det indre København – og her har Jens Wendel-Hansen og jeg fået lov at optage podcast midt i den gamle Folketingssal.

]]> Buzzsprout-19670498 Fri, 21 Aug 2026 06:00:00 +0200 283 1 full false PORTRÆT #152 Gobeliner, gaver, gensidighed PORTRÆT #152 Gobeliner, gaver, gensidighed Det var borgere fra Århus, der sikrede, at Christiansborgs første store gobelinserie blev til noget. Og det var i høj grad Danmark, der reddede den franske gobelinfabrik og dens historiske placering midt i Paris – med den enorme bestilling på Bjørn Nørgaards gobeliner i 90’erne.
To eksempler på, at gobeliner aldrig bare er gobeliner – ligesom dette års store udstilling på Frederiksborg også viser.
Gobeliner rummer bl.a. gavegivning og diplomati, kunsthistorie og kvindehistorie, national identitet, repræsentation og monarkihistorie. Inden vores gobelinudstilling slutter ser vi en sidste gang på gobeliner – og det bliver især gobelinerne på Christiansborg.
Også med et blik på Marcel Mauss’ berømte essay fra 1924 om gavegivning som ritual, som social lim og sammenhængskraft. Gaven etablerer et bånd mellem to mennesker, mellem to familier eller to grupper. Vi har en moralsk forpligtelse til at give gaver – til at modtage gaver – og til at give noget igen.
Så når Ludvig 14. giver kostbare gobeliner til danske diplomater i 1682, og når borgerne i Århus giver gobeliner som gave til kongehuset i 1920’erne, så kan man være helt sikker på, at de også får noget igen.
Medvirkende i denne episode: Tina Langholm Larsen, historiker, ph.d., museumsinspektør ved Den Kongelige Samling.
Gobelinudstillingen “I tråd med tiden” kan ses på Frederiksborg indtil 6. september.  

]]> Det var borgere fra Århus, der sikrede, at Christiansborgs første store gobelinserie blev til noget. Og det var i høj grad Danmark, der reddede den franske gobelinfabrik og dens historiske placering midt i Paris – med den enorme bestilling på Bjørn Nørgaards gobeliner i 90’erne.
To eksempler på, at gobeliner aldrig bare er gobeliner – ligesom dette års store udstilling på Frederiksborg også viser.
Gobeliner rummer bl.a. gavegivning og diplomati, kunsthistorie og kvindehistorie, national identitet, repræsentation og monarkihistorie. Inden vores gobelinudstilling slutter ser vi en sidste gang på gobeliner – og det bliver især gobelinerne på Christiansborg.
Også med et blik på Marcel Mauss’ berømte essay fra 1924 om gavegivning som ritual, som social lim og sammenhængskraft. Gaven etablerer et bånd mellem to mennesker, mellem to familier eller to grupper. Vi har en moralsk forpligtelse til at give gaver – til at modtage gaver – og til at give noget igen.
Så når Ludvig 14. giver kostbare gobeliner til danske diplomater i 1682, og når borgerne i Århus giver gobeliner som gave til kongehuset i 1920’erne, så kan man være helt sikker på, at de også får noget igen.
Medvirkende i denne episode: Tina Langholm Larsen, historiker, ph.d., museumsinspektør ved Den Kongelige Samling.
Gobelinudstillingen “I tråd med tiden” kan ses på Frederiksborg indtil 6. september.  

]]> Buzzsprout-19590720 Fri, 14 Aug 2026 06:00:00 +0200 3179 1 152 full false PORTRÆT TRAILER - næste uges episode: Gobeliner, gaver, diplomati og "noget for noget" PORTRÆT TRAILER - næste uges episode: Gobeliner, gaver, diplomati og "noget for noget" Den næste måned viser vi stadig vores store Gobelinudstilling her på Frederiksborg. Historien om riddersalens gobeliner, de kvinder der skabte dem, og inspirationen fra William Morris, Arts & Crafts, skønvirke og art nouveau.
Vi har også udgivet en bog om gobelinerne både på dansk og på engelsk – og i næste uges podcast ser vi for sidste gang – i denne omgang – på gobeliner.
Disse enormt store og enormt dyre kunstværker, der er blevet brugt som gaver, som diplomati, som kunst med et politisk formål og som udtryk for forholdet mellem kongemagt og folk.
I kølvandet på Frederiksborgs gobelinprojekt 1901-1928 blev der skabt smukke serier af gobeliner både på Københavns Rådhus og på Christiansborg – og som en sen efterdønning kom så de to store serier skabt på selve den franske gobelinfabrik i Paris. Bjørn Nørgaards 17 gobeliner på Christiansborg, der var færdige i året 2000 - og de 16 nye til Koldinghus, som vil være færdige i 2029.
Tina Langholm Larsen er historiker og museumsinspektør og var med til at lave gobelinbogen Tråde af tid her på Frederiksborg. Nu er hun på Den Kongelige Samling, hvor hun bl.a. forsker videre i gobeliner som kilder til både diplomati, national identitet, repræsentation og monarkihistorie.

]]> Den næste måned viser vi stadig vores store Gobelinudstilling her på Frederiksborg. Historien om riddersalens gobeliner, de kvinder der skabte dem, og inspirationen fra William Morris, Arts & Crafts, skønvirke og art nouveau.
Vi har også udgivet en bog om gobelinerne både på dansk og på engelsk – og i næste uges podcast ser vi for sidste gang – i denne omgang – på gobeliner.
Disse enormt store og enormt dyre kunstværker, der er blevet brugt som gaver, som diplomati, som kunst med et politisk formål og som udtryk for forholdet mellem kongemagt og folk.
I kølvandet på Frederiksborgs gobelinprojekt 1901-1928 blev der skabt smukke serier af gobeliner både på Københavns Rådhus og på Christiansborg – og som en sen efterdønning kom så de to store serier skabt på selve den franske gobelinfabrik i Paris. Bjørn Nørgaards 17 gobeliner på Christiansborg, der var færdige i året 2000 - og de 16 nye til Koldinghus, som vil være færdige i 2029.
Tina Langholm Larsen er historiker og museumsinspektør og var med til at lave gobelinbogen Tråde af tid her på Frederiksborg. Nu er hun på Den Kongelige Samling, hvor hun bl.a. forsker videre i gobeliner som kilder til både diplomati, national identitet, repræsentation og monarkihistorie.

]]> Buzzsprout-19590717 Fri, 07 Aug 2026 06:00:00 +0200 422 1 full false PORTRÆT #151 IKONISK SOMMER 5 - Danmark 2009 (2009) PORTRÆT #151 IKONISK SOMMER 5 - Danmark 2009 (2009) Danmark 2009 er et af de mest populære malerier i samlingen på Frederiksborg. En satire over forbrugersamfundet og dødssynderne – dovenskab, grådighed, frådseri. Og en hilsen til kunsthistorien – hvor både Delacroix på Louvre og Otto Baches De sammensvorne her på Frederiksborg indgår i maleriet og har formet det.
Peter Carlsens maleri indgår i IKONISK - det spor, vi har lagt gennem Frederiksborgs samling. Syv værker og genstande, der fortæller Danmarkshistorie fra middelalderen til i dag.
Her i sommer har vi sendt fem af historierne: De Sammensvorne, Birgitte Gøye, Den Gottorpske Himmelglobus, Den Grundlovgivende Rigsforsamling, og nu altså det nyeste af dem alle sammen: Peter Carlsens Danmark 2009.
Peter Carlsen har altid haft let ved at tegne og male. Det er jo bare at se, siger han. Men samtidig er det vigtigt for Carlsen, at maleriet jo ikke er virkelighed. Det er en illusion. Han er interesseret i den fortolkning og subjektive aflæsning, vi lægger ind i det, vi ser.

]]> Danmark 2009 er et af de mest populære malerier i samlingen på Frederiksborg. En satire over forbrugersamfundet og dødssynderne – dovenskab, grådighed, frådseri. Og en hilsen til kunsthistorien – hvor både Delacroix på Louvre og Otto Baches De sammensvorne her på Frederiksborg indgår i maleriet og har formet det.
Peter Carlsens maleri indgår i IKONISK - det spor, vi har lagt gennem Frederiksborgs samling. Syv værker og genstande, der fortæller Danmarkshistorie fra middelalderen til i dag.
Her i sommer har vi sendt fem af historierne: De Sammensvorne, Birgitte Gøye, Den Gottorpske Himmelglobus, Den Grundlovgivende Rigsforsamling, og nu altså det nyeste af dem alle sammen: Peter Carlsens Danmark 2009.
Peter Carlsen har altid haft let ved at tegne og male. Det er jo bare at se, siger han. Men samtidig er det vigtigt for Carlsen, at maleriet jo ikke er virkelighed. Det er en illusion. Han er interesseret i den fortolkning og subjektive aflæsning, vi lægger ind i det, vi ser.

]]> Buzzsprout-19423778 Fri, 31 Jul 2026 06:00:00 +0200 2788 1 151 full false PORTRÆT #150 IKONISK SOMMER 4 - Den Grundlovgivende Rigsforsamling (1848) PORTRÆT #150 IKONISK SOMMER 4 - Den Grundlovgivende Rigsforsamling (1848) Den Grundlovgivende Rigsforsamling er et af Frederiksborgs største og mest ikoniske malerier. Det skildrer det første møde, i efteråret 1848, af de mænd, der skulle skrive Danmarks nye forfatning.
Og det indgår i IKONISK - det spor, vi har lagt gennem Frederiksborgs samling. Syv værker og genstande, der fortæller Danmarkshistorie fra middelalderen til i dag.
Her i sommer sender vi fem af historierne: De Sammensvorne, Birgitte Gøye, Den Gottorpske Himmelglobus, Den Grundlovgivende Rigsforsamling, og Peter Carlsens "Danmark 2009".

Siden PORTRÆT startede i marts 2023, har vi talt om Grundloven og den svære vej til demokrati nogle gange. Om hvordan der gik 70 år, før kvinder første gang kunne stemme til Rigsdagen. Om hvordan Grundtvig insisterede på at komme ind i rigsforsamlingen, selv om han egentlig ikke mente, vi behøvede en Grundlov. Om Constantin Hansens maleri, om slanket enevælde og den første grundlov som en slags værn mod demokrati. 
Denne sommerepisode bringer uddrag fra fire tidligere episoder med historikerne Dorthe Chakravarty og Jens Lei Wendel Hansen, forfatteren Heidi Laura og Frederiksborgs forskningschef Lone Kølle Martinsen.

]]> Den Grundlovgivende Rigsforsamling er et af Frederiksborgs største og mest ikoniske malerier. Det skildrer det første møde, i efteråret 1848, af de mænd, der skulle skrive Danmarks nye forfatning.
Og det indgår i IKONISK - det spor, vi har lagt gennem Frederiksborgs samling. Syv værker og genstande, der fortæller Danmarkshistorie fra middelalderen til i dag.
Her i sommer sender vi fem af historierne: De Sammensvorne, Birgitte Gøye, Den Gottorpske Himmelglobus, Den Grundlovgivende Rigsforsamling, og Peter Carlsens "Danmark 2009".

Siden PORTRÆT startede i marts 2023, har vi talt om Grundloven og den svære vej til demokrati nogle gange. Om hvordan der gik 70 år, før kvinder første gang kunne stemme til Rigsdagen. Om hvordan Grundtvig insisterede på at komme ind i rigsforsamlingen, selv om han egentlig ikke mente, vi behøvede en Grundlov. Om Constantin Hansens maleri, om slanket enevælde og den første grundlov som en slags værn mod demokrati. 
Denne sommerepisode bringer uddrag fra fire tidligere episoder med historikerne Dorthe Chakravarty og Jens Lei Wendel Hansen, forfatteren Heidi Laura og Frederiksborgs forskningschef Lone Kølle Martinsen.

]]> Buzzsprout-19417697 Fri, 24 Jul 2026 06:00:00 +0200 2437 1 150 full false PORTRÆT #149 IKONISK SOMMER 3 - Den Gottorpske Himmelglobus (1657) PORTRÆT #149 IKONISK SOMMER 3 - Den Gottorpske Himmelglobus (1657) Vi skal ud i rummet i dag. Gennem solsystemet, forbi planeterne og længere ud i universet. Og vi skal se på én af Frederiksborgs største skatte: den berømte Himmelglobus fra Gottorp Slot i Slesvig. 
Den kom til Danmark som krigsbytte, og brygger Jacobsen købte den i 1879 til sit helt nye museum på Frederiksborg.

IKONISK er titlen på et spor, vi har lagt gennem Frederiksborgs samling. Syv værker og genstande, der fortæller Danmarkshistorie fra middelalderen til i dag.
Her i sommer sender vi fem af historierne: De Sammensvorne, Birgitte Gøye, Den Gottorpske Himmelglobus, Den Grundlovgivende Rigsforsamling, og Peter Carlsens "Danmark 2009".

Da Himmelgloben blev lavet, var der videnskabelig enighed om, at Solen – ikke Jorden – var universets centrum. Men at mennesket blot er en lillebitte del af et uendeligt univers med milliarder af solsystemer, er noget, vi først nu er ved at forstå. For hvad er egentlig menneskets plads i det endeløse univers?
I denne episode af PORTRÆT møder du astrofysikeren Anja Cetti Andersen, der fortæller om solsystemet, urmagermester Rune Bakkendorff, der fortæller om Himmelglobens avancerede mekanik, og filosoffen Joachim Wiewiura, der fortæller om menneskets plads i det uendelige rum.

]]> Vi skal ud i rummet i dag. Gennem solsystemet, forbi planeterne og længere ud i universet. Og vi skal se på én af Frederiksborgs største skatte: den berømte Himmelglobus fra Gottorp Slot i Slesvig. 
Den kom til Danmark som krigsbytte, og brygger Jacobsen købte den i 1879 til sit helt nye museum på Frederiksborg.

IKONISK er titlen på et spor, vi har lagt gennem Frederiksborgs samling. Syv værker og genstande, der fortæller Danmarkshistorie fra middelalderen til i dag.
Her i sommer sender vi fem af historierne: De Sammensvorne, Birgitte Gøye, Den Gottorpske Himmelglobus, Den Grundlovgivende Rigsforsamling, og Peter Carlsens "Danmark 2009".

Da Himmelgloben blev lavet, var der videnskabelig enighed om, at Solen – ikke Jorden – var universets centrum. Men at mennesket blot er en lillebitte del af et uendeligt univers med milliarder af solsystemer, er noget, vi først nu er ved at forstå. For hvad er egentlig menneskets plads i det endeløse univers?
I denne episode af PORTRÆT møder du astrofysikeren Anja Cetti Andersen, der fortæller om solsystemet, urmagermester Rune Bakkendorff, der fortæller om Himmelglobens avancerede mekanik, og filosoffen Joachim Wiewiura, der fortæller om menneskets plads i det uendelige rum.

]]> Buzzsprout-19417422 Fri, 17 Jul 2026 06:00:00 +0200 3010 1 149 full false PORTRÆT #148 IKONISK SOMMER 2 - Birgitte Gøye (1550) PORTRÆT #148 IKONISK SOMMER 2 - Birgitte Gøye (1550) En kvindelig koncernchef – sådan kan man se Birgitte Gøye, en af Danmarkshistoriens rigeste og mest magtfulde kvinder.
Hun havde ejendomme i hele Danmark og et netværk i magteliten i hele Norden. I rollen som kvindelig lensmand var hun lige præcis som en dygtig koncernchef.

IKONISK er titlen på et spor, vi har lagt gennem Frederiksborgs samling. Syv værker og genstande, der fortæller Danmarkshistorie fra middelalderen til i dag.
 Her i sommer sender vi fem af historierne: De Sammensvorne, Birgitte Gøye, Den Gottorpske Himmelglobus, Den Grundlovgivende Rigsforsamling, og Peter Carlsens "Danmark 2009".

Den der er meget stærk, bør også være meget god – sådan siger Pippi – og sådan tænkte Birgitte Gøye tilsyneladende. Hun brugte sin rigdom og sin magt på at skabe netværk, hjælpe unge piger frem – hun gav penge til de fattige, støttede uddannelse og skabte sammen med sin mand den eliteskole, der fik navnet Herlufsholm.
Og så var hun et dybt religiøst menneske i en voldsom brydningstid – midt i 1500-tallet, hvor det gamle samfund gik under i borgerkrig og et nyt skulle opbygges.
I stue 26 på Frederiksborg hænger det eneste samtidige portræt af Birgitte Gøye. Det er malet i 1550, da hun var 39 år gammel. 
Min gæst er historikeren, dr.phil. Grethe Jacobsen. 
Hun har skrevet den første biografi nogensinde om Birgitte Gøye. 

]]> En kvindelig koncernchef – sådan kan man se Birgitte Gøye, en af Danmarkshistoriens rigeste og mest magtfulde kvinder.
Hun havde ejendomme i hele Danmark og et netværk i magteliten i hele Norden. I rollen som kvindelig lensmand var hun lige præcis som en dygtig koncernchef.

IKONISK er titlen på et spor, vi har lagt gennem Frederiksborgs samling. Syv værker og genstande, der fortæller Danmarkshistorie fra middelalderen til i dag.
 Her i sommer sender vi fem af historierne: De Sammensvorne, Birgitte Gøye, Den Gottorpske Himmelglobus, Den Grundlovgivende Rigsforsamling, og Peter Carlsens "Danmark 2009".

Den der er meget stærk, bør også være meget god – sådan siger Pippi – og sådan tænkte Birgitte Gøye tilsyneladende. Hun brugte sin rigdom og sin magt på at skabe netværk, hjælpe unge piger frem – hun gav penge til de fattige, støttede uddannelse og skabte sammen med sin mand den eliteskole, der fik navnet Herlufsholm.
Og så var hun et dybt religiøst menneske i en voldsom brydningstid – midt i 1500-tallet, hvor det gamle samfund gik under i borgerkrig og et nyt skulle opbygges.
I stue 26 på Frederiksborg hænger det eneste samtidige portræt af Birgitte Gøye. Det er malet i 1550, da hun var 39 år gammel. 
Min gæst er historikeren, dr.phil. Grethe Jacobsen. 
Hun har skrevet den første biografi nogensinde om Birgitte Gøye. 

]]> Buzzsprout-19417270 Fri, 10 Jul 2026 06:00:00 +0200 2501 1 148 full false PORTRÆT #147 IKONISK SOMMER 1 De Sammensvorne (1286 og 1882) PORTRÆT #147 IKONISK SOMMER 1 De Sammensvorne (1286 og 1882) Natten til den 22. november 1286 blev kong Erik Klipping myrdet i Finderup Lade uden for Viborg. Et halvt år senere blev ni stormænd dømt for mordet og gjort fredløse. Men kan vi være sikre på, at det var dem, der gjorde det?

IKONISK er titlen på et spor, vi har lagt gennem Frederiksborgs samling. Syv værker og genstande, der fortæller Danmarkshistorie fra middelalderen til i dag.
Her i sommer sender vi fem af episoderne: De Sammensvorne (1286 og 1882), Birgitte Gøye (1550), Den Gottorpske Himmelglobus (1657), Den Grundlovgivende Rigsforsamling (1848), Peter Carlsens "Danmark 2009".

Medvirkende i denne episode: historikeren Thomas Heebøll Holm.
Forfatter til bogen Det sidste kongemord i serien 100 danmarkshistorier.

]]> Natten til den 22. november 1286 blev kong Erik Klipping myrdet i Finderup Lade uden for Viborg. Et halvt år senere blev ni stormænd dømt for mordet og gjort fredløse. Men kan vi være sikre på, at det var dem, der gjorde det?

IKONISK er titlen på et spor, vi har lagt gennem Frederiksborgs samling. Syv værker og genstande, der fortæller Danmarkshistorie fra middelalderen til i dag.
Her i sommer sender vi fem af episoderne: De Sammensvorne (1286 og 1882), Birgitte Gøye (1550), Den Gottorpske Himmelglobus (1657), Den Grundlovgivende Rigsforsamling (1848), Peter Carlsens "Danmark 2009".

Medvirkende i denne episode: historikeren Thomas Heebøll Holm.
Forfatter til bogen Det sidste kongemord i serien 100 danmarkshistorier.

]]> Buzzsprout-19406457 Fri, 03 Jul 2026 06:00:00 +0200 3382 1 147 full false PORTRÆT TRAILER - sommerens kavalkade PORTRÆT TRAILER - sommerens kavalkade Fra næste uge er Frederiksborgs podcast PORTRÆT i sommerkavalkade-humør. 
Hen over sommeren kommer hver fredag en episode om ét af værkerne i museets samling – nemlig om de værker, der indgår i vores særlige spor IKONISK.
Frederiksborg rummer 700 års danmarkshistorie, og gennem syv udvalgte malerier og genstande kommer vi helt tæt på den: Portrætter, der viser vigtige  mennesker fra historien. Historiemalerier, der fortolker og fantaserer over historiens afgørende øjeblikke. En himmelglobus og en kaminskærm, der giver os indblik i tidligere tiders verdenssyn. 
Hør f.eks. historikeren Grethe Jacobsen om Birgitte Gøye, hør astrofysikeren Anja Cetti Andersen om himmelgloben, solsystemet og universet - og hør historikeren Thomas Heebøll Holm om Danmarks sidste kongemord og Otto Baches maleri af De sammensvorne, der rider bort fra Finderup Lade en tidlig novembermorgen i 1286.
Derudover kan du også høre om Den grundlovgivende rigsforsamling i 1848, og om Peter Carlsens historiemaleri ”Danmark 2009”. Alt sammen værker, der indgår i IKONISK – værker, du selv kan se og opleve, hvis du besøger Frederiksborg her i sommer.
Der er podcast her fra Frederiksborg PORTRÆT IKONISK SOMMER hver fredag hen over sommeren. Fra 3. juli.

]]> Fra næste uge er Frederiksborgs podcast PORTRÆT i sommerkavalkade-humør. 
Hen over sommeren kommer hver fredag en episode om ét af værkerne i museets samling – nemlig om de værker, der indgår i vores særlige spor IKONISK.
Frederiksborg rummer 700 års danmarkshistorie, og gennem syv udvalgte malerier og genstande kommer vi helt tæt på den: Portrætter, der viser vigtige  mennesker fra historien. Historiemalerier, der fortolker og fantaserer over historiens afgørende øjeblikke. En himmelglobus og en kaminskærm, der giver os indblik i tidligere tiders verdenssyn. 
Hør f.eks. historikeren Grethe Jacobsen om Birgitte Gøye, hør astrofysikeren Anja Cetti Andersen om himmelgloben, solsystemet og universet - og hør historikeren Thomas Heebøll Holm om Danmarks sidste kongemord og Otto Baches maleri af De sammensvorne, der rider bort fra Finderup Lade en tidlig novembermorgen i 1286.
Derudover kan du også høre om Den grundlovgivende rigsforsamling i 1848, og om Peter Carlsens historiemaleri ”Danmark 2009”. Alt sammen værker, der indgår i IKONISK – værker, du selv kan se og opleve, hvis du besøger Frederiksborg her i sommer.
Der er podcast her fra Frederiksborg PORTRÆT IKONISK SOMMER hver fredag hen over sommeren. Fra 3. juli.

]]> Tore Leifer Buzzsprout-19383449 Fri, 26 Jun 2026 06:00:00 +0200 583 1 full false PORTRÆT #146 Ordenskammeret på Frederiksborg - anerkendelse, loyalitet, guld og diamanter PORTRÆT #146 Ordenskammeret på Frederiksborg - anerkendelse, loyalitet, guld og diamanter Siden 1694 har der været en tæt forbindelse mellem Frederiksborg og de kongelige danske ridderordener. 
Det var Christian 5., der lod et ridderkapel indrette i Frederiksborg Slotskirke. Han havde oprettet Dannebrogordenen i 1671 og sat system i både den og Elefantordenen. De fik statutter, altså vedtægter, i 1693. Og i 1694 kom ridderkapellet til. 
Ideen var oprindelig at knytte adelen tættere til det nye enevældige styre og mindske den gamle adels opposition mod kongens magt.

Her de sidste måneder har vi arbejdet på at indrette en helt ny del af vores udstillinger, nemlig: ORDENSKAMMERET.
Her, i det gamle dronningens bedekammer, er der nu en stor, elegant montre bygget af Danmarks bedste snedker – og med elefanter, ridderkors og medaljer hængt op som en overvældende æstetisk oplevelse. 
Her kan du kan se de smukke ordenstegn af sølv, guld, emalje, diamanter og ædelsten – du kan finde ud af mere om deres historie – og du kan møde fire danskere, der er blevet hædret og anerkendt, med ridderkors eller medalje, for deres indsats i forskellige egne af riget. 

Min gæst i denne episode af PORTRÆT er Kongelig våbenmaler og Kongelig ordenshistoriograf Ronny Skov Andersen, som har været en tæt samarbejdspartner i arbejdet med at indrette vores nye Ordenskammer.

]]> Siden 1694 har der været en tæt forbindelse mellem Frederiksborg og de kongelige danske ridderordener. 
Det var Christian 5., der lod et ridderkapel indrette i Frederiksborg Slotskirke. Han havde oprettet Dannebrogordenen i 1671 og sat system i både den og Elefantordenen. De fik statutter, altså vedtægter, i 1693. Og i 1694 kom ridderkapellet til. 
Ideen var oprindelig at knytte adelen tættere til det nye enevældige styre og mindske den gamle adels opposition mod kongens magt.

Her de sidste måneder har vi arbejdet på at indrette en helt ny del af vores udstillinger, nemlig: ORDENSKAMMERET.
Her, i det gamle dronningens bedekammer, er der nu en stor, elegant montre bygget af Danmarks bedste snedker – og med elefanter, ridderkors og medaljer hængt op som en overvældende æstetisk oplevelse. 
Her kan du kan se de smukke ordenstegn af sølv, guld, emalje, diamanter og ædelsten – du kan finde ud af mere om deres historie – og du kan møde fire danskere, der er blevet hædret og anerkendt, med ridderkors eller medalje, for deres indsats i forskellige egne af riget. 

Min gæst i denne episode af PORTRÆT er Kongelig våbenmaler og Kongelig ordenshistoriograf Ronny Skov Andersen, som har været en tæt samarbejdspartner i arbejdet med at indrette vores nye Ordenskammer.

]]> Buzzsprout-19311995 Fri, 19 Jun 2026 06:00:00 +0200 3926 1 146 full false PORTRÆT TRAILER - næste uges episode: Ordenskammeret på Frederiksborg PORTRÆT TRAILER - næste uges episode: Ordenskammeret på Frederiksborg Den 16. juni åbner Kongen det nye Ordenskammer på Frederiksborg.
Den 17. juni åbner det for publikum.
Og den 19. juni kommer næste uges podcast – som lige præcis handler om Ordenskammeret.
Danmark har to kongelige ridderordener. Elefantordenen og Dannebrogordenen - og Frederiksborg Slotskirke rummer ridderkapellet for begge to. 
Her de sidste måneder har vi arbejdet på at indrette en helt ny del af vores udstillinger, nemlig Ordenskammeret.
Her, i det gamle dronningens bedekammer, er der nu en stor, elegant montre bygget af Danmarks bedste snedker – og med elefanter, ridderkors og medaljer hængt op som en overvældende æstetisk oplevelse. 
Her kan du kan se de smukke ordenstegn af sølv, guld, emalje, diamanter og ædelsten – og du kan finde ud af mere om deres historie. 
Du kan også møde fire danskere, der har modtaget ridderkors, fortjenst- og belønningsmedalje – og dem kommer du også til at møde i næste uges podcast.

]]> Den 16. juni åbner Kongen det nye Ordenskammer på Frederiksborg.
Den 17. juni åbner det for publikum.
Og den 19. juni kommer næste uges podcast – som lige præcis handler om Ordenskammeret.
Danmark har to kongelige ridderordener. Elefantordenen og Dannebrogordenen - og Frederiksborg Slotskirke rummer ridderkapellet for begge to. 
Her de sidste måneder har vi arbejdet på at indrette en helt ny del af vores udstillinger, nemlig Ordenskammeret.
Her, i det gamle dronningens bedekammer, er der nu en stor, elegant montre bygget af Danmarks bedste snedker – og med elefanter, ridderkors og medaljer hængt op som en overvældende æstetisk oplevelse. 
Her kan du kan se de smukke ordenstegn af sølv, guld, emalje, diamanter og ædelsten – og du kan finde ud af mere om deres historie. 
Du kan også møde fire danskere, der har modtaget ridderkors, fortjenst- og belønningsmedalje – og dem kommer du også til at møde i næste uges podcast.

]]> Buzzsprout-19311531 Fri, 12 Jun 2026 06:00:00 +0200 501 1 full false PORTRÆT #145 Grundlovsdag - fra slanket enevælde til demokrati PORTRÆT #145 Grundlovsdag - fra slanket enevælde til demokrati I dag, 5. juni, fejrer vi Grundlovsdag. Vi fejrer vores frie forfatning fra 1849.
Men hvor fri var den, og hvor demokratisk var den?
Det var ikke sådan, at man ville indføre republik i Danmark - og det var heller ikke sådan, at kongen mistede al sin magt. Det, man ønskede - og det, vi fik - var en slanket enevælde.
Frederiksborgs forskningschef Lone Kølle Martinsen fortæller i denne episode af PORTRÆT om vejen fra Julirevolutionen i Paris i 1830 over de rådgivende stænderforsamlinger i Danmark 1834 -48 og den grundlovgivende rigsforsamling 1848-49 - og frem til at "demokrati" faktisk bliver alment hyldet og accepteret fra 1945 og frem.
Vi kaster også et særligt blik på de 18 kvinder, der fra balkonen i baggrunden ivrigt følger debatten i rigsforsamlingen. De ved godt, at dette er et vigtigt øjeblik i Danmarkshistorien, hvor nye ideer bliver debatteret og folkestyret er på vej.

]]> I dag, 5. juni, fejrer vi Grundlovsdag. Vi fejrer vores frie forfatning fra 1849.
Men hvor fri var den, og hvor demokratisk var den?
Det var ikke sådan, at man ville indføre republik i Danmark - og det var heller ikke sådan, at kongen mistede al sin magt. Det, man ønskede - og det, vi fik - var en slanket enevælde.
Frederiksborgs forskningschef Lone Kølle Martinsen fortæller i denne episode af PORTRÆT om vejen fra Julirevolutionen i Paris i 1830 over de rådgivende stænderforsamlinger i Danmark 1834 -48 og den grundlovgivende rigsforsamling 1848-49 - og frem til at "demokrati" faktisk bliver alment hyldet og accepteret fra 1945 og frem.
Vi kaster også et særligt blik på de 18 kvinder, der fra balkonen i baggrunden ivrigt følger debatten i rigsforsamlingen. De ved godt, at dette er et vigtigt øjeblik i Danmarkshistorien, hvor nye ideer bliver debatteret og folkestyret er på vej.

]]> Buzzsprout-19222387 Fri, 05 Jun 2026 06:00:00 +0200 2820 1 145 full false PORTRÆT TRAILER - næste uges episode: Grundlovsdag PORTRÆT TRAILER - næste uges episode: Grundlovsdag I næste uge 5. juni, fejrer vi Grundlovsdag. Vi fejrer vores frie forfatning fra 1849.
Et af hovedværkerne på Frederiksborg er Constantin Hansens kæmpestore maleri af Den grundlovgivende rigsforsamlings første møde i 1848. Og i næste uges episode af vores podcast PORTRÆT ser vi på det maleri med lidt nye øjne.
Vores forskningschef Lone Kølle Martinsen er næste uges gæst, og hun har fået et andet blik på billedet efter at have arbejdet med Constantin Hansens familie, hans hustru og døtre – i forbindelse med vores aktuelle udstilling ”Gobelin – i tråd med tiden”.
Vi fortæller også om vejen fra Julirevolutionen i Paris i 1830 over den danske grundlovgivende rigsforsamling 1848-49 - og frem til at "demokrati" faktisk først bliver alment hyldet og accepteret fra 1945 og frem.

]]> I næste uge 5. juni, fejrer vi Grundlovsdag. Vi fejrer vores frie forfatning fra 1849.
Et af hovedværkerne på Frederiksborg er Constantin Hansens kæmpestore maleri af Den grundlovgivende rigsforsamlings første møde i 1848. Og i næste uges episode af vores podcast PORTRÆT ser vi på det maleri med lidt nye øjne.
Vores forskningschef Lone Kølle Martinsen er næste uges gæst, og hun har fået et andet blik på billedet efter at have arbejdet med Constantin Hansens familie, hans hustru og døtre – i forbindelse med vores aktuelle udstilling ”Gobelin – i tråd med tiden”.
Vi fortæller også om vejen fra Julirevolutionen i Paris i 1830 over den danske grundlovgivende rigsforsamling 1848-49 - og frem til at "demokrati" faktisk først bliver alment hyldet og accepteret fra 1945 og frem.

]]> Buzzsprout-19222389 Fri, 29 May 2026 06:00:00 +0200 297 1 full false PORTRÆT #144 Kongeligt queer - pligt, kærlighed og begær PORTRÆT #144 Kongeligt queer - pligt, kærlighed og begær Som konge eller dronning over et land er én af dine vigtigste opgaver at sikre arvefølgen. Frembringe en arving. Sikre dynastiet og sikre landets fremtid.
Tænk på Henrik 8., der brutalt arbejdede sig gennem 6 hustruer for at få en mandlig arving til tronen.

Det er ikke altid ligetil. Slet ikke, hvis regenten ikke har lyst til at gifte sig. Eller ikke har lyst til det heteroseksuelle samleje, der skal til for at sikre arvefølgen.

Forfatteren Lars Oskan-Henriksen har skrevet bogen ”Kongeligt Queer” om kongelige skæbner gennem 700 år – fanget mellem pligt, kærlighed og begær.
I denne episode griber vi fat i 6 af skæbnerne i bogen.
 Edward II, James I og dronning Anne af England. Dronning Kristina og Karl XII af Sverige, som begge nægtede at blive gift. Og Frederik den Store af Preussen, som efter en rædselsfuld barndom og ungdom selv blev et rædselsfuldt menneske.

]]> Som konge eller dronning over et land er én af dine vigtigste opgaver at sikre arvefølgen. Frembringe en arving. Sikre dynastiet og sikre landets fremtid.
Tænk på Henrik 8., der brutalt arbejdede sig gennem 6 hustruer for at få en mandlig arving til tronen.

Det er ikke altid ligetil. Slet ikke, hvis regenten ikke har lyst til at gifte sig. Eller ikke har lyst til det heteroseksuelle samleje, der skal til for at sikre arvefølgen.

Forfatteren Lars Oskan-Henriksen har skrevet bogen ”Kongeligt Queer” om kongelige skæbner gennem 700 år – fanget mellem pligt, kærlighed og begær.
I denne episode griber vi fat i 6 af skæbnerne i bogen.
 Edward II, James I og dronning Anne af England. Dronning Kristina og Karl XII af Sverige, som begge nægtede at blive gift. Og Frederik den Store af Preussen, som efter en rædselsfuld barndom og ungdom selv blev et rædselsfuldt menneske.

]]> Buzzsprout-19208626 Fri, 22 May 2026 06:00:00 +0200 3537 1 144 full false PORTRÆT TRAILER - næste uges episode: Kongeligt queer mellem pligt, kærlighed og begær PORTRÆT TRAILER - næste uges episode: Kongeligt queer mellem pligt, kærlighed og begær Sidste uges episode af PORTRÆT her fra Frederiksborg handlede om havfruens spådom. Om den havfrue, der viste sig i 1577 på Samsø – og som til alles store lettelse kunne fortælle, at Danmark ville få en tronarving. At dronningen ville føde en søn – og at kongens og dronningens store forpligtelse dermed var opfyldt.
Men hvad gør man, når regenten har svært ved at opfylde den forpligtelse? Det handler næste uges episode om.
Hvad gør man f.eks., når der går ni år, før kongen og dronningen faktisk går i seng sammen?
Eller hvad gør man, når kongen meget hellere vil muntre sig på lagenerne med sine unge adelsmænd?
Forfatteren Lars Oskan-Henriksen har skrevet bogen ”Kongeligt Queer” om kongelige normbrydere gennem 700 år – og det bliver emnet for næste uges episode. Om kongelige skæbner mellem pligt, kærlighed og begær – i næste uges PORTRÆT her fra Frederiksborg. Udkommer fredag den 22. maj.

]]> Sidste uges episode af PORTRÆT her fra Frederiksborg handlede om havfruens spådom. Om den havfrue, der viste sig i 1577 på Samsø – og som til alles store lettelse kunne fortælle, at Danmark ville få en tronarving. At dronningen ville føde en søn – og at kongens og dronningens store forpligtelse dermed var opfyldt.
Men hvad gør man, når regenten har svært ved at opfylde den forpligtelse? Det handler næste uges episode om.
Hvad gør man f.eks., når der går ni år, før kongen og dronningen faktisk går i seng sammen?
Eller hvad gør man, når kongen meget hellere vil muntre sig på lagenerne med sine unge adelsmænd?
Forfatteren Lars Oskan-Henriksen har skrevet bogen ”Kongeligt Queer” om kongelige normbrydere gennem 700 år – og det bliver emnet for næste uges episode. Om kongelige skæbner mellem pligt, kærlighed og begær – i næste uges PORTRÆT her fra Frederiksborg. Udkommer fredag den 22. maj.

]]> Buzzsprout-19171329 Fri, 15 May 2026 09:00:00 +0200 507 1 full false PORTRÆT #143 Havfruens spådom PORTRÆT #143 Havfruens spådom En havfrue steg op af havet og talte med en bonde på Samsø i 1577. Hun spåede, at Danmark ville få en prins, en tronarving. Frederik 2. kunne endelig ånde lettet op, efter at dronning Sophie allerede havde født ham to piger uden udsigt til at arve tronen.
Og se, den 12. april 1577 fik kongen en søn, som kom til at regere Danmark i 60 år.  Nemlig Christian 4., som blev født på Frederiksborg. 

Men hvem var havfruen Ibrant? Hvem var bonden Rasmus Nielsøn? Hvad skete der mellem de to? Det giver forfatteren Rasmus Daugbjerg et bud på i sin nye, stærkt anmelderroste og meget bevægende roman “Rasmus Nielsøn”.

Samtidig fortæller forskeren Karen Skovgaard-Petersen, direktør for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, om endnu en Rasmus: hofdigteren Rasmus Glad, som skrev under sit latiniserede navn Erasmus Lætus. Det er nemlig hos ham, vi finder beretningen om Christian 4.s fødsel og dåb og havfruens spådom.

]]> En havfrue steg op af havet og talte med en bonde på Samsø i 1577. Hun spåede, at Danmark ville få en prins, en tronarving. Frederik 2. kunne endelig ånde lettet op, efter at dronning Sophie allerede havde født ham to piger uden udsigt til at arve tronen.
Og se, den 12. april 1577 fik kongen en søn, som kom til at regere Danmark i 60 år.  Nemlig Christian 4., som blev født på Frederiksborg. 

Men hvem var havfruen Ibrant? Hvem var bonden Rasmus Nielsøn? Hvad skete der mellem de to? Det giver forfatteren Rasmus Daugbjerg et bud på i sin nye, stærkt anmelderroste og meget bevægende roman “Rasmus Nielsøn”.

Samtidig fortæller forskeren Karen Skovgaard-Petersen, direktør for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, om endnu en Rasmus: hofdigteren Rasmus Glad, som skrev under sit latiniserede navn Erasmus Lætus. Det er nemlig hos ham, vi finder beretningen om Christian 4.s fødsel og dåb og havfruens spådom.

]]> Buzzsprout-19134176 Fri, 08 May 2026 06:00:00 +0200 3625 1 143 full false PORTRÆT TRAILER - næste uges episode: Bonden, digteren og havfruen PORTRÆT TRAILER - næste uges episode: Bonden, digteren og havfruen En havfrue steg op af havet og talte med en bonde på Samsø i 1577. Hun spåede, at Danmark ville få en prins, en tronarving. Frederik 2. kunne ånde lettet op, efter at dronning Sophie havde født ham to piger uden udsigt til at arve tronen.

Men hvem var havfruen Ibrant? Hvem var bonden Rasmus Nielsøn? Hvad skete der mellem de to? Det giver forfatteren Rasmus Daugbjerg et bud på i sin nye, stærkt anmelderroste roman "Rasmus Nielsøn".

Samtidig fortæller forskeren Karen Skovgaard-Petersen, direktør for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, om endnu en Rasmus: hofdigteren Rasmus Glad, som  skrev under sit latiniserede navn Erasmus Lætus. Det er nemlig hos ham, vi finder beretningen om Christian 4.s fødsel og dåb og havfruens spådom.

]]> En havfrue steg op af havet og talte med en bonde på Samsø i 1577. Hun spåede, at Danmark ville få en prins, en tronarving. Frederik 2. kunne ånde lettet op, efter at dronning Sophie havde født ham to piger uden udsigt til at arve tronen.

Men hvem var havfruen Ibrant? Hvem var bonden Rasmus Nielsøn? Hvad skete der mellem de to? Det giver forfatteren Rasmus Daugbjerg et bud på i sin nye, stærkt anmelderroste roman "Rasmus Nielsøn".

Samtidig fortæller forskeren Karen Skovgaard-Petersen, direktør for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, om endnu en Rasmus: hofdigteren Rasmus Glad, som  skrev under sit latiniserede navn Erasmus Lætus. Det er nemlig hos ham, vi finder beretningen om Christian 4.s fødsel og dåb og havfruens spådom.

]]> Buzzsprout-19102693 Fri, 01 May 2026 06:00:00 +0200 388 1 full false PORTRÆT #142 Solens kys - gobeliner og farvedrama PORTRÆT #142 Solens kys - gobeliner og farvedrama I 1912 overvejede Frederiksborg at standse det store og kostbare gobelinprojekt midtvejs. Gobelinerne falmede - de nye gobeliner til Riddersalen. Det fornemme garn fra Paris viste sig ikke at være lysægte. Det kunne ikke modstå "solens kys".
I denne episode af PORTRÆT fortæller vi om samarbejdet med den nationale franske gobelinfabrik i Paris, om problemerne på gobelinfabrikkens farveri, og om det store farvedrama, der kulminerede i 1912, hvor samarbejdet ophørte mellem Frederiksborg og La Manufacture des Gobelins.
Historien om farvedramaet er et af kapitlerne i den store, smukke bog TRÅDE AF TID, som er udkommet i forbindelse med forårets og sommerens store udstilling GOBELIN - I TRÅD MED TIDEN.

]]> I 1912 overvejede Frederiksborg at standse det store og kostbare gobelinprojekt midtvejs. Gobelinerne falmede - de nye gobeliner til Riddersalen. Det fornemme garn fra Paris viste sig ikke at være lysægte. Det kunne ikke modstå "solens kys".
I denne episode af PORTRÆT fortæller vi om samarbejdet med den nationale franske gobelinfabrik i Paris, om problemerne på gobelinfabrikkens farveri, og om det store farvedrama, der kulminerede i 1912, hvor samarbejdet ophørte mellem Frederiksborg og La Manufacture des Gobelins.
Historien om farvedramaet er et af kapitlerne i den store, smukke bog TRÅDE AF TID, som er udkommet i forbindelse med forårets og sommerens store udstilling GOBELIN - I TRÅD MED TIDEN.

]]> Buzzsprout-19007035 Fri, 24 Apr 2026 06:00:00 +0200 3145 1 142 full true PORTRÆT TRAILER - næste uges episode: Farvedrama i Paris PORTRÆT TRAILER - næste uges episode: Farvedrama i Paris I februar 1912 kom den allersidste leverance af garn fra den berømte gobelinfabrik i Paris til vævestuerne på Frederiksborg. Det år kulminerede den store farvekrise. Frederiksborg overvejede at standse det store og kostbare gobelinprojekt midtvejs. Og senere på året stoppede samarbejdet helt med Les Gobelins. Sagen var, at de helt nye gobeliner til Riddersalen falmede. Det fornemme, franske garn fra Paris viste sig nemlig ikke at være lysægte. Det kunne ikke modstå "solens kys".

I næste uges episode af PORTRÆT fortæller vi om samarbejdet med den nationale franske gobelinfabrik i Paris, om problemerne på gobelinfabrikkens farveri, og om det store farvedrama, der som sagt kulminerede i 1912.

]]> I februar 1912 kom den allersidste leverance af garn fra den berømte gobelinfabrik i Paris til vævestuerne på Frederiksborg. Det år kulminerede den store farvekrise. Frederiksborg overvejede at standse det store og kostbare gobelinprojekt midtvejs. Og senere på året stoppede samarbejdet helt med Les Gobelins. Sagen var, at de helt nye gobeliner til Riddersalen falmede. Det fornemme, franske garn fra Paris viste sig nemlig ikke at være lysægte. Det kunne ikke modstå "solens kys".

I næste uges episode af PORTRÆT fortæller vi om samarbejdet med den nationale franske gobelinfabrik i Paris, om problemerne på gobelinfabrikkens farveri, og om det store farvedrama, der som sagt kulminerede i 1912.

]]> Tore Leifer Buzzsprout-19013344 Fri, 17 Apr 2026 06:00:00 +0200 312 1 full false PORTRÆT #141 Da træerne voksede ind i himlen - Sara Alfort om Nordens modige kvinder PORTRÆT #141 Da træerne voksede ind i himlen - Sara Alfort om Nordens modige kvinder I 1928 stod den store gobelinudsmykning i Frederiksborgs Riddersal færdig. Gobelinerne blev vævet af mere end 50 kvinder over en periode på næsten 30 år. I spidsen stod tekstilkunstnerne og entreprenørerne Kristiane Konstantin-Hansen og Johanne Bindesbøll, som her skabte et levende arbejdsfællesskab, der var med til at udfordre normerne for køn, erhverv og familieliv.
De tilhørte en generation af kvinder, der rejste ud i Europa. Malede, udstillede, slentrede i Paris og gik på vinbar i Rom. Kristianes lillesøster, maleren Elise Konstantin-Hansen, er en af de kunstnere, som Sara Alfort skriver om i sin seneste bog, Da træerne voksede ind i himlen.
I denne episode af PORTRÆT giver Sara Alfort ordet til disse kunstnere, der ligesom deres samtidige kolleger, kvinderne bag gobelinerne, var drevet af skabertrang, ambition og ønsket om et selvstændigt liv.

]]> I 1928 stod den store gobelinudsmykning i Frederiksborgs Riddersal færdig. Gobelinerne blev vævet af mere end 50 kvinder over en periode på næsten 30 år. I spidsen stod tekstilkunstnerne og entreprenørerne Kristiane Konstantin-Hansen og Johanne Bindesbøll, som her skabte et levende arbejdsfællesskab, der var med til at udfordre normerne for køn, erhverv og familieliv.
De tilhørte en generation af kvinder, der rejste ud i Europa. Malede, udstillede, slentrede i Paris og gik på vinbar i Rom. Kristianes lillesøster, maleren Elise Konstantin-Hansen, er en af de kunstnere, som Sara Alfort skriver om i sin seneste bog, Da træerne voksede ind i himlen.
I denne episode af PORTRÆT giver Sara Alfort ordet til disse kunstnere, der ligesom deres samtidige kolleger, kvinderne bag gobelinerne, var drevet af skabertrang, ambition og ønsket om et selvstændigt liv.

]]> Buzzsprout-18868514 Fri, 10 Apr 2026 06:00:00 +0200 3557 1 141 full false PORTRÆT TRAILER - næste uges episode: Da træerne voksede ind i himlen PORTRÆT TRAILER - næste uges episode: Da træerne voksede ind i himlen Frederiksborg har lige åbnet den store udstilling GOBELIN – I tråd med tiden. Historien om de kvinder, der vævede Frederiksborgs gobeliner mellem 1898 og 1928 – og historien om, hvordan gobelinerne skriver sig smukt ind i samtidens kunstneriske strømninger, Arts & Crafts, Art Nouveau, Jugend, Skønvirke. 

I næste uges episode af PORTRÆT er det Sara Alfort, der er gæst. Hun har i sin nyeste bog skrevet om de vævernes kolleger og søstre: de kvindelige kunstnere, som i slutningen af 1800-tallet rejser fra Skandinavien til Rom, Athen og Paris for at gå på kunstskole, uddanne sig, udstille, drikke rødvin og rulle cigaretter, slentre ned ad Champs-Elysees og gå alene rundt i gaderne om natten.
Det er de kvinder, der får ordet i Sara Alforts bog – ”Da træerne voksede ind i himlen”. 

]]> Frederiksborg har lige åbnet den store udstilling GOBELIN – I tråd med tiden. Historien om de kvinder, der vævede Frederiksborgs gobeliner mellem 1898 og 1928 – og historien om, hvordan gobelinerne skriver sig smukt ind i samtidens kunstneriske strømninger, Arts & Crafts, Art Nouveau, Jugend, Skønvirke. 

I næste uges episode af PORTRÆT er det Sara Alfort, der er gæst. Hun har i sin nyeste bog skrevet om de vævernes kolleger og søstre: de kvindelige kunstnere, som i slutningen af 1800-tallet rejser fra Skandinavien til Rom, Athen og Paris for at gå på kunstskole, uddanne sig, udstille, drikke rødvin og rulle cigaretter, slentre ned ad Champs-Elysees og gå alene rundt i gaderne om natten.
Det er de kvinder, der får ordet i Sara Alforts bog – ”Da træerne voksede ind i himlen”. 

]]> Buzzsprout-18868509 Fri, 03 Apr 2026 06:00:00 +0200 381 1 full false PORTRÆT #140 Gobelin - I tråd med tiden PORTRÆT #140 Gobelin - I tråd med tiden GOBELIN – I tråd med tiden hedder vores nye særudstilling på Frederiksborg. Her kan du opleve uovertruffen vævekunst, skønvirke og internationale tekstilhovedværker i historien om det 20. århundredes største væveprojekt: genskabelsen af gobelinerne på Frederiksborg. Og du kan møde kvinderne, der brugte næsten 30 år bag vævene og skabte en moderne arbejdsplads – i tråd med tiden!

I denne episode af PORTRÆT fortæller udstillingens kurator, kunsthistoriker Lene Bøgh Rønberg, sammen med seniorforsker, historiker Tina Langholm Larsen og forskningschef, historiker Lone Kølle Martinsen om udstillingen og om den smukke bog, der også er udkommet.

]]> GOBELIN – I tråd med tiden hedder vores nye særudstilling på Frederiksborg. Her kan du opleve uovertruffen vævekunst, skønvirke og internationale tekstilhovedværker i historien om det 20. århundredes største væveprojekt: genskabelsen af gobelinerne på Frederiksborg. Og du kan møde kvinderne, der brugte næsten 30 år bag vævene og skabte en moderne arbejdsplads – i tråd med tiden!

I denne episode af PORTRÆT fortæller udstillingens kurator, kunsthistoriker Lene Bøgh Rønberg, sammen med seniorforsker, historiker Tina Langholm Larsen og forskningschef, historiker Lone Kølle Martinsen om udstillingen og om den smukke bog, der også er udkommet.

]]> Buzzsprout-18840487 Fri, 27 Mar 2026 06:00:00 +0100 3611 1 140 full false PORTRÆT TRAILER - næste uges episode: Art Nouveau og Skønvirke, gobelin og udsøgt vævekunst PORTRÆT TRAILER - næste uges episode: Art Nouveau og Skønvirke, gobelin og udsøgt vævekunst I næste uge åbner vi udstillingen GOBELIN – I TRÅD MED TIDEN.
Den åbner på torsdag, den 26. marts – og den podcast-episode, der udkommer fredag den 27. folder udstillingen smukt ud. I næste uges episode medvirker både vores forskningschef Lone Kølle Martinsen, forskeren Tina Langholm Larsen og udstillingens kurator, Lene Bøgh Rønberg.
Forhistorien er, at Christian 4.s vævede billedtæpper fra 1620 gik til i den store brand på Frederiksborg i 1859 – og fra 1900 til 1928, gennem 28 år, fik man skabt nye gobeliner til den store, smukke Riddersal.
For første gang sætter vi gobelinerne ind i en større sammenhæng – både med udstillingen og den bog, der udkommer samtidig.
Som opvarmning har jeg inviteret kurator, kunsthistoriker Lene Bøgh Rønberg ind i studiet i dag.

 

]]> I næste uge åbner vi udstillingen GOBELIN – I TRÅD MED TIDEN.
Den åbner på torsdag, den 26. marts – og den podcast-episode, der udkommer fredag den 27. folder udstillingen smukt ud. I næste uges episode medvirker både vores forskningschef Lone Kølle Martinsen, forskeren Tina Langholm Larsen og udstillingens kurator, Lene Bøgh Rønberg.
Forhistorien er, at Christian 4.s vævede billedtæpper fra 1620 gik til i den store brand på Frederiksborg i 1859 – og fra 1900 til 1928, gennem 28 år, fik man skabt nye gobeliner til den store, smukke Riddersal.
For første gang sætter vi gobelinerne ind i en større sammenhæng – både med udstillingen og den bog, der udkommer samtidig.
Som opvarmning har jeg inviteret kurator, kunsthistoriker Lene Bøgh Rønberg ind i studiet i dag.

 

]]> Buzzsprout-18840485 Fri, 20 Mar 2026 06:00:00 +0100 409 1 full false PORTRÆT #139 Krop som skulptur - mesterlige balletportrætter PORTRÆT #139 Krop som skulptur - mesterlige balletportrætter Hvordan fotograferer man en balletdanser? Midt i et spring, i bevægelse? Smukt opstillet på scenen i en positur? Eller ser man kroppen som en skulptur med små detaljer, en arm, en hånd, en hage, et ansigt?

I 2000 kom den brasilianske mesterfotograf Mário Cravo Neto til København og fotograferede danserne ved Den Kongelige Ballet. Vi har fundet de allerbedste af portrætterne frem og udstiller dem på 3. sal. Stor fotokunst og smukke, smukke portrætter af stjerner som Thomas Lund, Alexander Kølpin og Mads Blangstrup, Silja Schandorff, Lis Jeppesen og Heidi Ryom.

I denne uges episode af PORTRÆT fortæller Informations ballet- og teateranmelder Anne Middelboe Christensen om danserne, balletten – og om, hvad hun ser i Crávo Netos fotografier af kroppen som skulptur.

Der er også lejlighed til at møde min allernyeste kollega, Charlotte Præstegaard Schwartz, som kommer fra en stilling som fotokurator og ansvarlig for den nationale fotosamling på Det Kongelige Bibliotek – og som fra 1. marts 2026 er museumsinspektør på Frederiksborg med ansvar for fotosamlingen her på museet.

]]> Hvordan fotograferer man en balletdanser? Midt i et spring, i bevægelse? Smukt opstillet på scenen i en positur? Eller ser man kroppen som en skulptur med små detaljer, en arm, en hånd, en hage, et ansigt?

I 2000 kom den brasilianske mesterfotograf Mário Cravo Neto til København og fotograferede danserne ved Den Kongelige Ballet. Vi har fundet de allerbedste af portrætterne frem og udstiller dem på 3. sal. Stor fotokunst og smukke, smukke portrætter af stjerner som Thomas Lund, Alexander Kølpin og Mads Blangstrup, Silja Schandorff, Lis Jeppesen og Heidi Ryom.

I denne uges episode af PORTRÆT fortæller Informations ballet- og teateranmelder Anne Middelboe Christensen om danserne, balletten – og om, hvad hun ser i Crávo Netos fotografier af kroppen som skulptur.

Der er også lejlighed til at møde min allernyeste kollega, Charlotte Præstegaard Schwartz, som kommer fra en stilling som fotokurator og ansvarlig for den nationale fotosamling på Det Kongelige Bibliotek – og som fra 1. marts 2026 er museumsinspektør på Frederiksborg med ansvar for fotosamlingen her på museet.

]]> Buzzsprout-18814678 Fri, 13 Mar 2026 06:00:00 +0100 3433 1 139 full false PORTRÆT TRAILER - næste uges episode: dans, bevægelse, magi - og kroppen som skulptur PORTRÆT TRAILER - næste uges episode: dans, bevægelse, magi - og kroppen som skulptur Hvordan fotograferer man en balletdanser? Midt i et spring, i bevægelse? Smukt opstillet på scenen i en positur? Eller ser man kroppen som en skulptur med små detaljer, en arm, en hånd, en hage, et ansigt?

I 2000 kom den brasilianske mesterfotograf Mário Cravo Neto til København og fotograferede danserne ved Den Kongelige Ballet. Vi har fundet de allerbedste af portrætterne frem og udstiller dem på 3. sal.

I næste uges episode af PORTRÆT fortæller Informations ballet- og teateranmelder Anne Middelboe Christensen om danserne, balletten - og om, hvad hun ser i Crávo Netos fotografier af kroppen som skulptur. 

Udkommer fredag 13. marts.

]]> Hvordan fotograferer man en balletdanser? Midt i et spring, i bevægelse? Smukt opstillet på scenen i en positur? Eller ser man kroppen som en skulptur med små detaljer, en arm, en hånd, en hage, et ansigt?

I 2000 kom den brasilianske mesterfotograf Mário Cravo Neto til København og fotograferede danserne ved Den Kongelige Ballet. Vi har fundet de allerbedste af portrætterne frem og udstiller dem på 3. sal.

I næste uges episode af PORTRÆT fortæller Informations ballet- og teateranmelder Anne Middelboe Christensen om danserne, balletten - og om, hvad hun ser i Crávo Netos fotografier af kroppen som skulptur. 

Udkommer fredag 13. marts.

]]> Buzzsprout-18788186 Fri, 06 Mar 2026 06:00:00 +0100 414 1 full true PORTRÆT #138 Hvad hjertet begærer - kvindekærlighed i det moderne gennembrud PORTRÆT #138 Hvad hjertet begærer - kvindekærlighed i det moderne gennembrud Kvinderne omkring år 1900 får krop og stemme i disse år. Udstillinger og bøger fortæller om det moderne gennembruds kvinder og kvindernes moderne gennembrud. Om forfattere og kunstnere. Om damer, der var for meget – og om træerne, der voksede ind i himlen.
Den 26. marts åbner vi her på Frederiksborg en stor, smuk og betagende udstilling om Frederiksborgs gobeliner og de kvinder, der skabte dem. Om fabelagtig kunst og kunsthåndværk. Om Art nouveau og Skønvirke. Om kvindelige vævere og kvindelige arbejdsfællesskaber. Vævestuerne blev centrum for en gruppe kvinder, der udfordrede og forandrede ikke bare tekstilkunsten, men også de muligheder og roller, som kvinder havde i samtiden.

Samtidig var årene omkring år 1900 en tid, hvor nye former for samliv og kærlighed spirede frem blandt kvinder. I vores portrætsamling på 3. sal hænger f.eks. operasangeren Elisabeth Dons og maleren Bertha Wegmann, der havde livslange samliv med andre kvinder.
Ingen ved mere om det aspekt af det moderne end forskeren Karin Cohr Lützen. Hun er ph.d., mag.art. i nordisk folkemindevidenskab og lektor emerita i historie ved Roskilde Universitet.
Hun har skrevet bogen Hvad hjertet begærer om kvinders kærlighed til kvinder i 200 år.

]]> Kvinderne omkring år 1900 får krop og stemme i disse år. Udstillinger og bøger fortæller om det moderne gennembruds kvinder og kvindernes moderne gennembrud. Om forfattere og kunstnere. Om damer, der var for meget – og om træerne, der voksede ind i himlen.
Den 26. marts åbner vi her på Frederiksborg en stor, smuk og betagende udstilling om Frederiksborgs gobeliner og de kvinder, der skabte dem. Om fabelagtig kunst og kunsthåndværk. Om Art nouveau og Skønvirke. Om kvindelige vævere og kvindelige arbejdsfællesskaber. Vævestuerne blev centrum for en gruppe kvinder, der udfordrede og forandrede ikke bare tekstilkunsten, men også de muligheder og roller, som kvinder havde i samtiden.

Samtidig var årene omkring år 1900 en tid, hvor nye former for samliv og kærlighed spirede frem blandt kvinder. I vores portrætsamling på 3. sal hænger f.eks. operasangeren Elisabeth Dons og maleren Bertha Wegmann, der havde livslange samliv med andre kvinder.
Ingen ved mere om det aspekt af det moderne end forskeren Karin Cohr Lützen. Hun er ph.d., mag.art. i nordisk folkemindevidenskab og lektor emerita i historie ved Roskilde Universitet.
Hun har skrevet bogen Hvad hjertet begærer om kvinders kærlighed til kvinder i 200 år.

]]> Buzzsprout-18746967 Fri, 27 Feb 2026 06:00:00 +0100 2816 1 138 full false PORTRÆT TRAILER - skulpturelle balletdansere, moderne kvinder og overraskende gobeliner PORTRÆT TRAILER - skulpturelle balletdansere, moderne kvinder og overraskende gobeliner Frederiksborgs podcast PORTRÆT udkommer hver anden fredag. I næste uge udkommer episode 138.

I vores fotoudstilling på 3. sal har vi netop ophængt 15 helt fantastiske fotos af kongelige balletdansere. Stjerner som Silja Schandorff og Heidi Ryom, Thomas Lund og Alexander Kølpin.

Efter planen handler næste uges podcast om lige præcis de fotos – jeg har inviteret Informations fremragende balletanmelder Anne Middelboe Christensen på besøg her på Frederiksborg, hvor vi skal optage interview om de helt vidunderlige fotografier.

Og så begynder vi at varme op til forårets og sommerens store udstilling her på Frederiksborg: den store Gobelinudstilling i Riddersalen og Englesalen. 

Vores udstilling undersøger den vigtige periode i dansk kunst og kulturhistorie, hvor kunsthåndværk og kunst smeltede sammen. Samtidig trækker udstillingen tråde mellem historie, kunsthåndværk, kvindebevægelse og nytænkning. Vævestuerne blev centrum for en gruppe moderne kvinder, der udfordrede og forandrede ikke bare tekstilkunsten, men også de muligheder og roller, som kvinder havde i samtiden. 

Glæd dig til forårets podcasts her fra Frederiksborg – om skulpturelle balletdansere, om arts and crafts og skønvirke, om genskabte gobeliner, om moderne kvinder drevet af skabertrang, ambition og ønsket om et selvstændigt liv.  

]]> Frederiksborgs podcast PORTRÆT udkommer hver anden fredag. I næste uge udkommer episode 138.

I vores fotoudstilling på 3. sal har vi netop ophængt 15 helt fantastiske fotos af kongelige balletdansere. Stjerner som Silja Schandorff og Heidi Ryom, Thomas Lund og Alexander Kølpin.

Efter planen handler næste uges podcast om lige præcis de fotos – jeg har inviteret Informations fremragende balletanmelder Anne Middelboe Christensen på besøg her på Frederiksborg, hvor vi skal optage interview om de helt vidunderlige fotografier.

Og så begynder vi at varme op til forårets og sommerens store udstilling her på Frederiksborg: den store Gobelinudstilling i Riddersalen og Englesalen. 

Vores udstilling undersøger den vigtige periode i dansk kunst og kulturhistorie, hvor kunsthåndværk og kunst smeltede sammen. Samtidig trækker udstillingen tråde mellem historie, kunsthåndværk, kvindebevægelse og nytænkning. Vævestuerne blev centrum for en gruppe moderne kvinder, der udfordrede og forandrede ikke bare tekstilkunsten, men også de muligheder og roller, som kvinder havde i samtiden. 

Glæd dig til forårets podcasts her fra Frederiksborg – om skulpturelle balletdansere, om arts and crafts og skønvirke, om genskabte gobeliner, om moderne kvinder drevet af skabertrang, ambition og ønsket om et selvstændigt liv.  

]]> Tore Leifer Buzzsprout-18711368 Fri, 20 Feb 2026 06:00:00 +0100 293 1 full false PORTRÆT #137 Solkongen Ludvig 14. - da Norden blev fransk PORTRÆT #137 Solkongen Ludvig 14. - da Norden blev fransk ”1700-tallet er blevet kaldt Frankrigs århundrede. Da krigenes larm var forstummet, og pudderstøvet i Versailles havde lagt sig, var dét facittet, og det var frem for nogen Ludvig 14.s fortjeneste”, skriver historikeren Lars Christensen i sin nye biografi om Solkongen, Ludvig 14., med undertitlen "Da Norden blev fransk".

Frankrig var Europas ubestridte stormagt, og Ludvig 14. var verdens mægtigste mand. Denne episode af PORTRÆT begynder med den danske kronprins, den senere Frederik 4.s, besøg på Versailles en kold januardag i 1693. 

Hør om magt og iscenesættelse, og om fransk sprog, kultur og mode, der spredte sig til hele Europa - i en sådan grad, at Ludvig Holberg kunne gøre nar ad frankofilien i sit stykke om den unge dansker Hans Frandsen, der vender hjem fra Paris under navnet Jean de France. 

]]> ”1700-tallet er blevet kaldt Frankrigs århundrede. Da krigenes larm var forstummet, og pudderstøvet i Versailles havde lagt sig, var dét facittet, og det var frem for nogen Ludvig 14.s fortjeneste”, skriver historikeren Lars Christensen i sin nye biografi om Solkongen, Ludvig 14., med undertitlen "Da Norden blev fransk".

Frankrig var Europas ubestridte stormagt, og Ludvig 14. var verdens mægtigste mand. Denne episode af PORTRÆT begynder med den danske kronprins, den senere Frederik 4.s, besøg på Versailles en kold januardag i 1693. 

Hør om magt og iscenesættelse, og om fransk sprog, kultur og mode, der spredte sig til hele Europa - i en sådan grad, at Ludvig Holberg kunne gøre nar ad frankofilien i sit stykke om den unge dansker Hans Frandsen, der vender hjem fra Paris under navnet Jean de France. 

]]> Buzzsprout-18616629 Fri, 13 Feb 2026 06:00:00 +0100 3294 1 137 full false PORTRÆT TRAILER - næste uges episode: Ludvig 14. og Danmark PORTRÆT TRAILER - næste uges episode: Ludvig 14. og Danmark ”1700-tallet er blevet kaldt Frankrigs århundrede. Da krigenes larm var forstummet, og pudderstøvet i Versailles havde lagt sig, var dét facittet, og det var frem for nogen Ludvig 14.s fortjeneste”, skriver historikeren Lars Christensen i sin nye biografi om Solkongen, Ludvig 14., med undertitlen "Da Norden blev fransk".

I næste uges PORTRÆT kan du høre om Frankrig, Europas ubestridte stormagt, og Ludvig 14., verdens mægtigste mand. Om magt og iscenesættelse, og om fransk sprog, kultur og mode, der spredte sig til hele Europa - i en sådan grad, at Ludvig Holberg kunne gøre nar ad frankofilien i sit stykke om den unge dansker Hans Frandsen, der vender hjem fra Paris under navnet Jean de France. 

]]> ”1700-tallet er blevet kaldt Frankrigs århundrede. Da krigenes larm var forstummet, og pudderstøvet i Versailles havde lagt sig, var dét facittet, og det var frem for nogen Ludvig 14.s fortjeneste”, skriver historikeren Lars Christensen i sin nye biografi om Solkongen, Ludvig 14., med undertitlen "Da Norden blev fransk".

I næste uges PORTRÆT kan du høre om Frankrig, Europas ubestridte stormagt, og Ludvig 14., verdens mægtigste mand. Om magt og iscenesættelse, og om fransk sprog, kultur og mode, der spredte sig til hele Europa - i en sådan grad, at Ludvig Holberg kunne gøre nar ad frankofilien i sit stykke om den unge dansker Hans Frandsen, der vender hjem fra Paris under navnet Jean de France. 

]]> Buzzsprout-18617280 Fri, 06 Feb 2026 06:00:00 +0100 323 1 full false PORTRÆT #136 Nederlagets ekko - den falske helt fra 1864 PORTRÆT #136 Nederlagets ekko - den falske helt fra 1864 ”Poesi og kunst er nu vort Dannevirke”, sagde H.C. Andersen efter nederlaget i 1864.
Det var kulturen, der skulle være vores fæstning efter sammenbruddet, vores bolværk, vores værn mod undergang.
”Nederlagets ekko” hedder en af de nyeste bøger i serien ”100 danmarkshistorier”. Den er skrevet af forskerne Sine Krogh og Anna Sandberg og handler om de kulturelle eftervirkninger af 1864. Om ånds- og kulturlivet, forfatterne og kunstnerne, der dels kritiserede krigens meningsløshed, dels kastede sig over den åndelige oprustning.
Et af malerierne her på Frederiksborg er lige kommet hjem til samlingen efter at have været udlånt til dragonkasernen i Holstebro i årtier – og det taler lige ind i den her historie om nederlagets ekko. Et fantastisk – og meget kontroversielt maleri! Det er Frants Henningsens ”En helt fra 1864” med den mytologiserede, og desværre ikke helt sande, heltehistorie om dragonen Niels Kjeldsen og hans sidste kamp.

]]> ”Poesi og kunst er nu vort Dannevirke”, sagde H.C. Andersen efter nederlaget i 1864.
Det var kulturen, der skulle være vores fæstning efter sammenbruddet, vores bolværk, vores værn mod undergang.
”Nederlagets ekko” hedder en af de nyeste bøger i serien ”100 danmarkshistorier”. Den er skrevet af forskerne Sine Krogh og Anna Sandberg og handler om de kulturelle eftervirkninger af 1864. Om ånds- og kulturlivet, forfatterne og kunstnerne, der dels kritiserede krigens meningsløshed, dels kastede sig over den åndelige oprustning.
Et af malerierne her på Frederiksborg er lige kommet hjem til samlingen efter at have været udlånt til dragonkasernen i Holstebro i årtier – og det taler lige ind i den her historie om nederlagets ekko. Et fantastisk – og meget kontroversielt maleri! Det er Frants Henningsens ”En helt fra 1864” med den mytologiserede, og desværre ikke helt sande, heltehistorie om dragonen Niels Kjeldsen og hans sidste kamp.

]]> Buzzsprout-18577640 Fri, 30 Jan 2026 06:00:00 +0100 3073 1 136 full false PORTRÆT TRAILER - næste uges episode: nederlagets ekko og den falske helt PORTRÆT TRAILER - næste uges episode: nederlagets ekko og den falske helt En helt fra 1864 hedder Frants Henningsens berømte maleri af dragonen Niels Kjeldsen, der kæmper ene mand mod de preussiske husarer og dræber en af dem, før han selv bliver skammeligt dræbt af fjenden. Men maleriet var kontroversielt fra begyndelsen. Øjenvidner fortalte, at det slet ikke var foregået sådan. Maleriet var en myte, og den kedelige sandhed blev et slag mod selve den danske nationalidentitet.
Men Henningsens maleri gør jo blot det, alle historiemalerier gør: de er altid en fiktion, en tolkning af historien. Maleriet blev taget ned fra museumsvæggen på Frederiksborg og var i årtier udlånt til dragonkasernen i Holstebro. Nu er det endelig vendt hjem til museet, hvor det hænger flot i stue 65.
I næste uges episode af PORTRÆT ser vi på maleriet og på den nye bog Nederlagets ekko i serien 100 danmarkshistorier. Her fortæller forskerne Sine Krogh og Anna Sandberg om den åndelige arv fra 1864. Om ånds- og kulturlivet, forfatterne og kunstnerne, der dels kritiserede krigens meningsløshed, dels kastede sig over den åndelige oprustning. Som blandt andet blev til mere eller mindre fantasifulde malerier.

]]> En helt fra 1864 hedder Frants Henningsens berømte maleri af dragonen Niels Kjeldsen, der kæmper ene mand mod de preussiske husarer og dræber en af dem, før han selv bliver skammeligt dræbt af fjenden. Men maleriet var kontroversielt fra begyndelsen. Øjenvidner fortalte, at det slet ikke var foregået sådan. Maleriet var en myte, og den kedelige sandhed blev et slag mod selve den danske nationalidentitet.
Men Henningsens maleri gør jo blot det, alle historiemalerier gør: de er altid en fiktion, en tolkning af historien. Maleriet blev taget ned fra museumsvæggen på Frederiksborg og var i årtier udlånt til dragonkasernen i Holstebro. Nu er det endelig vendt hjem til museet, hvor det hænger flot i stue 65.
I næste uges episode af PORTRÆT ser vi på maleriet og på den nye bog Nederlagets ekko i serien 100 danmarkshistorier. Her fortæller forskerne Sine Krogh og Anna Sandberg om den åndelige arv fra 1864. Om ånds- og kulturlivet, forfatterne og kunstnerne, der dels kritiserede krigens meningsløshed, dels kastede sig over den åndelige oprustning. Som blandt andet blev til mere eller mindre fantasifulde malerier.

]]> Buzzsprout-18545690 Fri, 23 Jan 2026 06:00:00 +0100 367 1 full true PORTRÆT #135 Maleren og Nobelpristageren – John Kørners nye portræt af Morten Meldal PORTRÆT #135 Maleren og Nobelpristageren – John Kørners nye portræt af Morten Meldal Forskeren med sikkerhedsbriller og hvid kittel er fanget midt i en forklaring. Han gestikulerer med hænderne og er åbenlyst optaget af at fortælle os noget.
Det er Nobelpristageren Morten Meldal, en af Danmarks mest anerkendte kemikere, vi ser. Fortolket og indfanget af billedkunstneren John Kørner.
Det er det nyeste portræt i Frederiksborgs samling. Og et af de flotteste!

Morten Meldal er professor ved Københavns Universitet og pioner inden for ”klik-kemi”.
I 2022 modtog han Nobelprisen i kemi sammen med to andre forskere for udviklingen af en metode, der gør det muligt at “klikke” molekyler sammen hurtigt, enkelt og præcist. Det har i dag afgørende betydning i både medicin, materialeforskning og biologi. For eksempel i behandlingen af alvorlige, kroniske sygdomme.

Portrættet er bestilt af Frederiksborg som det nyeste naturvidenskabelige portræt til samlingen. Kørner har placeret Meldal i et udefinerbart vibrerende landskab, mellem gasser, krystaller, molekyler – og ideer. I de neonagtige farver mødes violette og grønne nuancer mellem blå, gul og turkis. Store områder fremstår hvide, ja, overbelyste, som var de ramt af det skarpe lys fra en eksplosion. En eksplosion af tanker og ideer. Midt i billedet svæver bobler malet i signaturfarven Kørner-gul. De hæfter sig på hinanden, klikker sammen nærmest som molekylerne i laboratoriet.

I denne episode møder du Nobelpristageren Morten Meldal og billedkunstneren John Kørner.

]]> Forskeren med sikkerhedsbriller og hvid kittel er fanget midt i en forklaring. Han gestikulerer med hænderne og er åbenlyst optaget af at fortælle os noget.
Det er Nobelpristageren Morten Meldal, en af Danmarks mest anerkendte kemikere, vi ser. Fortolket og indfanget af billedkunstneren John Kørner.
Det er det nyeste portræt i Frederiksborgs samling. Og et af de flotteste!

Morten Meldal er professor ved Københavns Universitet og pioner inden for ”klik-kemi”.
I 2022 modtog han Nobelprisen i kemi sammen med to andre forskere for udviklingen af en metode, der gør det muligt at “klikke” molekyler sammen hurtigt, enkelt og præcist. Det har i dag afgørende betydning i både medicin, materialeforskning og biologi. For eksempel i behandlingen af alvorlige, kroniske sygdomme.

Portrættet er bestilt af Frederiksborg som det nyeste naturvidenskabelige portræt til samlingen. Kørner har placeret Meldal i et udefinerbart vibrerende landskab, mellem gasser, krystaller, molekyler – og ideer. I de neonagtige farver mødes violette og grønne nuancer mellem blå, gul og turkis. Store områder fremstår hvide, ja, overbelyste, som var de ramt af det skarpe lys fra en eksplosion. En eksplosion af tanker og ideer. Midt i billedet svæver bobler malet i signaturfarven Kørner-gul. De hæfter sig på hinanden, klikker sammen nærmest som molekylerne i laboratoriet.

I denne episode møder du Nobelpristageren Morten Meldal og billedkunstneren John Kørner.

]]> Buzzsprout-18370739 Thu, 15 Jan 2026 18:00:00 +0100 1979 1 135 full false PORTRÆT TRAILER - næste uges episode: John Kørner og Nobelpristageren Morten Meldal PORTRÆT TRAILER - næste uges episode: John Kørner og Nobelpristageren Morten Meldal I næste uges PORTRÆT skal vi møde John Kørner og Morten Meldal. Maleren og Nobelpristageren.  Det nyeste portræt i Frederiksborgs samling er nemlig John Kørners portræt af Morten Meldal. Maleriet er hemmeligt indtil videre – men om en uge kan alle se det.

I 2022 fik Meldal Nobelprisen sammen med to andre forskere for arbejdet med at “klikke” molekyler sammen hurtigt, enkelt og præcist. I maleriet har John Kørner placeret professoren i et udefinerbart vibrerende landskab, mellem gasser, krystaller, molekyler – og ideer. Forskeren med sikkerhedsbriller og hvid kittel er fanget midt i en forklaring. Han gestikulerer med hænderne og er åbenlyst optaget af at fortælle os noget.

Violette og grønne flader mellem blå, gul og turkis. Farver, der normalt ikke ville hænge sammen, bindes sammen i et åbent, flydende rum. Dele af maleriet er hvide, ja, overbelyste, som var de ramt af det skarpe lys fra en eksplosion. En eksplosion af tanker og teorier. Midt i billedet svæver bobler i signaturfarven Kørner-gul. De hæfter sig på hinanden, klikker sammen som molekylerne i laboratoriet. 

Nobelpristageren og billedkunstneren – Morten Meldal og John Kørner – i næste uges PORTRÆT fra Frederiksborg – udkommer den 16. januar.

]]> I næste uges PORTRÆT skal vi møde John Kørner og Morten Meldal. Maleren og Nobelpristageren.  Det nyeste portræt i Frederiksborgs samling er nemlig John Kørners portræt af Morten Meldal. Maleriet er hemmeligt indtil videre – men om en uge kan alle se det.

I 2022 fik Meldal Nobelprisen sammen med to andre forskere for arbejdet med at “klikke” molekyler sammen hurtigt, enkelt og præcist. I maleriet har John Kørner placeret professoren i et udefinerbart vibrerende landskab, mellem gasser, krystaller, molekyler – og ideer. Forskeren med sikkerhedsbriller og hvid kittel er fanget midt i en forklaring. Han gestikulerer med hænderne og er åbenlyst optaget af at fortælle os noget.

Violette og grønne flader mellem blå, gul og turkis. Farver, der normalt ikke ville hænge sammen, bindes sammen i et åbent, flydende rum. Dele af maleriet er hvide, ja, overbelyste, som var de ramt af det skarpe lys fra en eksplosion. En eksplosion af tanker og teorier. Midt i billedet svæver bobler i signaturfarven Kørner-gul. De hæfter sig på hinanden, klikker sammen som molekylerne i laboratoriet. 

Nobelpristageren og billedkunstneren – Morten Meldal og John Kørner – i næste uges PORTRÆT fra Frederiksborg – udkommer den 16. januar.

]]> Buzzsprout-18370793 Fri, 09 Jan 2026 06:00:00 +0100 360 1 full false PORTRÆT #134 Champagne, kaviar og kokain - minutmillionærernes kronede dage PORTRÆT #134 Champagne, kaviar og kokain - minutmillionærernes kronede dage Nytårsaften 1916 blev der på Hotel Bristol på Rådhuspladsen og på de fem andre fineste restauranter i København tilsammen åbnet 5000 flasker champagne.
5000 flasker på én aften – til en pris for, hvad 2-300 arbejderfamilier kunne have levet for i ét år.
Ved Verdun og Somme i det nordlige Frankrig var der netop i 1916 blevet udkæmpet to af verdenshistoriens blodigste slag, hvor mindst 1,7 millioner unge mænd var blevet såret eller dræbt.
Også Champagnedistriktet blev voldsomt ramt af krigen. Reims blev bombarderet, mange vinmarker lå ganske nær frontlinjen og blev fuldstændig ødelagt. Men i København skulle de nyrige, gullaschbaronerne og minutmillionærerne have deres gyldne bobler. Også opiumscigaretter blev der røget, og kokain kunne man købe på apotekerne på falske recepter.
I denne nytårsudgave af PORTRÆT fortæller historikeren POUL DUEDAHL om sin bog MINUTMILLIONÆRER. En skildring af de pludseligt riges korte blomstring under Første Verdenskrig, drevet frem af dåsemad til krigens soldater, handel med stort set alt, børsspekulation og skattesvindel.
Imens satte forfatteren EMMA GAD sig for at hjælpe de nyrige med at gebærde sig i de finere kredse. “Hvordan vi omgås” lød undertitlen på hendes bestseller “Takt og Tone”, som desværre først udkom i december 1918, lige da krigen var slut.

]]> Nytårsaften 1916 blev der på Hotel Bristol på Rådhuspladsen og på de fem andre fineste restauranter i København tilsammen åbnet 5000 flasker champagne.
5000 flasker på én aften – til en pris for, hvad 2-300 arbejderfamilier kunne have levet for i ét år.
Ved Verdun og Somme i det nordlige Frankrig var der netop i 1916 blevet udkæmpet to af verdenshistoriens blodigste slag, hvor mindst 1,7 millioner unge mænd var blevet såret eller dræbt.
Også Champagnedistriktet blev voldsomt ramt af krigen. Reims blev bombarderet, mange vinmarker lå ganske nær frontlinjen og blev fuldstændig ødelagt. Men i København skulle de nyrige, gullaschbaronerne og minutmillionærerne have deres gyldne bobler. Også opiumscigaretter blev der røget, og kokain kunne man købe på apotekerne på falske recepter.
I denne nytårsudgave af PORTRÆT fortæller historikeren POUL DUEDAHL om sin bog MINUTMILLIONÆRER. En skildring af de pludseligt riges korte blomstring under Første Verdenskrig, drevet frem af dåsemad til krigens soldater, handel med stort set alt, børsspekulation og skattesvindel.
Imens satte forfatteren EMMA GAD sig for at hjælpe de nyrige med at gebærde sig i de finere kredse. “Hvordan vi omgås” lød undertitlen på hendes bestseller “Takt og Tone”, som desværre først udkom i december 1918, lige da krigen var slut.

]]> Buzzsprout-18291839 Fri, 02 Jan 2026 06:00:00 +0100 3040 1 134 full false PORTRÆT TRAILER - næste uges episode: Champagne, kaviar, kokain og minutmillionærer PORTRÆT TRAILER - næste uges episode: Champagne, kaviar, kokain og minutmillionærer I næste uges nytårsudgave af PORTRÆT fortæller historikeren POUL DUEDAHL om sin bog MINUTMILLIONÆRER. En skildring af de pludseligt riges korte blomstring under Første Verdenskrig, drevet frem af dåsemad til krigens soldater, handel med stort set alt, børsspekulation og skattesvindel.
Imens satte forfatteren EMMA GAD sig for at hjælpe de nyrige med at gebærde sig i de finere kredse. “Hvordan vi omgås” lød undertitlen på hendes bestseller “Takt og Tone”, som udkom i december 1918, lige da krigen var slut.

]]> I næste uges nytårsudgave af PORTRÆT fortæller historikeren POUL DUEDAHL om sin bog MINUTMILLIONÆRER. En skildring af de pludseligt riges korte blomstring under Første Verdenskrig, drevet frem af dåsemad til krigens soldater, handel med stort set alt, børsspekulation og skattesvindel.
Imens satte forfatteren EMMA GAD sig for at hjælpe de nyrige med at gebærde sig i de finere kredse. “Hvordan vi omgås” lød undertitlen på hendes bestseller “Takt og Tone”, som udkom i december 1918, lige da krigen var slut.

]]> Buzzsprout-18291978 Fri, 26 Dec 2025 06:00:00 +0100 385 1 full false PORTRÆT #133 Jul på slottet - jul i Danmark fra år 1600 til i dag PORTRÆT #133 Jul på slottet - jul i Danmark fra år 1600 til i dag Hvordan var julen på Frederiksborg, da slottet stod færdigt omkring 1620? Hvordan fejrede Christian 4. og hans familie jul?
Det var i hvert fald fuld af jalousi og bitterhed, at Christian 4. hævdede, at hans hustru Kirsten Munk i 1632 havde “danset og leget jul og gjort sig lystig med Rhingreven”, mens han selv var i krig og blev skudt i armen!
I denne jule-episode fortæller historikeren Caroline Nyvang fra Det Kongelige Bibliotek om jul på slottet og danske juleskikke gennem tiden, både hos høj og lav, i by og på land – fra ca. 1600 over Holberg og Ingemann til de første juletræer og Grevinde Danners julefester på Frederiksborg i 1850’erne.
Vi taler om julefest, julemad og julegaver, om julebukken og julebrødet, om juletræet og julenissen – og om, hvorfor julen er så fuld af nostalgi. 
Glædelig Jul!

]]> Hvordan var julen på Frederiksborg, da slottet stod færdigt omkring 1620? Hvordan fejrede Christian 4. og hans familie jul?
Det var i hvert fald fuld af jalousi og bitterhed, at Christian 4. hævdede, at hans hustru Kirsten Munk i 1632 havde “danset og leget jul og gjort sig lystig med Rhingreven”, mens han selv var i krig og blev skudt i armen!
I denne jule-episode fortæller historikeren Caroline Nyvang fra Det Kongelige Bibliotek om jul på slottet og danske juleskikke gennem tiden, både hos høj og lav, i by og på land – fra ca. 1600 over Holberg og Ingemann til de første juletræer og Grevinde Danners julefester på Frederiksborg i 1850’erne.
Vi taler om julefest, julemad og julegaver, om julebukken og julebrødet, om juletræet og julenissen – og om, hvorfor julen er så fuld af nostalgi. 
Glædelig Jul!

]]> Buzzsprout-18279048 Fri, 19 Dec 2025 06:00:00 +0100 3105 1 133 full false PORTRÆT TRAILER - næste uges episode: Jul på slottet PORTRÆT TRAILER - næste uges episode: Jul på slottet Om en uge kommer årets juleepisode.
Om jul og juletraditioner fra da Frederiksborg blev bygget og frem til vore dage. 
Jul på slottet. Jul i hytte og vrå.
Jul i Danmark fra år 1600 til i dag.
Jeg besøger Caroline Nyvang, seniorforsker på Det Kongelige Bibliotek – vi taler om, hvordan Christian 4. holdt jul – hvordan man holdt fest, hvad man spiste, hvad man gav af julegaver – vi taler om julebukken og julebrødet – og om, hvorfor julen er så fuld af nostalgi.
PORTRÆT fra Frederiksborg med Tore Leifer – årets juleepisode udkommer fredag den 19. december.

 

 

]]> Om en uge kommer årets juleepisode.
Om jul og juletraditioner fra da Frederiksborg blev bygget og frem til vore dage. 
Jul på slottet. Jul i hytte og vrå.
Jul i Danmark fra år 1600 til i dag.
Jeg besøger Caroline Nyvang, seniorforsker på Det Kongelige Bibliotek – vi taler om, hvordan Christian 4. holdt jul – hvordan man holdt fest, hvad man spiste, hvad man gav af julegaver – vi taler om julebukken og julebrødet – og om, hvorfor julen er så fuld af nostalgi.
PORTRÆT fra Frederiksborg med Tore Leifer – årets juleepisode udkommer fredag den 19. december.

 

 

]]> Tore Leifer Buzzsprout-18278861 Fri, 12 Dec 2025 06:00:00 +0100 298 1 full false PORTRÆT #132 Juliane Marie - ond stedmor eller dygtig dronning? PORTRÆT #132 Juliane Marie - ond stedmor eller dygtig dronning? Det var i 1775, at Den Kongelige Porcelainsfabrik blev grundlagt med enkedronning Juliane Marie som en af initiativtagerne og hovedaktionærerne. Det menes endda, at det var hende, der valgte de tre blå bølger som fabrikkens kendemærke.
Juliane Marie var Frederik 5.s dronning nr. 2. Den folkekære dronning Louise døde kun 27 år gammel, og det lykkedes aldrig den mere reserverede Juliane Marie at blive lige så populær som sin forgænger.
Hun er blevet set som hustru og som enkedronning, som stedmor til Christian 7. og som involveret i kuppet mod Struensee i 1772.  Men hvem var hun egentlig? Hvem var hun som menneske?
Juliane Marie lagde – ligesom Elizabeth 2. i The Crown – enormt stor vægt på, at der var orden i “firmaet”. Hun kaldte det selv for enighed i “huset”.
Men hvorfor bliver kvinder med magt altid set som onde og manipulerende?
Gæst i denne episode er historikeren Emma Paaske.

]]> Det var i 1775, at Den Kongelige Porcelainsfabrik blev grundlagt med enkedronning Juliane Marie som en af initiativtagerne og hovedaktionærerne. Det menes endda, at det var hende, der valgte de tre blå bølger som fabrikkens kendemærke.
Juliane Marie var Frederik 5.s dronning nr. 2. Den folkekære dronning Louise døde kun 27 år gammel, og det lykkedes aldrig den mere reserverede Juliane Marie at blive lige så populær som sin forgænger.
Hun er blevet set som hustru og som enkedronning, som stedmor til Christian 7. og som involveret i kuppet mod Struensee i 1772.  Men hvem var hun egentlig? Hvem var hun som menneske?
Juliane Marie lagde – ligesom Elizabeth 2. i The Crown – enormt stor vægt på, at der var orden i “firmaet”. Hun kaldte det selv for enighed i “huset”.
Men hvorfor bliver kvinder med magt altid set som onde og manipulerende?
Gæst i denne episode er historikeren Emma Paaske.

]]> Buzzsprout-18143209 Fri, 05 Dec 2025 06:00:00 +0100 2248 1 132 full false PORTRÆT TRAILER - næste uges episode: Juliane Marie, stedmor og dronning PORTRÆT TRAILER - næste uges episode: Juliane Marie, stedmor og dronning Buzzsprout-18143518 Fri, 28 Nov 2025 06:00:00 +0100 287 1 full false PORTRÆT #131 Kongemordet i Finderup Lade 1286 - kan mordgåden opklares? PORTRÆT #131 Kongemordet i Finderup Lade 1286 - kan mordgåden opklares? I aften, når novembermørket har sænket sig, er det Sankt Cæcilie Aften og Sankt Cæcilie Nat – og det betyder, at det er præcis 739 år siden, at Danmark sidst oplevede et kongemord.
Natten til den 22. november 1286 blev kong Erik Klipping myrdet i Finderup Lade uden for Viborg.
Han blev dræbt på sit leje af sine mest betroede mænd, og han fik 56 sår. De oplysninger er dybest set alt, hvad vi ved fra de samtidige kilder, tættest på drabet. Ingen af dem nævner navne på nogen af gerningsmændene.
Morderne fik ikke noget ud af det. Kongemagten gik styrket ud af den her krise. Erik Klippings 13-årige søn Erik Menved blev en handlekraftig og stærk konge. Men hvem havde myrdet hans far?

Et halvt år senere, i pinsen 1287, blev ni stormænd dømt for mordet og gjort fredløse. Men betyder det, at det var de rigtige, der blev dømt? Kan vi være sikre på, at det var dem, der gjorde det?
Hvem ville af med kongen? Hvem havde motiv, hvem havde midler, hvem havde mulighed?
Gæst i denne episode er historikeren Thomas Heebøll Holm, som har skrevet bogen Det sidste kongemord i serien 100 danmarkshistorier.

]]> I aften, når novembermørket har sænket sig, er det Sankt Cæcilie Aften og Sankt Cæcilie Nat – og det betyder, at det er præcis 739 år siden, at Danmark sidst oplevede et kongemord.
Natten til den 22. november 1286 blev kong Erik Klipping myrdet i Finderup Lade uden for Viborg.
Han blev dræbt på sit leje af sine mest betroede mænd, og han fik 56 sår. De oplysninger er dybest set alt, hvad vi ved fra de samtidige kilder, tættest på drabet. Ingen af dem nævner navne på nogen af gerningsmændene.
Morderne fik ikke noget ud af det. Kongemagten gik styrket ud af den her krise. Erik Klippings 13-årige søn Erik Menved blev en handlekraftig og stærk konge. Men hvem havde myrdet hans far?

Et halvt år senere, i pinsen 1287, blev ni stormænd dømt for mordet og gjort fredløse. Men betyder det, at det var de rigtige, der blev dømt? Kan vi være sikre på, at det var dem, der gjorde det?
Hvem ville af med kongen? Hvem havde motiv, hvem havde midler, hvem havde mulighed?
Gæst i denne episode er historikeren Thomas Heebøll Holm, som har skrevet bogen Det sidste kongemord i serien 100 danmarkshistorier.

]]> Tore Leifer Buzzsprout-17982093 Fri, 21 Nov 2025 06:00:00 +0100 3447 krimi, mord, mordgåde, true crime, erik klipping, kongemord, finderup, historie, danmarkshistorie, danmarkshistorien, historiemaleri, otto bache, frederiksborg, middelalder, uopklaret 1 131 full false PORTRÆT TRAILER - næste uges episode: Kongemordet i Finderup Lade 1286 PORTRÆT TRAILER - næste uges episode: Kongemordet i Finderup Lade 1286 Om en uges tid, 22. november, er det 739 år siden, at Danmark sidst oplevede et kongemord. Natten til den 22. november 1286 blev kong Erik Klipping myrdet i Finderup Lade uden for Viborg.
Han blev dræbt på sit leje af sine mest betroede mænd, og han fik 56 sår. Det er dybest set alt, hvad vi ved fra de samtidige kilder. Et halvt år senere, i pinsen 1287, blev ni stormænd dømt for mordet og gjort fredløse. Men betyder det, at det var de rigtige, der blev dømt? Kan vi være sikre på, at det var dem, der gjorde det?
Hvem ville af med kongen? Hvem havde motiv, hvem havde midler, hvem havde mulighed?
Det er en mordgåde, der har fascineret historikere lige siden – og der er udpeget mange mordere i de 739 år, der er gået siden Danmarks sidste kongemord. I næste uges episode af PORTRÆT får du det bedste bud på, hvem der stod bag mordet.

]]> Om en uges tid, 22. november, er det 739 år siden, at Danmark sidst oplevede et kongemord. Natten til den 22. november 1286 blev kong Erik Klipping myrdet i Finderup Lade uden for Viborg.
Han blev dræbt på sit leje af sine mest betroede mænd, og han fik 56 sår. Det er dybest set alt, hvad vi ved fra de samtidige kilder. Et halvt år senere, i pinsen 1287, blev ni stormænd dømt for mordet og gjort fredløse. Men betyder det, at det var de rigtige, der blev dømt? Kan vi være sikre på, at det var dem, der gjorde det?
Hvem ville af med kongen? Hvem havde motiv, hvem havde midler, hvem havde mulighed?
Det er en mordgåde, der har fascineret historikere lige siden – og der er udpeget mange mordere i de 739 år, der er gået siden Danmarks sidste kongemord. I næste uges episode af PORTRÆT får du det bedste bud på, hvem der stod bag mordet.

]]> Buzzsprout-17982113 Fri, 14 Nov 2025 06:00:00 +0100 384 1 full false PORTRÆT #130 BLÅ JUL - alle 118 juleplatter fra 1908 til 2025 samlet i Riddersalen på Frederiksborg PORTRÆT #130 BLÅ JUL - alle 118 juleplatter fra 1908 til 2025 samlet i Riddersalen på Frederiksborg ”Skøjteløb i København”, ”Tur ved Søerne”, ”Juletræsmarked”…
 ”Vinter i haven”, ”Frederiksborg Slot”, ”Juletid i skoven”…
 Det er nogen af juleplatterne fra de sidste 10 år, alle tegnet af kunstneren Allan Therkelsen.
I 2025 fejrer Royal Copenhagen 250 år som en af Danmarks ældste designvirksomheder.  En vigtig del af den historie er de blå-hvide juleplatter, der siden 1908 er blevet skabt som små nationalromantiske og nostalgiske fortællinger om dansk jul. Drømmen om jul.
På Frederiksborg kan man lige nu se alle Royal Copenhagens juleplatter siden den første i 1908 – altså 118 juleplatter i alt – iscenesat i en stor installation af scenografen Julian Toldam Juhlin – der er BLÅ JUL på Frederiksborg.

En kæmpestor lysende blå skive med årets juleplatte – to montrer med de allersjældneste og dyreste – og et langt julebord med 88 platter, dækket op med knive og gafler, glas og servietter, lyseffekter og lydlandskab – og hvor julebordet ligesom går i opløsning og platterne svæver væk – skyllet bort af oceanet, eller på vej ud i det ydre rum…

I denne episode medvirker: scenografen Julian Toldam Juhlin; kunsteren Allan Therkelsen, som siden 2016 har skabt motiverne på Royal Copenhagens juleplatter – også årets platte med Frederiksborg; og Hannibal Frydendal Hansen her fra Frederiksborg.

 

]]> ”Skøjteløb i København”, ”Tur ved Søerne”, ”Juletræsmarked”…
 ”Vinter i haven”, ”Frederiksborg Slot”, ”Juletid i skoven”…
 Det er nogen af juleplatterne fra de sidste 10 år, alle tegnet af kunstneren Allan Therkelsen.
I 2025 fejrer Royal Copenhagen 250 år som en af Danmarks ældste designvirksomheder.  En vigtig del af den historie er de blå-hvide juleplatter, der siden 1908 er blevet skabt som små nationalromantiske og nostalgiske fortællinger om dansk jul. Drømmen om jul.
På Frederiksborg kan man lige nu se alle Royal Copenhagens juleplatter siden den første i 1908 – altså 118 juleplatter i alt – iscenesat i en stor installation af scenografen Julian Toldam Juhlin – der er BLÅ JUL på Frederiksborg.

En kæmpestor lysende blå skive med årets juleplatte – to montrer med de allersjældneste og dyreste – og et langt julebord med 88 platter, dækket op med knive og gafler, glas og servietter, lyseffekter og lydlandskab – og hvor julebordet ligesom går i opløsning og platterne svæver væk – skyllet bort af oceanet, eller på vej ud i det ydre rum…

I denne episode medvirker: scenografen Julian Toldam Juhlin; kunsteren Allan Therkelsen, som siden 2016 har skabt motiverne på Royal Copenhagens juleplatter – også årets platte med Frederiksborg; og Hannibal Frydendal Hansen her fra Frederiksborg.

 

]]> Buzzsprout-17903690 Fri, 07 Nov 2025 06:00:00 +0100 2945 1 130 full false PORTRÆT TRAILER - næste uges episode: BLÅ JUL PORTRÆT TRAILER - næste uges episode: BLÅ JUL Her i 2025 fejrer Royal Copenhagen 250 år som en af Danmarks ældste designvirksomheder.
En vigtig del af denne historie er de blå-hvide juleplatter, der siden 1908 er produceret som små nationalromantiske fortællinger om dansk jul.

De i alt 118 juleplatter, der er produceret af Royal Copenhagen siden 1908, er fra 2. november samlet i Riddersalen på Frederiksborg og iscenesat af den prisvindende scenograf Julian Toldam Juhlin. Det fortæller han om i næste uges episode - hvor du også kan møde kunstneren Allan Therkelsen, som har skabt motivet til de sidste 10 års juleplatter - også dette års motiv: Frederiksborg.

]]> Her i 2025 fejrer Royal Copenhagen 250 år som en af Danmarks ældste designvirksomheder.
En vigtig del af denne historie er de blå-hvide juleplatter, der siden 1908 er produceret som små nationalromantiske fortællinger om dansk jul.

De i alt 118 juleplatter, der er produceret af Royal Copenhagen siden 1908, er fra 2. november samlet i Riddersalen på Frederiksborg og iscenesat af den prisvindende scenograf Julian Toldam Juhlin. Det fortæller han om i næste uges episode - hvor du også kan møde kunstneren Allan Therkelsen, som har skabt motivet til de sidste 10 års juleplatter - også dette års motiv: Frederiksborg.

]]> Buzzsprout-17903665 Fri, 31 Oct 2025 06:00:00 +0100 358 1 full false PORTRÆT SPECIAL Denmark's Hidden Treasure - The Paintings of Christ PORTRÆT SPECIAL Denmark's Hidden Treasure - The Paintings of Christ This special edition of Frederiksborg’s podcast is published in English for listeners all over the world to enjoy.

Frederiksborg Castle, just North of Copenhagen, is home to an astonishing treasure: 23 paintings depicting the life of Christ.
These artworks cover the entire life of Christ – from the Annunciation and the Nativity, all the way to Gethsemane, the Crucifixion, and the Resurrection.
The paintings were created in the 1870s by Danish painter Carl Bloch and form a unique whole. Seldom has a single painter depicted all phases and aspects of the life of Christ as one coherent – and deeply engaging – story.

Believers and tourists from all over the world flock to Frederiksborg to see these vivid depictions of Christ, which have become iconic and instantly recognizable worldwide.
Not least the members of The Church of Jesus Christ of Latter-day Saints know these paintings by heart. Generations have grown up with these images in schoolbooks and textbooks, often without realizing they are housed at Frederiksborg Castle in faraway Denmark.

Exactly 25 years ago this October 24th, the movie The Testaments of One Fold and One Shepherd premiered in the US. The role of Christ was played by a young Danish actor and member of the Church, Tomas Ambt Kofod.
In Denmark, he is well-known as an acclaimed stage actor and singer. But he also portrayed Christ – in a film that explicitly used Carl Bloch’s paintings as visual models for its set design.
 

]]> This special edition of Frederiksborg’s podcast is published in English for listeners all over the world to enjoy.

Frederiksborg Castle, just North of Copenhagen, is home to an astonishing treasure: 23 paintings depicting the life of Christ.
These artworks cover the entire life of Christ – from the Annunciation and the Nativity, all the way to Gethsemane, the Crucifixion, and the Resurrection.
The paintings were created in the 1870s by Danish painter Carl Bloch and form a unique whole. Seldom has a single painter depicted all phases and aspects of the life of Christ as one coherent – and deeply engaging – story.

Believers and tourists from all over the world flock to Frederiksborg to see these vivid depictions of Christ, which have become iconic and instantly recognizable worldwide.
Not least the members of The Church of Jesus Christ of Latter-day Saints know these paintings by heart. Generations have grown up with these images in schoolbooks and textbooks, often without realizing they are housed at Frederiksborg Castle in faraway Denmark.

Exactly 25 years ago this October 24th, the movie The Testaments of One Fold and One Shepherd premiered in the US. The role of Christ was played by a young Danish actor and member of the Church, Tomas Ambt Kofod.
In Denmark, he is well-known as an acclaimed stage actor and singer. But he also portrayed Christ – in a film that explicitly used Carl Bloch’s paintings as visual models for its set design.
 

]]> Tore Leifer Buzzsprout-17962329 Fri, 24 Oct 2025 08:00:00 +0200 2488 latter-day, christ, iconic, paintings, history, carl bloch, utah, mormon, testaments, frederiksborg, denmark, faith, believer, jesus 1 full false PORTRÆT #129 Kongens Bedekammer - Danmarks hemmelige skat PORTRÆT #129 Kongens Bedekammer - Danmarks hemmelige skat Christian den 4.s bedekammer brændte sammen med store dele af Frederiksborg i 1859.
Brygger J.C. Jacobsen fra Carlsberg bad Carl Bloch male 23 helt nye malerier til bedekammeret af Jesu liv - fra Bebudelsen og Hyrderne på marken til Korsfæstelsen, Gravlæggelsen og Genopstandelsen.
Et enestående kunstværk, for sjældent har én kunstner skildret hele Jesu liv i én samlet billedserie af det format.
De malerier trækker turister og troende fra hele verden til Frederiksborg. Hvad er det, Carl Bloch kan, som gør netop hans skildringer af Kristus til nogle af de mest berømte og mest elskede i hele verden?
I Danmark har Carl Bloch været lidt glemt, indtil Statens Museum for Kunst i 2023 viste den  store Carl Bloch-udstilling i mands minde. Udstillingen er for længst slut, men i Kongens Bedekammer på Frederiksborg kan du hver dag - året rundt - se Carl Blochs malerier.

I dag - den 24. oktober - for præcis 25 år siden havde filmen The Testaments of One Fold and One Shepherd premiere i USA. Det er en film, der bygger på mormonernes vision om Kristus - eller Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, som kirken egentlig hedder. Og rollen som Kristus i denne amerikanske film blev overraskende spillet af en ung dansk skuespiller, som selv er medlem af kirken, nemlig Tomas Ambt Kofod.
Her i Danmark er han kendt som Reumert-nomineret skuespiller og sanger, ikke mindst i store musicals. Men i et andet hjørne af verden spillede han altså ingen mindre end Kristus, i en film der helt bevidst brugte lige præcis Carl Blochs malerier som inspiration for sin scenografi.
Når man f.eks. ser Jesus gå gennem en snæver gade i Jerusalem og helbrede en blind mand, er det en scene, der ikke alene bygger på Johannesevangeliet, men også direkte på Carl Blochs udgave af scenen, som man ser den på Frederiksborg.

Som en særlig bonus for vores udenlandske gæster - på 25-årsdagen for filmens premiere - udkommer i dag også en special-episode af PORTRÆT på engelsk.
Men denne episode er på dansk: et redigeret genhør med en af PORTRÆTs allerførste episoder fra foråret 2023, der tager dig med ind det helt unikke Kongens Bedekammer.

Gæster:
Peter Nørgaard Larsen, kunsthistoriker, ph.d., overinspektør og seniorforsker på Statens Museum for Kunst.
Tomas Ambt Kofod, skuespiller, Reumert-nomineret musicalstjerne og medlem af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige.

]]> Christian den 4.s bedekammer brændte sammen med store dele af Frederiksborg i 1859.
Brygger J.C. Jacobsen fra Carlsberg bad Carl Bloch male 23 helt nye malerier til bedekammeret af Jesu liv - fra Bebudelsen og Hyrderne på marken til Korsfæstelsen, Gravlæggelsen og Genopstandelsen.
Et enestående kunstværk, for sjældent har én kunstner skildret hele Jesu liv i én samlet billedserie af det format.
De malerier trækker turister og troende fra hele verden til Frederiksborg. Hvad er det, Carl Bloch kan, som gør netop hans skildringer af Kristus til nogle af de mest berømte og mest elskede i hele verden?
I Danmark har Carl Bloch været lidt glemt, indtil Statens Museum for Kunst i 2023 viste den  store Carl Bloch-udstilling i mands minde. Udstillingen er for længst slut, men i Kongens Bedekammer på Frederiksborg kan du hver dag - året rundt - se Carl Blochs malerier.

I dag - den 24. oktober - for præcis 25 år siden havde filmen The Testaments of One Fold and One Shepherd premiere i USA. Det er en film, der bygger på mormonernes vision om Kristus - eller Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, som kirken egentlig hedder. Og rollen som Kristus i denne amerikanske film blev overraskende spillet af en ung dansk skuespiller, som selv er medlem af kirken, nemlig Tomas Ambt Kofod.
Her i Danmark er han kendt som Reumert-nomineret skuespiller og sanger, ikke mindst i store musicals. Men i et andet hjørne af verden spillede han altså ingen mindre end Kristus, i en film der helt bevidst brugte lige præcis Carl Blochs malerier som inspiration for sin scenografi.
Når man f.eks. ser Jesus gå gennem en snæver gade i Jerusalem og helbrede en blind mand, er det en scene, der ikke alene bygger på Johannesevangeliet, men også direkte på Carl Blochs udgave af scenen, som man ser den på Frederiksborg.

Som en særlig bonus for vores udenlandske gæster - på 25-årsdagen for filmens premiere - udkommer i dag også en special-episode af PORTRÆT på engelsk.
Men denne episode er på dansk: et redigeret genhør med en af PORTRÆTs allerførste episoder fra foråret 2023, der tager dig med ind det helt unikke Kongens Bedekammer.

Gæster:
Peter Nørgaard Larsen, kunsthistoriker, ph.d., overinspektør og seniorforsker på Statens Museum for Kunst.
Tomas Ambt Kofod, skuespiller, Reumert-nomineret musicalstjerne og medlem af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige.

]]> Tore Leifer Buzzsprout-17962333 Fri, 24 Oct 2025 06:00:00 +0200 2021 jesus, kristus, mormonkirken, troende, kunsthistorie, carl bloch, bedekammer, frederiksborg, frederiksborg slotskirke, folkekirken, religion, tro, kunst, religiøs kunst 1 129 full false PORTRÆT TRAILER - næste uges episode handler om de ikoniske malerier af Jesus i Kongens Bedekammer PORTRÆT TRAILER - næste uges episode handler om de ikoniske malerier af Jesus i Kongens Bedekammer Næste uges episode af PORTRÆT bliver et genhør med historien om de 23 ikoniske malerier af Jesus, som Carl Bloch skabte i 1870'erne til det genskabte Kongens Bedekammer på Frederiksborg. 

Både troende og turister kommer rejsende fra hele verden for at se de ikoniske billeder, som mange kender helt fra deres barndom.

Sammen med kunsthistorikeren Peter Nørgaard Larsen er næste uges gæst skuespilleren Tomas Ambt Kofod, som for præcis 25 år siden spillede Jesus i en amerikansk film, hvor mange af scenerne byggede direkte på Carl Blochs malerier.

Samme dag udkommer en særepisode på engelsk, hvor Tomas Ambt Kofod fortæller på engelsk til det internationale publikum. Men den ordinære episode (#129)  bliver på dansk.

]]> Næste uges episode af PORTRÆT bliver et genhør med historien om de 23 ikoniske malerier af Jesus, som Carl Bloch skabte i 1870'erne til det genskabte Kongens Bedekammer på Frederiksborg. 

Både troende og turister kommer rejsende fra hele verden for at se de ikoniske billeder, som mange kender helt fra deres barndom.

Sammen med kunsthistorikeren Peter Nørgaard Larsen er næste uges gæst skuespilleren Tomas Ambt Kofod, som for præcis 25 år siden spillede Jesus i en amerikansk film, hvor mange af scenerne byggede direkte på Carl Blochs malerier.

Samme dag udkommer en særepisode på engelsk, hvor Tomas Ambt Kofod fortæller på engelsk til det internationale publikum. Men den ordinære episode (#129)  bliver på dansk.

]]> Buzzsprout-17903482 Fri, 17 Oct 2025 06:00:00 +0200 270 1 full false PORTRÆT #128 Mennesket i universet - en af Frederiksborgs største skatte PORTRÆT #128 Mennesket i universet - en af Frederiksborgs største skatte Én af Frederiksborgs største skatte er den berømte Himmelglobus fra Gottorp Slot i Slesvig. Den kom til Danmark som krigsbytte, og brygger Jacobsen købte den i 1879 til sit helt nye museum på Frederiksborg.

Yderst på den store globus ser vi stjernebillederne – som Tvillingerne, Krebsen og Løven – fikseret på universets himmelhvælv. Inderst står Solen som en ubevægelig messingkugle. Jorden og de fem andre planeter, man kendte dengang, kredser om Solen i samme tempo som i virkeligheden. Det hele er drevet af et sindrigt urværk, som lige er blevet istandsat. Derfor fungerer Himmelgloben igen!

Da Himmelgloben blev lavet, var der videnskabelig enighed om, at Solen – ikke Jorden – var universets centrum.  Men at mennesket blot er en lillebitte del af et uendeligt univers med milliarder af solsystemer, er noget, vi først nu er ved at forstå.  For hvad er egentlig menneskets plads i det endeløse univers?

I denne episode af PORTRÆT møder du astrofysikeren Anja Cetti Andersen, der fortæller om solsystemet, urmagermester Rune Bakkendorff, der fortæller om Himmelglobens avancerede mekanik, og filosoffen Joachim Wiewiura, der fortæller om menneskets plads i det uendelige rum.

]]> Én af Frederiksborgs største skatte er den berømte Himmelglobus fra Gottorp Slot i Slesvig. Den kom til Danmark som krigsbytte, og brygger Jacobsen købte den i 1879 til sit helt nye museum på Frederiksborg.

Yderst på den store globus ser vi stjernebillederne – som Tvillingerne, Krebsen og Løven – fikseret på universets himmelhvælv. Inderst står Solen som en ubevægelig messingkugle. Jorden og de fem andre planeter, man kendte dengang, kredser om Solen i samme tempo som i virkeligheden. Det hele er drevet af et sindrigt urværk, som lige er blevet istandsat. Derfor fungerer Himmelgloben igen!

Da Himmelgloben blev lavet, var der videnskabelig enighed om, at Solen – ikke Jorden – var universets centrum.  Men at mennesket blot er en lillebitte del af et uendeligt univers med milliarder af solsystemer, er noget, vi først nu er ved at forstå.  For hvad er egentlig menneskets plads i det endeløse univers?

I denne episode af PORTRÆT møder du astrofysikeren Anja Cetti Andersen, der fortæller om solsystemet, urmagermester Rune Bakkendorff, der fortæller om Himmelglobens avancerede mekanik, og filosoffen Joachim Wiewiura, der fortæller om menneskets plads i det uendelige rum.

]]> Tore Leifer Buzzsprout-17903434 Fri, 10 Oct 2025 06:00:00 +0200 3025 himmelglobus, gottorp, astronomi, anja cetti andersen, anja c. andersen, urmager, ure, teknik, historie, filosofi, universet, universets hemmelighed, planeter, hannah arendt, astrofysiker, niels bohr instituttet, frederiksborg 1 128 full false PORTRÆT TRAILER - næste uges episode: Mennesket i universet PORTRÆT TRAILER - næste uges episode: Mennesket i universet Én af Frederiksborgs største skatte er den berømte Himmelglobus fra Gottorp Slot i Slesvig. Da Himmelgloben blev lavet, var der videnskabelig enighed om, at Solen – ikke Jorden – var universets centrum.  Men at mennesket blot er en lillebitte del af et uendeligt univers med milliarder af solsystemer, er noget, vi først nu er ved at forstå.  For hvad er egentlig menneskets plads i det endeløse univers?

I næste uges episode af PORTRÆT (udkommer 10. oktober) møder du astrofysikeren Anja Cetti Andersen, der fortæller om solsystemet, urmagermester Rune Bakkendorff, der fortæller om Himmelglobens avancerede mekanik, og filosoffen Joachim Wiewiura, der fortæller om menneskets plads i det uendelige rum.

]]> Én af Frederiksborgs største skatte er den berømte Himmelglobus fra Gottorp Slot i Slesvig. Da Himmelgloben blev lavet, var der videnskabelig enighed om, at Solen – ikke Jorden – var universets centrum.  Men at mennesket blot er en lillebitte del af et uendeligt univers med milliarder af solsystemer, er noget, vi først nu er ved at forstå.  For hvad er egentlig menneskets plads i det endeløse univers?

I næste uges episode af PORTRÆT (udkommer 10. oktober) møder du astrofysikeren Anja Cetti Andersen, der fortæller om solsystemet, urmagermester Rune Bakkendorff, der fortæller om Himmelglobens avancerede mekanik, og filosoffen Joachim Wiewiura, der fortæller om menneskets plads i det uendelige rum.

]]> Buzzsprout-17903443 Fri, 03 Oct 2025 06:00:00 +0200 283 1 full false PORTRÆT #127 Danner som politisk magtfaktor - revolutionsplaner i København PORTRÆT #127 Danner som politisk magtfaktor - revolutionsplaner i København Det er ikke forkert at sige, at grevinde Danner var den første kvinde i moderne dansk politik.
Hun var en politisk magtfaktor, fordi hun havde indflydelse på kongen, Frederik 7.
Kongen var nemlig ikke særlig interesseret i politik – men han lyttede til Danner. Og det udnyttede især det svenske kongehus i deres planer om at samle hele Skandinavien under én (selvfølgelig svensk) konge.
Det var meget tæt på at ende i revolution, kup og bortførelse af den danske kongefamilie.
Det handler denne episode af PORTRÆT om.
Den er optaget i grevinde Danners egen lejlighed i Ny Vestergade i det indre København, og de to gæster er historikerne Morten Nordhagen Ottosen og Rasmus Glenthøj.

]]> Det er ikke forkert at sige, at grevinde Danner var den første kvinde i moderne dansk politik.
Hun var en politisk magtfaktor, fordi hun havde indflydelse på kongen, Frederik 7.
Kongen var nemlig ikke særlig interesseret i politik – men han lyttede til Danner. Og det udnyttede især det svenske kongehus i deres planer om at samle hele Skandinavien under én (selvfølgelig svensk) konge.
Det var meget tæt på at ende i revolution, kup og bortførelse af den danske kongefamilie.
Det handler denne episode af PORTRÆT om.
Den er optaget i grevinde Danners egen lejlighed i Ny Vestergade i det indre København, og de to gæster er historikerne Morten Nordhagen Ottosen og Rasmus Glenthøj.

]]> Tore Leifer Buzzsprout-17852460 Fri, 26 Sep 2025 06:00:00 +0200 3160 1 127 full false PORTRÆT TRAILER - næste uges episode: Danner som politisk magtfaktor og revolutionsplaner i København PORTRÆT TRAILER - næste uges episode: Danner som politisk magtfaktor og revolutionsplaner i København På en måde kan man sige, at grevinde Danner var den første kvinde i moderne dansk politik.

Hun var en politisk magtfaktor, fordi hun havde indflydelse på kongen, Frederik 7. Han var ikke særlig interesseret i politik – men han lyttede til Danner.
Og det udnyttede især det svenske kongehus i deres planer om at samle hele Skandinavien under én (selvfølgelig svensk) konge.
Det var meget tæt på at ende i revolution, kup og bortførelse af den danske kongefamilie.

Det handler næste uges episode af PORTRÆT om. Den er optaget i Grevinde Danners egen lejlighed. Udkommer 26. september.

]]> På en måde kan man sige, at grevinde Danner var den første kvinde i moderne dansk politik.

Hun var en politisk magtfaktor, fordi hun havde indflydelse på kongen, Frederik 7. Han var ikke særlig interesseret i politik – men han lyttede til Danner.
Og det udnyttede især det svenske kongehus i deres planer om at samle hele Skandinavien under én (selvfølgelig svensk) konge.
Det var meget tæt på at ende i revolution, kup og bortførelse af den danske kongefamilie.

Det handler næste uges episode af PORTRÆT om. Den er optaget i Grevinde Danners egen lejlighed. Udkommer 26. september.

]]> Buzzsprout-17845116 Fri, 19 Sep 2025 06:00:00 +0200 278 1 full false PORTRÆT #126 Syngemester Siboni og Hans Christian fra Odense PORTRÆT #126 Syngemester Siboni og Hans Christian fra Odense I sidste episode af PORTRÆT fra Frederiksborg fortalte Anne-Marie Mai om H.C. Andersen og et nyt syn på ham – ikke bare en følsom og forfængelig, barnlig og klodset digter med høj hat og alt for stor næse, men en moderne og fremsynet forfatter.

I denne episode fortæller musikformidleren Henrik Engelbrecht bl.a. om, hvordan det gik, før Andersen fik succes og blev berømt og fandt sit særlige talent – nemlig da en 14-årig dreng, Hans Christian fra Odense, i 1819 opsøgte Giuseppe Siboni, direktør for sangskolen på Det Kongelige Teater.
Og så folder vi ikke mindst historien ud om den italiensk fødte sanger Siboni og hans rolle i guldalderens musikliv. Siboni havde sunget på La Scala-operaen i Milano, han havde stået på scenerne i Wien og London – men det blev i Danmark, han fandt sin karriere som syngemester og direktør for Det Kongelige Teaters syngeskole. 

Henrik Engelbrecht har skrevet om ham i bogen Opera i Danmark 1634-2005.

]]> I sidste episode af PORTRÆT fra Frederiksborg fortalte Anne-Marie Mai om H.C. Andersen og et nyt syn på ham – ikke bare en følsom og forfængelig, barnlig og klodset digter med høj hat og alt for stor næse, men en moderne og fremsynet forfatter.

I denne episode fortæller musikformidleren Henrik Engelbrecht bl.a. om, hvordan det gik, før Andersen fik succes og blev berømt og fandt sit særlige talent – nemlig da en 14-årig dreng, Hans Christian fra Odense, i 1819 opsøgte Giuseppe Siboni, direktør for sangskolen på Det Kongelige Teater.
Og så folder vi ikke mindst historien ud om den italiensk fødte sanger Siboni og hans rolle i guldalderens musikliv. Siboni havde sunget på La Scala-operaen i Milano, han havde stået på scenerne i Wien og London – men det blev i Danmark, han fandt sin karriere som syngemester og direktør for Det Kongelige Teaters syngeskole. 

Henrik Engelbrecht har skrevet om ham i bogen Opera i Danmark 1634-2005.

]]> Buzzsprout-17780604 Fri, 12 Sep 2025 06:00:00 +0200 2205 1 126 full false PORTRÆT TRAILER - næste uges episode: Syngemester Siboni og Hans Christian fra Odense PORTRÆT TRAILER - næste uges episode: Syngemester Siboni og Hans Christian fra Odense I sidste uges PORTRÆT fra Frederiksborg fortalte Anne-Marie Mai om H.C. Andersen og et nyt syn på ham – ikke bare en følsom og forfængelig digter med høj hat og stor næse – men en moderne og fremsynet forfatter.

I næste uge fortæller musikformidleren Henrik Engelbrecht bl.a. om, hvordan det gik, før Andersen fik succes og blev berømt og fandt sit særlige talent – nemlig da en 14-årig dreng, Hans Christian fra Odense, i 1819 opsøgte Giuseppe Siboni, direktør for sangskolen på Det Kongelige Teater.

Vi folder desuden historien ud om den italiensk fødte sanger Siboni og hans rolle i guldalderens musikliv.

Det er i næste uges udgave af PORTRÆT – den kommer på fredag den 12. september.

 

]]> I sidste uges PORTRÆT fra Frederiksborg fortalte Anne-Marie Mai om H.C. Andersen og et nyt syn på ham – ikke bare en følsom og forfængelig digter med høj hat og stor næse – men en moderne og fremsynet forfatter.

I næste uge fortæller musikformidleren Henrik Engelbrecht bl.a. om, hvordan det gik, før Andersen fik succes og blev berømt og fandt sit særlige talent – nemlig da en 14-årig dreng, Hans Christian fra Odense, i 1819 opsøgte Giuseppe Siboni, direktør for sangskolen på Det Kongelige Teater.

Vi folder desuden historien ud om den italiensk fødte sanger Siboni og hans rolle i guldalderens musikliv.

Det er i næste uges udgave af PORTRÆT – den kommer på fredag den 12. september.

 

]]> Tore Leifer Buzzsprout-17772158 Fri, 05 Sep 2025 06:00:00 +0200 151 1 full false PORTRÆT #125 Nyt lys på H.C. Andersen PORTRÆT #125 Nyt lys på H.C. Andersen En anderledes Andersen hedder professor Anne-Marie Mais nye bog om vores berømte digter og eventyrforfatter.
Vi kender ham som den alt for følsomme og forfængelige digter med den alt for store næse. Sådan er han blevet fremstillet, barnlig, kvindagtig, klodset og latterlig – fra Georg Brandes til P.O. Enquists teaterstykke Fra regnormenes liv.
Men Anne-Marie Mai giver os et nyt syn på Andersen, og det samme gør en række af de nyere forfattere, der har skrevet om ham.
Hos Harald Voetmann, Kim Fupz Aakeson, Jesper Wung-Sung og Joakim Garff træder en anderledes figur frem – en reflekteret og fremsynet forfatter, som taler overraskende klart til vores samtid. En voksen, skarpsindig, modig og empatisk digter, en moderne karakter af en støbning, vi i dag har brug for.
I 150-året for H.C. Andersens død har Anne-Marie Mai netop udgivet bogen En anderledes Andersen på Gads Forlag.

]]> En anderledes Andersen hedder professor Anne-Marie Mais nye bog om vores berømte digter og eventyrforfatter.
Vi kender ham som den alt for følsomme og forfængelige digter med den alt for store næse. Sådan er han blevet fremstillet, barnlig, kvindagtig, klodset og latterlig – fra Georg Brandes til P.O. Enquists teaterstykke Fra regnormenes liv.
Men Anne-Marie Mai giver os et nyt syn på Andersen, og det samme gør en række af de nyere forfattere, der har skrevet om ham.
Hos Harald Voetmann, Kim Fupz Aakeson, Jesper Wung-Sung og Joakim Garff træder en anderledes figur frem – en reflekteret og fremsynet forfatter, som taler overraskende klart til vores samtid. En voksen, skarpsindig, modig og empatisk digter, en moderne karakter af en støbning, vi i dag har brug for.
I 150-året for H.C. Andersens død har Anne-Marie Mai netop udgivet bogen En anderledes Andersen på Gads Forlag.

]]> Buzzsprout-17703201 Fri, 29 Aug 2025 06:00:00 +0200 2597 1 125 full false PORTRÆT TRAILER - næste uges episode: En anderledes H.C. Andersen PORTRÆT TRAILER - næste uges episode: En anderledes H.C. Andersen En anderledes Andersen hedder professor Anne-Marie Mais nye bog om vores berømte digter og eventyrforfatter.
Hun er gæst i næste uges episode af PORTRÆT.
Vi kender H.C. Andersen som den alt for følsomme og forfængelige digter med den alt for store næse. Sådan er han blevet fremstillet, barnlig, kvindagtig, klodset og latterlig – fra Georg Brandes til P.O. Enquists teaterstykke Fra regnormenes liv.
Men Anne-Marie Mai giver os et nyt syn på Andersen, og det samme gør en række af de nyere forfattere, der har skrevet om ham.
Udkommer 29. august!

]]> En anderledes Andersen hedder professor Anne-Marie Mais nye bog om vores berømte digter og eventyrforfatter.
Hun er gæst i næste uges episode af PORTRÆT.
Vi kender H.C. Andersen som den alt for følsomme og forfængelige digter med den alt for store næse. Sådan er han blevet fremstillet, barnlig, kvindagtig, klodset og latterlig – fra Georg Brandes til P.O. Enquists teaterstykke Fra regnormenes liv.
Men Anne-Marie Mai giver os et nyt syn på Andersen, og det samme gør en række af de nyere forfattere, der har skrevet om ham.
Udkommer 29. august!

]]> Tore Leifer Buzzsprout-17703195 Fri, 22 Aug 2025 06:00:00 +0200 176 1 full false PORTRÆT #124 Saxo Grammaticus - en stor europæisk forfatter PORTRÆT #124 Saxo Grammaticus - en stor europæisk forfatter Saxo Grammaticus – Sakse den Lærde – er en af Danmarks største historieskrivere og en af Europas store forfattere.
Allerede før Snorri Sturluson og de islandske stormænd og skjalde begynder at nedskrive deres sagaer om Norges og Islands historie, sidder Saxo i Danmark i årene ca. 1190-1208 og skriver et kæmpeværk, en fantastisk rig tekst på det smukkeste, mest formfuldendte latin. Saxo er grundig og perfektionist, en stor sprogbruger og en stor forfatter, som trækker på tusind års både romersk og kristen historieskrivning.
Saxos værk er en bestillingsopgave og begynder nærmest som en politisk biografi om den magtfulde Absalon. Men Saxo fortæller også om den fjerne fortid med bl.a. kong Roar og Skjoldungerne i Lejre, der hvor helten Beowulf bekæmpede uhyret Grendel, som vi fortalte om i sidste episode.
Medvirkende i denne episode er Lars Boje Mortensen, professor ved Syddansk Universitet og en af Danmarks største kendere af Saxo samt middelalderens nordiske og latinske litteratur.
Han har skrevet bogen Saxo i serien 100 danmarkshistorier.

]]> Saxo Grammaticus – Sakse den Lærde – er en af Danmarks største historieskrivere og en af Europas store forfattere.
Allerede før Snorri Sturluson og de islandske stormænd og skjalde begynder at nedskrive deres sagaer om Norges og Islands historie, sidder Saxo i Danmark i årene ca. 1190-1208 og skriver et kæmpeværk, en fantastisk rig tekst på det smukkeste, mest formfuldendte latin. Saxo er grundig og perfektionist, en stor sprogbruger og en stor forfatter, som trækker på tusind års både romersk og kristen historieskrivning.
Saxos værk er en bestillingsopgave og begynder nærmest som en politisk biografi om den magtfulde Absalon. Men Saxo fortæller også om den fjerne fortid med bl.a. kong Roar og Skjoldungerne i Lejre, der hvor helten Beowulf bekæmpede uhyret Grendel, som vi fortalte om i sidste episode.
Medvirkende i denne episode er Lars Boje Mortensen, professor ved Syddansk Universitet og en af Danmarks største kendere af Saxo samt middelalderens nordiske og latinske litteratur.
Han har skrevet bogen Saxo i serien 100 danmarkshistorier.

]]> Buzzsprout-17629926 Fri, 15 Aug 2025 06:00:00 +0200 3297 1 124 full false PORTRÆT TRAILER - næste uges episode: Saxo Grammaticus PORTRÆT TRAILER - næste uges episode: Saxo Grammaticus Fra 1. august – udkommer vores podcast PORTRÆT fra Frederiksborg hver fjortende dag, altså hver anden fredag.
Sidste uges episode handlede om helten Beowulf og det oldengelske heltekvad – og om, hvad helte og monstre overhovedet er for nogen. 
Næste uges episode bliver i sagnene og den tidlige historieskrivning og handler om Saxo Grammaticus – en af Danmarks største historieskrivere og samtidig en af Europas store forfattere.
Udkommer 15. august!

]]> Fra 1. august – udkommer vores podcast PORTRÆT fra Frederiksborg hver fjortende dag, altså hver anden fredag.
Sidste uges episode handlede om helten Beowulf og det oldengelske heltekvad – og om, hvad helte og monstre overhovedet er for nogen. 
Næste uges episode bliver i sagnene og den tidlige historieskrivning og handler om Saxo Grammaticus – en af Danmarks største historieskrivere og samtidig en af Europas store forfattere.
Udkommer 15. august!

]]> Buzzsprout-17629288 Fri, 08 Aug 2025 06:00:00 +0200 306 1 full false PORTRÆT #123 Beowulf og monstret PORTRÆT #123 Beowulf og monstret Beowulf er en af de store sagnhelte omkring kong Roars og skjoldungernes kongsgård i Lejre – men vi kender ham ikke fra Saxo, fra danske sagn eller andre danske kilder. Han findes kun i ét eneste håndskrift fra omkring år 1000, skrevet på oldengelsk, og mirakuløst genfundet i 1700-tallet.
Det var en dansk undersåt, islændingen Grímur Jónsson Thorkelin, der som den allerførste udgav digtet på tryk i 1815 – og det var ingen ringere end N.F.S. Grundtvig, der var den første til at oversætte digtet til et moderne sprog, nemlig dansk, i 1820.
Beowulf er netop udkommet i en meget rost gendigtning af Sophus Helle, der tidligere også har oversat det mange tusind år gamle heltekvad Gilgamesh. Historien om Beowulf og Grendel, om drager og guld, mjød og sværd, har påvirket forfattere som J.R.R. Tolkien og hele fantasy-genren, ligesom Nobelpristageren Seamus Heaney oversatte kvadet til engelsk i 1999.
Handlingen foregår nok omkring år 500. Digtet er måske skabt omkring år 700, og blev som sagt nedskrevet omkring år 1000, måske under den store engelske dronning Emma af Normandiet, som først var gift med den engelske kong Æthelred, derefter med den danske Knud den Store, som blev konge af England i 1016.

]]> Beowulf er en af de store sagnhelte omkring kong Roars og skjoldungernes kongsgård i Lejre – men vi kender ham ikke fra Saxo, fra danske sagn eller andre danske kilder. Han findes kun i ét eneste håndskrift fra omkring år 1000, skrevet på oldengelsk, og mirakuløst genfundet i 1700-tallet.
Det var en dansk undersåt, islændingen Grímur Jónsson Thorkelin, der som den allerførste udgav digtet på tryk i 1815 – og det var ingen ringere end N.F.S. Grundtvig, der var den første til at oversætte digtet til et moderne sprog, nemlig dansk, i 1820.
Beowulf er netop udkommet i en meget rost gendigtning af Sophus Helle, der tidligere også har oversat det mange tusind år gamle heltekvad Gilgamesh. Historien om Beowulf og Grendel, om drager og guld, mjød og sværd, har påvirket forfattere som J.R.R. Tolkien og hele fantasy-genren, ligesom Nobelpristageren Seamus Heaney oversatte kvadet til engelsk i 1999.
Handlingen foregår nok omkring år 500. Digtet er måske skabt omkring år 700, og blev som sagt nedskrevet omkring år 1000, måske under den store engelske dronning Emma af Normandiet, som først var gift med den engelske kong Æthelred, derefter med den danske Knud den Store, som blev konge af England i 1016.

]]> Buzzsprout-17574778 Fri, 01 Aug 2025 06:00:00 +0200 2954 1 123 full false PORTRÆT #122 SOMMER Befrielsen 1945 i Fotogalleriet på Frederiksborg PORTRÆT #122 SOMMER Befrielsen 1945 i Fotogalleriet på Frederiksborg I år fejrer vi 80-året for befrielsen i maj 1945.
I Frederiksborgs store samling af fotografier findes et album med fotos fra befrielsesdagene i maj 1945 taget af Elfelt & Co. under ledelse af hoffotograf Poul Johansen. Albummet var en gave til Christian 10. og blev siden skænket af kongehuset til Frederiksborg.
Helt indtil 31. december 2025 udstiller vi 30 af fotografierne på 3. sal på Frederiksborg.
Denne sommerepisode er et genhør med Tore Leifers samtale med historikeren, oversætteren og forfatteren Thomas Harder, som blandt meget andet har udgivet den store bog Besættelsen i billeder.

]]> I år fejrer vi 80-året for befrielsen i maj 1945.
I Frederiksborgs store samling af fotografier findes et album med fotos fra befrielsesdagene i maj 1945 taget af Elfelt & Co. under ledelse af hoffotograf Poul Johansen. Albummet var en gave til Christian 10. og blev siden skænket af kongehuset til Frederiksborg.
Helt indtil 31. december 2025 udstiller vi 30 af fotografierne på 3. sal på Frederiksborg.
Denne sommerepisode er et genhør med Tore Leifers samtale med historikeren, oversætteren og forfatteren Thomas Harder, som blandt meget andet har udgivet den store bog Besættelsen i billeder.

]]> Buzzsprout-17461250 Fri, 25 Jul 2025 06:00:00 +0200 2231 1 122 full false PORTRÆT #121 SOMMER Slavernes oprør PORTRÆT #121 SOMMER Slavernes oprør Her i foråret publicerede Frederiksborg en audioguide om Danmark som caribisk kolonimagt.
Når du bevæger dig rundt på museet, vil du se kolonitidens spor på forskellige måder. Prinser, prinsesser, hertuger og hertuginder er blevet malet med sorte og slavegjorte mennesker som del af iscenesættelsen, der skal udstråle luksus og magt. Andre – slaveejere, storkøbmænd og skibsredere – er malet uden spor af, hvor deres rigdom kommer fra. Her er slaveriet usynligt.
Et af de første og største slaveoprør i Caribien fandt sted på den danskejede ø Sankt Jan, og det er det, vi fortæller om i denne sommer-podcast.
Tidligt om morgenen den 23. november 1733, før daggry, bevægede en lille gruppe sorte mænd sig op ad en stejl sti mod et lille fort med otte danske soldater. De danske soldater blev hugget ned. De slavegjorte tog magten over fortet og hejste deres eget flag.
De tilhørte Akwamu-folket i det nuværende Ghana og var som krigsfanger blevet solgt til danske slaveopkøbere ganske kort forinden. De var veltrænede krigere og greb til våben mod det umenneskelige slavesystem. Guerillakrigen på Sankt Jan varede i et halvt år og endte med, at oprørslederne begik kollektivt selvmord.
Historikeren Louise Sebro fortæller i bogen Slaveoprøret på Sankt Jan (i serien 100 danmarkshistorier) om selve oprøret, om slavearbejdet i plantagerne og det undertrykkende samfund i Vestindien, og om de slavegjorte vestafrikaneres egne vidt forskellige etniske identiteter. Det var først i Caribien, at stolte Akwamu-krigere blev til “sorte” eller “afrikanere”.

]]> Her i foråret publicerede Frederiksborg en audioguide om Danmark som caribisk kolonimagt.
Når du bevæger dig rundt på museet, vil du se kolonitidens spor på forskellige måder. Prinser, prinsesser, hertuger og hertuginder er blevet malet med sorte og slavegjorte mennesker som del af iscenesættelsen, der skal udstråle luksus og magt. Andre – slaveejere, storkøbmænd og skibsredere – er malet uden spor af, hvor deres rigdom kommer fra. Her er slaveriet usynligt.
Et af de første og største slaveoprør i Caribien fandt sted på den danskejede ø Sankt Jan, og det er det, vi fortæller om i denne sommer-podcast.
Tidligt om morgenen den 23. november 1733, før daggry, bevægede en lille gruppe sorte mænd sig op ad en stejl sti mod et lille fort med otte danske soldater. De danske soldater blev hugget ned. De slavegjorte tog magten over fortet og hejste deres eget flag.
De tilhørte Akwamu-folket i det nuværende Ghana og var som krigsfanger blevet solgt til danske slaveopkøbere ganske kort forinden. De var veltrænede krigere og greb til våben mod det umenneskelige slavesystem. Guerillakrigen på Sankt Jan varede i et halvt år og endte med, at oprørslederne begik kollektivt selvmord.
Historikeren Louise Sebro fortæller i bogen Slaveoprøret på Sankt Jan (i serien 100 danmarkshistorier) om selve oprøret, om slavearbejdet i plantagerne og det undertrykkende samfund i Vestindien, og om de slavegjorte vestafrikaneres egne vidt forskellige etniske identiteter. Det var først i Caribien, at stolte Akwamu-krigere blev til “sorte” eller “afrikanere”.

]]> Buzzsprout-17460101 Fri, 18 Jul 2025 06:00:00 +0200 2079 1 121 full false PORTRÆT #120 SOMMER Guder genskabt på Frederiksborg PORTRÆT #120 SOMMER Guder genskabt på Frederiksborg Her i sommer kommer PORTRÆT med en række bud på, hvad du kan opleve på Frederiksborg hen over sommeren. I den stemningsfulde mønt- og vinkælder kan du se udstillingen GUDER GENSKABT. 
Frederiksborg Slots facade er prydet med 19 statuer af græsk-romerske guder, som Christian 4. fik sat op 1619-21. De blev skabt i Amsterdam hos en af tidens mest berømte billedhuggere, Hendrick de Keyser.
Under den store brand på Frederiksborg i 1859 blev skulpturerne voldsomt beskadiget. De er siden blevet restaureret i 1870’erne og 1940'erne i frit fortolket og forskelligartet stil. Skulpturerne er lige nu ved at blive restaureret og genhugget, så vi kan komme nærmere til, hvordan de så ud på Christian 4.s tid.
I 2028 bliver de 19 helt nye sandstensskulpturer sat op på slottets facade. Indtil da viser vi en enestående udstilling om galleriets historie og billed- og stenhuggernes arbejde med restaureringen. 
Denne sommer-episode er et genhør med udstillingens kurator, museumsinspektør Lejla Mrgan. 

]]> Her i sommer kommer PORTRÆT med en række bud på, hvad du kan opleve på Frederiksborg hen over sommeren. I den stemningsfulde mønt- og vinkælder kan du se udstillingen GUDER GENSKABT. 
Frederiksborg Slots facade er prydet med 19 statuer af græsk-romerske guder, som Christian 4. fik sat op 1619-21. De blev skabt i Amsterdam hos en af tidens mest berømte billedhuggere, Hendrick de Keyser.
Under den store brand på Frederiksborg i 1859 blev skulpturerne voldsomt beskadiget. De er siden blevet restaureret i 1870’erne og 1940'erne i frit fortolket og forskelligartet stil. Skulpturerne er lige nu ved at blive restaureret og genhugget, så vi kan komme nærmere til, hvordan de så ud på Christian 4.s tid.
I 2028 bliver de 19 helt nye sandstensskulpturer sat op på slottets facade. Indtil da viser vi en enestående udstilling om galleriets historie og billed- og stenhuggernes arbejde med restaureringen. 
Denne sommer-episode er et genhør med udstillingens kurator, museumsinspektør Lejla Mrgan. 

]]> Buzzsprout-17408561 Fri, 11 Jul 2025 06:00:00 +0200 2587 1 120 full false PORTRÆT #119 SOMMER Rasmus Myrups myter og væsener PORTRÆT #119 SOMMER Rasmus Myrups myter og væsener Her i sommer kommer PORTRÆT med en række bud på, hvad du kan opleve på Frederiksborg hen over sommeren.
I denne episode skal vi igen møde Rasmus Myrup, den unge kunstner, som har opstillet 16 skulpturer rundt omkring på museet. Figurer af guder, jætter, monstre og mystiske væsener. Dem kan du se hele sommeren indtil 31. august.
Svantevit, Lindormen, Misteltenen, Gefion, jætterne Fenja og Menja og nornen Skuld. Væsener og figurer fra den nordiske mytologi, fra folketro og folkesagn, fra vores historie.
Skulpturer, som taler ind i Frederiksborgs samling. Ind i vores værker om dansk historie og identitet, i Saxos Danmarkshistorie og de gamle sagn fra de tidligste tider.
Pludselig sidder Gefion på gulvet i et hjørne, pludselig ligger Lindormen og slanger sig – og her står Misteltenen og Mosekonen.
Rasmus Myrup bringer sagnfigurerne ud af tidens tåger, og de står nu som gæster rundt om i samlingen – ofte skabt ud af naturmaterialer fundet der, hvor sagnet eller myten udspringer fra.

]]> Her i sommer kommer PORTRÆT med en række bud på, hvad du kan opleve på Frederiksborg hen over sommeren.
I denne episode skal vi igen møde Rasmus Myrup, den unge kunstner, som har opstillet 16 skulpturer rundt omkring på museet. Figurer af guder, jætter, monstre og mystiske væsener. Dem kan du se hele sommeren indtil 31. august.
Svantevit, Lindormen, Misteltenen, Gefion, jætterne Fenja og Menja og nornen Skuld. Væsener og figurer fra den nordiske mytologi, fra folketro og folkesagn, fra vores historie.
Skulpturer, som taler ind i Frederiksborgs samling. Ind i vores værker om dansk historie og identitet, i Saxos Danmarkshistorie og de gamle sagn fra de tidligste tider.
Pludselig sidder Gefion på gulvet i et hjørne, pludselig ligger Lindormen og slanger sig – og her står Misteltenen og Mosekonen.
Rasmus Myrup bringer sagnfigurerne ud af tidens tåger, og de står nu som gæster rundt om i samlingen – ofte skabt ud af naturmaterialer fundet der, hvor sagnet eller myten udspringer fra.

]]> Buzzsprout-17408399 Fri, 04 Jul 2025 06:00:00 +0200 2874 1 119 full false PORTRÆT #118 Louises Ø - Danners private fristeder på Frederiksborg PORTRÆT #118 Louises Ø - Danners private fristeder på Frederiksborg Frederiksborg for mig, er et Eeden
Naar min Louise det
Med sin Elskværdighed smykker.
Frederiksborg for mig har stedse været
Det kjæreste Sted paa Jorden

Sådan skrev Frederik 7. i et lille digt mellem 1848 og 1850 til sin elskede Louise Rasmussen. Inden de blev gift og hun blev lensgrevinde, men efter at de sammen havde valgt Frederiksborg som deres tilflugtssted.
Frederiksborg blev for dem et sted, hvor de kunne skabe sig et hjem på deres egne præmisser. På afstand af den misbilligelse, de blev mødt af ved hoffet, hos politikerne og i København generelt.
Her kunne de også skabe sig en ny omgangskreds. På en hidtil uset måde interagerede de med lokalmiljøet i Hillerød og dannede venskaber med byens borgerskab, som de inviterede indenfor på slottet til fester og fejringer.

Ude i skoven øst for slottet skabte de en halvø om til en kunstig ø, “Fantasiens Ø”, komplet med egen oldtidshøj (der samtidig fungerede som toilet). Og i selve slotsparken havde de dels Badstueslottet fra Frederik 2.s tid, som de nyindrettede – og dels fik de lavet en ø, “Louises Ø”, med lille bådebro og en eksotisk norsk bjælkehytte. Her kunne de være i fred.

Historikeren Marie Møller Christensen er museumsinspektør på Frederiksborg og bidragyder til den nye, store bog “Danner af Danmark”. I denne episode viser hun rundt i Louises og Frederiks private verden.

]]> Frederiksborg for mig, er et Eeden
Naar min Louise det
Med sin Elskværdighed smykker.
Frederiksborg for mig har stedse været
Det kjæreste Sted paa Jorden

Sådan skrev Frederik 7. i et lille digt mellem 1848 og 1850 til sin elskede Louise Rasmussen. Inden de blev gift og hun blev lensgrevinde, men efter at de sammen havde valgt Frederiksborg som deres tilflugtssted.
Frederiksborg blev for dem et sted, hvor de kunne skabe sig et hjem på deres egne præmisser. På afstand af den misbilligelse, de blev mødt af ved hoffet, hos politikerne og i København generelt.
Her kunne de også skabe sig en ny omgangskreds. På en hidtil uset måde interagerede de med lokalmiljøet i Hillerød og dannede venskaber med byens borgerskab, som de inviterede indenfor på slottet til fester og fejringer.

Ude i skoven øst for slottet skabte de en halvø om til en kunstig ø, “Fantasiens Ø”, komplet med egen oldtidshøj (der samtidig fungerede som toilet). Og i selve slotsparken havde de dels Badstueslottet fra Frederik 2.s tid, som de nyindrettede – og dels fik de lavet en ø, “Louises Ø”, med lille bådebro og en eksotisk norsk bjælkehytte. Her kunne de være i fred.

Historikeren Marie Møller Christensen er museumsinspektør på Frederiksborg og bidragyder til den nye, store bog “Danner af Danmark”. I denne episode viser hun rundt i Louises og Frederiks private verden.

]]> Buzzsprout-17343373 Fri, 27 Jun 2025 06:00:00 +0200 1810 1 118 full false PORTRÆT #117 Skjolde og riddere - Ridderkapellet på Frederiksborg PORTRÆT #117 Skjolde og riddere - Ridderkapellet på Frederiksborg Danmark har to kongelige ridderordener, Elefantordenen og Dannebrogordenen – og Frederiksborg Slotskirke er De Kongelige Danske Ridderordeners Kapel.
De første riddere var rigtige riddere og havde rigtige skjolde. Ridderne og borgene opstod i Normandiet i 900-tallet, og de første ridderskjolde har været nogenlunde i stil med normannernes skjolde på Bayeuxtapetet.
Det var i 1130’erne, at brugen af våbenskjolde blev reguleret, og de enkelte ridderes kampskjolde blev bemalet med mønstre i klare, kontrasterende farver.
Danmark er ét af kun fire lande i verden, som endnu har et fungerende ridderkapel, hvor riddernes skjolde bliver hængt op. De andre er Sverige, England og Skotland. Samlingen på Frederiksborg er så imponerende stor, at kirken langtfra har plads til alt. Mange af storkorsridderskjoldene hænger rundt omkring i hvert eneste tårn på slottet – Kongetårnet, Dronningetårnet og Prinsessetårnet.
Ronny Skov Andersen er kongelig våbenmaler, konsulent i Ordenskapitlet og ridderkapelforvalter – og gæst i denne uges episode af PORTRÆT.

]]> Danmark har to kongelige ridderordener, Elefantordenen og Dannebrogordenen – og Frederiksborg Slotskirke er De Kongelige Danske Ridderordeners Kapel.
De første riddere var rigtige riddere og havde rigtige skjolde. Ridderne og borgene opstod i Normandiet i 900-tallet, og de første ridderskjolde har været nogenlunde i stil med normannernes skjolde på Bayeuxtapetet.
Det var i 1130’erne, at brugen af våbenskjolde blev reguleret, og de enkelte ridderes kampskjolde blev bemalet med mønstre i klare, kontrasterende farver.
Danmark er ét af kun fire lande i verden, som endnu har et fungerende ridderkapel, hvor riddernes skjolde bliver hængt op. De andre er Sverige, England og Skotland. Samlingen på Frederiksborg er så imponerende stor, at kirken langtfra har plads til alt. Mange af storkorsridderskjoldene hænger rundt omkring i hvert eneste tårn på slottet – Kongetårnet, Dronningetårnet og Prinsessetårnet.
Ronny Skov Andersen er kongelig våbenmaler, konsulent i Ordenskapitlet og ridderkapelforvalter – og gæst i denne uges episode af PORTRÆT.

]]> Buzzsprout-17280340 Fri, 20 Jun 2025 06:00:00 +0200 2999 1 117 full false PORTRÆT #116 Jacobsens laboratorium 150 år - den størst mulige fuldkommenhed PORTRÆT #116 Jacobsens laboratorium 150 år - den størst mulige fuldkommenhed Reagensglas og kolber, ståltanke, laboratorier, en let duft af gær og malt og øl … I denne episode er jeg taget på besøg hos Frederiksborgs meget nære slægtning – Carlsberg Laboratorium.
Laboratoriet er en del af Carlsbergfondet, nøjagtig ligesom museet her på Frederiksborg – og begge dele er grundlagt af brygger J.C. Jacobsen. Museet kan fejre 150-årsjubilæum om tre år, Carlsbergfondet om ét år, mens laboratoriet har jubilæum allerede i år.
Og i vore dage handler det ikke bare om at skabe godt øl - men også om at fremavle klimatolerante planter og sikre fremtidens fødevareforsyning. 

Det var i 1875, at brygger Jacobsen grundlagde laboratoriet med den enestående grundtanke, at alle forskningsresultater skulle stilles frit til rådighed for alle – over hele verden.
Laboratoriet ligger på J.C. Jacobsens Gade på Carlsberg – og det er her, jeg skal mødes med forskningsdirektøren, Birgitte Skadhauge.

]]> Reagensglas og kolber, ståltanke, laboratorier, en let duft af gær og malt og øl … I denne episode er jeg taget på besøg hos Frederiksborgs meget nære slægtning – Carlsberg Laboratorium.
Laboratoriet er en del af Carlsbergfondet, nøjagtig ligesom museet her på Frederiksborg – og begge dele er grundlagt af brygger J.C. Jacobsen. Museet kan fejre 150-årsjubilæum om tre år, Carlsbergfondet om ét år, mens laboratoriet har jubilæum allerede i år.
Og i vore dage handler det ikke bare om at skabe godt øl - men også om at fremavle klimatolerante planter og sikre fremtidens fødevareforsyning. 

Det var i 1875, at brygger Jacobsen grundlagde laboratoriet med den enestående grundtanke, at alle forskningsresultater skulle stilles frit til rådighed for alle – over hele verden.
Laboratoriet ligger på J.C. Jacobsens Gade på Carlsberg – og det er her, jeg skal mødes med forskningsdirektøren, Birgitte Skadhauge.

]]> Buzzsprout-17273182 Fri, 13 Jun 2025 06:00:00 +0200 2387 1 116 full false PORTRÆT #115 Tæt på Danner - trekant, smædeskrifter og skønhedscreme PORTRÆT #115 Tæt på Danner - trekant, smædeskrifter og skønhedscreme Tre hænder foreviget i marmor. Den ene tilhører bogtrykker Carl Berling, den anden kong Frederik 7. og den tredje lensgrevinde Danner.
Det er en kærlighedstrekant, som i vores udstilling også bliver markeret med de tre hænder udstillet på et trekantet podium.
I denne episode går vi helt tæt på udvalgte genstande i udstillingen, for det er genstande, der bringer os helt tæt på fortidens mennesker: Berling, Frederik og Danner.
Deriblandt en lønseddel fra Det Kongelige Teater, en skønhedscreme, rejsesouvenirs, smædeskrifter og en smædefigur af porcelæn.

]]> Tre hænder foreviget i marmor. Den ene tilhører bogtrykker Carl Berling, den anden kong Frederik 7. og den tredje lensgrevinde Danner.
Det er en kærlighedstrekant, som i vores udstilling også bliver markeret med de tre hænder udstillet på et trekantet podium.
I denne episode går vi helt tæt på udvalgte genstande i udstillingen, for det er genstande, der bringer os helt tæt på fortidens mennesker: Berling, Frederik og Danner.
Deriblandt en lønseddel fra Det Kongelige Teater, en skønhedscreme, rejsesouvenirs, smædeskrifter og en smædefigur af porcelæn.

]]> Buzzsprout-17232162 Fri, 06 Jun 2025 06:00:00 +0200 3055 1 115 full false PORTRÆT #114 Classens kanoner PORTRÆT #114 Classens kanoner Frederiksborg er indgang til Nationalpark Kongernes Nordsjælland. Her ligger noget af Danmarks rigeste natur, dybe skove, store søer og enestående kulturspor fra fortiden. Parforcejagtlandskabet, Gurre Slotsruin, Esrum Kloster - og kongelig industrihistorie i Frederiksværk.
Her gravede soldater og svenske krigsfanger allerede 1717-19 en kanal fra Arresø til Roskilde Fjord. Den blev under Frederik 5. suppleret af endnu en kanal, og her byggede innovations-iværksætteren Johan Frederik Classen krudtværk og kanonstøberi og skabte Danmarks første industriby.
I stue 52 på Frederiksborg hænger han, Classen. Og i Frederiksværk - i den anden ende af Nationalparken - ser man frugten af hans skabertrang.
Denne uges episode af PORTRÆT er taget på udflugt til kanaler, grønne træer, krudt og kanoner. 

]]> Frederiksborg er indgang til Nationalpark Kongernes Nordsjælland. Her ligger noget af Danmarks rigeste natur, dybe skove, store søer og enestående kulturspor fra fortiden. Parforcejagtlandskabet, Gurre Slotsruin, Esrum Kloster - og kongelig industrihistorie i Frederiksværk.
Her gravede soldater og svenske krigsfanger allerede 1717-19 en kanal fra Arresø til Roskilde Fjord. Den blev under Frederik 5. suppleret af endnu en kanal, og her byggede innovations-iværksætteren Johan Frederik Classen krudtværk og kanonstøberi og skabte Danmarks første industriby.
I stue 52 på Frederiksborg hænger han, Classen. Og i Frederiksværk - i den anden ende af Nationalparken - ser man frugten af hans skabertrang.
Denne uges episode af PORTRÆT er taget på udflugt til kanaler, grønne træer, krudt og kanoner. 

]]> Buzzsprout-17174555 Fri, 30 May 2025 06:00:00 +0200 2132 1 114 full false PORTRÆT #113 Louise og Frederik - Danners og kongens private hjem PORTRÆT #113 Louise og Frederik - Danners og kongens private hjem "Danner af Danmark" hedder årets store udstilling på Frederiksborg. I en række episoder dykker vi ned i forskellige aspekter af udstillingen og den store bog med samme titel, som vi udgiver den 5. juni.
I denne episode fortæller museumsleder Marie Laulund fra Jægerspris Slot om grevinde Danners og Frederik 7.s ægteskab og deres helt private hjem på Jægerspris. 
I foråret 1854 købte Frederik 7. Jægerspris Slot og gods som sin private ejendom. Dermed gav Frederik sin hustru et tiltrængt helle, hvor de sammen kunne vende ryggen til Københavns bagtalelser og politiske magtkampe, og samtidig kunne Louise bruge sin store viden om tidens mode til at indrette slottet.
Frederik købte Jægerspris, så Louises tilværelse var sikret også efter hans død. Til gengæld indrettede Louise slottet som mindemuseum for kongen og for deres liv sammen.
I øjeblikket (og helt til den 16. november) kan en lang række af de mest interessante genstande og værker fra Jægerspris ses i udstillingen på Frederiksborg.

]]> "Danner af Danmark" hedder årets store udstilling på Frederiksborg. I en række episoder dykker vi ned i forskellige aspekter af udstillingen og den store bog med samme titel, som vi udgiver den 5. juni.
I denne episode fortæller museumsleder Marie Laulund fra Jægerspris Slot om grevinde Danners og Frederik 7.s ægteskab og deres helt private hjem på Jægerspris. 
I foråret 1854 købte Frederik 7. Jægerspris Slot og gods som sin private ejendom. Dermed gav Frederik sin hustru et tiltrængt helle, hvor de sammen kunne vende ryggen til Københavns bagtalelser og politiske magtkampe, og samtidig kunne Louise bruge sin store viden om tidens mode til at indrette slottet.
Frederik købte Jægerspris, så Louises tilværelse var sikret også efter hans død. Til gengæld indrettede Louise slottet som mindemuseum for kongen og for deres liv sammen.
I øjeblikket (og helt til den 16. november) kan en lang række af de mest interessante genstande og værker fra Jægerspris ses i udstillingen på Frederiksborg.

]]> Buzzsprout-17195602 Fri, 23 May 2025 06:00:00 +0200 2925 1 113 full false PORTRÆT #112 Frederiksborg og Hillerød besat PORTRÆT #112 Frederiksborg og Hillerød besat Modstandsbevægelsen var aktiv i Hillerød, en besat by ligesom alle andre danske provinsbyer. Men der var også mennesker, der passede deres hverdag, så godt de nu kunne – og andre, der decideret samarbejdede med tyskerne. Der var Alsang i slotshaven og slotsgården. Og en ung mand blev dræbt af en tysk soldat på bakken bag slottet, da han åbenbart provokerede tyskerne for meget.
Den tyske værnemagt holdt begejstrede parader på Frederiksborg, bl.a. på Hitlers fødselsdag den 20. april 1940. Leonora Christinas “Jammers Minde” og de dyrebareste klenodier af guld blev gemt væk, men ellers var museet åbent under hele besættelsen og blev et “nationalt Valfartssted for unge og gamle.”
I 85-året for besættelsen og 80-året for befrielsen fortæller Simon Schultz van Engeland, arkivleder i Hillerød Lokalhistoriske Arkiv, om liv og hverdag, modstand og kamp i en dansk provinsby under besættelsen.

]]> Modstandsbevægelsen var aktiv i Hillerød, en besat by ligesom alle andre danske provinsbyer. Men der var også mennesker, der passede deres hverdag, så godt de nu kunne – og andre, der decideret samarbejdede med tyskerne. Der var Alsang i slotshaven og slotsgården. Og en ung mand blev dræbt af en tysk soldat på bakken bag slottet, da han åbenbart provokerede tyskerne for meget.
Den tyske værnemagt holdt begejstrede parader på Frederiksborg, bl.a. på Hitlers fødselsdag den 20. april 1940. Leonora Christinas “Jammers Minde” og de dyrebareste klenodier af guld blev gemt væk, men ellers var museet åbent under hele besættelsen og blev et “nationalt Valfartssted for unge og gamle.”
I 85-året for besættelsen og 80-året for befrielsen fortæller Simon Schultz van Engeland, arkivleder i Hillerød Lokalhistoriske Arkiv, om liv og hverdag, modstand og kamp i en dansk provinsby under besættelsen.

]]> Buzzsprout-17130290 Fri, 16 May 2025 06:00:00 +0200 2986 1 112 full false PORTRÆT #111 Billeder af befrielsen PORTRÆT #111 Billeder af befrielsen Den 4. maj 1945 kl. 20.34 lød ordene fra BBC: ”Montgomery har oplyst, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark har overgivet sig.”
I samme øjeblik fløj mørklægningsgardinerne til side. Folk strømmede ud på gader og stræder, græd, sang og fejrede som aldrig før. Det er 80 år siden i år.
Under hele besættelsen havde Kong Christian 10. været et samlende symbol på dansk værdighed og selvbestemmelse. I Frederiksborgs store samling af fotografier findes et album med fotos fra befrielsesdagene i maj 1945 taget af Elfelt & Co. under ledelse af hoffotograf Poul Johansen. Albummet var en gave til kongen og blev siden skænket af kongehuset til Frederiksborg.
Fra 3. maj til 31. december 2025 udstiller vi 30 af fotografierne på 3. sal på Frederiksborg.
I denne episode taler Tore Leifer om billeder af besættelsen og befrielsen sammen med historikeren, oversætteren og forfatteren Thomas Harder, som blandt meget andet har udgivet den store bog Besættelsen i billeder. 

]]> Den 4. maj 1945 kl. 20.34 lød ordene fra BBC: ”Montgomery har oplyst, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark har overgivet sig.”
I samme øjeblik fløj mørklægningsgardinerne til side. Folk strømmede ud på gader og stræder, græd, sang og fejrede som aldrig før. Det er 80 år siden i år.
Under hele besættelsen havde Kong Christian 10. været et samlende symbol på dansk værdighed og selvbestemmelse. I Frederiksborgs store samling af fotografier findes et album med fotos fra befrielsesdagene i maj 1945 taget af Elfelt & Co. under ledelse af hoffotograf Poul Johansen. Albummet var en gave til kongen og blev siden skænket af kongehuset til Frederiksborg.
Fra 3. maj til 31. december 2025 udstiller vi 30 af fotografierne på 3. sal på Frederiksborg.
I denne episode taler Tore Leifer om billeder af besættelsen og befrielsen sammen med historikeren, oversætteren og forfatteren Thomas Harder, som blandt meget andet har udgivet den store bog Besættelsen i billeder. 

]]> Buzzsprout-17101426 Fri, 09 May 2025 06:00:00 +0200 2903 1 111 full false PORTRÆT #110 Danner af Danmark PORTRÆT #110 Danner af Danmark “Danner af Danmark” er årets store udstilling på Frederiksborg. Og titlen kan læses på to måder. Den handler om grevinde Danner og hendes eftermæle. Om den måde, hun er blevet brugt på af forskellige bevægelser i det 20. århundrede – og hvordan hun (eller billedet af hende!) på den måde også har været en slags “danner” af det moderne Danmark.
Udstillingen handler om mod, magt og modernitet. Om den udskældte Louise Rasmussen, der blev ophøjet til lensgrevinde og gift med Frederik 7. Og den måde, hun efter sin død er blevet brugt som ikon for arbejderbevægelsen og kvindekampen.
Men også som inspiration for avantgardekunsten, som Jais Nielsens fabelagtige, farveglade, småkubistiske malerier fra 1916-18, hvoraf vi udstiller fire.
Det er den største udstilling nogensinde om Danner og hendes aftryk på Danmark. Den kan ses på Frederiksborg fra 1. maj til 16. november 2025.
Medvirkende i denne episode: udstillingens kurator Bente Vinge Pedersen samt Frederiksborgs forskningschef Lone Kølle Martinsen og samlings- og udstillingschef Mette Houlberg Rung.

]]> “Danner af Danmark” er årets store udstilling på Frederiksborg. Og titlen kan læses på to måder. Den handler om grevinde Danner og hendes eftermæle. Om den måde, hun er blevet brugt på af forskellige bevægelser i det 20. århundrede – og hvordan hun (eller billedet af hende!) på den måde også har været en slags “danner” af det moderne Danmark.
Udstillingen handler om mod, magt og modernitet. Om den udskældte Louise Rasmussen, der blev ophøjet til lensgrevinde og gift med Frederik 7. Og den måde, hun efter sin død er blevet brugt som ikon for arbejderbevægelsen og kvindekampen.
Men også som inspiration for avantgardekunsten, som Jais Nielsens fabelagtige, farveglade, småkubistiske malerier fra 1916-18, hvoraf vi udstiller fire.
Det er den største udstilling nogensinde om Danner og hendes aftryk på Danmark. Den kan ses på Frederiksborg fra 1. maj til 16. november 2025.
Medvirkende i denne episode: udstillingens kurator Bente Vinge Pedersen samt Frederiksborgs forskningschef Lone Kølle Martinsen og samlings- og udstillingschef Mette Houlberg Rung.

]]> Buzzsprout-17063988 Fri, 02 May 2025 06:00:00 +0200 2863 1 110 full false PORTRÆT #109 I mørket før en morgenstund PORTRÆT #109 I mørket før en morgenstund Det er længe siden, men for mange familier er det stadig lyslevende.
Besættelsen den 9. april 1940 – for 85 år siden. Og Befrielsen den 4.-5. maj 1945 – for 80 år siden.
På 3. sal på Frederiksborg har vi mange portrætter af skikkelser fra besættelsesårene. Politikere, dræbte modstandsfolk, soldater i kamp. Den enestående revysangerinde Liva Weel.
Fra 3. maj udstiller vi desuden omkring 30 historiske fotografier fra befrielsesdagene.
Med udgangspunkt i Poul Henningsen (PH) og Liva Weel og sange som Man binder os på mund og hånd fortæller Tore Leifer i denne personlige episode af PORTRÆT om den antifascistiske kulturkamp i 1930’erne og revykomedien Dyveke (1940), hvor PH subtilt måtte skrive sine sange om efter 9. april, så de alligevel kunne gå igennem censuren.
“Det lover vi med hånd og mund
i mørket før en morgenstund,
at drømmen om frihed
blir aldrig forbi.“

]]> Det er længe siden, men for mange familier er det stadig lyslevende.
Besættelsen den 9. april 1940 – for 85 år siden. Og Befrielsen den 4.-5. maj 1945 – for 80 år siden.
På 3. sal på Frederiksborg har vi mange portrætter af skikkelser fra besættelsesårene. Politikere, dræbte modstandsfolk, soldater i kamp. Den enestående revysangerinde Liva Weel.
Fra 3. maj udstiller vi desuden omkring 30 historiske fotografier fra befrielsesdagene.
Med udgangspunkt i Poul Henningsen (PH) og Liva Weel og sange som Man binder os på mund og hånd fortæller Tore Leifer i denne personlige episode af PORTRÆT om den antifascistiske kulturkamp i 1930’erne og revykomedien Dyveke (1940), hvor PH subtilt måtte skrive sine sange om efter 9. april, så de alligevel kunne gå igennem censuren.
“Det lover vi med hånd og mund
i mørket før en morgenstund,
at drømmen om frihed
blir aldrig forbi.“

]]> Buzzsprout-16966449 Fri, 25 Apr 2025 06:00:00 +0200 2396 1 109 full false PORTRÆT #108 Peter Carlsen - billeder, ikke virkelighed PORTRÆT #108 Peter Carlsen - billeder, ikke virkelighed Peter Carlsens moderne historiemaleri Danmark 2009 er et af de mest populære malerier i  samlingen på Frederiksborg. Forlægget er Eugène Delacroix’ berømte Friheden fører folket fra 1830. Det er intet mindre end Friheden selv, der fører det franske folk i blodig kamp mod undertrykkelsen. Carlsen, derimod, opildner ikke til nationsopbygning og glorværdig frihedskamp. På hans store maleri er det på ingen måde friheden, der fører folket fremad. Det er småborgeren, forbrugeren med ølvom og indkøbspose, der svinger Dannebrog og fører an i en broget flok af klaphatte, svinebønder og præster.
Peter Carlsen har i øjeblikket sit livs største udstilling på HEART, kunstmuseet i Herning. Frederiksborg har udlånt fire af vores Peter Carlsen-værker til udstillingen. Men kommer du til Frederiksborg, kan du altid se Danmark 2009. Dels kan vi ikke undvære det – dels er det simpelthen for stort til uden videre at komme ud ad døren!
I denne episode af PORTRÆT fortæller Peter Carlsen om Danmark 2009, om sine portrætter, og om historiemaleriet Libyen 2011.

]]> Peter Carlsens moderne historiemaleri Danmark 2009 er et af de mest populære malerier i  samlingen på Frederiksborg. Forlægget er Eugène Delacroix’ berømte Friheden fører folket fra 1830. Det er intet mindre end Friheden selv, der fører det franske folk i blodig kamp mod undertrykkelsen. Carlsen, derimod, opildner ikke til nationsopbygning og glorværdig frihedskamp. På hans store maleri er det på ingen måde friheden, der fører folket fremad. Det er småborgeren, forbrugeren med ølvom og indkøbspose, der svinger Dannebrog og fører an i en broget flok af klaphatte, svinebønder og præster.
Peter Carlsen har i øjeblikket sit livs største udstilling på HEART, kunstmuseet i Herning. Frederiksborg har udlånt fire af vores Peter Carlsen-værker til udstillingen. Men kommer du til Frederiksborg, kan du altid se Danmark 2009. Dels kan vi ikke undvære det – dels er det simpelthen for stort til uden videre at komme ud ad døren!
I denne episode af PORTRÆT fortæller Peter Carlsen om Danmark 2009, om sine portrætter, og om historiemaleriet Libyen 2011.

]]> Buzzsprout-16916432 Fri, 18 Apr 2025 06:00:00 +0200 2801 1 108 full false PORTRÆT #107 Omvæltningernes tid - den sorte omstilling PORTRÆT #107 Omvæltningernes tid - den sorte omstilling En fremmed kommer til byen.
I 1884 ankom Peter Mærsk Møller og hans familie til sejlskibsbyen Svendborg, et af Danmarks største søfartscentre. Overbevist om den nye teknologi købte han og sønnen A.P. et dampskib og forsøgte at overbevise svendborgenserne om, at dampens kraft var fremtiden.
Svendborgenserne holdt fast i vinden. Den var gratis og velkendt, mens dampskibe var for dyre og usikre. Men trods massiv modstand grundlagde familien Mærsk Møller to dampskibsselskaber. De satte gang i den sorte omstilling.
Nu, så mange år efter, står vi igen - som Mærsk Møller dengang sagde - i omvæltningernes tid. Den sorte energi skal udfases, og vinden skal ind igen. Og ligesom dengang bliver det bl.a. en kamp om følelser og identitet, om tradition og fornyelse.
Medvirkende i dag er forfatteren til den nye bog Omvæltningernes tid, Nils Valdersdorf Jensen. Han er historiker, ph.d. og afdelingsleder for Svendborg Museum.

]]> En fremmed kommer til byen.
I 1884 ankom Peter Mærsk Møller og hans familie til sejlskibsbyen Svendborg, et af Danmarks største søfartscentre. Overbevist om den nye teknologi købte han og sønnen A.P. et dampskib og forsøgte at overbevise svendborgenserne om, at dampens kraft var fremtiden.
Svendborgenserne holdt fast i vinden. Den var gratis og velkendt, mens dampskibe var for dyre og usikre. Men trods massiv modstand grundlagde familien Mærsk Møller to dampskibsselskaber. De satte gang i den sorte omstilling.
Nu, så mange år efter, står vi igen - som Mærsk Møller dengang sagde - i omvæltningernes tid. Den sorte energi skal udfases, og vinden skal ind igen. Og ligesom dengang bliver det bl.a. en kamp om følelser og identitet, om tradition og fornyelse.
Medvirkende i dag er forfatteren til den nye bog Omvæltningernes tid, Nils Valdersdorf Jensen. Han er historiker, ph.d. og afdelingsleder for Svendborg Museum.

]]> Buzzsprout-16911196 Fri, 11 Apr 2025 06:00:00 +0200 2656 1 107 full false PORTRÆT #106 Finansgeniet Schimmelmann - den globale handel i én person PORTRÆT #106 Finansgeniet Schimmelmann - den globale handel i én person Finansgeniet Heinrich Carl Schimmelmann var en vigtig figur i 1760'ernes og 70'ernes Danmark og optræder i DR's serie "Slave af Danmark". Da han døde i 1782, var det som landets rigeste mand og største slaveejer.
Schimmelmann var kommet til Danmark for at hjælpe med at få styr på statsfinanserne, og det kom også hans egen formue til gode. Af kongen købte han de fire største sukkerplantager i Dansk Vestindien og blev dermed Danmarks største plantage- og slaveejer.
Niels Brimnes er historiker, professor på Aarhus Universitet og forfatter til bindet "Slaveejerens død" i serien "100 danmarkshistorier". Sammen ser vi på det ikoniske portræt af Schimmelmann i stue 50 på Frederiksborg.
Det er malet af Lorens de Lønberg omkring 1775.
På maleriet ser vi bl.a. en forgyldt buste af Schimmelmanns velgører Frederik 5. Vi ser Elefantordenen, papirer med hans titel som kongelig skatmester, et portræt af hustruen, en slavegjort tjener og en globus, der viser, hvordan hele verden ligger for Schimmelmanns fødder.

]]> Finansgeniet Heinrich Carl Schimmelmann var en vigtig figur i 1760'ernes og 70'ernes Danmark og optræder i DR's serie "Slave af Danmark". Da han døde i 1782, var det som landets rigeste mand og største slaveejer.
Schimmelmann var kommet til Danmark for at hjælpe med at få styr på statsfinanserne, og det kom også hans egen formue til gode. Af kongen købte han de fire største sukkerplantager i Dansk Vestindien og blev dermed Danmarks største plantage- og slaveejer.
Niels Brimnes er historiker, professor på Aarhus Universitet og forfatter til bindet "Slaveejerens død" i serien "100 danmarkshistorier". Sammen ser vi på det ikoniske portræt af Schimmelmann i stue 50 på Frederiksborg.
Det er malet af Lorens de Lønberg omkring 1775.
På maleriet ser vi bl.a. en forgyldt buste af Schimmelmanns velgører Frederik 5. Vi ser Elefantordenen, papirer med hans titel som kongelig skatmester, et portræt af hustruen, en slavegjort tjener og en globus, der viser, hvordan hele verden ligger for Schimmelmanns fødder.

]]> Buzzsprout-16874991 Fri, 04 Apr 2025 06:00:00 +0200 2103 1 106 full false PORTRÆT #105 Under huden på Jens Juel PORTRÆT #105 Under huden på Jens Juel ”Hvis engle kunne male” hed en udstilling her på Frederiksborg for snart 30 år siden. Hvis engle kunne male, ville de male som Jens Juel, 1780’ernes og 90’ernes største danske portrætmaler.
Siden har der ikke været en stor museumsudstilling med Jens Juel – men det er der nu, på Brandts, Fuglsang og Ribe Kunstmuseum. Og denne gang er titlen ”Jens Juel – under huden”.
Frederiksborg har 88 værker af Jens Juel. Lige nu har vi udlånt fem af dem til den store udstilling, men der er stadig nok at se på - en hel "Who Is Who" over 1780'ernes og 90'ernes elite, som hænger på 2. sal i Prinsessefløjen.
Medvirkende i denne episode: Anna Schram Vejlby, kunsthistoriker, mag.art. og ph.d., direktør for Fuglsang Kunstmuseum og Ellen Egemose, kunsthistoriker, cand.mag. og ph.d., museumsinspektør på Kunstmuseum Brandts.

]]> ”Hvis engle kunne male” hed en udstilling her på Frederiksborg for snart 30 år siden. Hvis engle kunne male, ville de male som Jens Juel, 1780’ernes og 90’ernes største danske portrætmaler.
Siden har der ikke været en stor museumsudstilling med Jens Juel – men det er der nu, på Brandts, Fuglsang og Ribe Kunstmuseum. Og denne gang er titlen ”Jens Juel – under huden”.
Frederiksborg har 88 værker af Jens Juel. Lige nu har vi udlånt fem af dem til den store udstilling, men der er stadig nok at se på - en hel "Who Is Who" over 1780'ernes og 90'ernes elite, som hænger på 2. sal i Prinsessefløjen.
Medvirkende i denne episode: Anna Schram Vejlby, kunsthistoriker, mag.art. og ph.d., direktør for Fuglsang Kunstmuseum og Ellen Egemose, kunsthistoriker, cand.mag. og ph.d., museumsinspektør på Kunstmuseum Brandts.

]]> Buzzsprout-16857077 Fri, 28 Mar 2025 06:00:00 +0100 2729 1 105 full false PORTRÆT #104 Instrumentets sjæl - clavichordet på Frederiksborg PORTRÆT #104 Instrumentets sjæl - clavichordet på Frederiksborg Et af Frederiksborgs største klenodier er Magnus Christensens signerede clavichord fra 1759.
Det ældste bevarede clavichord bygget i Danmark, ovenikøbet særdeles velbevaret. Og, som det helt unikke: det eneste bevarede clavichord i hele verden med ikke ét, men to effektregistre.

Lige nu arbejder clavichordbyggeren Martin Kather fra Hamborg på at opmåle og analysere instrumentet, så han kan bygge en helt nøjagtig kopi til Frederiksborg.
Det er en generøs donation fra J.O. Wroblewskis Fond, der har gjort det muligt for Frederiksborg at genskabe lyden af 1700-tallet.
I det kommende par år kommer vi flere gange til at vende tilbage til clavichordet. I denne episode fortæller organisten og clavichord-entusiasten Mads Damlund om 1700-tallets mest populære instrument, som også er blevet kaldt det første tasteinstrument med en sjæl.

Clavichordet er i høj grad hjemmets og de intime rammers instrument, og ligesom Compenius-orglet i Slotskirken er det en slags tidsmaskine, der kan bringe os tilbage til den tid, hvor det blev bygget.
I denne første clavichord-episode viser Mads Damlund sine egne clavichorder frem og demonstrerer, hvad det er, det følsomme og intime instrument formår.

]]> Et af Frederiksborgs største klenodier er Magnus Christensens signerede clavichord fra 1759.
Det ældste bevarede clavichord bygget i Danmark, ovenikøbet særdeles velbevaret. Og, som det helt unikke: det eneste bevarede clavichord i hele verden med ikke ét, men to effektregistre.

Lige nu arbejder clavichordbyggeren Martin Kather fra Hamborg på at opmåle og analysere instrumentet, så han kan bygge en helt nøjagtig kopi til Frederiksborg.
Det er en generøs donation fra J.O. Wroblewskis Fond, der har gjort det muligt for Frederiksborg at genskabe lyden af 1700-tallet.
I det kommende par år kommer vi flere gange til at vende tilbage til clavichordet. I denne episode fortæller organisten og clavichord-entusiasten Mads Damlund om 1700-tallets mest populære instrument, som også er blevet kaldt det første tasteinstrument med en sjæl.

Clavichordet er i høj grad hjemmets og de intime rammers instrument, og ligesom Compenius-orglet i Slotskirken er det en slags tidsmaskine, der kan bringe os tilbage til den tid, hvor det blev bygget.
I denne første clavichord-episode viser Mads Damlund sine egne clavichorder frem og demonstrerer, hvad det er, det følsomme og intime instrument formår.

]]> Buzzsprout-16785262 Fri, 21 Mar 2025 06:00:00 +0100 2533 1 104 full false PORTRÆT #103 Svantevit og Slattenpatten - Rasmus Myrup på Frederiksborg PORTRÆT #103 Svantevit og Slattenpatten - Rasmus Myrup på Frederiksborg "EN MODSTANDSDYGTIG HERRE, som dog har lidt meget i hovedet. Eller… Lidt mange hoveder i hovedet… Det her med at have fire forskellige tanker på én gang kan være lidt svært at håndtere – men det er også det, der får ham til at shine!"
Sådan skriver kunstneren Rasmus Myrup om Svantevit. Vendernes gudefigur på Rygen, som Saxo Grammaticus fortæller om. En statue med fire hoveder, som man kan se blive smadret til pindebrænde på Laurits Tuxens maleri i Valdemarsalen.
Rasmus Myrup har selv lavet en Svantevit-figur i sin egen fortolkning. I alt har han lavet 16 figurer, som inkluderer Lindormen, Slattenpatten, Gefion, Misteltenen, Nøkken, jætterne Fenja og Menja og nornen Skuld.
Sidste år satte vi her på Frederiksborg fokus på vores Magiske Lofter. Denne gang er det Rasmus Myrup, der går i dialog med samlingen og vores rum. Med Lindormen og Gefion i loftet, med Hervard og Svantevit på vores malerier.
I ugens episode af PORTRÆT fortæller Rasmus Myrup selv. 

]]> "EN MODSTANDSDYGTIG HERRE, som dog har lidt meget i hovedet. Eller… Lidt mange hoveder i hovedet… Det her med at have fire forskellige tanker på én gang kan være lidt svært at håndtere – men det er også det, der får ham til at shine!"
Sådan skriver kunstneren Rasmus Myrup om Svantevit. Vendernes gudefigur på Rygen, som Saxo Grammaticus fortæller om. En statue med fire hoveder, som man kan se blive smadret til pindebrænde på Laurits Tuxens maleri i Valdemarsalen.
Rasmus Myrup har selv lavet en Svantevit-figur i sin egen fortolkning. I alt har han lavet 16 figurer, som inkluderer Lindormen, Slattenpatten, Gefion, Misteltenen, Nøkken, jætterne Fenja og Menja og nornen Skuld.
Sidste år satte vi her på Frederiksborg fokus på vores Magiske Lofter. Denne gang er det Rasmus Myrup, der går i dialog med samlingen og vores rum. Med Lindormen og Gefion i loftet, med Hervard og Svantevit på vores malerier.
I ugens episode af PORTRÆT fortæller Rasmus Myrup selv. 

]]> Buzzsprout-16750441 Fri, 14 Mar 2025 06:00:00 +0100 2872 1 103 full false PORTRÆT #102 Lydløse på deres nøgne fødder - et nedslag i kolonihistorien PORTRÆT #102 Lydløse på deres nøgne fødder - et nedslag i kolonihistorien "Lydløse paa deres nøgne fødder vandrer slaverne gennem to hundrede aar af Danmarkshistorien" - sådan skriver Thorkild Hansen i dokumentarromanen "Slavernes kyst".
Men den del af vores historie er ikke længere så lydløs og usynlig. 
50 år senere, i 2017 kom et stort fembinds-bogværk om Danmark som kolonimagt, skrevet af nogle af vores bedste historikere.
I 2023 kom den satirisk-kritiske film "Viften", og nu, i 2025, har DR kastet sig ud i en såkaldt dramadokumentarisk serie, "Slave af Danmark".
I første afsnit af DR's serie er der en scene, hvor værten, Nola Gaardmand, går rundt på Frederiksborg og ser på vores malerier af slavegjorte og slaveejere. 
Vi har inviteret Nola Gaardmand på besøg i samlingen for at tale om Danmarks fortid som caribisk kolonimagt.

]]> "Lydløse paa deres nøgne fødder vandrer slaverne gennem to hundrede aar af Danmarkshistorien" - sådan skriver Thorkild Hansen i dokumentarromanen "Slavernes kyst".
Men den del af vores historie er ikke længere så lydløs og usynlig. 
50 år senere, i 2017 kom et stort fembinds-bogværk om Danmark som kolonimagt, skrevet af nogle af vores bedste historikere.
I 2023 kom den satirisk-kritiske film "Viften", og nu, i 2025, har DR kastet sig ud i en såkaldt dramadokumentarisk serie, "Slave af Danmark".
I første afsnit af DR's serie er der en scene, hvor værten, Nola Gaardmand, går rundt på Frederiksborg og ser på vores malerier af slavegjorte og slaveejere. 
Vi har inviteret Nola Gaardmand på besøg i samlingen for at tale om Danmarks fortid som caribisk kolonimagt.

]]> Buzzsprout-16730919 Fri, 07 Mar 2025 06:00:00 +0100 2681 1 102 full false PORTRÆT #101 Man tager ikke et sølvfad - Madam Mangor, Fru Nimb og Frøken Jensen PORTRÆT #101 Man tager ikke et sølvfad - Madam Mangor, Fru Nimb og Frøken Jensen Den første kogebog i Danmark blev trykt i 1616.
Og de næste 200 år udkom der kun 20 kogebøger i Danmark. Det er én hvert tiende år!
Men fra omkring 1820 eksploderede kogebogsmarkedet og gav plads til en perlerække af store kogebogsforfattere, hvor især fire har sat deres blivende præg på genren.
Dem skal vi tale om i denne episode af PORTRÆT: Christiane Rosen, Madam Mangor, Fru Nimb og Frøken Jensen.
Caroline Nyvang er forsker på Det Kongelige Bibliotek og skrev ph.d.-afhandling om lige præcis danske trykte kogebøger. Vi skal tale om den moderne kogebogs fødsel.
Fordommen om Madam Mangor er, at hun skulle have sagt ”Man tager et sølvfad…” Men det står absolut ingen steder i hendes kogebog. Tværtimod er den praktisk, fornuftig og funktionel. Det var nemlig det, en kogebog skulle være i 1800-tallet, hvor mange danskere flyttede ind til byen og måtte lære at leve på en helt ny måde.

]]> Den første kogebog i Danmark blev trykt i 1616.
Og de næste 200 år udkom der kun 20 kogebøger i Danmark. Det er én hvert tiende år!
Men fra omkring 1820 eksploderede kogebogsmarkedet og gav plads til en perlerække af store kogebogsforfattere, hvor især fire har sat deres blivende præg på genren.
Dem skal vi tale om i denne episode af PORTRÆT: Christiane Rosen, Madam Mangor, Fru Nimb og Frøken Jensen.
Caroline Nyvang er forsker på Det Kongelige Bibliotek og skrev ph.d.-afhandling om lige præcis danske trykte kogebøger. Vi skal tale om den moderne kogebogs fødsel.
Fordommen om Madam Mangor er, at hun skulle have sagt ”Man tager et sølvfad…” Men det står absolut ingen steder i hendes kogebog. Tværtimod er den praktisk, fornuftig og funktionel. Det var nemlig det, en kogebog skulle være i 1800-tallet, hvor mange danskere flyttede ind til byen og måtte lære at leve på en helt ny måde.

]]> Buzzsprout-16517221 Fri, 28 Feb 2025 06:00:00 +0100 2730 1 101 full false PORTRÆT #100 Jubilæums-episode - Tore Leifer interviewet af Anne Sophia Hermansen PORTRÆT #100 Jubilæums-episode - Tore Leifer interviewet af Anne Sophia Hermansen I dag udkommer episode nr. 100 af Frederiksborgs podcast PORTRÆT.
Med 52 episoder om året - én om ugen - er det altså næsten t0 år siden, at podcasten gik i luften. Siden har Tore Leifer og hans gæster fortalt om alt fra vikingetiden til helt moderne samtidskunst.
De fem allermest lyttede episoder i 2024 handlede om portrætmesteren C.A. Jensen, den store 1500-tals-forretningskvinde Birgitte Gøye, udstillingerne Guder Genskabt og Billeder af en Dronning, og billedhuggeren Kai Nielsen.

I denne jubilæums-episode er rollerne vendt om, så Tore Leifer er gæst i sin egen podcast. Han bliver interviewet af Weekendavisens fremtrædende kulturkommentator Anne Sophia Hermansen.
De taler bl.a. om Frederiksborgs store samling og hvad den kan bruges til i dag.

]]> I dag udkommer episode nr. 100 af Frederiksborgs podcast PORTRÆT.
Med 52 episoder om året - én om ugen - er det altså næsten t0 år siden, at podcasten gik i luften. Siden har Tore Leifer og hans gæster fortalt om alt fra vikingetiden til helt moderne samtidskunst.
De fem allermest lyttede episoder i 2024 handlede om portrætmesteren C.A. Jensen, den store 1500-tals-forretningskvinde Birgitte Gøye, udstillingerne Guder Genskabt og Billeder af en Dronning, og billedhuggeren Kai Nielsen.

I denne jubilæums-episode er rollerne vendt om, så Tore Leifer er gæst i sin egen podcast. Han bliver interviewet af Weekendavisens fremtrædende kulturkommentator Anne Sophia Hermansen.
De taler bl.a. om Frederiksborgs store samling og hvad den kan bruges til i dag.

]]> Buzzsprout-16517223 Fri, 21 Feb 2025 06:00:00 +0100 3310 1 100 full false PORTRÆT #99 Hændernes hukommelse - kunstneren Dan Stockholm om tab og erindring PORTRÆT #99 Hændernes hukommelse - kunstneren Dan Stockholm om tab og erindring Da billedkunstneren Dan Stockholms far døde meget pludseligt i 2013, skulle han tømme hans hus for alle ejendele, inden den nye beboer skulle flytte ind. 
Det var også Dan Stockholms eget barndomshjem, og for at huske det opførte han et stillads omkring det og brugte tre dage på at røre ved hver eneste mursten.
Da han var færdig med at røre ved huset, tog han et aftryk af sine håndflader ved at holde flydende gips i hænderne. 
Disse håndaftryk, ladet med betydning og minder, har Stockholm brugt til at fremstille murstenene i værket "By Hand". Ved at trykke håndformen ned i vådt ler har han skabt en fysisk manifestation af sin sorg- og erindringsproces.
Det taktile møde med barndomshjemmet er fanget i stenene, der står tilbage næsten som fossiler fra en svunden tid. Hans kunstneriske praksis er også blevet kaldt for "skabende arkæologi".
Dan Stockholm indgår i Frederiksborgs udstilling "Forglem mig ej", om tab og minder, længsel og erindring.

]]> Da billedkunstneren Dan Stockholms far døde meget pludseligt i 2013, skulle han tømme hans hus for alle ejendele, inden den nye beboer skulle flytte ind. 
Det var også Dan Stockholms eget barndomshjem, og for at huske det opførte han et stillads omkring det og brugte tre dage på at røre ved hver eneste mursten.
Da han var færdig med at røre ved huset, tog han et aftryk af sine håndflader ved at holde flydende gips i hænderne. 
Disse håndaftryk, ladet med betydning og minder, har Stockholm brugt til at fremstille murstenene i værket "By Hand". Ved at trykke håndformen ned i vådt ler har han skabt en fysisk manifestation af sin sorg- og erindringsproces.
Det taktile møde med barndomshjemmet er fanget i stenene, der står tilbage næsten som fossiler fra en svunden tid. Hans kunstneriske praksis er også blevet kaldt for "skabende arkæologi".
Dan Stockholm indgår i Frederiksborgs udstilling "Forglem mig ej", om tab og minder, længsel og erindring.

]]> Buzzsprout-16517230 Fri, 14 Feb 2025 06:00:00 +0100 2234 1 99 full false PORTRÆT #98 Maske og menneske - Noah Umur Kanber fra "Kunstnerkolonien" PORTRÆT #98 Maske og menneske - Noah Umur Kanber fra "Kunstnerkolonien" DERFOR MÅTTE JEG OGSÅ TAGE EN MASKE PÅ OG TAGE TIL LIVETS STORE MASKEBAL UDEN FOLK EGENTLIG VIDSTE HVEM JEG INDERST INDE VAR MEN FOR MIG HANDLEDE DET MEST AF ALT OM OVERLEVELSE

Sådan skriver Noah Umur Kanber på væggen i Frederiksborgs udstilling Forglem mig ej. Hendes værk hedder netop også Maskebal. Det består af 32 masker af hendes eget ansigt. En hænger på væggen, tre danner sammen en lille gruppe, og resten er nærmest slængt hen i et hjørne som en dynge affald eller måske rettere en afkastet ham eller forladt puppe.
Måske kender du Noah Umur Kanber fra den nye sæson af Kunstnerkolonien på DR. Hun går stadig på Kunstakademiet, men er allerede en af de hotte og anerkendte unge danske kunstnere.
I Frederiksborgs udstilling om tab, erindring og længsel viser hun sin egen forvandling og mindet om sit gamle jeg. Og hun viser måske, hvordan vi alle bærer masker gennem livet.
I ugens episode medvirker kunstneren Noah Umur Kanber sammen med Hannibal Frydendal Hansen, kunsthistoriestuderende og udstillingsassistent her på Frederiksborg.

]]> DERFOR MÅTTE JEG OGSÅ TAGE EN MASKE PÅ OG TAGE TIL LIVETS STORE MASKEBAL UDEN FOLK EGENTLIG VIDSTE HVEM JEG INDERST INDE VAR MEN FOR MIG HANDLEDE DET MEST AF ALT OM OVERLEVELSE

Sådan skriver Noah Umur Kanber på væggen i Frederiksborgs udstilling Forglem mig ej. Hendes værk hedder netop også Maskebal. Det består af 32 masker af hendes eget ansigt. En hænger på væggen, tre danner sammen en lille gruppe, og resten er nærmest slængt hen i et hjørne som en dynge affald eller måske rettere en afkastet ham eller forladt puppe.
Måske kender du Noah Umur Kanber fra den nye sæson af Kunstnerkolonien på DR. Hun går stadig på Kunstakademiet, men er allerede en af de hotte og anerkendte unge danske kunstnere.
I Frederiksborgs udstilling om tab, erindring og længsel viser hun sin egen forvandling og mindet om sit gamle jeg. Og hun viser måske, hvordan vi alle bærer masker gennem livet.
I ugens episode medvirker kunstneren Noah Umur Kanber sammen med Hannibal Frydendal Hansen, kunsthistoriestuderende og udstillingsassistent her på Frederiksborg.

]]> Buzzsprout-16517214 Fri, 07 Feb 2025 06:00:00 +0100 2573 1 98 full false PORTRÆT #97 Grænseløse jøder mellem Marokkos sultan og Frederik 5. PORTRÆT #97 Grænseløse jøder mellem Marokkos sultan og Frederik 5. Danmark og Marokko – pirater, gidsler, skibsforlis, grænseløse jøder og en brutal sultan – en vild historie fra 1700-tallet.
Danmark var nemlig et helt centralt land for Marokko midt i 1700-tallet, da Marokko åbnede sig mod omverdenen og fik diplomatiske forbindelser med Europa.
Og i det her mærkelige spil mellem Danmark og Marokko stod to jødiske familier centralt. Familieklanerne Sumbel og Buzaglo, som rådgav både den marokkanske sultan og kronprins, og den danske kong Frederik 5. og udenrigsminister Bernstorff.
Historikeren og journalisten Bent Blüdnikow har fortalt historien i sin seneste bog, "Grænseløse jøder", som også fortæller om 1700-tallet i spændingsfeltet mellem oplysning og religiøs mystik, og om en fejde med international spændvidde i det danske riges næststørste by, Altona.

]]> Danmark og Marokko – pirater, gidsler, skibsforlis, grænseløse jøder og en brutal sultan – en vild historie fra 1700-tallet.
Danmark var nemlig et helt centralt land for Marokko midt i 1700-tallet, da Marokko åbnede sig mod omverdenen og fik diplomatiske forbindelser med Europa.
Og i det her mærkelige spil mellem Danmark og Marokko stod to jødiske familier centralt. Familieklanerne Sumbel og Buzaglo, som rådgav både den marokkanske sultan og kronprins, og den danske kong Frederik 5. og udenrigsminister Bernstorff.
Historikeren og journalisten Bent Blüdnikow har fortalt historien i sin seneste bog, "Grænseløse jøder", som også fortæller om 1700-tallet i spændingsfeltet mellem oplysning og religiøs mystik, og om en fejde med international spændvidde i det danske riges næststørste by, Altona.

]]> Buzzsprout-16442299 Fri, 31 Jan 2025 06:00:00 +0100 3188 1 97 full false PORTRÆT #96 Den uregerlige diplomat – Bodil Begtrup 2:2 PORTRÆT #96 Den uregerlige diplomat – Bodil Begtrup 2:2 Danskeren Bodil Begtrup var næstforperson for det udvalg, der i 1948 skrev FN’s Menneskerettighedserklæring. Samtidig var hun forperson for FN’s Kvindekommission. Hun sikrede, at kvinders rettigheder blev skrevet ind i erklæringen.
Bodil Begtrup blev i 1949 Danmarks første kvindelige gesandt og arbejdede på sin post i Reykjavík på at skabe et ligeværdigt forhold mellem Danmark og Island. Faktisk i en sådan grad, at hun blev kritiseret for nærmest at være Islands ambassadør, ikke Danmarks.
Flere ambassadørposter fulgte, i Schweiz og Portugal.
Hendes meget selvstændige måde at drive diplomati på folder vi ud i denne episode. Med sin aktivisme og sin evne til at skabe netværk var hun en tidlig eksponent for det, vi i dag ville kalde public diplomacy.
Medvirkende i denne episode: historikeren, ph.d. Kristine Kjærsgaard, lektor ved Syddansk Universitet. 

]]> Danskeren Bodil Begtrup var næstforperson for det udvalg, der i 1948 skrev FN’s Menneskerettighedserklæring. Samtidig var hun forperson for FN’s Kvindekommission. Hun sikrede, at kvinders rettigheder blev skrevet ind i erklæringen.
Bodil Begtrup blev i 1949 Danmarks første kvindelige gesandt og arbejdede på sin post i Reykjavík på at skabe et ligeværdigt forhold mellem Danmark og Island. Faktisk i en sådan grad, at hun blev kritiseret for nærmest at være Islands ambassadør, ikke Danmarks.
Flere ambassadørposter fulgte, i Schweiz og Portugal.
Hendes meget selvstændige måde at drive diplomati på folder vi ud i denne episode. Med sin aktivisme og sin evne til at skabe netværk var hun en tidlig eksponent for det, vi i dag ville kalde public diplomacy.
Medvirkende i denne episode: historikeren, ph.d. Kristine Kjærsgaard, lektor ved Syddansk Universitet. 

]]> Buzzsprout-16395003 Fri, 24 Jan 2025 06:00:00 +0100 2137 1 96 full false PORTRÆT #95 Kvinde i et verdenssamfund – Bodil Begtrup 1:2 PORTRÆT #95 Kvinde i et verdenssamfund – Bodil Begtrup 1:2 Danskeren Bodil Begtrup var næstformand for det udvalg, der i 1948 skrev FN’s Menneskerettighedserklæring. Samtidig var hun forkvinde for FN’s Kvindekommission. Hun sikrede, at kvinders rettigheder blev skrevet ind i erklæringen.
Bodil Begtrup blev i 1949 Danmarks første kvindelige gesandt og arbejdede på sin post i Reykjavík på at skabe et ligeværdigt forhold mellem Danmark og Island. Faktisk i en sådan grad, at hun blev kritiseret for nærmest at være Islands ambassadør, ikke Danmarks.
Flere ambassadørposter fulgte. Hendes meget selvstændige måde at drive diplomati på folder vi ud i anden del i næste uge. Titlen på de to episoder er hentet fra Bodil Begtrups erindringsbog fra 1986, som netop hedder Kvinde i et verdenssamfund.
I denne episode gælder det særligt Bodil Begtrups baggrund i den danske kvindebevægelse og Danske Kvinders Nationalråd.
Medvirkende i denne episode: historikeren, ph.d. Astrid Elkjær Sørensen.

]]> Danskeren Bodil Begtrup var næstformand for det udvalg, der i 1948 skrev FN’s Menneskerettighedserklæring. Samtidig var hun forkvinde for FN’s Kvindekommission. Hun sikrede, at kvinders rettigheder blev skrevet ind i erklæringen.
Bodil Begtrup blev i 1949 Danmarks første kvindelige gesandt og arbejdede på sin post i Reykjavík på at skabe et ligeværdigt forhold mellem Danmark og Island. Faktisk i en sådan grad, at hun blev kritiseret for nærmest at være Islands ambassadør, ikke Danmarks.
Flere ambassadørposter fulgte. Hendes meget selvstændige måde at drive diplomati på folder vi ud i anden del i næste uge. Titlen på de to episoder er hentet fra Bodil Begtrups erindringsbog fra 1986, som netop hedder Kvinde i et verdenssamfund.
I denne episode gælder det særligt Bodil Begtrups baggrund i den danske kvindebevægelse og Danske Kvinders Nationalråd.
Medvirkende i denne episode: historikeren, ph.d. Astrid Elkjær Sørensen.

]]> Buzzsprout-16375639 Fri, 17 Jan 2025 06:00:00 +0100 2298 1 95 full false PORTRÆT #94 En dronnings portrætter PORTRÆT #94 En dronnings portrætter Det er et år siden, at H.M. Dronning Margrethe abdicerede. Det er et år siden, at vi her på Frederiksborg sammensatte den meget smukke og meget velbesøgte lille udstilling "Billeder af en dronning".
Kunsthistorikeren Peter Michael Hornung har netop udgivet bogen "En dronnings portrætter". Margrethe 2. er uden sammenligning den dronning i Danmarkshistorien, som i sin regeringstid er blevet portrætteret flest gange og af flest forskellige kunstnere.
Hver enkelt kunstner har valgt sin helt egen tilgang til opgaven, og en af Hornungs pointer er, at for at et portræt skal være vellignende, skal det ligne både modellen og kunstneren. På det virkelig gode portræt skal du ikke være i tvivl om, hvem den portrætterede er - men du skal heller ikke være i tvivl om, hvem kunstneren er. Du skal tydeligt kunne se netop den kunstners markante stil og fingeraftryk.
I denne episode ser Tore Leifer og Peter Michael Hornung på dronningeportrætter på Frederiksborg, især i Riddersalen og i vores nyere samling på 3. sal. 

]]> Det er et år siden, at H.M. Dronning Margrethe abdicerede. Det er et år siden, at vi her på Frederiksborg sammensatte den meget smukke og meget velbesøgte lille udstilling "Billeder af en dronning".
Kunsthistorikeren Peter Michael Hornung har netop udgivet bogen "En dronnings portrætter". Margrethe 2. er uden sammenligning den dronning i Danmarkshistorien, som i sin regeringstid er blevet portrætteret flest gange og af flest forskellige kunstnere.
Hver enkelt kunstner har valgt sin helt egen tilgang til opgaven, og en af Hornungs pointer er, at for at et portræt skal være vellignende, skal det ligne både modellen og kunstneren. På det virkelig gode portræt skal du ikke være i tvivl om, hvem den portrætterede er - men du skal heller ikke være i tvivl om, hvem kunstneren er. Du skal tydeligt kunne se netop den kunstners markante stil og fingeraftryk.
I denne episode ser Tore Leifer og Peter Michael Hornung på dronningeportrætter på Frederiksborg, især i Riddersalen og i vores nyere samling på 3. sal. 

]]> Buzzsprout-16308115 Fri, 10 Jan 2025 06:00:00 +0100 3171 1 94 full false PORTRÆT #93 Guldfiskens erindring - Poul Duedahl fortæller om HISTORIE PORTRÆT #93 Guldfiskens erindring - Poul Duedahl fortæller om HISTORIE ”Historie” hedder bind nr. 116 i den fantastiske serie ”Tænkepauser”.
Det er Poul Duedahl, der har skrevet den – professor i historie ved Aalborg Universitet, flittig formidler og forfatter, ikke mindst med bøger om samfundets udstødte. Men her gælder det altså intet mindre end selve faget og begrebet ”historie”. Det hele forklaret på 60 sider.

Frederiksborg er Danmarks nationalhistoriske museum – så jeg syntes, det var oplagt med en podcast-episode, hvor Poul Duedahl netop fortæller om historie. Om erindring og hukommelse, stat og grænser, kultur og sprog, mindesmærker og erindringssteder, nostalgi og længsel, tradition og sammenhold.
Og om GULDFISK. De husker nemlig faktisk meget bedre, end vi tror. 

”Ingen kan undslippe historien”, skriver Poul Duedahl. ”Den er med os overalt i det kulturlandskab, vi bebor, og i de bygninger, der omgiver os. Den er med os i de ord, vi bruger til at se og forstå verden med, og som giver os den bedste indikation på, hvad der venter forude.”

]]> ”Historie” hedder bind nr. 116 i den fantastiske serie ”Tænkepauser”.
Det er Poul Duedahl, der har skrevet den – professor i historie ved Aalborg Universitet, flittig formidler og forfatter, ikke mindst med bøger om samfundets udstødte. Men her gælder det altså intet mindre end selve faget og begrebet ”historie”. Det hele forklaret på 60 sider.

Frederiksborg er Danmarks nationalhistoriske museum – så jeg syntes, det var oplagt med en podcast-episode, hvor Poul Duedahl netop fortæller om historie. Om erindring og hukommelse, stat og grænser, kultur og sprog, mindesmærker og erindringssteder, nostalgi og længsel, tradition og sammenhold.
Og om GULDFISK. De husker nemlig faktisk meget bedre, end vi tror. 

”Ingen kan undslippe historien”, skriver Poul Duedahl. ”Den er med os overalt i det kulturlandskab, vi bebor, og i de bygninger, der omgiver os. Den er med os i de ord, vi bruger til at se og forstå verden med, og som giver os den bedste indikation på, hvad der venter forude.”

]]> Buzzsprout-16285813 Fri, 03 Jan 2025 06:00:00 +0100 2254 1 93 full false PORTRÆT #92 Jeg er en anden - Henrik Wivel om J.F. Willumsen PORTRÆT #92 Jeg er en anden - Henrik Wivel om J.F. Willumsen J.F. Willumsen (1863-1958) er en af Danmarks største og mest særprægede kunstnere nogensinde.
At kalde Willumsen for maler er en underdrivelse, for han var også billedhugger, grafiker, keramiker, arkitekt og fotograf. En af de største kunstneriske begavelser, Danmark har set, og med et stort internationalt udsyn. Willumsen var venner med van Goghs bror Theo og mødte Gauguin i Bretagne, Ja, Willumsen var faktisk med til at følge Gauguin til toget, da denne rejste til Tahiti for at finde det eksotiske liv og motivverden. Selv boede Willumsen i Sydfrankrig en stor del af sit liv.
På 3. sal på Frederiksborg hænger både hans farveeksplosive portræt af forlæggeren Gustav Philipsen og det sidste selvportræt, hvor den 92-årige kunstner har fanget essensen af sig selv i få, kraftfulde, ubønhørlige strøg.
Henrik Wivels nye store bog ‘Jeg er en anden’ er den første fuldstændige biografi om Willumsens mytomane selviscenesættelse, hans kunst og de tre stærke kvinder i hans liv. Hør Wivel fortælle i denne uges episode. 

]]> J.F. Willumsen (1863-1958) er en af Danmarks største og mest særprægede kunstnere nogensinde.
At kalde Willumsen for maler er en underdrivelse, for han var også billedhugger, grafiker, keramiker, arkitekt og fotograf. En af de største kunstneriske begavelser, Danmark har set, og med et stort internationalt udsyn. Willumsen var venner med van Goghs bror Theo og mødte Gauguin i Bretagne, Ja, Willumsen var faktisk med til at følge Gauguin til toget, da denne rejste til Tahiti for at finde det eksotiske liv og motivverden. Selv boede Willumsen i Sydfrankrig en stor del af sit liv.
På 3. sal på Frederiksborg hænger både hans farveeksplosive portræt af forlæggeren Gustav Philipsen og det sidste selvportræt, hvor den 92-årige kunstner har fanget essensen af sig selv i få, kraftfulde, ubønhørlige strøg.
Henrik Wivels nye store bog ‘Jeg er en anden’ er den første fuldstændige biografi om Willumsens mytomane selviscenesættelse, hans kunst og de tre stærke kvinder i hans liv. Hør Wivel fortælle i denne uges episode. 

]]> Buzzsprout-16266944 Fri, 27 Dec 2024 06:00:00 +0100 2471 1 92 full false PORTRÆT #91 Det var midt i julenat PORTRÆT #91 Det var midt i julenat Er verden et rationelt sted med rationelle mennesker, hvor alt er styret af fornuft? Eller er der et eller andet sted noget oversanseligt, magisk og underfuldt? Ting vi ikke kan forklare? Noget der er større end os selv?
Grundtvig skrev 1600 salmer og sange, hvoraf en del er blevet fælles eje og en grundsten i salmebogen. Særligt en af sangene er for børn. Han kaldte den selv en "barnesang". 
Det er "Dejlig er den himmel blå", hvor han henvender sig direkte til børnene og taler til deres hjerter og fantasi. Og han taler til barnet i den voksne.

Grundtvig var født i oplysningstiden, bare seks år før den franske revolution. 1700-tallets oplysningstænkere havde et syn på kristendommen som en religion for voksne, fornuftige, oplyste mennesker. Og et syn på verden og tilværelsen som et rationelt sted styret af fornuft - uden mirakler, fantastiske fænomener og fortryllelse.
Men begge dele var Grundtvig stærkt uenig i.

Katrine Frøkjær Baunvig, professor, ph.d. og leder af Center for Grundtvigforskning fortæller i denne jule-episode om den tryllebindende Grundtvig, hans barnesang og hans forhold til jul. Hun har bl.a. skrevet om det i Grundtvig-bogen Den store mand, som udkom i 2022.
Sangen om Jesu fødsel og de hellige tre konger skrev Grundtvig i december 1810 under en psykisk og religiøs krise. Måske hjalp barnesangen også ham selv?

]]> Er verden et rationelt sted med rationelle mennesker, hvor alt er styret af fornuft? Eller er der et eller andet sted noget oversanseligt, magisk og underfuldt? Ting vi ikke kan forklare? Noget der er større end os selv?
Grundtvig skrev 1600 salmer og sange, hvoraf en del er blevet fælles eje og en grundsten i salmebogen. Særligt en af sangene er for børn. Han kaldte den selv en "barnesang". 
Det er "Dejlig er den himmel blå", hvor han henvender sig direkte til børnene og taler til deres hjerter og fantasi. Og han taler til barnet i den voksne.

Grundtvig var født i oplysningstiden, bare seks år før den franske revolution. 1700-tallets oplysningstænkere havde et syn på kristendommen som en religion for voksne, fornuftige, oplyste mennesker. Og et syn på verden og tilværelsen som et rationelt sted styret af fornuft - uden mirakler, fantastiske fænomener og fortryllelse.
Men begge dele var Grundtvig stærkt uenig i.

Katrine Frøkjær Baunvig, professor, ph.d. og leder af Center for Grundtvigforskning fortæller i denne jule-episode om den tryllebindende Grundtvig, hans barnesang og hans forhold til jul. Hun har bl.a. skrevet om det i Grundtvig-bogen Den store mand, som udkom i 2022.
Sangen om Jesu fødsel og de hellige tre konger skrev Grundtvig i december 1810 under en psykisk og religiøs krise. Måske hjalp barnesangen også ham selv?

]]> Buzzsprout-16300372 Fri, 20 Dec 2024 06:00:00 +0100 3052 1 91 full false PORTRÆT #90 J.P. Trap – Den store bog om Danmark og branden på Frederiksborg PORTRÆT #90 J.P. Trap – Den store bog om Danmark og branden på Frederiksborg Natten mellem 16. og 17. december 1859 – altså for 165 år siden – brændte Frederiksborg, det smukke gamle slot og nationalklenodie.
Frederik 7. og hans hustru, lensgrevinde Danner, opholdt sig på slottet og havde tændt godt op i kaminerne i den kolde decembernat. Det blev slottets endeligt – dog genopstod det jo som Nationalhistorisk Museum takket være brygger J.C. Jacobsen.
Kongens kabinetssekretær Jens Peter Trap spillede en vigtig rolle under branden og fik organiseret, at 300 malerier fra den store samling blev reddet ud af det brændende slot.
Derudover er hans efternavn kendt endnu i dag, fordi det store værk om Danmark, som han grundlagde, nu efterhånden er kommet i 6 udgaver. TRAP DANMARK.
Chefredaktøren for 6. udgave, og nu bestyrelsesformand for lex.dk, Niels Elers Koch er gæst i denne episode, hvor vi fortæller om kongens kabinetssekretær, slottets brand og det enestående bogværk, som intet andet land i verden har magen til.

]]> Natten mellem 16. og 17. december 1859 – altså for 165 år siden – brændte Frederiksborg, det smukke gamle slot og nationalklenodie.
Frederik 7. og hans hustru, lensgrevinde Danner, opholdt sig på slottet og havde tændt godt op i kaminerne i den kolde decembernat. Det blev slottets endeligt – dog genopstod det jo som Nationalhistorisk Museum takket være brygger J.C. Jacobsen.
Kongens kabinetssekretær Jens Peter Trap spillede en vigtig rolle under branden og fik organiseret, at 300 malerier fra den store samling blev reddet ud af det brændende slot.
Derudover er hans efternavn kendt endnu i dag, fordi det store værk om Danmark, som han grundlagde, nu efterhånden er kommet i 6 udgaver. TRAP DANMARK.
Chefredaktøren for 6. udgave, og nu bestyrelsesformand for lex.dk, Niels Elers Koch er gæst i denne episode, hvor vi fortæller om kongens kabinetssekretær, slottets brand og det enestående bogværk, som intet andet land i verden har magen til.

]]> Tore Leifer Buzzsprout-16105635 Fri, 13 Dec 2024 06:00:00 +0100 2040 1 90 full false PORTRÆT #89 Tandlægens mystiske masker - selvmord, jalousi og mord PORTRÆT #89 Tandlægens mystiske masker - selvmord, jalousi og mord Kan man afstøbe et menneske og fastholde dets sande karakter?
Er det i den afstøbte maske, at selve hemmeligheden om et menneske sidder?
Det mente tandlægen Holger Winther, som afstøbte sine patienter, når de sad i tandlægestolen.
Historien om den maskebesatte tandlæge endte med to selvmord og et mord. Journalisten Poul Pilgaard Johnsen har fortalt den i bogen Tandlægens masker. Han fortæller den også i denne uges episode af vores podcast PORTRÆT.

Frederiksborg viser i øjeblikket den sanselige udstilling FORGLEM MIG EJ om erindring og længsel. Der er voksfigurer og voksmasker af døde prinser og prinsesser, hårlokker fra berømtheder som Thorvaldsen og Frederik 6., samtidskunst om tab, erindring og forandring.
Og så er der Frederiksborgs store samling af livsmasker og dødsmasker. Blandt andet maskerne fra den mystiske tandlæge Holger Winther.

]]> Kan man afstøbe et menneske og fastholde dets sande karakter?
Er det i den afstøbte maske, at selve hemmeligheden om et menneske sidder?
Det mente tandlægen Holger Winther, som afstøbte sine patienter, når de sad i tandlægestolen.
Historien om den maskebesatte tandlæge endte med to selvmord og et mord. Journalisten Poul Pilgaard Johnsen har fortalt den i bogen Tandlægens masker. Han fortæller den også i denne uges episode af vores podcast PORTRÆT.

Frederiksborg viser i øjeblikket den sanselige udstilling FORGLEM MIG EJ om erindring og længsel. Der er voksfigurer og voksmasker af døde prinser og prinsesser, hårlokker fra berømtheder som Thorvaldsen og Frederik 6., samtidskunst om tab, erindring og forandring.
Og så er der Frederiksborgs store samling af livsmasker og dødsmasker. Blandt andet maskerne fra den mystiske tandlæge Holger Winther.

]]> Buzzsprout-16105082 Fri, 06 Dec 2024 06:00:00 +0100 2698 1 89 full false PORTRÆT #88 Ingemanns historiske romaner - drømmen om det ideelle Danmark PORTRÆT #88 Ingemanns historiske romaner - drømmen om det ideelle Danmark Efter to afsnit om Valdemar Sejr må det være passende også at høre om hans eftermæle i 1800-tallet, i Guldalderens Danmark.
Salmedigteren B.S. Ingemann skrev fra 1826 en lang række historiske romaner, og den første af dem var netop Valdemar Seier.
Frederiksborgs Forskningschef Lone Kølle Martinsen elsker Ingemann og har forsket grundigt i ham og hans historiske romaner. Man påstår, at Ingemann var upolitisk - men ingen konge eller politiker har måske formet 1800-tallets ideer om Danmark mere end han! 

]]> Efter to afsnit om Valdemar Sejr må det være passende også at høre om hans eftermæle i 1800-tallet, i Guldalderens Danmark.
Salmedigteren B.S. Ingemann skrev fra 1826 en lang række historiske romaner, og den første af dem var netop Valdemar Seier.
Frederiksborgs Forskningschef Lone Kølle Martinsen elsker Ingemann og har forsket grundigt i ham og hans historiske romaner. Man påstår, at Ingemann var upolitisk - men ingen konge eller politiker har måske formet 1800-tallets ideer om Danmark mere end han! 

]]> Buzzsprout-16104770 Fri, 29 Nov 2024 06:00:00 +0100 2611 1 88 full false PORTRÆT #87 Valdemar Sejr 2:2 - Sild, blod og salt PORTRÆT #87 Valdemar Sejr 2:2 - Sild, blod og salt Sild, blod og salt var grundlaget for Valdemar Sejrs imperium. Sild var havets sølv og 1200-tallets store økonomiske ressource. Derfor var det også vigtigt at herske rundt om Østersøen, og det gjorde Valdemar 2., langt senere kendt som Valdemar Sejr.
Efter den store biografi om Valdemar den Store har middelalderhistorikeren Lars Kjær nu udgivet en lige så fængende biografi om hans søn, VALDEMAR SEJR - Imperiebyggeren.
Den ser vi på i to episoder af PORTRÆT, hvoraf denne er den sidste.
Det er historien om et flerkulturelt dansk imperium med riddere, stormænd, digtere og håndværkere fra alle verdenshjørner. Danskere og tyskere, folk fra Rügen og Pommern, norske og svenske stormænd, engelske guldsmede og islandske skjalde. En dronning fra Bøhmen og én fra Portugal. I Valdemars egen selvforståelse var det danske imperium en moderne, nordisk pendant til Romerriget.

]]> Sild, blod og salt var grundlaget for Valdemar Sejrs imperium. Sild var havets sølv og 1200-tallets store økonomiske ressource. Derfor var det også vigtigt at herske rundt om Østersøen, og det gjorde Valdemar 2., langt senere kendt som Valdemar Sejr.
Efter den store biografi om Valdemar den Store har middelalderhistorikeren Lars Kjær nu udgivet en lige så fængende biografi om hans søn, VALDEMAR SEJR - Imperiebyggeren.
Den ser vi på i to episoder af PORTRÆT, hvoraf denne er den sidste.
Det er historien om et flerkulturelt dansk imperium med riddere, stormænd, digtere og håndværkere fra alle verdenshjørner. Danskere og tyskere, folk fra Rügen og Pommern, norske og svenske stormænd, engelske guldsmede og islandske skjalde. En dronning fra Bøhmen og én fra Portugal. I Valdemars egen selvforståelse var det danske imperium en moderne, nordisk pendant til Romerriget.

]]> Buzzsprout-16084394 Fri, 22 Nov 2024 06:00:00 +0100 3383 1 87 full false PORTRÆT #86 Valdemar Sejr 1:2 – Imperiebyggeren PORTRÆT #86 Valdemar Sejr 1:2 – Imperiebyggeren Dannebrog kom ned fra himlen og sikrede danskerne en dramatisk sejr i Estland i 1219. Guddommelig indgriben! Og Valdemar, den danske konge, blev senere kendt som netop Valdemar Sejr!
Det er hans skjold med løver og hjerter, vi kan se i vores pas. Det er ordene fra hans Jyske Lov, der står på vores rådhuse og domhuse rundt omkring: ”Med lov skal man land bygge”. Og det er i hans regeringstid, at Saxo Grammaticus er med til at skabe historien om Danmark og forme danskernes identitet.
Efter den store biografi om Valdemar den Store har middelalderhistorikeren Lars Kjær nu udgivet en lige så fængende biografi om hans søn, VALDEMAR SEJR – Imperiebyggeren.
Den ser vi på i to episoder af PORTRÆT – i dag og i næste uge.

]]> Dannebrog kom ned fra himlen og sikrede danskerne en dramatisk sejr i Estland i 1219. Guddommelig indgriben! Og Valdemar, den danske konge, blev senere kendt som netop Valdemar Sejr!
Det er hans skjold med løver og hjerter, vi kan se i vores pas. Det er ordene fra hans Jyske Lov, der står på vores rådhuse og domhuse rundt omkring: ”Med lov skal man land bygge”. Og det er i hans regeringstid, at Saxo Grammaticus er med til at skabe historien om Danmark og forme danskernes identitet.
Efter den store biografi om Valdemar den Store har middelalderhistorikeren Lars Kjær nu udgivet en lige så fængende biografi om hans søn, VALDEMAR SEJR – Imperiebyggeren.
Den ser vi på i to episoder af PORTRÆT – i dag og i næste uge.

]]> Tore Leifer Buzzsprout-16083712 Fri, 15 Nov 2024 06:00:00 +0100 2997 1 86 full false PORTRÆT #85 Modemuseet Frederiksborg PORTRÆT #85 Modemuseet Frederiksborg Frederiksborg er et modemuseum! Det siger modeforskeren Maria Mackinney.
Vores portrætter spænder jo over næsten 600 år, og når man går gennem museet, kommer man også igennem næsten 600 års modehistorie.
Mode er både smuk og tåbelig, siger Maria Mackinney. Det kan virke, som om den ikke giver mening – men det gør den både økonomisk, socialt og psykologisk. Mode er også en måde at skabe samfund på. At skabe identitet – samtidig med, at man prøver at passe ind i flokken.

Vi ser på portrætter af bl.a. Christian 4. og Kirsten Munk fra omkring 1610-20, af vinhandler Gamborg og hans familie fra 1668, og af den overdådige hertugfamilie af Pløn fra 1759.
Velkommen til Frederiksborg i rollen som modemuseum!

]]> Frederiksborg er et modemuseum! Det siger modeforskeren Maria Mackinney.
Vores portrætter spænder jo over næsten 600 år, og når man går gennem museet, kommer man også igennem næsten 600 års modehistorie.
Mode er både smuk og tåbelig, siger Maria Mackinney. Det kan virke, som om den ikke giver mening – men det gør den både økonomisk, socialt og psykologisk. Mode er også en måde at skabe samfund på. At skabe identitet – samtidig med, at man prøver at passe ind i flokken.

Vi ser på portrætter af bl.a. Christian 4. og Kirsten Munk fra omkring 1610-20, af vinhandler Gamborg og hans familie fra 1668, og af den overdådige hertugfamilie af Pløn fra 1759.
Velkommen til Frederiksborg i rollen som modemuseum!

]]> Buzzsprout-15929259 Fri, 08 Nov 2024 06:00:00 +0100 2546 1 85 full false PORTRÆT #84 Forglem mig ej - liv, død og længsel PORTRÆT #84 Forglem mig ej - liv, død og længsel Liv og død, længsel, erindring.
Hvordan mindes vi dem, vi har mistet? Hvordan sætter vi tiden i stå?
Den nye særudstilling Forglem mig ej på Frederiksborg er et sanseligt møde mellem livs- og dødsmasker – voksfigurer, lokker af hår – og samtidskunst om savn, krop og tiden der går. 

Afstøbninger af kendte danskeres ansigter med hver en rynke, hver en øjenvippe. Tættere på fortidens mennesker kommer vi måske ikke. 
Karen Blixen, Johannes V. Jensen, Bertel Thorvaldsen, Thorvald Stauning og Bodil Kjer lod deres ansigter afstøbe i levende live. Andre, som Holger Drachmann, H.C. Ørsted, Jeppe Aakjær, Herman Bang og Anne Marie Carl Nielsen, blev afstøbt som nyligt afdøde. 
Vinterens store udstilling på Frederiksborg viser vores store samling af livs- og dødsmasker sammen med andre måder at mindes på og fastholde erindringen om dem, vi har mistet. 
Lokker af hår blev i 1800-tallet betragtet som dyrebare minder, ofte vævet ind i smykker eller amuletter. Hår fra Kamma Rahbek, Frederik 6. og brygger J.C. Jacobsen kan ses på udstillingen. 
Samtidskunstneren Dan Stockholm bearbejdede tabet af sin far med en fysisk manifestation af sin sorg og erindringsproces. Han berørte hver en mursten i faderens hus og har fanget sine håndaftryk som fossiler i sten. 
Og med en afstøbning af sin gravide mave i 1969 fastholdt kunstneren Kirsten Justesen et livsstadie og insisterede på at lade moderskabet fylde i rummet. 
Du kan også møde Christian 6. som voksdukke sammen med dødsmasker og en voksdukke af små døde prinser og prinsesser, sirligt klippede papirsilhuetter, tegninger af afdøde og malerier af de døde på lit de parade. Det handler om liv, død, længsel og erindring. 
Medvirkende i denne episode er udstillingens kurator, museumsinspektør Lejla Mrgan.

 

 

]]> Liv og død, længsel, erindring.
Hvordan mindes vi dem, vi har mistet? Hvordan sætter vi tiden i stå?
Den nye særudstilling Forglem mig ej på Frederiksborg er et sanseligt møde mellem livs- og dødsmasker – voksfigurer, lokker af hår – og samtidskunst om savn, krop og tiden der går. 

Afstøbninger af kendte danskeres ansigter med hver en rynke, hver en øjenvippe. Tættere på fortidens mennesker kommer vi måske ikke. 
Karen Blixen, Johannes V. Jensen, Bertel Thorvaldsen, Thorvald Stauning og Bodil Kjer lod deres ansigter afstøbe i levende live. Andre, som Holger Drachmann, H.C. Ørsted, Jeppe Aakjær, Herman Bang og Anne Marie Carl Nielsen, blev afstøbt som nyligt afdøde. 
Vinterens store udstilling på Frederiksborg viser vores store samling af livs- og dødsmasker sammen med andre måder at mindes på og fastholde erindringen om dem, vi har mistet. 
Lokker af hår blev i 1800-tallet betragtet som dyrebare minder, ofte vævet ind i smykker eller amuletter. Hår fra Kamma Rahbek, Frederik 6. og brygger J.C. Jacobsen kan ses på udstillingen. 
Samtidskunstneren Dan Stockholm bearbejdede tabet af sin far med en fysisk manifestation af sin sorg og erindringsproces. Han berørte hver en mursten i faderens hus og har fanget sine håndaftryk som fossiler i sten. 
Og med en afstøbning af sin gravide mave i 1969 fastholdt kunstneren Kirsten Justesen et livsstadie og insisterede på at lade moderskabet fylde i rummet. 
Du kan også møde Christian 6. som voksdukke sammen med dødsmasker og en voksdukke af små døde prinser og prinsesser, sirligt klippede papirsilhuetter, tegninger af afdøde og malerier af de døde på lit de parade. Det handler om liv, død, længsel og erindring. 
Medvirkende i denne episode er udstillingens kurator, museumsinspektør Lejla Mrgan.

 

 

]]> Buzzsprout-15929277 Fri, 01 Nov 2024 06:00:00 +0100 2561 1 84 full false PORTRÆT #83 Alkymist i lænker 2:2 - kongens guldmager på Hammershus PORTRÆT #83 Alkymist i lænker 2:2 - kongens guldmager på Hammershus I 1719 blev mystikeren, lægen og alkymisten Johann Konrad Dippel idømt livsvarigt fængsel og ført til Hammershus på Bornholm. Her satte Frederik 4. ham til at lave guld i fængslet – og øens beboere var lykkelige over, at der endelig var kommet en ordentlig læge til Bornholm. Så pludselig var der både guldværksted og lægekonsultation på Hammershus.
Dippel bliver også interesseret i det berømte Guldhorn fundet i 1639, og i de små guldgubber, der bliver fundet på Bornholm. Han er overbevist om, at begge dele må komme fra Ægypten som del af en hemmelig undergrunds-religion.
An Alchemist in Chains hedder den internationale udgave af Frederik Stjernfelts bog, som lige er udkommet på forlaget De Gruyter i Berlin. Alkymist i lænker hedder den danske udgave, som kom sidste år på Gyldendal.

Det er en historie om modernitetens fødsel og ytringsfrihedens grænser. Om alkymi, guld og de vises sten.
Her er det sidste afsnit af to om den flittige, kantede og kværulantiske Dippel – en kompromisløs intellektuel, der betalte en høj pris for sine tanker.
Medvirkende: professor, dr.phil. Frederik Stjernfelt.

]]> I 1719 blev mystikeren, lægen og alkymisten Johann Konrad Dippel idømt livsvarigt fængsel og ført til Hammershus på Bornholm. Her satte Frederik 4. ham til at lave guld i fængslet – og øens beboere var lykkelige over, at der endelig var kommet en ordentlig læge til Bornholm. Så pludselig var der både guldværksted og lægekonsultation på Hammershus.
Dippel bliver også interesseret i det berømte Guldhorn fundet i 1639, og i de små guldgubber, der bliver fundet på Bornholm. Han er overbevist om, at begge dele må komme fra Ægypten som del af en hemmelig undergrunds-religion.
An Alchemist in Chains hedder den internationale udgave af Frederik Stjernfelts bog, som lige er udkommet på forlaget De Gruyter i Berlin. Alkymist i lænker hedder den danske udgave, som kom sidste år på Gyldendal.

Det er en historie om modernitetens fødsel og ytringsfrihedens grænser. Om alkymi, guld og de vises sten.
Her er det sidste afsnit af to om den flittige, kantede og kværulantiske Dippel – en kompromisløs intellektuel, der betalte en høj pris for sine tanker.
Medvirkende: professor, dr.phil. Frederik Stjernfelt.

]]> Tore Leifer Buzzsprout-15806860 Fri, 25 Oct 2024 06:00:00 +0200 2092 1 83 full false PORTRÆT #82 Alkymist i lænker 1:2 - De vises sten PORTRÆT #82 Alkymist i lænker 1:2 - De vises sten Bogbrænding på torvet i Altona. I 1719 blev mystikeren og alkymisten Johann Konrad Dippel dømt i en opsigtsvækkende sag i det danske riges næststørste by.
Hans bøger og skrifter blev brændt på bålet, og selv blev han dømt til livsvarigt fængsel og ført til Hammershus på Bornholm.
An Alchemist in Chains hedder den internationale udgave af Frederik Stjernfelts bog, som lige er udkommet på forlaget De Gruyter i Berlin. Alkymist i lænker hedder den danske udgave, som kom sidste år på Gyldendal.

Det er en historie om en stor europæisk intellektuel, der røg uklar med den danske stat og kom i dansk fængsel.
En sag om ærekrænkelse, der blev til en sag om blasfemi.
En historie om modernitetens fødsel og ytringsfrihedens grænser. Om alkymi, guld og de vises sten.
Her er det første afsnit af to om den flittige, kantede og kværulantiske Dippel – en kompromisløs intellektuel, der betalte en høj pris for sine tanker.
Medvirkende: professor, dr.phil. Frederik Stjernfelt.

]]> Bogbrænding på torvet i Altona. I 1719 blev mystikeren og alkymisten Johann Konrad Dippel dømt i en opsigtsvækkende sag i det danske riges næststørste by.
Hans bøger og skrifter blev brændt på bålet, og selv blev han dømt til livsvarigt fængsel og ført til Hammershus på Bornholm.
An Alchemist in Chains hedder den internationale udgave af Frederik Stjernfelts bog, som lige er udkommet på forlaget De Gruyter i Berlin. Alkymist i lænker hedder den danske udgave, som kom sidste år på Gyldendal.

Det er en historie om en stor europæisk intellektuel, der røg uklar med den danske stat og kom i dansk fængsel.
En sag om ærekrænkelse, der blev til en sag om blasfemi.
En historie om modernitetens fødsel og ytringsfrihedens grænser. Om alkymi, guld og de vises sten.
Her er det første afsnit af to om den flittige, kantede og kværulantiske Dippel – en kompromisløs intellektuel, der betalte en høj pris for sine tanker.
Medvirkende: professor, dr.phil. Frederik Stjernfelt.

]]> Buzzsprout-15806712 Fri, 18 Oct 2024 06:00:00 +0200 2012 1 82 full false PORTRÆT #81 Dansk Portrætkunst - ny kæmpebog på 650 sider PORTRÆT #81 Dansk Portrætkunst - ny kæmpebog på 650 sider  "Vi er alle sammen født nøgne. Resten er drag."
Sådan siger - og synger - den amerikanske tv-kendis, skuespiller og sanger RuPaul.
”Jeg civiliserer mig om morgenen”, skriver Kirsten Hammann tilsvarende i et digt. Vi rejser os op. Går på to ben. Tager tøj på. Vi er jo ikke aber.
Vi civiliserer os selv hver eneste morgen. Og iscenesætter os selv.
Vi sætter vores hår, vælger vores tøj med omhu. Tager kostume på – forklæder os som civiliserede mennesker. Viser, hvem vi er – hvem vi gerne vil være – hvordan vi gerne vil ses.
På samme måde er portrættet iscenesættelse. Den ultimative iscenesættelse.
Det er også en meget konfronterende kunstform, hvor vi står ansigt til ansigt med et andet menneske.
En ny, gigantisk bog om DANSK PORTRÆTKUNST er lige udkommet. Den er på 650 sider og vejer 3½ kilo. Den er skrevet af kunsthistorikeren Thyge Christian Fønss-Lundberg, som har kastet kræfter og kærlighed i arbejdet i årevis.
Der er ikke mange, der elsker portrættet højere end han. Det skulle da lige være Frederiksborg, hjemsted for det nationale portrætgalleri.
I denne episode går vi på opdagelse i nogle af Frederiksborgs allerbedste og smukkeste portrætter. 

]]>  "Vi er alle sammen født nøgne. Resten er drag."
Sådan siger - og synger - den amerikanske tv-kendis, skuespiller og sanger RuPaul.
”Jeg civiliserer mig om morgenen”, skriver Kirsten Hammann tilsvarende i et digt. Vi rejser os op. Går på to ben. Tager tøj på. Vi er jo ikke aber.
Vi civiliserer os selv hver eneste morgen. Og iscenesætter os selv.
Vi sætter vores hår, vælger vores tøj med omhu. Tager kostume på – forklæder os som civiliserede mennesker. Viser, hvem vi er – hvem vi gerne vil være – hvordan vi gerne vil ses.
På samme måde er portrættet iscenesættelse. Den ultimative iscenesættelse.
Det er også en meget konfronterende kunstform, hvor vi står ansigt til ansigt med et andet menneske.
En ny, gigantisk bog om DANSK PORTRÆTKUNST er lige udkommet. Den er på 650 sider og vejer 3½ kilo. Den er skrevet af kunsthistorikeren Thyge Christian Fønss-Lundberg, som har kastet kræfter og kærlighed i arbejdet i årevis.
Der er ikke mange, der elsker portrættet højere end han. Det skulle da lige være Frederiksborg, hjemsted for det nationale portrætgalleri.
I denne episode går vi på opdagelse i nogle af Frederiksborgs allerbedste og smukkeste portrætter. 

]]> Buzzsprout-15798971 Fri, 11 Oct 2024 06:00:00 +0200 2449 1 81 full false PORTRÆT #80 Og Nobelprisen går til ... Niels Finsen, Niels Bohr og de andre PORTRÆT #80 Og Nobelprisen går til ... Niels Finsen, Niels Bohr og de andre I næste uge vil hele verdens øjne være rettet mod Stockholm (og mod Oslo, næste fredag). Det er den store NOBEL-UGE, hvor årets Nobelpriser offentliggøres.
Mandag den 7. oktober får vi at vide, hvem der får Nobelprisen i fysiologi eller medicin, tirsdag den 8. oktober offentliggøres fysik, onsdag 9. oktober kemi, torsdag 10. oktober litteratur, fredag 11. oktober fredsprisen. Mandag den 14. oktober desuden den svenske nationalbanks mindepris for Nobel i økonomisk videnskab.

Med hele ti videnskabelige Nobelpriser ligger Danmark højt på den internationale rangliste, og fra lægen Niels Finsen i 1903 til kemikeren Morten Meldal i 2022 går der en lige linje, hvad angår excellent videnskab og samfundsengagement.
De danske prismodtagere har alle markeret sig som formidable forskere med ønsket om at skabe en bedre verden med ny og nyttig viden. Samtidig har de brugt prisen til at sende et klart budskab fra forskningens frontlinje til magthaverne om vigtigheden af offentlig investering i forskning af den højeste kvalitet.
Og ja, så er de alle sammen mænd. Ikke én dansk kvinde har modtaget Nobelprisen på noget som helst felt, heller ikke litteratur. Og da Fredrik Bajer fik fredsprisen i 1908, var det uden sin hustru Matilde, som nok havde fortjent den sammen med ham. 

Kristian Hvidtfelt Nielsen er lektor på Aarhus Universitet i videnskabshistorie og fortæller i denne episode om de danske videnskabelige Nobelpriser med afsæt i Niels Finsen, Niels Bohr og de andre, som vi kan se afspejlet i Frederiksborgs store samling på 3. sal.

]]> I næste uge vil hele verdens øjne være rettet mod Stockholm (og mod Oslo, næste fredag). Det er den store NOBEL-UGE, hvor årets Nobelpriser offentliggøres.
Mandag den 7. oktober får vi at vide, hvem der får Nobelprisen i fysiologi eller medicin, tirsdag den 8. oktober offentliggøres fysik, onsdag 9. oktober kemi, torsdag 10. oktober litteratur, fredag 11. oktober fredsprisen. Mandag den 14. oktober desuden den svenske nationalbanks mindepris for Nobel i økonomisk videnskab.

Med hele ti videnskabelige Nobelpriser ligger Danmark højt på den internationale rangliste, og fra lægen Niels Finsen i 1903 til kemikeren Morten Meldal i 2022 går der en lige linje, hvad angår excellent videnskab og samfundsengagement.
De danske prismodtagere har alle markeret sig som formidable forskere med ønsket om at skabe en bedre verden med ny og nyttig viden. Samtidig har de brugt prisen til at sende et klart budskab fra forskningens frontlinje til magthaverne om vigtigheden af offentlig investering i forskning af den højeste kvalitet.
Og ja, så er de alle sammen mænd. Ikke én dansk kvinde har modtaget Nobelprisen på noget som helst felt, heller ikke litteratur. Og da Fredrik Bajer fik fredsprisen i 1908, var det uden sin hustru Matilde, som nok havde fortjent den sammen med ham. 

Kristian Hvidtfelt Nielsen er lektor på Aarhus Universitet i videnskabshistorie og fortæller i denne episode om de danske videnskabelige Nobelpriser med afsæt i Niels Finsen, Niels Bohr og de andre, som vi kan se afspejlet i Frederiksborgs store samling på 3. sal.

]]> Buzzsprout-15734128 Fri, 04 Oct 2024 06:00:00 +0200 3017 1 80 full false PORTRÆT #79 Frederiksborghesten - kongernes hest PORTRÆT #79 Frederiksborghesten - kongernes hest Hør om Europas fineste heste, om indavl og dødfødte føl, om rytterstatuen på Amalienborg Slotsplads, lidt om Struensee og Caroline Mathilde – og om hesteavlen som en kæmpestor arbejdsplads, der kom til at præge hele Nordsjælland.
Frederiksborg er unikt blandt danske slotte af rigtig mange grunde - bl.a. har vi lagt navn til vores helt egen hesterace, Frederiksborghesten.
Frederik 2. blev konge i 1559 og etablerede omgående kongeligt stutteri ved Esrum Kloster. Det rykkede senere 15 km sydpå til Frederiksborg, og i 1700-tallet blev Frederiksborghesten en af Europas fineste hesteracer.
Frederiksborgeren er Danmarks ældste nationale hesterace og blev fremavlet med forbillede i de ædle og elegante spanske heste. Ud over at være kongernes jagthest blev den også senere udviklet til køre- og trækhest i landbruget. Så sent som 1950 var der stadig 400.000 heste i dansk landbrug!
I denne episode fortæller Anders Kring Mortensen fra Nationalpark Kongernes Nordsjælland og Olene Bergman fra De Kongelige Stalde på Christiansborg om vores helt egen hest: FREDERIKSBORGHESTEN.

Søndag den 29. september afholdes desuden “Kongernes Jagt” på Esrum Kloster. Der er bl.a. jagtridning, hvor næsten 100 ryttere i røde jakker rider gennem Gribskov med 35 spring og forhindringer.

]]> Hør om Europas fineste heste, om indavl og dødfødte føl, om rytterstatuen på Amalienborg Slotsplads, lidt om Struensee og Caroline Mathilde – og om hesteavlen som en kæmpestor arbejdsplads, der kom til at præge hele Nordsjælland.
Frederiksborg er unikt blandt danske slotte af rigtig mange grunde - bl.a. har vi lagt navn til vores helt egen hesterace, Frederiksborghesten.
Frederik 2. blev konge i 1559 og etablerede omgående kongeligt stutteri ved Esrum Kloster. Det rykkede senere 15 km sydpå til Frederiksborg, og i 1700-tallet blev Frederiksborghesten en af Europas fineste hesteracer.
Frederiksborgeren er Danmarks ældste nationale hesterace og blev fremavlet med forbillede i de ædle og elegante spanske heste. Ud over at være kongernes jagthest blev den også senere udviklet til køre- og trækhest i landbruget. Så sent som 1950 var der stadig 400.000 heste i dansk landbrug!
I denne episode fortæller Anders Kring Mortensen fra Nationalpark Kongernes Nordsjælland og Olene Bergman fra De Kongelige Stalde på Christiansborg om vores helt egen hest: FREDERIKSBORGHESTEN.

Søndag den 29. september afholdes desuden “Kongernes Jagt” på Esrum Kloster. Der er bl.a. jagtridning, hvor næsten 100 ryttere i røde jakker rider gennem Gribskov med 35 spring og forhindringer.

]]> Buzzsprout-15733634 Fri, 27 Sep 2024 06:00:00 +0200 2432 1 79 full false PORTRÆT #78 Det nyeste portræt i samlingen: Pia Kjærsgaard PORTRÆT #78 Det nyeste portræt i samlingen: Pia Kjærsgaard Vi besøger maleren Jonas Barlyng i hans atelier den dag, hvor han skal lægge de allersidste strøg på Pia Kjærsgaards portræt – nemlig halssmykket, den lille marguerit, som har manglet indtil nu. Maler og model fortæller om arbejdet og den gensidige tillid, og Pia Kjærsgaard om, hvordan hun gerne vil huskes.
Pia Kjærsgaard har været medlem af Folketinget i 40 år. Hun er partistifter og var i mange år partiformand. Hun var den første kvinde, der blev formand for Folketinget, og er uden konkurrence det nuværende medlem, der har siddet i tinget længst.
Få har præget dansk politik så gennemgribende i de sidste to årtier, som hun har.
Pia Kjærsgaard indgår nu i portrætsamlingen på Frederiksborg.
Maleren Jonas Barlyng har portrætteret hende i olie på lærred, og maleriet hænger nu på museets 3. sal, der fortæller om landets historie og udvikling fra år 1900 til i dag.

]]> Vi besøger maleren Jonas Barlyng i hans atelier den dag, hvor han skal lægge de allersidste strøg på Pia Kjærsgaards portræt – nemlig halssmykket, den lille marguerit, som har manglet indtil nu. Maler og model fortæller om arbejdet og den gensidige tillid, og Pia Kjærsgaard om, hvordan hun gerne vil huskes.
Pia Kjærsgaard har været medlem af Folketinget i 40 år. Hun er partistifter og var i mange år partiformand. Hun var den første kvinde, der blev formand for Folketinget, og er uden konkurrence det nuværende medlem, der har siddet i tinget længst.
Få har præget dansk politik så gennemgribende i de sidste to årtier, som hun har.
Pia Kjærsgaard indgår nu i portrætsamlingen på Frederiksborg.
Maleren Jonas Barlyng har portrætteret hende i olie på lærred, og maleriet hænger nu på museets 3. sal, der fortæller om landets historie og udvikling fra år 1900 til i dag.

]]> Buzzsprout-15706255 Fri, 20 Sep 2024 06:00:00 +0200 2389 1 78 full false PORTRÆT #77 Weyse - komponist mellem Oplysning og Guldalder PORTRÆT #77 Weyse - komponist mellem Oplysning og Guldalder Denne uges episode handler om komponisten C.E.F. Weyse. Et menneske i Danmark på tærsklen mellem 1700- og 1800-tallet. En kunstner, der skulle navigere under enevælden. En holstener, der kom til København fra Altona og blev del af et kosmopolitisk musikmiljø. Det danske svar på wienerklassikken – en ”københavnerklassik”.
Og komponisten bag Ingemanns elskede morgen- og aftensange.
Christoph Ernst Friedrich Weyse blev født i 1774; han fylder altså 250 i år og bliver fejret med koncerter og en ny biografi. Han døde i 1842, syv år før Danmark fik sin frie grundlov.
”Musiker under enevælden” er undertitlen på Jens Hesselagers helt nye biografi om Weyse.
Jens Hesselager er lektor i musikvidenskab ved Københavns Universitet og er ugens gæst i vores podcast PORTRÆT. Vært er portrætsamlingens redaktør Tore Leifer. 

]]> Denne uges episode handler om komponisten C.E.F. Weyse. Et menneske i Danmark på tærsklen mellem 1700- og 1800-tallet. En kunstner, der skulle navigere under enevælden. En holstener, der kom til København fra Altona og blev del af et kosmopolitisk musikmiljø. Det danske svar på wienerklassikken – en ”københavnerklassik”.
Og komponisten bag Ingemanns elskede morgen- og aftensange.
Christoph Ernst Friedrich Weyse blev født i 1774; han fylder altså 250 i år og bliver fejret med koncerter og en ny biografi. Han døde i 1842, syv år før Danmark fik sin frie grundlov.
”Musiker under enevælden” er undertitlen på Jens Hesselagers helt nye biografi om Weyse.
Jens Hesselager er lektor i musikvidenskab ved Københavns Universitet og er ugens gæst i vores podcast PORTRÆT. Vært er portrætsamlingens redaktør Tore Leifer. 

]]> Buzzsprout-15667595 Fri, 13 Sep 2024 06:00:00 +0200 2554 1 77 full false PORTRÆT #76 Golden Days - arbejde, identitet og Guldalder PORTRÆT #76 Golden Days - arbejde, identitet og Guldalder Golden Days-festivalen, som åbner i dag, handler i år om ARBEJDE.
Vi arbejder for at leve – men nogen lever også for at arbejde. Arbejde er en del af vores identitet, vores selvfortælling og selvforståelse.
Sådan var det også i Guldalderen, hvor borgerskabets mænd og kvinder arbejdede sig fremad og opad – og lod sig male af portrætmesteren C.A. Jensen.
Udstillingen på Frederiksborg varer et par uger endnu – og vi er del af Golden Days-festivalen med en talk her på slottet på søndag og en såkaldt ”udforsk” – en særlig omvisning – søndagen efter.
I dagens episode går portrætsamlingens redaktør Tore Leifer på arbejde i C.A. Jensen-udstillingen sammen med Frederiksborgs forskningschef Lone Kølle Martinsen.

]]> Golden Days-festivalen, som åbner i dag, handler i år om ARBEJDE.
Vi arbejder for at leve – men nogen lever også for at arbejde. Arbejde er en del af vores identitet, vores selvfortælling og selvforståelse.
Sådan var det også i Guldalderen, hvor borgerskabets mænd og kvinder arbejdede sig fremad og opad – og lod sig male af portrætmesteren C.A. Jensen.
Udstillingen på Frederiksborg varer et par uger endnu – og vi er del af Golden Days-festivalen med en talk her på slottet på søndag og en såkaldt ”udforsk” – en særlig omvisning – søndagen efter.
I dagens episode går portrætsamlingens redaktør Tore Leifer på arbejde i C.A. Jensen-udstillingen sammen med Frederiksborgs forskningschef Lone Kølle Martinsen.

]]> Buzzsprout-15656017 Fri, 06 Sep 2024 06:00:00 +0200 2342 1 76 full false PORTRÆT #75 Nye øjne på det 20. århundrede PORTRÆT #75 Nye øjne på det 20. århundrede Så er vi nået til podcast-episode nr. 75!
Den handler om vores samling fra år 1900 til i dag.
Vi har nemlig kastet nye øjne på vores samling af den nyere kunst og justeret vores ophængning af værker på 3. sal. Med justeringen giver vi på 3. sal et mere dynamisk og nuanceret indblik i de nyere Danmarkshistorier.
71 værker, hvoraf størstedelen aldrig har været udstillet, er hentet på museets magasiner. Seks værker er helt nye i samlingen. Dem har vi erhvervet frem mod justeringen.
Redaktør Tore Leifer har været med til at forme den nye 3. sal og dykker i denne episode ned i nogle af de nye værker og tanker sammen med museets samlings- og udstillingschef Mette Houlberg Rung.
Justeringen rummer blandt andet en øget repræsentation af kvindelige kunstnere og kvindelige portrætterede, og som det allernyeste Niels Pugholms ’Coronakrukker’ (omtalt i episode 66), som er med til at fortælle om den allernyeste Danmarks- og verdenshistorie.
Men der hænger stadig de kendte og elskede mesterværker af bl.a. P.S. Krøyer, Michael Ancher og Anna Ancher. 

]]> Så er vi nået til podcast-episode nr. 75!
Den handler om vores samling fra år 1900 til i dag.
Vi har nemlig kastet nye øjne på vores samling af den nyere kunst og justeret vores ophængning af værker på 3. sal. Med justeringen giver vi på 3. sal et mere dynamisk og nuanceret indblik i de nyere Danmarkshistorier.
71 værker, hvoraf størstedelen aldrig har været udstillet, er hentet på museets magasiner. Seks værker er helt nye i samlingen. Dem har vi erhvervet frem mod justeringen.
Redaktør Tore Leifer har været med til at forme den nye 3. sal og dykker i denne episode ned i nogle af de nye værker og tanker sammen med museets samlings- og udstillingschef Mette Houlberg Rung.
Justeringen rummer blandt andet en øget repræsentation af kvindelige kunstnere og kvindelige portrætterede, og som det allernyeste Niels Pugholms ’Coronakrukker’ (omtalt i episode 66), som er med til at fortælle om den allernyeste Danmarks- og verdenshistorie.
Men der hænger stadig de kendte og elskede mesterværker af bl.a. P.S. Krøyer, Michael Ancher og Anna Ancher. 

]]> Buzzsprout-15576089 Fri, 30 Aug 2024 06:00:00 +0200 2514 1 75 full false PORTRÆT #74 Et museum om mennesker - for mennesker PORTRÆT #74 Et museum om mennesker - for mennesker “About people, for people” lyder det nye motto for National Portrait Gallery. Et museum om mennesker for mennesker.
National Portrait Gallery i London åbnede i 1856 som det første museum i verden, der var helliget portrætter. Det er stadig verdens vel nok fineste portrætgalleri, alle portrætgalleriers moder – og på den måde søstermuseum til os på Frederiksborg.
National Portrait Gallery (eller bare NPG) genåbnede sidste sommer efter tre års ombygning og omhængning, hvor museet var helt lukket. Det kostede 41 millioner pund – mere end 360 millioner kroner.
Det var også anledning til at tænke over spørgsmål som: Hvad er et (godt) portræt? Hvem er det, der hænger på vores vægge? Hvad er det for nogle historier, vi fortæller om vores land og de mennesker, der har skabt det? Hvem er det, vi viser det hele for – hvordan kan publikum bruge det, vi gør?
Det er spørgsmål, ethvert nationalhistorisk museum og portrætgalleri må stille sig – også Frederiksborg.
Frederiksborgs portrætredaktør Tore Leifer besøgte tidligere på året to af vores kolleger på National Portrait Gallery, nemlig Dr Sarah Moulden, Senior Curator of 19th-Century Collections og Dr Charlotte Bolland, Senior Curator of Research and 16th-Century Collections.

]]> “About people, for people” lyder det nye motto for National Portrait Gallery. Et museum om mennesker for mennesker.
National Portrait Gallery i London åbnede i 1856 som det første museum i verden, der var helliget portrætter. Det er stadig verdens vel nok fineste portrætgalleri, alle portrætgalleriers moder – og på den måde søstermuseum til os på Frederiksborg.
National Portrait Gallery (eller bare NPG) genåbnede sidste sommer efter tre års ombygning og omhængning, hvor museet var helt lukket. Det kostede 41 millioner pund – mere end 360 millioner kroner.
Det var også anledning til at tænke over spørgsmål som: Hvad er et (godt) portræt? Hvem er det, der hænger på vores vægge? Hvad er det for nogle historier, vi fortæller om vores land og de mennesker, der har skabt det? Hvem er det, vi viser det hele for – hvordan kan publikum bruge det, vi gør?
Det er spørgsmål, ethvert nationalhistorisk museum og portrætgalleri må stille sig – også Frederiksborg.
Frederiksborgs portrætredaktør Tore Leifer besøgte tidligere på året to af vores kolleger på National Portrait Gallery, nemlig Dr Sarah Moulden, Senior Curator of 19th-Century Collections og Dr Charlotte Bolland, Senior Curator of Research and 16th-Century Collections.

]]> Buzzsprout-15519012 Fri, 23 Aug 2024 06:00:00 +0200 1727 1 74 full false PORTRÆT #73 Kai Nielsen - folkelig, fornøjelig og fornyende PORTRÆT #73 Kai Nielsen - folkelig, fornøjelig og fornyende “Født af hverdagen” kalder Glyptoteket og Faaborg Museum deres fælles store Kai Nielsen-udstilling, som kan ses til begyndelsen af januar 2025.
På den nyophængte 3. sal på Frederiksborg har vi et skønt portræt af den populære billedhugger, ung og nysgerrig og med en stor, gul påskelilje i knaphullet. Det er den norske maler Arne Lofthus, der har portrætteret ham i 1915 – i så usædvanlige materialer som fresko og gips. Det er, som om maleren møder billedhuggeren i et materiale fælles for dem, nemlig mineraler – i stedet for det normale olie på lærred.
Vi har besøgt vores søstermuseum Ny Carlsberg Glyptotek for at høre mere om Kai Nielsen, som blandt meget andet har udsmykket Blågårds Plads i København, skabt Aarhuspigen (1920) i Rådhusparken, Aarhus og Vandmoderen (1919-20) på Glyptoteket. En stor fornyer, som satte et betydeligt aftryk på dansk skulpturkunst. Hans værker karakteriseres typisk af store, nøgne menneskekroppe, der svinger og vrider om sig selv. I hans samtid vakte skulpturerne ofte stor opmærksomhed og forargelse, f.eks. Ymerbrønden (1912-13) på torvet i Faaborg.
Samtidig kom hans kunst ud i mange danske hjem, nemlig de små figurer og statuetter, han formgav for Bing & Grøndahl, Kähler og Dansk Kunsthandel.
Medvirkende i denne uge er de to museumsinspektører, som er kuratorer på den store, fælles udstilling: Sofie Olesdatter Bastiansen fra Faaborg Museum og Anna Manly fra Ny Carlsberg Glyptotek.

]]> “Født af hverdagen” kalder Glyptoteket og Faaborg Museum deres fælles store Kai Nielsen-udstilling, som kan ses til begyndelsen af januar 2025.
På den nyophængte 3. sal på Frederiksborg har vi et skønt portræt af den populære billedhugger, ung og nysgerrig og med en stor, gul påskelilje i knaphullet. Det er den norske maler Arne Lofthus, der har portrætteret ham i 1915 – i så usædvanlige materialer som fresko og gips. Det er, som om maleren møder billedhuggeren i et materiale fælles for dem, nemlig mineraler – i stedet for det normale olie på lærred.
Vi har besøgt vores søstermuseum Ny Carlsberg Glyptotek for at høre mere om Kai Nielsen, som blandt meget andet har udsmykket Blågårds Plads i København, skabt Aarhuspigen (1920) i Rådhusparken, Aarhus og Vandmoderen (1919-20) på Glyptoteket. En stor fornyer, som satte et betydeligt aftryk på dansk skulpturkunst. Hans værker karakteriseres typisk af store, nøgne menneskekroppe, der svinger og vrider om sig selv. I hans samtid vakte skulpturerne ofte stor opmærksomhed og forargelse, f.eks. Ymerbrønden (1912-13) på torvet i Faaborg.
Samtidig kom hans kunst ud i mange danske hjem, nemlig de små figurer og statuetter, han formgav for Bing & Grøndahl, Kähler og Dansk Kunsthandel.
Medvirkende i denne uge er de to museumsinspektører, som er kuratorer på den store, fælles udstilling: Sofie Olesdatter Bastiansen fra Faaborg Museum og Anna Manly fra Ny Carlsberg Glyptotek.

]]> Buzzsprout-15507101 Fri, 16 Aug 2024 07:00:00 +0200 2698 1 73 full false PORTRÆT #72 Augustenborgs skatte blev reddet af Frederiksborg PORTRÆT #72 Augustenborgs skatte blev reddet af Frederiksborg Et af de største danske museumskøb nogensinde! I de første år af 1930'erne købte Frederiksborg en meget stor samling af malerier, møbler og sølvtøj fra hertugerne af Augustenborg. De var uønskede i Danmark efter krigene i 1848 og 1864, flyttede til Schlesien i det nuværende Polen, og da den sidste hertug døde i 1931, gik Frederiksborg på indkøb!
Ellers ville kunstskattene være gået op i flammer sammen med godset i de afgørende kampe mellem den sovjetiske og tyske hær i februar 1945.
Kom med på opdagelse på Frederiksborg i stue 36, 41, 42, 48 og 52 på anden sal efter pragtstykkerne fra Augustenborg - med silke, sølv, elfenben og skildpaddeskjold.
Medvirkende: Carsten Porskrog Rasmussen, enhedsleder for historie på Museum Sønderjylland. 

]]> Et af de største danske museumskøb nogensinde! I de første år af 1930'erne købte Frederiksborg en meget stor samling af malerier, møbler og sølvtøj fra hertugerne af Augustenborg. De var uønskede i Danmark efter krigene i 1848 og 1864, flyttede til Schlesien i det nuværende Polen, og da den sidste hertug døde i 1931, gik Frederiksborg på indkøb!
Ellers ville kunstskattene være gået op i flammer sammen med godset i de afgørende kampe mellem den sovjetiske og tyske hær i februar 1945.
Kom med på opdagelse på Frederiksborg i stue 36, 41, 42, 48 og 52 på anden sal efter pragtstykkerne fra Augustenborg - med silke, sølv, elfenben og skildpaddeskjold.
Medvirkende: Carsten Porskrog Rasmussen, enhedsleder for historie på Museum Sønderjylland. 

]]> Buzzsprout-15493164 Fri, 09 Aug 2024 06:00:00 +0200 2197 1 72 full false PORTRÆT #71 Venus fra Haderslev - Catharina Jensen, malerhustru og netværkskvinde PORTRÆT #71 Venus fra Haderslev - Catharina Jensen, malerhustru og netværkskvinde "Fru Jensen" eller "Kunstnerens hustru". Sådan er hun blevet kendt, Catharina Lorentzen, gift med portrætmaleren C.A. Jensen. Ingen forskere har endnu set hende i egen ret, som kvinde, som menneske, som aktør i tidens kunst- og åndsliv.
Frederiksborgs forskningschef Lone Kølle Martinsen har skrevet om hende i den bog, der er kommet i forbindelse med sommerens store udstilling. Kapitlet hedder Venus fra Haderslev og fortæller om Catharina ud fra mandens portrætter af hende. Både som ikonografisk figur, en "Venus" nærmest hentet ud af 1500- og 1600-tallets italienske malerkunst. Og som kvinde og menneske, et menneske af kød og blod, der stod last og brast med sin uheldige ægtemand.

Udstillingen Elsket og udskældt - portrætmesteren C.A. Jensen kan ses på Frederiksborg til den 22. september.

]]> "Fru Jensen" eller "Kunstnerens hustru". Sådan er hun blevet kendt, Catharina Lorentzen, gift med portrætmaleren C.A. Jensen. Ingen forskere har endnu set hende i egen ret, som kvinde, som menneske, som aktør i tidens kunst- og åndsliv.
Frederiksborgs forskningschef Lone Kølle Martinsen har skrevet om hende i den bog, der er kommet i forbindelse med sommerens store udstilling. Kapitlet hedder Venus fra Haderslev og fortæller om Catharina ud fra mandens portrætter af hende. Både som ikonografisk figur, en "Venus" nærmest hentet ud af 1500- og 1600-tallets italienske malerkunst. Og som kvinde og menneske, et menneske af kød og blod, der stod last og brast med sin uheldige ægtemand.

Udstillingen Elsket og udskældt - portrætmesteren C.A. Jensen kan ses på Frederiksborg til den 22. september.

]]> Buzzsprout-15282256 Fri, 02 Aug 2024 06:00:00 +0200 1901 1 71 full false PORTRÆT #70 Årets historiske bog - den rigtige historie om Frederik 5. PORTRÆT #70 Årets historiske bog - den rigtige historie om Frederik 5. Da Årets Historiske Bog blev kåret på Historiske Dage tidligere på året, blev det Søren Mentz’ biografi om Frederik 5., der vandt. Frederik 5. – den elskværdige europæer.
Den gængse historie om Frederik 5. er, at han var en alkoholiseret sexgalning, der ikke egnede sig til regeringsførelsen. Men den britiske diplomat Walter Titleys indberetninger viser os en anden konge. Et elskværdigt menneske, en charmerende konge, der var populær i den brede befolkning.
Denne episode er en redigeret reprise, der ser tilbage på årets bedste historiske bog.

Frederik 5. var konge 1746-66 i en tid præget af store forandringer, både økonomisk, socialt og identitetsmæssigt, men hans regeringstid var faktisk den mest stabile periode i enevældens historie.
Frederik 5. var også europæer. Han så ud over Danmarks grænser og lod sig inspirere af en europæisk samtid præget af sanselighed, nydelse – og oplysning.
Medvirkende: Søren Mentz, historiker, ph.d., leder af Museum Amager og forfatter til biografien Frederik 5. – den elskværdige europæer.

]]> Da Årets Historiske Bog blev kåret på Historiske Dage tidligere på året, blev det Søren Mentz’ biografi om Frederik 5., der vandt. Frederik 5. – den elskværdige europæer.
Den gængse historie om Frederik 5. er, at han var en alkoholiseret sexgalning, der ikke egnede sig til regeringsførelsen. Men den britiske diplomat Walter Titleys indberetninger viser os en anden konge. Et elskværdigt menneske, en charmerende konge, der var populær i den brede befolkning.
Denne episode er en redigeret reprise, der ser tilbage på årets bedste historiske bog.

Frederik 5. var konge 1746-66 i en tid præget af store forandringer, både økonomisk, socialt og identitetsmæssigt, men hans regeringstid var faktisk den mest stabile periode i enevældens historie.
Frederik 5. var også europæer. Han så ud over Danmarks grænser og lod sig inspirere af en europæisk samtid præget af sanselighed, nydelse – og oplysning.
Medvirkende: Søren Mentz, historiker, ph.d., leder af Museum Amager og forfatter til biografien Frederik 5. – den elskværdige europæer.

]]> Buzzsprout-15282216 Fri, 26 Jul 2024 06:00:00 +0200 2536 1 70 full false PORTRÆT #69 Oline Bruun - et kvindeliv i Guldalderens Danmark PORTRÆT #69 Oline Bruun - et kvindeliv i Guldalderens Danmark Et af de smukke portrætter i vores udstilling Elsket og udskældt – portrætmesteren C.A. Jensen viser Oline Cecilie Bruun, født Plum.
Hun var født i 1797 – det år, Frihedsstøtten stod færdig. Det år, Polen blev delt. Det år, Napoleon vandt ved Rívoli i Norditalien og erobrede Venedig.
Hun blev enke som 29-årig og stod tilbage med ansvaret for to små børn – endnu et barn var allerede død som spæd.
Hun var en kvinde i Guldalderens Danmark. Ikke bare en anonym skæbne – men en levende kvinde af kød og blod, med drømme, håb og tanker, som vi kan læse om i hendes breve. Og så var hun også begavet med økonomisk sans og forretningstalent.

Oline Bruun levede 1797-1875. Hendes efterkommer er Gerd Sinding, cand.jur. og byretsdommer på Frederiksberg.
Oline bror er nemlig Gerd Sindings tipoldefar, Niels Munk Plum. Og det er Gerd Sinding, der har udlånt portrættet af Oline til vores store C.A. Jensen-udstilling.

]]> Et af de smukke portrætter i vores udstilling Elsket og udskældt – portrætmesteren C.A. Jensen viser Oline Cecilie Bruun, født Plum.
Hun var født i 1797 – det år, Frihedsstøtten stod færdig. Det år, Polen blev delt. Det år, Napoleon vandt ved Rívoli i Norditalien og erobrede Venedig.
Hun blev enke som 29-årig og stod tilbage med ansvaret for to små børn – endnu et barn var allerede død som spæd.
Hun var en kvinde i Guldalderens Danmark. Ikke bare en anonym skæbne – men en levende kvinde af kød og blod, med drømme, håb og tanker, som vi kan læse om i hendes breve. Og så var hun også begavet med økonomisk sans og forretningstalent.

Oline Bruun levede 1797-1875. Hendes efterkommer er Gerd Sinding, cand.jur. og byretsdommer på Frederiksberg.
Oline bror er nemlig Gerd Sindings tipoldefar, Niels Munk Plum. Og det er Gerd Sinding, der har udlånt portrættet af Oline til vores store C.A. Jensen-udstilling.

]]> Buzzsprout-15276604 Fri, 19 Jul 2024 06:00:00 +0200 2041 1 69 full false PORTRÆT #68 Pragtrum: Audienssalen PORTRÆT #68 Pragtrum: Audienssalen Frederiksborg er både slot, museum og park, portrætter, malerier og pragtrum.
Pragtrum som kirken og riddersalen.
Det smukkeste rum på slottet – og et af de smukkeste i hele Danmark – er efter min mening Audienssalen.
Christian 5.s univers af stuk og malerier, lys og harmoni – 1680’erne lyslevende for vores øjne.

Når man går gennem løngangen over Slotssøen til Audienssalen, er det nærmest, som om man går ind i en anden tid. Takket være en lille brand i 1665 blev Christian 4.s oprindelige sal ødelagt. Derfor blev Audienssalen nyindrettet under Christian 5. i 1680’erne – og da den ikke blev ramt af den store brand i 1859, står Audienssalen nu fuldstændig, som da den blev skabt.

Det er et år siden, vi udgav en podcast om Audienssalen, og derfor er det også tid til en reprise. 
En inspiration til at komme herop og se et af Danmarks smukkeste rum.

]]> Frederiksborg er både slot, museum og park, portrætter, malerier og pragtrum.
Pragtrum som kirken og riddersalen.
Det smukkeste rum på slottet – og et af de smukkeste i hele Danmark – er efter min mening Audienssalen.
Christian 5.s univers af stuk og malerier, lys og harmoni – 1680’erne lyslevende for vores øjne.

Når man går gennem løngangen over Slotssøen til Audienssalen, er det nærmest, som om man går ind i en anden tid. Takket være en lille brand i 1665 blev Christian 4.s oprindelige sal ødelagt. Derfor blev Audienssalen nyindrettet under Christian 5. i 1680’erne – og da den ikke blev ramt af den store brand i 1859, står Audienssalen nu fuldstændig, som da den blev skabt.

Det er et år siden, vi udgav en podcast om Audienssalen, og derfor er det også tid til en reprise. 
En inspiration til at komme herop og se et af Danmarks smukkeste rum.

]]> Buzzsprout-15269224 Fri, 12 Jul 2024 06:00:00 +0200 2293 1 68 full false PORTRÆT #67 Hvad mennesker gør af kærlighed, skal de have lov til PORTRÆT #67 Hvad mennesker gør af kærlighed, skal de have lov til ”Kvindelig – i jeres betydning – vil vi ikke være. Vi vil være MENNESKER ligesom I”.
Det var Karen Aabyes salut til mændene.
Her i sommer venter en ny oplevelse af 3. sal på Frederiksborg. Tiden fra år 1900 til i dag. En del nye værker er kommet op fra magasinerne, andre er helt nyindkøbte – og blandt de allerede kendte værker på 3. sal er der nogle, der får ny opmærksomhed.
KAREN AABYE (1904-82) var en af Danmarks mest populære forfattere, korrespondent i London og Paris, rejsereporter fra hele verden med eget flyvercertifikat – i en tid, hvor hver anden kvinde var hjemmegående – men ikke Karen Aabye.
Gestapo sprængte hendes hus i luften – men det lod hun sig heller ikke stoppe af.
Selv sagde Karen Aabye: ”Jeg synes ikke, jeg selv JAGER efter begivenhederne – men jeg lukker mig aldrig til for dem – og det er måske det, det drejer sig om.”

Karen Aabyes bestseller-romaner handlede også om at ”have ret til at leve sit liv, som man lyster” – også seksuelt. ”Hvad mennesker gør af kærlighed, det skal de ha lov til,” siger en klog far i en af romanerne til sin datter.
Men sit eget privatliv fortalte hun aldrig om offentligt.

På 3. sal har vi Marie Hjulers buste af Karen Aabye fra 1963. Den ser vi på sammen med Sara Alfort, litteraturhistoriker og forfatter til bøgerne ”Damer der var for meget” og ”Damer der fik nok”.

]]> ”Kvindelig – i jeres betydning – vil vi ikke være. Vi vil være MENNESKER ligesom I”.
Det var Karen Aabyes salut til mændene.
Her i sommer venter en ny oplevelse af 3. sal på Frederiksborg. Tiden fra år 1900 til i dag. En del nye værker er kommet op fra magasinerne, andre er helt nyindkøbte – og blandt de allerede kendte værker på 3. sal er der nogle, der får ny opmærksomhed.
KAREN AABYE (1904-82) var en af Danmarks mest populære forfattere, korrespondent i London og Paris, rejsereporter fra hele verden med eget flyvercertifikat – i en tid, hvor hver anden kvinde var hjemmegående – men ikke Karen Aabye.
Gestapo sprængte hendes hus i luften – men det lod hun sig heller ikke stoppe af.
Selv sagde Karen Aabye: ”Jeg synes ikke, jeg selv JAGER efter begivenhederne – men jeg lukker mig aldrig til for dem – og det er måske det, det drejer sig om.”

Karen Aabyes bestseller-romaner handlede også om at ”have ret til at leve sit liv, som man lyster” – også seksuelt. ”Hvad mennesker gør af kærlighed, det skal de ha lov til,” siger en klog far i en af romanerne til sin datter.
Men sit eget privatliv fortalte hun aldrig om offentligt.

På 3. sal har vi Marie Hjulers buste af Karen Aabye fra 1963. Den ser vi på sammen med Sara Alfort, litteraturhistoriker og forfatter til bøgerne ”Damer der var for meget” og ”Damer der fik nok”.

]]> Buzzsprout-15250276 Fri, 05 Jul 2024 06:00:00 +0200 1794 1 67 full false PORTRÆT #66 Corona på krukke - vor tids historiemaleri PORTRÆT #66 Corona på krukke - vor tids historiemaleri 26. juni slår vi dørene op for en ny oplevelse af 3. sal med den moderne samling på Frederiksborg. En del værker er kommet ned og hvile i ro og mørke på magasinerne, en del værker er kommet op fra magasinerne – og seks værker er nyindkøbte til vores samling. Blandt dem Niels Pugholms Coronakrukker (2020-22).
Med sine Coronakrukker har Niels Pugholm skabt en slags moderne historiemaleri. På de fire krukker, Frederiksborg har erhvervet til samlingen, ser vi fire scener, som vi alle husker, fra da pandemien ramte.
De utallige pressemøder. Næsepodning. Vaccinen, da den endelig kom. Og en sengeliggende, syg pige – et motiv, der var populært i nordisk kunst omkring 1880-1900 hos bl.a. Edvard Munch og Michael Ancher.
Niels Pugholm har i mange forskellige medier og materialer undersøgt fortællingen som fænomen. Netop derfor er han i familie med de andre historiefortællere her på Frederiksborg: fra Peter Carlsen til Laurits Tuxen og Otto Bache.

]]> 26. juni slår vi dørene op for en ny oplevelse af 3. sal med den moderne samling på Frederiksborg. En del værker er kommet ned og hvile i ro og mørke på magasinerne, en del værker er kommet op fra magasinerne – og seks værker er nyindkøbte til vores samling. Blandt dem Niels Pugholms Coronakrukker (2020-22).
Med sine Coronakrukker har Niels Pugholm skabt en slags moderne historiemaleri. På de fire krukker, Frederiksborg har erhvervet til samlingen, ser vi fire scener, som vi alle husker, fra da pandemien ramte.
De utallige pressemøder. Næsepodning. Vaccinen, da den endelig kom. Og en sengeliggende, syg pige – et motiv, der var populært i nordisk kunst omkring 1880-1900 hos bl.a. Edvard Munch og Michael Ancher.
Niels Pugholm har i mange forskellige medier og materialer undersøgt fortællingen som fænomen. Netop derfor er han i familie med de andre historiefortællere her på Frederiksborg: fra Peter Carlsen til Laurits Tuxen og Otto Bache.

]]> Buzzsprout-15242947 Fri, 28 Jun 2024 06:00:00 +0200 2224 1 66 full false PORTRÆT #65 Birgitte Gøye - 1500-tallets koncernchef PORTRÆT #65 Birgitte Gøye - 1500-tallets koncernchef Birgitte Gøye (1511-1574) havde ejendomme i hele Danmark og et netværk i magteliten i hele Norden. I rollen som lensmand var hun som en stærk, kvindelig koncernchef.
Og så var hun et dybt religiøst menneske i en voldsom brydningstid, hvor det gamle samfund gik under i borgerkrig og et nyt skulle opbygges.
Det er 500 år siden, men det ligner måske de store brydninger i dag. Alle værdier var til forhandling. Og så måtte hun spørge sig selv: Hvordan er man et godt menneske? Hvordan udøver man magt på en ordentlig måde?
Hvem var hun? Hvad var det for et verdensbillede, hun havde? Og hvad var det for en verden, hun levede i?
Frederiksborg og Herlufsholm skyldes også Birgitte Gøye. Det var hende, der havde arvet godset Hillerødsholm, som Frederik 2. overtog i 1560. Og det var hende, der sammen med sin mand Herluf Trolle grundlagde eliteskolen Herlufsholm – som hun selv drev videre, da manden kort efter døde i krig.
Historikeren Grethe Jacobsen har i en menneskealder forsket i kvindernes historie i 1400- og 1500-tallet.  Nu har hun - på opdrag fra Birgitte Gøye Selskabet - udgivet den første biografi nogensinde om Birgitte Gøye. 
I stue 26 på Frederiksborg hænger det eneste samtidige portræt af Birgitte Gøye. Det er malet, da hun var 39 år gammel. Overdådigt klædt i sort fløjl, perler og guld, strudsefjer og en formue i guldkæder om halsen.

]]> Birgitte Gøye (1511-1574) havde ejendomme i hele Danmark og et netværk i magteliten i hele Norden. I rollen som lensmand var hun som en stærk, kvindelig koncernchef.
Og så var hun et dybt religiøst menneske i en voldsom brydningstid, hvor det gamle samfund gik under i borgerkrig og et nyt skulle opbygges.
Det er 500 år siden, men det ligner måske de store brydninger i dag. Alle værdier var til forhandling. Og så måtte hun spørge sig selv: Hvordan er man et godt menneske? Hvordan udøver man magt på en ordentlig måde?
Hvem var hun? Hvad var det for et verdensbillede, hun havde? Og hvad var det for en verden, hun levede i?
Frederiksborg og Herlufsholm skyldes også Birgitte Gøye. Det var hende, der havde arvet godset Hillerødsholm, som Frederik 2. overtog i 1560. Og det var hende, der sammen med sin mand Herluf Trolle grundlagde eliteskolen Herlufsholm – som hun selv drev videre, da manden kort efter døde i krig.
Historikeren Grethe Jacobsen har i en menneskealder forsket i kvindernes historie i 1400- og 1500-tallet.  Nu har hun - på opdrag fra Birgitte Gøye Selskabet - udgivet den første biografi nogensinde om Birgitte Gøye. 
I stue 26 på Frederiksborg hænger det eneste samtidige portræt af Birgitte Gøye. Det er malet, da hun var 39 år gammel. Overdådigt klædt i sort fløjl, perler og guld, strudsefjer og en formue i guldkæder om halsen.

]]> Buzzsprout-15182576 Fri, 21 Jun 2024 06:00:00 +0200 2460 1 65 full false PORTRÆT #64 Vilde vikinger - Danmarks Bayeux-tapet PORTRÆT #64 Vilde vikinger - Danmarks Bayeux-tapet Et dansk Bayeux-tapet. Sådan et må vi have!
Da Nationalhistorisk Museum blev oprettet på Frederiksborg i 1878, ville brygger Jacobsen have en frise, der kunne fortælle om danskernes erobring af England omkring år 1000.
Maleren Lorenz Frølich var en mester til at fortælle. Han havde illustreret H.C. Andersens eventyr, tegnet de nordiske guder og selv lavet en masse billedbøger. På Frederiksborg lavede han også det skønne loftsmaleri af Gefion, der pløjer Sjælland ud af Sverige.
Frølich var selv i Normandiet i 1868, hvor han så Bayeux-tapetet med egne øjne. Det skildrer normannernes erobring af England i 1066. Men vi danskere havde jo også været der! “Engang du herre var i hele Norden, bød over England…”
Museet indkøbte også en fin farvelagt kopi af Bayeux-tapetet, som blev hængt op i Prinsessefløjens stueetage sammen med Frølichs 37 meter lange frise, som var færdig i 1886. Lige siden har den hængt på samme sted. Mange besøgende går lige forbi den uden at ænse den – men faktisk er det et af museets absolutte hovedværker.
Her fortæller historikeren Anders Lundt Hansen – forfatter til Danmark – de første 1000 år – om frise og virkelighed. Om hvad der egentlig skete, og om nationalromantikkens billede af de stærke danske vikinger. 

]]> Et dansk Bayeux-tapet. Sådan et må vi have!
Da Nationalhistorisk Museum blev oprettet på Frederiksborg i 1878, ville brygger Jacobsen have en frise, der kunne fortælle om danskernes erobring af England omkring år 1000.
Maleren Lorenz Frølich var en mester til at fortælle. Han havde illustreret H.C. Andersens eventyr, tegnet de nordiske guder og selv lavet en masse billedbøger. På Frederiksborg lavede han også det skønne loftsmaleri af Gefion, der pløjer Sjælland ud af Sverige.
Frølich var selv i Normandiet i 1868, hvor han så Bayeux-tapetet med egne øjne. Det skildrer normannernes erobring af England i 1066. Men vi danskere havde jo også været der! “Engang du herre var i hele Norden, bød over England…”
Museet indkøbte også en fin farvelagt kopi af Bayeux-tapetet, som blev hængt op i Prinsessefløjens stueetage sammen med Frølichs 37 meter lange frise, som var færdig i 1886. Lige siden har den hængt på samme sted. Mange besøgende går lige forbi den uden at ænse den – men faktisk er det et af museets absolutte hovedværker.
Her fortæller historikeren Anders Lundt Hansen – forfatter til Danmark – de første 1000 år – om frise og virkelighed. Om hvad der egentlig skete, og om nationalromantikkens billede af de stærke danske vikinger. 

]]> Buzzsprout-15162746 Fri, 14 Jun 2024 06:00:00 +0200 2914 1 64 full false PORTRÆT #63 Grundloven 175 år - demokrati uden kvinder PORTRÆT #63 Grundloven 175 år - demokrati uden kvinder  Grundloven fylder 175 år.
Men 70 år gik der, før også kvinderne fik demokrati og stemmeret. Fra den Grundlovgivende Rigsforsamling i 1848 til kvinderne endelig kunne stemme ved folketingsvalget i 1918.
Historikeren Dorthe Chakravarty fortæller i ugens podcast om Sophie Alberti, formand for Kvindelig Læseforening, og flere andre af de kvinder, der banede vejen for det danske demokrati. Broderihandleren Johanne Bindesbøll og forfatteren Mathilde Fibiger.
Det er en redigeret udgave af en episode fra sidste år, hvor vi talte om kvindernes vej til demokrati. Og vi begyndte i stue 61, med de mange, mange mænd i den Grundlovgivende Rigsforsamling. Den forsamling, Grundtvig kæmpede for at blive en del af – som vi fortalte i sidste uge. 

]]>  Grundloven fylder 175 år.
Men 70 år gik der, før også kvinderne fik demokrati og stemmeret. Fra den Grundlovgivende Rigsforsamling i 1848 til kvinderne endelig kunne stemme ved folketingsvalget i 1918.
Historikeren Dorthe Chakravarty fortæller i ugens podcast om Sophie Alberti, formand for Kvindelig Læseforening, og flere andre af de kvinder, der banede vejen for det danske demokrati. Broderihandleren Johanne Bindesbøll og forfatteren Mathilde Fibiger.
Det er en redigeret udgave af en episode fra sidste år, hvor vi talte om kvindernes vej til demokrati. Og vi begyndte i stue 61, med de mange, mange mænd i den Grundlovgivende Rigsforsamling. Den forsamling, Grundtvig kæmpede for at blive en del af – som vi fortalte i sidste uge. 

]]> Buzzsprout-15148602 Wed, 05 Jun 2024 06:00:00 +0200 1711 1 63 full false PORTRÆT #62 Grundtvig og Grundloven - Grundloven 175 år PORTRÆT #62 Grundtvig og Grundloven - Grundloven 175 år “Konge-Haand og Folke-Stemme,
Begge stærke, begge fri,
De har haft i Danmark hjemme
Mange hundred Aar før vi!”

Danmark behøver slet ikke nogen grundlov, mente Grundtvig – som dog alligevel kæmpede for at blive valgt til den Grundlovgivende Rigsforsamling i 1848.
Alt det politiske ævl og kævl risikerer at føre til uro og revolution, mente han. Og Danmark er i forvejen styret af en naturlig forfatning, der går flere hundrede år tilbage. Samdrægtigheden mellem konge og folk.
Alligevel ville han være med i Rigsforsamlingen, for han var den, der bedst forstod folket og folkets stemme. Han kunne simpelthen ikke undværes – mente han selv.
Avisen Morgenposten var lidt mere kritisk: “af Alt i Verden er der neppe Noget, som Grundtvig er saa lidt skikket til, som til at være Rigsdagsmand, i Særdeleshed, hvor Talen er om Affattelsen af en Grundlov. Grundtvig svæver saa at sige mellem Himmel og Jord, vandrer mere i Skyerne end paa Jorden”.
Historikeren, ph.d. Jens Lei Wendel-Hansen udgiver på Grundlovsdag 5. juni bogen Grundtvig og Grundloven. Han er gæst i denne uges PORTRÆT.

]]> “Konge-Haand og Folke-Stemme,
Begge stærke, begge fri,
De har haft i Danmark hjemme
Mange hundred Aar før vi!”

Danmark behøver slet ikke nogen grundlov, mente Grundtvig – som dog alligevel kæmpede for at blive valgt til den Grundlovgivende Rigsforsamling i 1848.
Alt det politiske ævl og kævl risikerer at føre til uro og revolution, mente han. Og Danmark er i forvejen styret af en naturlig forfatning, der går flere hundrede år tilbage. Samdrægtigheden mellem konge og folk.
Alligevel ville han være med i Rigsforsamlingen, for han var den, der bedst forstod folket og folkets stemme. Han kunne simpelthen ikke undværes – mente han selv.
Avisen Morgenposten var lidt mere kritisk: “af Alt i Verden er der neppe Noget, som Grundtvig er saa lidt skikket til, som til at være Rigsdagsmand, i Særdeleshed, hvor Talen er om Affattelsen af en Grundlov. Grundtvig svæver saa at sige mellem Himmel og Jord, vandrer mere i Skyerne end paa Jorden”.
Historikeren, ph.d. Jens Lei Wendel-Hansen udgiver på Grundlovsdag 5. juni bogen Grundtvig og Grundloven. Han er gæst i denne uges PORTRÆT.

]]> Buzzsprout-15113895 Fri, 31 May 2024 06:00:00 +0200 2525 1 62 full false PORTRÆT #61 Elsket og udskældt - portrætmesteren C.A. Jensen PORTRÆT #61 Elsket og udskældt - portrætmesteren C.A. Jensen Hvad er vel ravgalere end disse lyse og mørke Taager, disse Kraftklatter og Saftmasser?Sommerens store udstilling på Frederiksborg viser over 75 værker af portrættets store mester, Christian Albrecht Jensen.
Fra fattige kår arbejdede Jensen sig op og blev den mest populære portrætkunstner i årene 1825-1840. 
Hans portrætter blev så populære, fordi han havde et fabelagtigt talent for at fange både personlighed og menneskelighed hos dem, han portrætterede.
Men C.A. Jensens maleriske stil var både følsom og livlig, fri og løs. Det gav anledning til hård kritik hos de toneangivende anmeldere. Han maler urent og skrigende, han maler tåget og klattet, han maler med en kost – sådan lød kritikken, som i sidste ende betød, at han blev frosset ude og helt stoppede med at male.
Udstillingen præsenterer over 75 værker af Jensen og følger hans karriere mellem 1810-1850. Fra små intime portrætter af borgerskabet, over store formelle billeder af tidens statsmænd og kulturpersonligheder til hans ansættelse på Frederiksborg som kopist. Udstillingen er baseret på Frederiksborgs store samling af C.A. Jensen-værker, suppleret med en række indlån.
I ugens podcast-episode fortæller udstillingsassistent Hannibal Frydendal Hansen og samlings- og udstillingschef Mette Houlberg Rung her fra Frederiksborg · Nationalhistorisk Museum.

]]> Hvad er vel ravgalere end disse lyse og mørke Taager, disse Kraftklatter og Saftmasser?Sommerens store udstilling på Frederiksborg viser over 75 værker af portrættets store mester, Christian Albrecht Jensen.
Fra fattige kår arbejdede Jensen sig op og blev den mest populære portrætkunstner i årene 1825-1840. 
Hans portrætter blev så populære, fordi han havde et fabelagtigt talent for at fange både personlighed og menneskelighed hos dem, han portrætterede.
Men C.A. Jensens maleriske stil var både følsom og livlig, fri og løs. Det gav anledning til hård kritik hos de toneangivende anmeldere. Han maler urent og skrigende, han maler tåget og klattet, han maler med en kost – sådan lød kritikken, som i sidste ende betød, at han blev frosset ude og helt stoppede med at male.
Udstillingen præsenterer over 75 værker af Jensen og følger hans karriere mellem 1810-1850. Fra små intime portrætter af borgerskabet, over store formelle billeder af tidens statsmænd og kulturpersonligheder til hans ansættelse på Frederiksborg som kopist. Udstillingen er baseret på Frederiksborgs store samling af C.A. Jensen-værker, suppleret med en række indlån.
I ugens podcast-episode fortæller udstillingsassistent Hannibal Frydendal Hansen og samlings- og udstillingschef Mette Houlberg Rung her fra Frederiksborg · Nationalhistorisk Museum.

]]> Buzzsprout-15072498 Fri, 24 May 2024 06:00:00 +0200 2633 1 61 full false PORTRÆT #60 Den 17. maj - da Norge fik Europas frieste grundlov PORTRÆT #60 Den 17. maj - da Norge fik Europas frieste grundlov Det er den 17. maj. Norges nationaldag. Optog og parader. Nationaldragter og norske flag overalt.  Norge fik sin frie forfatning den 17. maj 1814 – og i nogle få berusende sommermåneder var Norge et frit land med egen konge – indtil svenskerne i efteråret tvang Norge ind under den svenske konge.  Norge blev svensk.  Nordmændene blev ikke spurgt.
I 434 år havde Norge været i union med Danmark. Frederiksborg er et dansk-norsk slot, bygget og beboet af dansk-norske konger. Holberg og Tordenskjold var dansk-norske borgere – født i Bergen og Trondhjem.
Danmark og Norge havde fælles konge fra 1380 til 1814. Henrik Ibsen kaldte det satirisk for 400 års nat, men dansketiden var ikke kun mørke. Vores to lande har givet hinanden meget, og vi har fælles helte. 
Sidste år inviterede jeg Norges ambassadør i Danmark, Katja Nordgaard, sammen med historikeren Rasmus Glenthøj, for at se på Frederiksborg som dansk-norsk slot for dansk-norske konger og museum for 434 års fælles dansk-norsk historie.
Her er ugens PORTRÆT fra Frederiksborg – med Tore Leifer.


]]> Det er den 17. maj. Norges nationaldag. Optog og parader. Nationaldragter og norske flag overalt.  Norge fik sin frie forfatning den 17. maj 1814 – og i nogle få berusende sommermåneder var Norge et frit land med egen konge – indtil svenskerne i efteråret tvang Norge ind under den svenske konge.  Norge blev svensk.  Nordmændene blev ikke spurgt.
I 434 år havde Norge været i union med Danmark. Frederiksborg er et dansk-norsk slot, bygget og beboet af dansk-norske konger. Holberg og Tordenskjold var dansk-norske borgere – født i Bergen og Trondhjem.
Danmark og Norge havde fælles konge fra 1380 til 1814. Henrik Ibsen kaldte det satirisk for 400 års nat, men dansketiden var ikke kun mørke. Vores to lande har givet hinanden meget, og vi har fælles helte. 
Sidste år inviterede jeg Norges ambassadør i Danmark, Katja Nordgaard, sammen med historikeren Rasmus Glenthøj, for at se på Frederiksborg som dansk-norsk slot for dansk-norske konger og museum for 434 års fælles dansk-norsk historie.
Her er ugens PORTRÆT fra Frederiksborg – med Tore Leifer.


]]> Buzzsprout-15058329 Fri, 17 May 2024 06:00:00 +0200 2588 1 60 full false PORTRÆT #59 Andreas Mogensen - Danmarks første astronautportræt PORTRÆT #59 Andreas Mogensen - Danmarks første astronautportræt Danmarks første astronaut - Danmarks første astronautportræt.
Lørdag den 4. maj blev Maria Wandels helt nye portræt af Andreas Mogensen afsløret på Frederiksborg, hvor det nu indgår i den permanente samling og kan ses på 3. sal.
Portrættet blev afsløret af kulturminister Jakob Engel-Schmidt sammen med Andreas Mogensen i stue 84, og derefter blev portrættet fejret i Riddersalen med denne udsolgte talk for 250 siddende gæster.
Andreas Mogensen blev interviewet sammen med museets samlings- og udstillingschef Mette Houlberg Rung i vores faste format ’Talk med Tore Leifer’.
Denne uges episode er altså optaget i Riddersalen foran et publikum.
Mød Andreas Mogensen - og hør, hvordan det var at blive portrætteret svævende vægtløs på den internationale rumstation. Hvad ser han selv i billedet? Og hvad er det for en særlig evighedskasse, kunstneren har givet ham i hænderne? Er det selve universets hemmelighed? 

]]> Danmarks første astronaut - Danmarks første astronautportræt.
Lørdag den 4. maj blev Maria Wandels helt nye portræt af Andreas Mogensen afsløret på Frederiksborg, hvor det nu indgår i den permanente samling og kan ses på 3. sal.
Portrættet blev afsløret af kulturminister Jakob Engel-Schmidt sammen med Andreas Mogensen i stue 84, og derefter blev portrættet fejret i Riddersalen med denne udsolgte talk for 250 siddende gæster.
Andreas Mogensen blev interviewet sammen med museets samlings- og udstillingschef Mette Houlberg Rung i vores faste format ’Talk med Tore Leifer’.
Denne uges episode er altså optaget i Riddersalen foran et publikum.
Mød Andreas Mogensen - og hør, hvordan det var at blive portrætteret svævende vægtløs på den internationale rumstation. Hvad ser han selv i billedet? Og hvad er det for en særlig evighedskasse, kunstneren har givet ham i hænderne? Er det selve universets hemmelighed? 

]]> Buzzsprout-14996125 Fri, 10 May 2024 06:00:00 +0200 3089 1 59 full false PORTRÆT #58 Børsen - fra fiasko til succes til ruin PORTRÆT #58 Børsen - fra fiasko til succes til ruin Det bliver som sørgelig ruin, at Christian 4.s børs i år må fejre sit 400-års-jubilæum.
Historikeren Anders Ravn Sørensen (også kendt for Maleriets forbandelse - hør episode 36) har i det seneste år arbejdet på en bog om Børsens historie. Det er både erhvervs- og kulturhistorie, der bringer os fra renæssancens voldssamfund til et moderne, velstående og demokratisk Danmark.
For Christian 4. var Børsen et dyrt prestigeprojekt, der ikke lykkedes. Men efterhånden blev den en succes, og rummede Københavns Fondsbørs helt til 1974.
I ugens PORTRÆT går vi fra sal til sal på Frederiksborg, fra maleriet af Børsen til 1600-tallets velstående borgerskab af købmænd og vinhandlere, 1700-tallets slaveejere og 1800-tallets industrimænd med høj hat og aktier. 

]]> Det bliver som sørgelig ruin, at Christian 4.s børs i år må fejre sit 400-års-jubilæum.
Historikeren Anders Ravn Sørensen (også kendt for Maleriets forbandelse - hør episode 36) har i det seneste år arbejdet på en bog om Børsens historie. Det er både erhvervs- og kulturhistorie, der bringer os fra renæssancens voldssamfund til et moderne, velstående og demokratisk Danmark.
For Christian 4. var Børsen et dyrt prestigeprojekt, der ikke lykkedes. Men efterhånden blev den en succes, og rummede Københavns Fondsbørs helt til 1974.
I ugens PORTRÆT går vi fra sal til sal på Frederiksborg, fra maleriet af Børsen til 1600-tallets velstående borgerskab af købmænd og vinhandlere, 1700-tallets slaveejere og 1800-tallets industrimænd med høj hat og aktier. 

]]> Buzzsprout-14947532 Fri, 03 May 2024 06:00:00 +0200 2657 1 58 full false PORTRÆT #57 Nina Bang blev den første kvindelige minister for 100 år siden PORTRÆT #57 Nina Bang blev den første kvindelige minister for 100 år siden 23. april 1924 blev NINA BANG ikke bare Danmarks første kvindelige minister - men også den første kvinde i hele verden, der var minister i en demokratisk valgt regering.
Som kvinde og socialist mødte hun stor modstand og blev en af Danmarks mest karikerede personer. 
Nina Bang var en af de første kvindelige akademikere og kæmpede for kvinders stemmeret og kvinders faglige organisering, men hun var ikke superfan af kvindebevægelsen. For hende var klassekampen vigtigere.
Historikeren, ph.d. Astrid Elkjær Sørensen fortæller om pioneren Nina Bang.

]]> 23. april 1924 blev NINA BANG ikke bare Danmarks første kvindelige minister - men også den første kvinde i hele verden, der var minister i en demokratisk valgt regering.
Som kvinde og socialist mødte hun stor modstand og blev en af Danmarks mest karikerede personer. 
Nina Bang var en af de første kvindelige akademikere og kæmpede for kvinders stemmeret og kvinders faglige organisering, men hun var ikke superfan af kvindebevægelsen. For hende var klassekampen vigtigere.
Historikeren, ph.d. Astrid Elkjær Sørensen fortæller om pioneren Nina Bang.

]]> Buzzsprout-14931929 Fri, 26 Apr 2024 06:00:00 +0200 1540 1 57 full false PORTRÆT #56 Damer der fik nok - Sara Alfort om Hulda Lütken PORTRÆT #56 Damer der fik nok - Sara Alfort om Hulda Lütken "Hun slår en knytnæve i bordet, hver gang hun udgiver en roman," skrev Tom Kristensen om forfatteren Hulda Lütken.
Tove Ditlevsen beundrede hende og var en lille smule jaloux. Knut Hamsun roste hende i høje toner, men syntes samtidig, at hun var en tand for hård og ubarmhjertig i sine romaner.
Hulda Lütkens roman "De uansvarlige" (1933) er en  mørk og kompromisløs fortælling om begær og skam, og er lige blevet genudgivet.
Hun er også en af de 12 "Damer der fik nok" i Sara Alforts nye bog om generationen af kvinder, der tæller Tove Jansson, Ester Nagel, Cora Sandel, Karen Blixen og Thit Jensen.
 Sara Alfort er litteraturhistoriker og er slået igennem med de to bøger ”Damer der var for meget” og ”Damer der fik nok”.  Om skamløse, umættelige og længselsfulde kvinder, der ikke ville tie stille og sidde pænt i hjørnet af en stue.  De ændrede grænserne for, hvad en kvinde var og kunne – og banede vejen for det samfund, vi har i dag.
Og Hulda Lütken (1896-1946) er hovedperson i denne episode af PORTRÆT. 

]]> "Hun slår en knytnæve i bordet, hver gang hun udgiver en roman," skrev Tom Kristensen om forfatteren Hulda Lütken.
Tove Ditlevsen beundrede hende og var en lille smule jaloux. Knut Hamsun roste hende i høje toner, men syntes samtidig, at hun var en tand for hård og ubarmhjertig i sine romaner.
Hulda Lütkens roman "De uansvarlige" (1933) er en  mørk og kompromisløs fortælling om begær og skam, og er lige blevet genudgivet.
Hun er også en af de 12 "Damer der fik nok" i Sara Alforts nye bog om generationen af kvinder, der tæller Tove Jansson, Ester Nagel, Cora Sandel, Karen Blixen og Thit Jensen.
 Sara Alfort er litteraturhistoriker og er slået igennem med de to bøger ”Damer der var for meget” og ”Damer der fik nok”.  Om skamløse, umættelige og længselsfulde kvinder, der ikke ville tie stille og sidde pænt i hjørnet af en stue.  De ændrede grænserne for, hvad en kvinde var og kunne – og banede vejen for det samfund, vi har i dag.
Og Hulda Lütken (1896-1946) er hovedperson i denne episode af PORTRÆT. 

]]> Buzzsprout-14890164 Fri, 19 Apr 2024 06:00:00 +0200 1735 1 56 full false PORTRÆT #55 Det er i dag et vejr - blomsterløg reprise PORTRÆT #55 Det er i dag et vejr - blomsterløg reprise Så er det nu! Nu er de der! De 12.000 blomsterløg, som blev lagt i barokhaven i oktober.
Hyacinterne er fremme, tulipaner, kejserliljer og narcisser står på spring.
“Nu vil jeg glemme rent, at det var vinter,
nu vil jeg gå og købe hyacinter
og bringe dem til én, som jeg har kær.”
Men du behøver ikke købe hyacinterne, hverken de hvide eller de blå. Det er helt gratis at gå tur i Frederiksborgs fantastiske slotshave.
Her er en redigeret reprise fra oktober: slotsgartnerne Lene Yde og John Nørgaard om de 12.000 blomsterløg, der bliver lagt med boremaskine, for at vi kan glædes over dem i april og maj!

]]> Så er det nu! Nu er de der! De 12.000 blomsterløg, som blev lagt i barokhaven i oktober.
Hyacinterne er fremme, tulipaner, kejserliljer og narcisser står på spring.
“Nu vil jeg glemme rent, at det var vinter,
nu vil jeg gå og købe hyacinter
og bringe dem til én, som jeg har kær.”
Men du behøver ikke købe hyacinterne, hverken de hvide eller de blå. Det er helt gratis at gå tur i Frederiksborgs fantastiske slotshave.
Her er en redigeret reprise fra oktober: slotsgartnerne Lene Yde og John Nørgaard om de 12.000 blomsterløg, der bliver lagt med boremaskine, for at vi kan glædes over dem i april og maj!

]]> Buzzsprout-14848273 Fri, 12 Apr 2024 06:00:00 +0200 1607 1 55 full false PORTRÆT #54 De sammensvorne - historiemaleriernes billede af Danmark PORTRÆT #54 De sammensvorne - historiemaleriernes billede af Danmark På Frederiksborg hænger en mængde historiemalerier. Museet er skabt som en stor billedbog, der skulle fortælle de besøgende om begivenheder som det sidste kongemord i 1286, Christian 4.s kroning i 1596, arvehyldningen og enevælden i 1660, Grundlovens tilblivelse i 1848 og mange flere.
De fortæller om fortidige begivenheder, der gennem tiden – og gennem malerierne – har fået en særlig historisk betydning. De er blevet brugt igen og igen i historiebøgerne. Her bruges de til at fortælle om den tid, de skildrer – mens den tid, de er lavet i, ofte glemmes. Men hvilken tid og hvilket historiesyn udsprang malerierne af?
Vores udstillingsmedarbejder, cand. mag. Hans Fabricius-Rahbek har i sit speciale undersøgt, hvordan netop historiemalerierne her fra Frederiksborg er blevet brugt i historiebøger i vores egen tid, inden for de sidste ca. 25 år. Hvordan de forskellige historikere og historiefortællere balancerer de fortider, der bor i historiemalerierne. 
1: Den begivenhed, maleriet skildrer. 2: Den tid, hvor maleriet blev til. 3: Senere tiders brug af maleriet.

]]> På Frederiksborg hænger en mængde historiemalerier. Museet er skabt som en stor billedbog, der skulle fortælle de besøgende om begivenheder som det sidste kongemord i 1286, Christian 4.s kroning i 1596, arvehyldningen og enevælden i 1660, Grundlovens tilblivelse i 1848 og mange flere.
De fortæller om fortidige begivenheder, der gennem tiden – og gennem malerierne – har fået en særlig historisk betydning. De er blevet brugt igen og igen i historiebøgerne. Her bruges de til at fortælle om den tid, de skildrer – mens den tid, de er lavet i, ofte glemmes. Men hvilken tid og hvilket historiesyn udsprang malerierne af?
Vores udstillingsmedarbejder, cand. mag. Hans Fabricius-Rahbek har i sit speciale undersøgt, hvordan netop historiemalerierne her fra Frederiksborg er blevet brugt i historiebøger i vores egen tid, inden for de sidste ca. 25 år. Hvordan de forskellige historikere og historiefortællere balancerer de fortider, der bor i historiemalerierne. 
1: Den begivenhed, maleriet skildrer. 2: Den tid, hvor maleriet blev til. 3: Senere tiders brug af maleriet.

]]> Buzzsprout-14812267 Fri, 05 Apr 2024 06:00:00 +0200 2642 1 54 full false PORTRÆT #53 Frederik 3. - Danmarks solkonge samlede al magten hos sig selv PORTRÆT #53 Frederik 3. - Danmarks solkonge samlede al magten hos sig selv Danmarks solkonge. Danmarks svar på Ludvig den 14.
Frederik 3. var en af vores svageste konger, da han blev valgt i 1648 efter sin fars død – men da han selv døde, var han blevet den mest magtfulde nogensinde.
Frederik indførte nemlig arvekongedømmet og enevælden.
I efterdønningerne af krigene mod Sverige greb Frederik 3. ved en stats-omvæltning den enevældige magt. Han formåede at udnytte den politiske krise til sin fordel og samlede al magt hos sig selv.
Danmark-Norge blev et europæisk mønstereksempel på et enevældigt styre.  Vi var de eneste i verden, der nedskrev en detaljeret enevældig forfatning.
Lars Christensens biografi Frederik 3. – fra afmagt til enevælde tegner et levende portræt af en dansk konge, som i en europæisk brydningstid med snilde og snarrådighed sikrede sig selv og sine efterkommere tæt på fuldkommen magt. 
Så når dronning Margrethe fredeligt og uden blodsudgydelser kan overlade tronen til sin ældste søn – uden at han for eksempel skal vælges af Folketinget – er det en direkte arv fra Frederik 3.
Og så skulle Frederik 3. endda slet ikke have været konge.
Ugens gæst er historikeren Lars Christensen, forfatter til den nye biografi, den første i 200 år.

]]> Danmarks solkonge. Danmarks svar på Ludvig den 14.
Frederik 3. var en af vores svageste konger, da han blev valgt i 1648 efter sin fars død – men da han selv døde, var han blevet den mest magtfulde nogensinde.
Frederik indførte nemlig arvekongedømmet og enevælden.
I efterdønningerne af krigene mod Sverige greb Frederik 3. ved en stats-omvæltning den enevældige magt. Han formåede at udnytte den politiske krise til sin fordel og samlede al magt hos sig selv.
Danmark-Norge blev et europæisk mønstereksempel på et enevældigt styre.  Vi var de eneste i verden, der nedskrev en detaljeret enevældig forfatning.
Lars Christensens biografi Frederik 3. – fra afmagt til enevælde tegner et levende portræt af en dansk konge, som i en europæisk brydningstid med snilde og snarrådighed sikrede sig selv og sine efterkommere tæt på fuldkommen magt. 
Så når dronning Margrethe fredeligt og uden blodsudgydelser kan overlade tronen til sin ældste søn – uden at han for eksempel skal vælges af Folketinget – er det en direkte arv fra Frederik 3.
Og så skulle Frederik 3. endda slet ikke have været konge.
Ugens gæst er historikeren Lars Christensen, forfatter til den nye biografi, den første i 200 år.

]]> Tore Leifer Buzzsprout-14545542 Fri, 29 Mar 2024 06:00:00 +0100 2410 1 53 full false PORTRÆT #52 De træer, de drypper endnu - sporene fra 1864 PORTRÆT #52 De træer, de drypper endnu - sporene fra 1864 Der var snestorm, da Dannevirke blev evakueret i begyndelsen af februar 1864. Mere end 30.000 danske soldater forlod det ikoniske og stærkt symbolladede fæstningsværk ved Dannevirke og trak sig tilbage til Dybbøl 80 kilometer nordpå.
På Niels Simonsens maleri fra samme år ser vi de menige soldater møjsommeligt slæbe en af de danske kanoner gennem snedriverne, så den ikke falder i fjendens hænder.

I sidste uge fortalte vi om udstillingen SOLDATER på Hirschsprung, hvor vi fra Frederiksborg har udlånt omkring 20 malerier fra vores store samling.
I dag gælder det Jens Wendel-Hansens bog De træer, de drypper endnu om de spor, som nederlaget i 1864 har trukket i dansk politik lige siden – og helt op til i dag.

]]> Der var snestorm, da Dannevirke blev evakueret i begyndelsen af februar 1864. Mere end 30.000 danske soldater forlod det ikoniske og stærkt symbolladede fæstningsværk ved Dannevirke og trak sig tilbage til Dybbøl 80 kilometer nordpå.
På Niels Simonsens maleri fra samme år ser vi de menige soldater møjsommeligt slæbe en af de danske kanoner gennem snedriverne, så den ikke falder i fjendens hænder.

I sidste uge fortalte vi om udstillingen SOLDATER på Hirschsprung, hvor vi fra Frederiksborg har udlånt omkring 20 malerier fra vores store samling.
I dag gælder det Jens Wendel-Hansens bog De træer, de drypper endnu om de spor, som nederlaget i 1864 har trukket i dansk politik lige siden – og helt op til i dag.

]]> Buzzsprout-14599943 Fri, 22 Mar 2024 06:00:00 +0100 2261 1 52 full false PORTRÆT #51 Tapre landsoldater - Frederiksborg besøger Hirschsprung PORTRÆT #51 Tapre landsoldater - Frederiksborg besøger Hirschsprung Med de slesvigske krige 1848-51 og 1864 træder den menige soldat ind på scenen, også i malerkunsten.
Begreber som folk og nation kommer på mode i byerne, og de værnepligtige bondesoldater - landsoldaterne - bliver levendegjorte billeder på danskhed og heltemod.
Netop billeder er vigtige, når man skal opbygge en nation. Og kampen om billeder og forestillinger er stadig vigtig, også i dag. For vores idé om et land og et folk. For vores opfattelse af krig.

Hirschsprung, det fine lille museum i København, viser med udstillingen SOLDATER - KUNSTEN OG DANSKERNE I KRIG 1848-1864, hvordan soldaten får sin plads i kunsten, netop mens Danmark går fra enevælde til (en slags) demokrati og det moderne Danmark opstår.
Fra Frederiksborgs enorme samling har vi udlånt 28 malerier til udstillingen.
Dem taler vi om i dag med udstillingens kurator, Rasmus Kjærboe.
I næste uge ser vi på, hvordan de slesvigske krige og ikke mindst nederlaget i 1864 stadig præger dansk politik den dag i dag. "De træer, de drypper endnu". Og det vil de blive ved med.

]]> Med de slesvigske krige 1848-51 og 1864 træder den menige soldat ind på scenen, også i malerkunsten.
Begreber som folk og nation kommer på mode i byerne, og de værnepligtige bondesoldater - landsoldaterne - bliver levendegjorte billeder på danskhed og heltemod.
Netop billeder er vigtige, når man skal opbygge en nation. Og kampen om billeder og forestillinger er stadig vigtig, også i dag. For vores idé om et land og et folk. For vores opfattelse af krig.

Hirschsprung, det fine lille museum i København, viser med udstillingen SOLDATER - KUNSTEN OG DANSKERNE I KRIG 1848-1864, hvordan soldaten får sin plads i kunsten, netop mens Danmark går fra enevælde til (en slags) demokrati og det moderne Danmark opstår.
Fra Frederiksborgs enorme samling har vi udlånt 28 malerier til udstillingen.
Dem taler vi om i dag med udstillingens kurator, Rasmus Kjærboe.
I næste uge ser vi på, hvordan de slesvigske krige og ikke mindst nederlaget i 1864 stadig præger dansk politik den dag i dag. "De træer, de drypper endnu". Og det vil de blive ved med.

]]> Buzzsprout-14599934 Fri, 15 Mar 2024 06:00:00 +0100 2381 1 51 full false PORTRÆT #50 Natalie Zahle skabte uddannelse for kvinder PORTRÆT #50 Natalie Zahle skabte uddannelse for kvinder Natalie Zahle blandede sig ikke gerne i den offentlige debat om kvindefrigørelse – men hun skabte frigørelse i praksis.
Natalie Zahle (1827-1913) var en pionér.  Hun er en af de ret få kvinder, der har fået plads i samlingen på Frederiksborg i egen ret – ikke som dronning, prinsesse eller grevinde – men som iværksætter, organisator og pionér. Som skoleleder, uddannelsesreformator, inspirator.
Natalie Zahle så - i årene omkring Grundloven i 1849 - at kvinderne og deres intellekt var en uudnyttet samfunds-ressource. At viden, uddannelse og indsigt kunne gøre kvinderne stærke og give dem frihed.
 Hun skabte et helt uddannelses-imperium, som stadig findes den dag i dag – og det var også hende, der indførte klasselæreren i det danske skolesystem. 
Historikeren og etnografen, dr.phil. og professor emerita Birgitte Possing har skrevet den store biografi om Natalie Zahle. Vi har inviteret hende herop på Frederiksborg. 

]]> Natalie Zahle blandede sig ikke gerne i den offentlige debat om kvindefrigørelse – men hun skabte frigørelse i praksis.
Natalie Zahle (1827-1913) var en pionér.  Hun er en af de ret få kvinder, der har fået plads i samlingen på Frederiksborg i egen ret – ikke som dronning, prinsesse eller grevinde – men som iværksætter, organisator og pionér. Som skoleleder, uddannelsesreformator, inspirator.
Natalie Zahle så - i årene omkring Grundloven i 1849 - at kvinderne og deres intellekt var en uudnyttet samfunds-ressource. At viden, uddannelse og indsigt kunne gøre kvinderne stærke og give dem frihed.
 Hun skabte et helt uddannelses-imperium, som stadig findes den dag i dag – og det var også hende, der indførte klasselæreren i det danske skolesystem. 
Historikeren og etnografen, dr.phil. og professor emerita Birgitte Possing har skrevet den store biografi om Natalie Zahle. Vi har inviteret hende herop på Frederiksborg. 

]]> Tore Leifer Buzzsprout-14485893 Fri, 08 Mar 2024 06:00:00 +0100 1701 1 50 full false PORTRÆT #49 Elisabeth Jerichau Baumann 2:2 - familie, kunst og karriere PORTRÆT #49 Elisabeth Jerichau Baumann 2:2 - familie, kunst og karriere Elisabeth Jerichau Baumann (1819-1881) var kvinde, kunstner, udlænding og outsider i det danske kunstmiljø. Til gengæld havde hun stor succes på det kommercielle kunstmarked i London. Også med eksotiske malerier fra Istanbul og Kairo.
Elisabeth Baumann var født i det nuværende Polen af tyske forældre. Hun var uddannet i Düsseldorf og mødte sin danske mand, billedhuggeren Jens Adolf Jerichau,  i Rom.
Elisabeth Jerichau Baumann gjorde sin entré i København i 1848 og insisterede på at leve af sin malerkunst. Men ikke nok med, at hun var kvinde: Hun malede for tysk, for internationalt, for udansk.
I denne anden episode handler det om opholdet i Rom, mødet med Jerichau – og karrieren som erhvervsdrivende, kunstner, mor og hustru – med en syg mand og en voksende børneflok. Om evnen til at skabe netværk og gåpåmodet til at rende dronning Victoria på dørene.
Sine Kroghs nye bog er første bind i serien 'Kunstens kvinder', der formidler forskningsbaseret viden om både oversete og mere kendte kunstnere fra det 19. og 20. århundrede. Samtidig er Jerichau Baumann en af de fire hovedpersoner i DR2's nye serie om store danske kunstnere fra 1800-tallet.

]]> Elisabeth Jerichau Baumann (1819-1881) var kvinde, kunstner, udlænding og outsider i det danske kunstmiljø. Til gengæld havde hun stor succes på det kommercielle kunstmarked i London. Også med eksotiske malerier fra Istanbul og Kairo.
Elisabeth Baumann var født i det nuværende Polen af tyske forældre. Hun var uddannet i Düsseldorf og mødte sin danske mand, billedhuggeren Jens Adolf Jerichau,  i Rom.
Elisabeth Jerichau Baumann gjorde sin entré i København i 1848 og insisterede på at leve af sin malerkunst. Men ikke nok med, at hun var kvinde: Hun malede for tysk, for internationalt, for udansk.
I denne anden episode handler det om opholdet i Rom, mødet med Jerichau – og karrieren som erhvervsdrivende, kunstner, mor og hustru – med en syg mand og en voksende børneflok. Om evnen til at skabe netværk og gåpåmodet til at rende dronning Victoria på dørene.
Sine Kroghs nye bog er første bind i serien 'Kunstens kvinder', der formidler forskningsbaseret viden om både oversete og mere kendte kunstnere fra det 19. og 20. århundrede. Samtidig er Jerichau Baumann en af de fire hovedpersoner i DR2's nye serie om store danske kunstnere fra 1800-tallet.

]]> Buzzsprout-14545334 Fri, 01 Mar 2024 06:00:00 +0100 1965 1 49 full false PORTRÆT #48 Elisabeth Jerichau Baumann 1:2 - kvinde, kunstner, udlænding, outsider PORTRÆT #48 Elisabeth Jerichau Baumann 1:2 - kvinde, kunstner, udlænding, outsider Elisabeth Jerichau Baumann (1819-1881) var kvinde, kunstner, udlænding og outsider i det danske kunstmiljø. Til gengæld havde hun stor succes på det kommercielle kunstmarked i London.
Elisabeth Baumann var født i det nuværende Polen af tyske forældre. Hun var uddannet i Düsseldorf og mødte sin danske mand, billedhuggeren Jens Adolf Jerichau,  i Rom.
Elisabeth Jerichau Baumann gjorde sin entré i København i 1848 og insisterede på at leve af sin malerkunst. Men ikke nok med, at hun var kvinde: Hun malede for tysk, for internationalt, for udansk.
I denne første episode handler det om mødet med de danske kunstkritikere, da hun første gang skulle udstille i København i 1849. Om hendes barndom og ungdom i det nuværende Polen og hendes uddannelse i Tyskland – indtil opholdet i Rom, hvor hun for alvor skal vise sit værd. Det kommer i næste episode. 
Sine Kroghs nye bog er første bind i serien 'Kunstens kvinder', der formidler forskningsbaseret viden om både oversete og mere kendte kunstnere fra det 19. og 20. århundrede. Samtidig er Jerichau Baumann en af de fire hovedpersoner i DR2's nye serie om store danske kunstnere fra 1800-tallet.

]]> Elisabeth Jerichau Baumann (1819-1881) var kvinde, kunstner, udlænding og outsider i det danske kunstmiljø. Til gengæld havde hun stor succes på det kommercielle kunstmarked i London.
Elisabeth Baumann var født i det nuværende Polen af tyske forældre. Hun var uddannet i Düsseldorf og mødte sin danske mand, billedhuggeren Jens Adolf Jerichau,  i Rom.
Elisabeth Jerichau Baumann gjorde sin entré i København i 1848 og insisterede på at leve af sin malerkunst. Men ikke nok med, at hun var kvinde: Hun malede for tysk, for internationalt, for udansk.
I denne første episode handler det om mødet med de danske kunstkritikere, da hun første gang skulle udstille i København i 1849. Om hendes barndom og ungdom i det nuværende Polen og hendes uddannelse i Tyskland – indtil opholdet i Rom, hvor hun for alvor skal vise sit værd. Det kommer i næste episode. 
Sine Kroghs nye bog er første bind i serien 'Kunstens kvinder', der formidler forskningsbaseret viden om både oversete og mere kendte kunstnere fra det 19. og 20. århundrede. Samtidig er Jerichau Baumann en af de fire hovedpersoner i DR2's nye serie om store danske kunstnere fra 1800-tallet.

]]> Buzzsprout-14494249 Fri, 23 Feb 2024 06:00:00 +0100 2326 1 48 full false PORTRÆT #47 Guder genskabt 2:2 - På billedhuggernes værksted PORTRÆT #47 Guder genskabt 2:2 - På billedhuggernes værksted Frederiksborg Slots facade er prydet med 19 statuer af græsk-romerske guder, som Christian 4. fik sat op 1619-21. De blev skabt i Amsterdam hos en af tidens mest berømte billedhuggere, Hendrick de Keyser.
Under den store brand på Frederiksborg i 1859 blev skulpturerne voldsomt beskadiget. De er siden blevet restaureret i 1870’erne og 1940'erne i dels zink, dels sandsten, i frit fortolket og forskelligartet stil.
Skulpturerne er lige nu ved at blive restaureret og genhugget. Formålet er at skabe et samlet helhedsindtryk og føre galleriet tilbage til, som det så ud på Christian 4.s tid.
I denne episode besøger vi Slots- og Kulturstyrelsens Center for Restaurering og Genopretning med billedhuggerværkstedet, hvor der i øjeblikket bl.a. arbejdes på guderne Ceres og Apollon.
Medvirkende: Anders Krüger, professor og ledende billedhugger. Eva Hjorth, billedhugger MFA. Jacob Alrø, billedhugger cand.art.perit. Simon Hvidt, chefkonsulent, projektleder.
Udstillingen på Frederiksborg åbnede 9. februar og varer helt til 2028, hvor de færdige skulpturer bliver sat op på facaden. 

]]> Frederiksborg Slots facade er prydet med 19 statuer af græsk-romerske guder, som Christian 4. fik sat op 1619-21. De blev skabt i Amsterdam hos en af tidens mest berømte billedhuggere, Hendrick de Keyser.
Under den store brand på Frederiksborg i 1859 blev skulpturerne voldsomt beskadiget. De er siden blevet restaureret i 1870’erne og 1940'erne i dels zink, dels sandsten, i frit fortolket og forskelligartet stil.
Skulpturerne er lige nu ved at blive restaureret og genhugget. Formålet er at skabe et samlet helhedsindtryk og føre galleriet tilbage til, som det så ud på Christian 4.s tid.
I denne episode besøger vi Slots- og Kulturstyrelsens Center for Restaurering og Genopretning med billedhuggerværkstedet, hvor der i øjeblikket bl.a. arbejdes på guderne Ceres og Apollon.
Medvirkende: Anders Krüger, professor og ledende billedhugger. Eva Hjorth, billedhugger MFA. Jacob Alrø, billedhugger cand.art.perit. Simon Hvidt, chefkonsulent, projektleder.
Udstillingen på Frederiksborg åbnede 9. februar og varer helt til 2028, hvor de færdige skulpturer bliver sat op på facaden. 

]]> Buzzsprout-14404611 Fri, 16 Feb 2024 06:00:00 +0100 2157 1 47 full false PORTRÆT #46 Guder genskabt 1:2 - Marmorgalleriet på Frederiksborg PORTRÆT #46 Guder genskabt 1:2 - Marmorgalleriet på Frederiksborg Frederiksborg Slots facade er prydet med 19 statuer af græsk-romerske guder, som Christian 4. fik sat op 1619-21. De blev skabt i Amsterdam hos en af tidens mest berømte billedhuggere, Hendrick de Keyser.
Under den store brand på Frederiksborg i 1859 blev skulpturerne voldsomt beskadiget. De er siden blevet restaureret i 1870’erne og 1940'erne i dels zink, dels sandsten, i frit fortolket og forskelligartet stil. 
Skulpturerne er lige nu ved at blive restaureret og genhugget. Formålet er at skabe et samlet helhedsindtryk og føre galleriet tilbage til, som det så ud på Christian 4.s tid. 
Et omfattende forsknings- og billedhuggerarbejde er gået forud, og projektet afsluttes efter planen i 2028, hvor de 19 nyhuggede sandstensskulpturer bliver sat op på  slottets facade.
Indtil da - altså de næste fire år - viser vi en enestående udstilling om galleriets historie og billed- og stenhuggernes arbejde med restaureringen. Her kan du selv se flere af de oprindelige skulpturer fra 1600-tallet og sammenligne med de senere versioner fra 1870'erne, 1940'erne og 2020'erne.
Medvirkende i denne episode er udstillingens kurator, museumsinspektør Lejla Mrgan.
I næste uge besøger vi billedhuggerværkstedet, hvor der i øjeblikket bl.a. arbejdes på guderne Ceres og Apollon. 

]]> Frederiksborg Slots facade er prydet med 19 statuer af græsk-romerske guder, som Christian 4. fik sat op 1619-21. De blev skabt i Amsterdam hos en af tidens mest berømte billedhuggere, Hendrick de Keyser.
Under den store brand på Frederiksborg i 1859 blev skulpturerne voldsomt beskadiget. De er siden blevet restaureret i 1870’erne og 1940'erne i dels zink, dels sandsten, i frit fortolket og forskelligartet stil. 
Skulpturerne er lige nu ved at blive restaureret og genhugget. Formålet er at skabe et samlet helhedsindtryk og føre galleriet tilbage til, som det så ud på Christian 4.s tid. 
Et omfattende forsknings- og billedhuggerarbejde er gået forud, og projektet afsluttes efter planen i 2028, hvor de 19 nyhuggede sandstensskulpturer bliver sat op på  slottets facade.
Indtil da - altså de næste fire år - viser vi en enestående udstilling om galleriets historie og billed- og stenhuggernes arbejde med restaureringen. Her kan du selv se flere af de oprindelige skulpturer fra 1600-tallet og sammenligne med de senere versioner fra 1870'erne, 1940'erne og 2020'erne.
Medvirkende i denne episode er udstillingens kurator, museumsinspektør Lejla Mrgan.
I næste uge besøger vi billedhuggerværkstedet, hvor der i øjeblikket bl.a. arbejdes på guderne Ceres og Apollon. 

]]> Buzzsprout-14404171 Fri, 09 Feb 2024 06:00:00 +0100 2584 1 46 full false PORTRÆT #45 Anton, Thomas og Ida - når fattige og rige børn læser PORTRÆT #45 Anton, Thomas og Ida - når fattige og rige børn læser Anton Nielsen var en fattig dreng fra landet, der blev “romansluger” og lånte bøger af alle, han kunne komme i nærheden af.
Thomas Overskou blev taget ud af skolen, da han var 12. Men han læste Holbergs komedier og kunne ikke få nok.
Ida Thiele mistede sin mor, da hun var fem. Men hun skrev breve selv og blev et af de mest veldokumenterede børn fra tiden. Købke malede hende. H. C. Andersen skrev eventyr til hende – “Den lille Idas blomster”.
Charlotte Appel og Nina Christensen er to af vores fineste forskere i børn, børnekultur og børnebøger. I et stort forskningsprojekt har de kortlagt århundredet fra 1750-1850, hvor børnelitteraturen for alvor kommer ind på scenen.
I midten af 1700-tallet måtte børn stort set læse de voksnes bøger. Hundrede år senere udkom der 60 børnebøger i Danmark om året, altså mere end én om ugen.
I ugens podcast møder vi Anton Nielsen, som senere blev lærer og forfatter. Thomas Overskou, der blev skuespiller, dramatiker og teaterhistoriker. Og Ida Thiele, datter af den berømte J. M. Thiele, som bl.a. var direktør for kobberstiksamlingen og indsamler af danske folkesagn. Hun døde af tuberkulose, 32 år gammel.
Tre børn fra forskellige klasser og kår. Tre børn, som læste og skabte deres eget “medierepertoire”, som de to forskere siger. Deres ledetråd har været at følge børnene selv og se, hvilke medier de rent faktisk brugte.
Bogen På sporet af børn og bøger er kommet på Gads Forlag og har fået overstrømmende anmeldelser. Den var nomineret til dette års Weekendavisens Litteraturpris.

]]> Anton Nielsen var en fattig dreng fra landet, der blev “romansluger” og lånte bøger af alle, han kunne komme i nærheden af.
Thomas Overskou blev taget ud af skolen, da han var 12. Men han læste Holbergs komedier og kunne ikke få nok.
Ida Thiele mistede sin mor, da hun var fem. Men hun skrev breve selv og blev et af de mest veldokumenterede børn fra tiden. Købke malede hende. H. C. Andersen skrev eventyr til hende – “Den lille Idas blomster”.
Charlotte Appel og Nina Christensen er to af vores fineste forskere i børn, børnekultur og børnebøger. I et stort forskningsprojekt har de kortlagt århundredet fra 1750-1850, hvor børnelitteraturen for alvor kommer ind på scenen.
I midten af 1700-tallet måtte børn stort set læse de voksnes bøger. Hundrede år senere udkom der 60 børnebøger i Danmark om året, altså mere end én om ugen.
I ugens podcast møder vi Anton Nielsen, som senere blev lærer og forfatter. Thomas Overskou, der blev skuespiller, dramatiker og teaterhistoriker. Og Ida Thiele, datter af den berømte J. M. Thiele, som bl.a. var direktør for kobberstiksamlingen og indsamler af danske folkesagn. Hun døde af tuberkulose, 32 år gammel.
Tre børn fra forskellige klasser og kår. Tre børn, som læste og skabte deres eget “medierepertoire”, som de to forskere siger. Deres ledetråd har været at følge børnene selv og se, hvilke medier de rent faktisk brugte.
Bogen På sporet af børn og bøger er kommet på Gads Forlag og har fået overstrømmende anmeldelser. Den var nomineret til dette års Weekendavisens Litteraturpris.

]]> Buzzsprout-14368578 Fri, 02 Feb 2024 06:00:00 +0100 2817 1 45 full false PORTRÆT #44 Tronskiftet: Svend dræber Knud, men Valdemar vinder PORTRÆT #44 Tronskiftet: Svend dræber Knud, men Valdemar vinder Ikke siden 1146 er en dansk monark abdiceret. Det er altså første gang i næsten 900 år.
Dengang var det Erik Lam, der trådte tilbage fra tronen. Også han mærkede at tiden var kommet. Erik Lam abdicerede i sommeren 1146 på grund af "legemlig svaghed" og trak sig tilbage som munk i Odense. Han døde allerede i slutningen af august. Og arvefølgen var IKKE sikret.
Riget blev kastet ud i 11 års borgerkrig og arvefølgekrig.
I anledning af Tronskiftet ser vi i denne uge på hvad der skete, sidste gang monarken abdicerede her i Danmark.
Som vi hørte i sidste uge, vandt Christian 3. først magten efter en voldsom borgerkrig, da hans far døde i 1533. Og mindst lige så brutalt gik det til, da arvefølgekrigen brød ud i 1146 og Danmark først i 1157 blev samlet under den nye konge, Valdemar den Store.

”Borgerkrigens barn” er undertitlen på Lars Kjærs store biografi om Valdemar den Store. Dybt mærket af krig og magtkamp både i Danmark og i Kyiv og Novgorod, hvor han voksede op.
Denne episode er et redigeret genhør med historien om vores brutale og store middelalderkonge, som sammen med sin plejebror Absalon og hans historieskriver Saxo fik sat så afgørende aftryk på Danmarkshistorien.
Medvirkende: Lars Kjær, lektor i middelalderhistorie på Northeastern University i London.

]]> Ikke siden 1146 er en dansk monark abdiceret. Det er altså første gang i næsten 900 år.
Dengang var det Erik Lam, der trådte tilbage fra tronen. Også han mærkede at tiden var kommet. Erik Lam abdicerede i sommeren 1146 på grund af "legemlig svaghed" og trak sig tilbage som munk i Odense. Han døde allerede i slutningen af august. Og arvefølgen var IKKE sikret.
Riget blev kastet ud i 11 års borgerkrig og arvefølgekrig.
I anledning af Tronskiftet ser vi i denne uge på hvad der skete, sidste gang monarken abdicerede her i Danmark.
Som vi hørte i sidste uge, vandt Christian 3. først magten efter en voldsom borgerkrig, da hans far døde i 1533. Og mindst lige så brutalt gik det til, da arvefølgekrigen brød ud i 1146 og Danmark først i 1157 blev samlet under den nye konge, Valdemar den Store.

”Borgerkrigens barn” er undertitlen på Lars Kjærs store biografi om Valdemar den Store. Dybt mærket af krig og magtkamp både i Danmark og i Kyiv og Novgorod, hvor han voksede op.
Denne episode er et redigeret genhør med historien om vores brutale og store middelalderkonge, som sammen med sin plejebror Absalon og hans historieskriver Saxo fik sat så afgørende aftryk på Danmarkshistorien.
Medvirkende: Lars Kjær, lektor i middelalderhistorie på Northeastern University i London.

]]> Buzzsprout-14240855 Fri, 26 Jan 2024 06:00:00 +0100 2266 1 44 full false PORTRÆT #43 Tronskiftet: Arvefølgekrig i Danmark PORTRÆT #43 Tronskiftet: Arvefølgekrig i Danmark Aldrig mere en Grevens Fejde!
Tronskiftet forløber denne gang i god ro og orden. Dronningens ældste søn bliver konge, og alt er godt. Men sådan har det ikke altid været. Og statsministerens ord om en "ubrudt kæde" af regenter er en sandhed med modifikationer.
I 1533 udbrød der borgerkrig og arvefølgekrig i Danmark.
Frederik 1. dør efter ti år på tronen, og det naturlige havde været at vælge hans ældste søn som ny konge. Sønnen ender da også med at blive konge som Christian 3.

Det er dog sådan, at Frederik har to sønner, én af hvert ægteskab. De står på hver sin side i den religiøse strid mellem den katolske kirke og Luthers reformation.
Ovenikøbet lever Frederiks nevø og forgænger Christian 2. stadigvæk. Han sidder godt nok fængslet på Sønderborg Slot. Men han kunne jo godt blive konge igen. Mange borgere og bønder støtter ham. Han står stærkt i byerne, ikke mindst i Malmø, København og Ålborg. Han har også arvinger.
Og så er der en tredje kandidat, der melder sig. Grev Christoffer af Oldenburg, som har masser af tyske penge i ryggen. Arvefølgekrigen bryder ud.
Da Christian 3. til sidst vinder tronen, står det lysende klart, at der aldrig igen må udbryde krig om arvefølgen i Danmark.
Historikeren Lars Bisgaard fortæller om Grevens Fejde og dens efterliv.

]]> Aldrig mere en Grevens Fejde!
Tronskiftet forløber denne gang i god ro og orden. Dronningens ældste søn bliver konge, og alt er godt. Men sådan har det ikke altid været. Og statsministerens ord om en "ubrudt kæde" af regenter er en sandhed med modifikationer.
I 1533 udbrød der borgerkrig og arvefølgekrig i Danmark.
Frederik 1. dør efter ti år på tronen, og det naturlige havde været at vælge hans ældste søn som ny konge. Sønnen ender da også med at blive konge som Christian 3.

Det er dog sådan, at Frederik har to sønner, én af hvert ægteskab. De står på hver sin side i den religiøse strid mellem den katolske kirke og Luthers reformation.
Ovenikøbet lever Frederiks nevø og forgænger Christian 2. stadigvæk. Han sidder godt nok fængslet på Sønderborg Slot. Men han kunne jo godt blive konge igen. Mange borgere og bønder støtter ham. Han står stærkt i byerne, ikke mindst i Malmø, København og Ålborg. Han har også arvinger.
Og så er der en tredje kandidat, der melder sig. Grev Christoffer af Oldenburg, som har masser af tyske penge i ryggen. Arvefølgekrigen bryder ud.
Da Christian 3. til sidst vinder tronen, står det lysende klart, at der aldrig igen må udbryde krig om arvefølgen i Danmark.
Historikeren Lars Bisgaard fortæller om Grevens Fejde og dens efterliv.

]]> Buzzsprout-14239150 Fri, 19 Jan 2024 06:00:00 +0100 2158 1 43 full false PORTRÆT #42 Tronskiftet: BILLEDER AF EN DRONNING med Bente Scavenius og Mathias Kryger PORTRÆT #42 Tronskiftet: BILLEDER AF EN DRONNING med Bente Scavenius og Mathias Kryger Den 14. januar træder dronning Margrethe tilbage som regent og overlader tronen til sin søn, kong Frederik 10.
52 år på tronen og næsten 84 års levet liv. På Frederiksborg har vi mange portrætter af dronning Margrethe, og de næste måneder viser vi alle de bedste i en særlig nyophængning på 3. sal: BILLEDER AF EN DRONNING (13. januar - 21. april).
Vi ser hende som barn med far og mor, som ung drømmende pige, som helt ung monark. Med diademer og brillanter. Med håndarbejde, saks og papir. Som majestæt og menneske. 
I denne uges PORTRÆT taler Tore Leifer med kunstkritikerne Bente Scavenius og Mathias Kryger om vores billeder af dronningen. 

]]> Den 14. januar træder dronning Margrethe tilbage som regent og overlader tronen til sin søn, kong Frederik 10.
52 år på tronen og næsten 84 års levet liv. På Frederiksborg har vi mange portrætter af dronning Margrethe, og de næste måneder viser vi alle de bedste i en særlig nyophængning på 3. sal: BILLEDER AF EN DRONNING (13. januar - 21. april).
Vi ser hende som barn med far og mor, som ung drømmende pige, som helt ung monark. Med diademer og brillanter. Med håndarbejde, saks og papir. Som majestæt og menneske. 
I denne uges PORTRÆT taler Tore Leifer med kunstkritikerne Bente Scavenius og Mathias Kryger om vores billeder af dronningen. 

]]> Buzzsprout-14241181 Fri, 12 Jan 2024 06:00:00 +0100 2374 1 42 full false PORTRÆT #41 Tronskiftet: Danske kroninger og salvinger PORTRÆT #41 Tronskiftet: Danske kroninger og salvinger Den 14. januar træder dronning Margrethe tilbage som regent og overlader tronen til sin søn, kong Frederik 10. 
Sidste år oplevede vi, på tv fra London, en storstilet kroning og salving, der varede i timevis og kostede – ja, ingen ved det, men måske mellem 50 og 250 millioner pund.
Derimod kommer det nok ikke til at vare mange minutter, når statsministeren udråber den nye konge fra balkonen på Christiansborg.

I Danmark bliver kongen hverken kronet eller salvet. Det er ikke sket siden 1840. 
 Men engang havde også vi storslåede kroninger og salvinger – og det foregik her hos os på Frederiksborg.
Ugens episode af PORTRÆT er en redigeret udgave af den, vi sendte op til Charles’ kroning i maj. Vi ser på danske kroninger og salvinger gennem historien, og vi begynder med Christian den 4.s kroning i 1596.
Medvirkende: historikeren Søren Mentz. 

]]> Den 14. januar træder dronning Margrethe tilbage som regent og overlader tronen til sin søn, kong Frederik 10. 
Sidste år oplevede vi, på tv fra London, en storstilet kroning og salving, der varede i timevis og kostede – ja, ingen ved det, men måske mellem 50 og 250 millioner pund.
Derimod kommer det nok ikke til at vare mange minutter, når statsministeren udråber den nye konge fra balkonen på Christiansborg.

I Danmark bliver kongen hverken kronet eller salvet. Det er ikke sket siden 1840. 
 Men engang havde også vi storslåede kroninger og salvinger – og det foregik her hos os på Frederiksborg.
Ugens episode af PORTRÆT er en redigeret udgave af den, vi sendte op til Charles’ kroning i maj. Vi ser på danske kroninger og salvinger gennem historien, og vi begynder med Christian den 4.s kroning i 1596.
Medvirkende: historikeren Søren Mentz. 

]]> Buzzsprout-14165560 Fri, 05 Jan 2024 06:00:00 +0100 1764 1 41 full false PORTRÆT #40 Julekavalkade: Magiske lofter, Leonora Christina og 12.000 blomsterløg PORTRÆT #40 Julekavalkade: Magiske lofter, Leonora Christina og 12.000 blomsterløg Podcasten PORTRÆT har nu eksisteret i trekvart år. Det her er episode nr. 40 fra Frederiksborg. 
Hver eneste fredag i de sidste 40 uger har vi fortalt om alt fra Napoleon og Valdemar den Store, Leonora Christina og Thomasine Gyllembourg – over kvindekamp og det moderne gennembrud – til vores aktuelle udstillinger – og slottets og slotshavens skønhed og pragt.
Og nu er det jul, på grænsen til nytår.
I dag og næste fredag bruger jeg årsskiftet til at se tilbage på noget af det, vi har sendt.
I den her episode skal vi høre om Magiske Lofter; om Leonora Christina og Jammers Minde; og om de 12.000 blomsterløg, som ligger i slotshaven og venter på foråret.

]]> Podcasten PORTRÆT har nu eksisteret i trekvart år. Det her er episode nr. 40 fra Frederiksborg. 
Hver eneste fredag i de sidste 40 uger har vi fortalt om alt fra Napoleon og Valdemar den Store, Leonora Christina og Thomasine Gyllembourg – over kvindekamp og det moderne gennembrud – til vores aktuelle udstillinger – og slottets og slotshavens skønhed og pragt.
Og nu er det jul, på grænsen til nytår.
I dag og næste fredag bruger jeg årsskiftet til at se tilbage på noget af det, vi har sendt.
I den her episode skal vi høre om Magiske Lofter; om Leonora Christina og Jammers Minde; og om de 12.000 blomsterløg, som ligger i slotshaven og venter på foråret.

]]> Buzzsprout-14165482 Fri, 29 Dec 2023 06:00:00 +0100 2291 1 40 full false PORTRÆT #39 Champagne! H. C. Lumbye bragte dansemusikken til Danmark PORTRÆT #39 Champagne! H. C. Lumbye bragte dansemusikken til Danmark H. C. Lumbye bragte den moderne underholdningsmusik til Danmark. Han var dirigent i Tivoli i næsten 30 år og skrev næsten 700 værker. Polkaer, valse, galopper. Blandt andet Champagnegaloppen, som er med på den danske Kulturkanon.
Lumbye skrev den til Tivolis to års fødselsdag i 1845, og den blev et kæmpe hit lige fra starten.
Nu er det ved at være jul og nytår, og det er en god anledning til at tale om festlig musik. Så puds champagneglassene, sæt flasken på køl – og hør, hvordan underholdningsmusikken kom til Danmark.
Tidligere på året udgav Concerto Copenhagen et album med musik af H. C. Lumbye, og det hedder simpelthen Champagne. Det særlige er, at de spiller på instrumenter fra Lumbyes egen tid. For første gang kan vi moderne mennesker høre, hvordan musikken lød dengang.
Albummet udkom i august, da Tivoli fyldte 180, og noterne er skrevet af Henrik Engelbrecht, forfatter, foredragsholder og musikformidler, som blandt meget andet har skrevet bogen Arven efter Lumbye.
Også her på Frederiksborg har H. C. Lumbye spillet med sit orkester.
Den svenske konge, Oscar 1. kom på besøg i sommeren 1846. Der var taffel her i Riddersalen for 70 personer, og der blev underholdt med musik af Lumbye. Nede i slotsgården spadserede Hillerøds borgere rundt for at høre den spændende nye musik ud gennem vinduerne.

Medvirkende: Henrik Engelbrecht, forfatter, operahistoriker, musikformidler, foredragsholder – forfatter til bl.a. Arven efter Lumbye – musik og musikere i Tivoli 1843-1944 samt Opera i Danmark 1634-2005, som vi vender tilbage til i det nye år.

]]> H. C. Lumbye bragte den moderne underholdningsmusik til Danmark. Han var dirigent i Tivoli i næsten 30 år og skrev næsten 700 værker. Polkaer, valse, galopper. Blandt andet Champagnegaloppen, som er med på den danske Kulturkanon.
Lumbye skrev den til Tivolis to års fødselsdag i 1845, og den blev et kæmpe hit lige fra starten.
Nu er det ved at være jul og nytår, og det er en god anledning til at tale om festlig musik. Så puds champagneglassene, sæt flasken på køl – og hør, hvordan underholdningsmusikken kom til Danmark.
Tidligere på året udgav Concerto Copenhagen et album med musik af H. C. Lumbye, og det hedder simpelthen Champagne. Det særlige er, at de spiller på instrumenter fra Lumbyes egen tid. For første gang kan vi moderne mennesker høre, hvordan musikken lød dengang.
Albummet udkom i august, da Tivoli fyldte 180, og noterne er skrevet af Henrik Engelbrecht, forfatter, foredragsholder og musikformidler, som blandt meget andet har skrevet bogen Arven efter Lumbye.
Også her på Frederiksborg har H. C. Lumbye spillet med sit orkester.
Den svenske konge, Oscar 1. kom på besøg i sommeren 1846. Der var taffel her i Riddersalen for 70 personer, og der blev underholdt med musik af Lumbye. Nede i slotsgården spadserede Hillerøds borgere rundt for at høre den spændende nye musik ud gennem vinduerne.

Medvirkende: Henrik Engelbrecht, forfatter, operahistoriker, musikformidler, foredragsholder – forfatter til bl.a. Arven efter Lumbye – musik og musikere i Tivoli 1843-1944 samt Opera i Danmark 1634-2005, som vi vender tilbage til i det nye år.

]]> Tore Leifer Buzzsprout-14125431 Fri, 22 Dec 2023 06:00:00 +0100 1686 1 39 full false PORTRÆT #38 Jane Mylenbergs forbillede: Bodil Koch og demokratiet PORTRÆT #38 Jane Mylenbergs forbillede: Bodil Koch og demokratiet Demokratisk forpligtelse og ansvar - det var noget af det, Bodil Koch kæmpede for. Hun blev verdens første kvindelige kirkeminister, og siden også kulturminister. 
Nogen kaldte hende "regeringens eneste mandfolk" - helt absurd, siger tidligere museumsdirektør Jane Mylenberg. For hvorfor skal man bruge ordet "mandfolk" om en visionær og handlekraftig kvinde?
Demokratiet er noget, vi skal passe på, siger Jane Mylenberg. Tiden og tiderne ændrer sig, og det er vores ansvar at ændre os med dem.
Bodil Koch er et forbillede for Jane Mylenberg. Det samme er historikeren Birgitte Possing - og kunsthåndværkerne Johanne Bindesbøll og Kristiane Konstantin-Hansen, som drev egen butik fra 1873 og senere kom til at væve de store billedtæpper til Riddersalen på Frederiksborg.
Denne uges podcast er en samtale om stærke kvinder, der har været forbilleder for Jane Mylenberg.

]]> Demokratisk forpligtelse og ansvar - det var noget af det, Bodil Koch kæmpede for. Hun blev verdens første kvindelige kirkeminister, og siden også kulturminister. 
Nogen kaldte hende "regeringens eneste mandfolk" - helt absurd, siger tidligere museumsdirektør Jane Mylenberg. For hvorfor skal man bruge ordet "mandfolk" om en visionær og handlekraftig kvinde?
Demokratiet er noget, vi skal passe på, siger Jane Mylenberg. Tiden og tiderne ændrer sig, og det er vores ansvar at ændre os med dem.
Bodil Koch er et forbillede for Jane Mylenberg. Det samme er historikeren Birgitte Possing - og kunsthåndværkerne Johanne Bindesbøll og Kristiane Konstantin-Hansen, som drev egen butik fra 1873 og senere kom til at væve de store billedtæpper til Riddersalen på Frederiksborg.
Denne uges podcast er en samtale om stærke kvinder, der har været forbilleder for Jane Mylenberg.

]]> Buzzsprout-14124664 Fri, 15 Dec 2023 06:00:00 +0100 2098 1 38 full false PORTRÆT #37 Frederik 5. - den elskværdige europæer PORTRÆT #37 Frederik 5. - den elskværdige europæer Frederik 5.s mor kaldte ham "den danske prins", fordi han - meget usædvanligt - kunne tale dansk, mens resten af hoffet talte tysk.
Historikeren Søren Mentz kalder ham "den elskværdige europæer". Det er undertitlen på Mentz' nye biografi om kongen, som lige er udkommet her i efteråret.
Den gængse historie om Frederik 5. er, at han var en alkoholiseret sexgalning, der ikke egnede sig til regeringsførelsen. Men den britiske diplomat Walter Titleys indberetninger viser os en anden konge. Et elskværdigt menneske, en charmerende konge, der var populær i den brede befolkning.
Frederik 5. var konge 1746-66 i en tid præget af store forandringer, både økonomisk, socialt og identitetsmæssigt, men hans regeringstid var faktisk den mest stabile periode i enevældens historie.
Frederik 5. var også europæer. Han så ud over Danmarks grænser og lod sig inspirere af en europæisk samtid præget af sanselighed, nydelse - og oplysning.

Medvirkende: Søren Mentz, historiker, ph.d., leder af Museum Amager og forfatter til biografien "Frederik 5. - Den elskværdige europæer".

]]> Frederik 5.s mor kaldte ham "den danske prins", fordi han - meget usædvanligt - kunne tale dansk, mens resten af hoffet talte tysk.
Historikeren Søren Mentz kalder ham "den elskværdige europæer". Det er undertitlen på Mentz' nye biografi om kongen, som lige er udkommet her i efteråret.
Den gængse historie om Frederik 5. er, at han var en alkoholiseret sexgalning, der ikke egnede sig til regeringsførelsen. Men den britiske diplomat Walter Titleys indberetninger viser os en anden konge. Et elskværdigt menneske, en charmerende konge, der var populær i den brede befolkning.
Frederik 5. var konge 1746-66 i en tid præget af store forandringer, både økonomisk, socialt og identitetsmæssigt, men hans regeringstid var faktisk den mest stabile periode i enevældens historie.
Frederik 5. var også europæer. Han så ud over Danmarks grænser og lod sig inspirere af en europæisk samtid præget af sanselighed, nydelse - og oplysning.

Medvirkende: Søren Mentz, historiker, ph.d., leder af Museum Amager og forfatter til biografien "Frederik 5. - Den elskværdige europæer".

]]> Buzzsprout-14003440 Fri, 08 Dec 2023 06:00:00 +0100 2526 1 37 full false PORTRÆT #36 Maleriets forbandelse PORTRÆT #36 Maleriets forbandelse Christophe Battier, født i Schweiz, var en af topfigurerne i Asiatisk Kompagni i København. I 1783 bryder skandalen ud. Kompagniet mangler næsten 700.000 rigsdaler i sin kasse – og både Battier og flere af de andre er som sunket i jorden.
Jens Juel havde  malet Battier i 1772. Maleriet forestiller altså en svindler. I mere end 130 år kender vi ikke dets skæbne. I 1917 bliver det købt af Emil Glückstadt, Landmandsbankens direktør. Den krakker 1922 i Danmarks største bankkrak nogensinde – langt større end Amagerbanken og Roskilde Bank – og Glückstadt dør, syg og nedbrudt, i fængslet.
Maleriet bliver solgt på auktion i 1923 og trækker stadig et spor af tragedie og dødsfald efter sig.
I 2023 hænger Jens Juel-maleriet hos en dansk rigmand i et palæ i Lissabon. Men er det virkelig forbandet? Og hvad ville der ske, hvis et dansk museum købte det? Ville museet blive ramt af forbandelsen?
Historikerne Anders Ravn Sørensen og Benjamin Asmussen fortæller om deres jagt på maleriet og dets ejere i den vildt underholdende bog “Maleriets forbandelse”.
Denne episode er optaget på 2. sal i Prinsessefløjen på Frederiksborg, hvor Jens Juel-malerierne hænger tæt. Kom selv og se dem.

]]> Christophe Battier, født i Schweiz, var en af topfigurerne i Asiatisk Kompagni i København. I 1783 bryder skandalen ud. Kompagniet mangler næsten 700.000 rigsdaler i sin kasse – og både Battier og flere af de andre er som sunket i jorden.
Jens Juel havde  malet Battier i 1772. Maleriet forestiller altså en svindler. I mere end 130 år kender vi ikke dets skæbne. I 1917 bliver det købt af Emil Glückstadt, Landmandsbankens direktør. Den krakker 1922 i Danmarks største bankkrak nogensinde – langt større end Amagerbanken og Roskilde Bank – og Glückstadt dør, syg og nedbrudt, i fængslet.
Maleriet bliver solgt på auktion i 1923 og trækker stadig et spor af tragedie og dødsfald efter sig.
I 2023 hænger Jens Juel-maleriet hos en dansk rigmand i et palæ i Lissabon. Men er det virkelig forbandet? Og hvad ville der ske, hvis et dansk museum købte det? Ville museet blive ramt af forbandelsen?
Historikerne Anders Ravn Sørensen og Benjamin Asmussen fortæller om deres jagt på maleriet og dets ejere i den vildt underholdende bog “Maleriets forbandelse”.
Denne episode er optaget på 2. sal i Prinsessefløjen på Frederiksborg, hvor Jens Juel-malerierne hænger tæt. Kom selv og se dem.

]]> Buzzsprout-14017475 Fri, 01 Dec 2023 06:00:00 +0100 2492 1 36 full false PORTRÆT #35 Grevinde Danners julefester på Frederiksborg PORTRÆT #35 Grevinde Danners julefester på Frederiksborg Juledag 1850 var der fest på Frederiksborg. Grevinde Danner havde indbudt Hillerøds finere borgerskab, byens embedsmænd, til julefest med hustruer og børn (over 4 år, de mindre måtte blive hjemme). Børnene fik te og smørrebrød, de voksne buffet og champagne. Og der var gaver til børnene: fransk konfekt, blodappelsiner og legetøj.
Det blev den første af mange julefester på Frederiksborg.
Denne uges episode af PORTRÆT er i julestemning, men fortæller også historien om, hvorfor grevinde Danner måtte finde en omgangskreds i Hillerød - mens hoffet og magten i København afskyede hende og skrev de infameste smædeskrifter mod hende.

Medvirkende: Marie Laulund, museumsleder på Jægerspris Slot, og Laura Styrk, formidlingsinspektør på Frederiksborg.

]]> Juledag 1850 var der fest på Frederiksborg. Grevinde Danner havde indbudt Hillerøds finere borgerskab, byens embedsmænd, til julefest med hustruer og børn (over 4 år, de mindre måtte blive hjemme). Børnene fik te og smørrebrød, de voksne buffet og champagne. Og der var gaver til børnene: fransk konfekt, blodappelsiner og legetøj.
Det blev den første af mange julefester på Frederiksborg.
Denne uges episode af PORTRÆT er i julestemning, men fortæller også historien om, hvorfor grevinde Danner måtte finde en omgangskreds i Hillerød - mens hoffet og magten i København afskyede hende og skrev de infameste smædeskrifter mod hende.

Medvirkende: Marie Laulund, museumsleder på Jægerspris Slot, og Laura Styrk, formidlingsinspektør på Frederiksborg.

]]> Buzzsprout-13977514 Fri, 24 Nov 2023 06:00:00 +0100 1985 1 35 full false PORTRÆT #34 Napoleon og Danmark PORTRÆT #34 Napoleon og Danmark  "He came from nothing. He conquered everything." Sådan lyder det i markedsføringen af den store Napoleon-film med Joaquin Phoenix, som har premiere 23. november.
Det er selvfølgelig ikke helt rigtigt. Han kom fra den korsikanske adel, ikke fra ingenting. Og han erobrede en hel del, men ikke alt. Men han kom til at påvirke Europas - og dermed også Danmark-Norges - historie afgørende.
Frederik 6. var Napoleons allermest loyale allierede, og det kom til at koste Danmark dyrt. Vi ville for enhver pris beholde Norge, men svenskerne stod stærkere end os. Danmark gik bankerot, og København blev bombet til ruiner.
I denne uges episode af PORTRÆT fortæller historikeren Søren Mentz om Napoleonskrigene og Napoleon Bonapartes aftryk på Danmark. 

]]>  "He came from nothing. He conquered everything." Sådan lyder det i markedsføringen af den store Napoleon-film med Joaquin Phoenix, som har premiere 23. november.
Det er selvfølgelig ikke helt rigtigt. Han kom fra den korsikanske adel, ikke fra ingenting. Og han erobrede en hel del, men ikke alt. Men han kom til at påvirke Europas - og dermed også Danmark-Norges - historie afgørende.
Frederik 6. var Napoleons allermest loyale allierede, og det kom til at koste Danmark dyrt. Vi ville for enhver pris beholde Norge, men svenskerne stod stærkere end os. Danmark gik bankerot, og København blev bombet til ruiner.
I denne uges episode af PORTRÆT fortæller historikeren Søren Mentz om Napoleonskrigene og Napoleon Bonapartes aftryk på Danmark. 

]]> Buzzsprout-13959556 Fri, 17 Nov 2023 09:00:00 +0100 1861 1 34 full false PORTRÆT #33 Kærlighed og frihed - Thomasine Gyllembourg 250 år PORTRÆT #33 Kærlighed og frihed - Thomasine Gyllembourg 250 år "Hvad er Kjærlighed uden Frihed?" lyder det i Thomasine Gyllembourgs fortællinger fra 1820’erne, 30’erne og 40’erne. 
Hun var 1800-tallets store bestsellerforfatter, men hun solede sig ikke i sin succes. Hun skjulte sig bag anonymitet.
Thomasine Gyllembourg blev født 9. november 1773. Hun fylder altså 250 år. Og hun er evigt aktuel. 
Thomasine Buntzen er hun født. Hun er 15 år, da den franske revolution bryder ud. Hendes første mand er dansk revolutionær og bliver landsforvist, dør i eksil i Frankrig – hendes anden mand er landsforvist hertil fra Sverige.
Først som 53-årig begynder hun at skrive. Hun bliver forfatter. Og hendes egne litterære figurer søger netop friheden.
"Himlen være priset for hvert Baand, der løses for den stakkels Menneskeslægt!"

Til at fortælle om Thomasine Gyllembourg ved 250-årsdagen har Tore Leifer inviteret litteraten og foredragsholderen Maja Lykketoft. 

]]> "Hvad er Kjærlighed uden Frihed?" lyder det i Thomasine Gyllembourgs fortællinger fra 1820’erne, 30’erne og 40’erne. 
Hun var 1800-tallets store bestsellerforfatter, men hun solede sig ikke i sin succes. Hun skjulte sig bag anonymitet.
Thomasine Gyllembourg blev født 9. november 1773. Hun fylder altså 250 år. Og hun er evigt aktuel. 
Thomasine Buntzen er hun født. Hun er 15 år, da den franske revolution bryder ud. Hendes første mand er dansk revolutionær og bliver landsforvist, dør i eksil i Frankrig – hendes anden mand er landsforvist hertil fra Sverige.
Først som 53-årig begynder hun at skrive. Hun bliver forfatter. Og hendes egne litterære figurer søger netop friheden.
"Himlen være priset for hvert Baand, der løses for den stakkels Menneskeslægt!"

Til at fortælle om Thomasine Gyllembourg ved 250-årsdagen har Tore Leifer inviteret litteraten og foredragsholderen Maja Lykketoft. 

]]> Buzzsprout-13928913 Fri, 10 Nov 2023 06:00:00 +0100 1903 1 33 full false PORTRÆT #32 Petra Kleis - bag om forfængeligheden PORTRÆT #32 Petra Kleis - bag om forfængeligheden Petra Kleis er en af Danmarks mest spændende portrætfotografer lige nu. Alle de kendte bliver fotograferet af hende. Alle stjernerne inden for deres felt.
Andreas Odbjerg, Bertel Haarder, Sofie Linde, Kaspar Colling Nielsen, Viktor Axelsen, Dronning Margrethe, Trine Dyrholm og Tobias Rahim.
Dem kan du alle sammen se udstillet på Frederiksborg indtil 2. april 2024.

Petra Kleis er kendt for at skabe et trygt rum for den, der skal portrætteres. ”På en måde ændrer hun luften i rummet, så det bliver nemmere at trække vejret,” er det blevet sagt.
Ud af det opstår både legende, humoristiske, ærlige og melankolske portrætter. Et nyt blik på de mennesker, der ellers bliver fotograferet og fremvist igen og igen.

”Forfængelighed er en udfordring. Forhåbentlig kan folk se, at det måske ikke er det smukkeste billede, der nogensinde er blevet taget af dem. Til gengæld kan det noget mere. Det har en ekstra dimension. Og det er ofte det ikke-forfængelige portræt, der holder længst.”

Tore Leifer har besøgt Petra Kleis i hendes fotoatelier.

Udstillingen kan ses på Frederiksborg fra 3. november 2023 til 2. april 2024.

]]> Petra Kleis er en af Danmarks mest spændende portrætfotografer lige nu. Alle de kendte bliver fotograferet af hende. Alle stjernerne inden for deres felt.
Andreas Odbjerg, Bertel Haarder, Sofie Linde, Kaspar Colling Nielsen, Viktor Axelsen, Dronning Margrethe, Trine Dyrholm og Tobias Rahim.
Dem kan du alle sammen se udstillet på Frederiksborg indtil 2. april 2024.

Petra Kleis er kendt for at skabe et trygt rum for den, der skal portrætteres. ”På en måde ændrer hun luften i rummet, så det bliver nemmere at trække vejret,” er det blevet sagt.
Ud af det opstår både legende, humoristiske, ærlige og melankolske portrætter. Et nyt blik på de mennesker, der ellers bliver fotograferet og fremvist igen og igen.

”Forfængelighed er en udfordring. Forhåbentlig kan folk se, at det måske ikke er det smukkeste billede, der nogensinde er blevet taget af dem. Til gengæld kan det noget mere. Det har en ekstra dimension. Og det er ofte det ikke-forfængelige portræt, der holder længst.”

Tore Leifer har besøgt Petra Kleis i hendes fotoatelier.

Udstillingen kan ses på Frederiksborg fra 3. november 2023 til 2. april 2024.

]]> Buzzsprout-13807782 Thu, 02 Nov 2023 16:00:00 +0100 1921 1 32 full false PORTRÆT #31 Kongens kordreng – Danmarks første store komponist Mogens Pedersøn PORTRÆT #31 Kongens kordreng – Danmarks første store komponist Mogens Pedersøn I 1620 udkom det hidtil største værk af en dansk født komponist. Mogens Pedersøns fremragende samling af kormusik Pratum Spirituale, dvs. Den åndelige eng.
Mogens Pedersøn døde (så vidt vi ved) i 1623, og 400 år efter hans død udkommer værket for første gang med moderne noder, så det er tilgængeligt for moderne korsangere.
Vi ved ikke, hvor eller hvornår Mogens Pedersøn blev født, sikkert i en dansk købstad, og som musikalsk begavet latinskoleelev må han være blevet sendt til kongehoffet som kordreng.
Vi ved, at han allerede som helt ung blev sendt til Venedig for at studere hos den berømte Giovanni Gabrieli. Og alt tyder på, at han må være død i januar 1623, hvor han forsvinder ud af hoffets regnskaber.
Bjarke Moe, ph.d. og seniorredaktør ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, fortæller om Christian 4.s eminente vicekapelmester Mogens Pedersøn.

]]> I 1620 udkom det hidtil største værk af en dansk født komponist. Mogens Pedersøns fremragende samling af kormusik Pratum Spirituale, dvs. Den åndelige eng.
Mogens Pedersøn døde (så vidt vi ved) i 1623, og 400 år efter hans død udkommer værket for første gang med moderne noder, så det er tilgængeligt for moderne korsangere.
Vi ved ikke, hvor eller hvornår Mogens Pedersøn blev født, sikkert i en dansk købstad, og som musikalsk begavet latinskoleelev må han være blevet sendt til kongehoffet som kordreng.
Vi ved, at han allerede som helt ung blev sendt til Venedig for at studere hos den berømte Giovanni Gabrieli. Og alt tyder på, at han må være død i januar 1623, hvor han forsvinder ud af hoffets regnskaber.
Bjarke Moe, ph.d. og seniorredaktør ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, fortæller om Christian 4.s eminente vicekapelmester Mogens Pedersøn.

]]> Buzzsprout-13793871 Fri, 27 Oct 2023 06:00:00 +0200 1916 1 31 full false PORTRÆT #30 Blomsterløg i slotshaven PORTRÆT #30 Blomsterløg i slotshaven 12.000 blomsterløg bliver der lagt på Frederiksborg hvert efterår.
Gule og røde tulipaner kommer af sig selv, år efter år. Men allerede den ældste danske havebog fra 1647 fortæller, hvordan de finere og dyrere tulipanløg skal graves op om sommeren og lægges til tørre på et loft, hvor de ikke rådner, og hvor musene ikke kan spise dem. "De skal settis i Jorden igien / i Enden aff Septembris Maanet / ved Michels Dags Tide (...) oc det skal skee mens Maanen tager til / paa en smuck tør Dag".
På en lidt mere blæsende, men dog nogenlunde tør, dag gik redaktør Tore Leifer med slotsgartnerne Lene Yde og John Nørgaard i Frederiksborgs barokhave for at være med, da de fine blomsterløg blev sat i jorden, så de kan blomstre smukt til foråret.

]]> 12.000 blomsterløg bliver der lagt på Frederiksborg hvert efterår.
Gule og røde tulipaner kommer af sig selv, år efter år. Men allerede den ældste danske havebog fra 1647 fortæller, hvordan de finere og dyrere tulipanløg skal graves op om sommeren og lægges til tørre på et loft, hvor de ikke rådner, og hvor musene ikke kan spise dem. "De skal settis i Jorden igien / i Enden aff Septembris Maanet / ved Michels Dags Tide (...) oc det skal skee mens Maanen tager til / paa en smuck tør Dag".
På en lidt mere blæsende, men dog nogenlunde tør, dag gik redaktør Tore Leifer med slotsgartnerne Lene Yde og John Nørgaard i Frederiksborgs barokhave for at være med, da de fine blomsterløg blev sat i jorden, så de kan blomstre smukt til foråret.

]]> Buzzsprout-13784113 Fri, 20 Oct 2023 06:00:00 +0200 1953 1 30 full false PORTRÆT #29 Laura Jacobsen - kvinden bag Carlsberg PORTRÆT #29 Laura Jacobsen - kvinden bag Carlsberg Et helt udstillingsrum på Frederiksborg er helliget bryggerfamilien Jacobsen – Danmarks store mæcener, der gav os Carlsbergfondet, Ny Carlsbergfondet, Glyptoteket og Frederiksborgmuseet.
Den store brygger J. C. Jacobsen og sønnen Carl Jacobsen står på hver deres store portræt som imposante mænd omgivet af rigdom og pragt, bøger og viden, kolber og mikroskoper, der viser, at de gjorde ølbrygning til en videnskab og skabte det moderne, danske øl.
Omkring dem hænger professorer og forskere, formænd og medlemmer af Carlsbergfondets direktion, og arkitekten Ferdinand Meldahl, der genopbyggede det brændte Frederiksborg.

Blandt alle de mange prominente mænd i rummet er der bare to kvinder.
Den ene er pædagogen og skolelederen Natalie Zahle, en af 1800-tallets mest indflydelsesrige kvinder. Hende fortæller vi om i en senere podcast.
Den anden kvinde i rummet er LAURA JACOBSEN. Bryggerens hustru. Carls mor. Hjertet i den store organisation, det store netværk, der gjorde bryggerens livsværk muligt. Laura Jacobsen, som er blevet skrevet ud af historien, fordi brygger Jacobsen brændte hendes breve og tog hele rampelyset selv. Fortællingen skulle være, at det hele blev skabt af én mand.
Men professor emerita, dr.phil. Birgitte Possing har påvist, at Carlsberg opstod af samarbejde og fødtes ud af et ikke bare dansk, men europæisk videns-netværk med Laura Jacobsen i centrum.

]]> Et helt udstillingsrum på Frederiksborg er helliget bryggerfamilien Jacobsen – Danmarks store mæcener, der gav os Carlsbergfondet, Ny Carlsbergfondet, Glyptoteket og Frederiksborgmuseet.
Den store brygger J. C. Jacobsen og sønnen Carl Jacobsen står på hver deres store portræt som imposante mænd omgivet af rigdom og pragt, bøger og viden, kolber og mikroskoper, der viser, at de gjorde ølbrygning til en videnskab og skabte det moderne, danske øl.
Omkring dem hænger professorer og forskere, formænd og medlemmer af Carlsbergfondets direktion, og arkitekten Ferdinand Meldahl, der genopbyggede det brændte Frederiksborg.

Blandt alle de mange prominente mænd i rummet er der bare to kvinder.
Den ene er pædagogen og skolelederen Natalie Zahle, en af 1800-tallets mest indflydelsesrige kvinder. Hende fortæller vi om i en senere podcast.
Den anden kvinde i rummet er LAURA JACOBSEN. Bryggerens hustru. Carls mor. Hjertet i den store organisation, det store netværk, der gjorde bryggerens livsværk muligt. Laura Jacobsen, som er blevet skrevet ud af historien, fordi brygger Jacobsen brændte hendes breve og tog hele rampelyset selv. Fortællingen skulle være, at det hele blev skabt af én mand.
Men professor emerita, dr.phil. Birgitte Possing har påvist, at Carlsberg opstod af samarbejde og fødtes ud af et ikke bare dansk, men europæisk videns-netværk med Laura Jacobsen i centrum.

]]> Buzzsprout-13715142 Fri, 13 Oct 2023 06:00:00 +0200 1925 1 29 full false PORTRÆT #28 Parforcejagt - kongernes magtskuespil PORTRÆT #28 Parforcejagt - kongernes magtskuespil Christian 5. besøgte Solkongen i Paris og indførte i 1670 parforcejagten i Danmark.
Med Frederiksborg som udgangspunkt underlagde kongerne sig Nordsjællands jagtlandskab.
Den enevældige konge havde magt over landet, over liv og død, ja, over naturen selv. Den farlige og kaotiske natur blev tæmmet af jagtvejenes symmetriske koordinatsystem. Og det var kongen selv, der dræbte den udmattede kronhjort, når ryttere og hunde havde omringet den. Et grusomt og ubønhørligt skuespil, der kan minde om den spanske tyrefægtning.
UNESCO har udnævnt det danske parforcejagtlandskab som umistelig verdensarv. Frederiksborg ligger som indgangsport til jagtlandskabet, og redaktør Tore Leifer er i denne episode sammen med museumsinspektør Kristoffer Schmidt fra Museum Nordsjælland cyklet fra slottet ud til Kongestjernen i Store Dyrehave.

]]> Christian 5. besøgte Solkongen i Paris og indførte i 1670 parforcejagten i Danmark.
Med Frederiksborg som udgangspunkt underlagde kongerne sig Nordsjællands jagtlandskab.
Den enevældige konge havde magt over landet, over liv og død, ja, over naturen selv. Den farlige og kaotiske natur blev tæmmet af jagtvejenes symmetriske koordinatsystem. Og det var kongen selv, der dræbte den udmattede kronhjort, når ryttere og hunde havde omringet den. Et grusomt og ubønhørligt skuespil, der kan minde om den spanske tyrefægtning.
UNESCO har udnævnt det danske parforcejagtlandskab som umistelig verdensarv. Frederiksborg ligger som indgangsport til jagtlandskabet, og redaktør Tore Leifer er i denne episode sammen med museumsinspektør Kristoffer Schmidt fra Museum Nordsjælland cyklet fra slottet ud til Kongestjernen i Store Dyrehave.

]]> Buzzsprout-13678506 Fri, 06 Oct 2023 06:00:00 +0200 2500 1 28 full false PORTRÆT #27 Marie Krøyer sagde nej til millionærarvingen PORTRÆT #27 Marie Krøyer sagde nej til millionærarvingen "Du vil støbe mig om efter dit hoved, du vil danne mig efter dit sind. Det, du alligevel i virkeligheden ønsker, er en stille, blid, hengiven hustru, som kun har blik og sans for dig".
Sådan skrev det unge malertalent Marie Triepcke i juni 1888, da hun hævede forlovelsen med den eftertragtede millionærarving Robert Hirschsprung.
Hun vidste, at han ikke ville give hende frihed og rum til at male: "Du er angst for min selvstændighedstrang, du vil kue den, du vil finde al anledning til at blive jaloux på min kunst."
Men ægteskabet undslap hun ikke. Vilhelm Hammershøi ville gerne giftes med hende. Det samme ville P. S. Krøyer. Og sådan blev det - Marie Triepcke blev til Marie Krøyer.
Senere, da P. S. Krøyer blev mere og mere ramt af psykisk lidelse, fandt hun sammen med den svenske komponist Hugo Alfvén. Hun blev til Marie Alfvén. Og hendes kunstneriske skabertrang? Maleriet gled i baggrunden, hun var alligevel dømt til at være hustru og mor, og hun fandt (ligesom Carl Larssons hustru Karin) afløb i boligindretning, tekstiler og design med inspiration fra den britiske Arts and Crafts-bevægelse.
Først Skagens Museum, nu Den Hirschsprungske Samling og senere Prins Eugens Waldemarsudde i Stockholm viser Marie Krøyers værker.
Medvirkende i denne uges podcast: Gertrud Oelsner, direktør for Den Hirschsprungske Samling.

]]> "Du vil støbe mig om efter dit hoved, du vil danne mig efter dit sind. Det, du alligevel i virkeligheden ønsker, er en stille, blid, hengiven hustru, som kun har blik og sans for dig".
Sådan skrev det unge malertalent Marie Triepcke i juni 1888, da hun hævede forlovelsen med den eftertragtede millionærarving Robert Hirschsprung.
Hun vidste, at han ikke ville give hende frihed og rum til at male: "Du er angst for min selvstændighedstrang, du vil kue den, du vil finde al anledning til at blive jaloux på min kunst."
Men ægteskabet undslap hun ikke. Vilhelm Hammershøi ville gerne giftes med hende. Det samme ville P. S. Krøyer. Og sådan blev det - Marie Triepcke blev til Marie Krøyer.
Senere, da P. S. Krøyer blev mere og mere ramt af psykisk lidelse, fandt hun sammen med den svenske komponist Hugo Alfvén. Hun blev til Marie Alfvén. Og hendes kunstneriske skabertrang? Maleriet gled i baggrunden, hun var alligevel dømt til at være hustru og mor, og hun fandt (ligesom Carl Larssons hustru Karin) afløb i boligindretning, tekstiler og design med inspiration fra den britiske Arts and Crafts-bevægelse.
Først Skagens Museum, nu Den Hirschsprungske Samling og senere Prins Eugens Waldemarsudde i Stockholm viser Marie Krøyers værker.
Medvirkende i denne uges podcast: Gertrud Oelsner, direktør for Den Hirschsprungske Samling.

]]> Buzzsprout-13617611 Fri, 29 Sep 2023 06:00:00 +0200 2302 1 27 full false PORTRÆT #26 Magiske lofter på Frederiksborg PORTRÆT #26 Magiske lofter på Frederiksborg Stjernehimlen løfter sig svimlende over vores hoveder. Gefion pløjer Sjælland ud af Sverige med sine egne sønner omskabt til prustende okser. På et tredje loftsmaleri samles alle samfundets klasser om at hylde Mor Danmark.
Frederiksborgs lofter er måske ikke det første, man lægger mærke til, når man går igennem salene med blikket rettet mod malerier og møbler – men lofterne er rigt udsmykkede med storslåede malerier, nationale myter, græsk mytologi og den dragende stjernehimmel. 
I de næste måneder, i efterårsmørket, bliver seks af Frederiksborgs fantastiske lofter iscenesat af Dark Matters med spektakulære, kunstneriske lysinstallationer.
Sammen med lyskunsten kan man høre kunsthistorikeren Bente Scavenius, astrofysikeren Tina Ibsen, skuespilleren Anna Neye, litteraturprofessor Søren Frank og musikeren Lydmor – og i denne uges podcast kan du høre deres fortællinger om de MAGISKE LOFTER.
Udstillingen åbner 22. september og varer til 14. januar.

]]> Stjernehimlen løfter sig svimlende over vores hoveder. Gefion pløjer Sjælland ud af Sverige med sine egne sønner omskabt til prustende okser. På et tredje loftsmaleri samles alle samfundets klasser om at hylde Mor Danmark.
Frederiksborgs lofter er måske ikke det første, man lægger mærke til, når man går igennem salene med blikket rettet mod malerier og møbler – men lofterne er rigt udsmykkede med storslåede malerier, nationale myter, græsk mytologi og den dragende stjernehimmel. 
I de næste måneder, i efterårsmørket, bliver seks af Frederiksborgs fantastiske lofter iscenesat af Dark Matters med spektakulære, kunstneriske lysinstallationer.
Sammen med lyskunsten kan man høre kunsthistorikeren Bente Scavenius, astrofysikeren Tina Ibsen, skuespilleren Anna Neye, litteraturprofessor Søren Frank og musikeren Lydmor – og i denne uges podcast kan du høre deres fortællinger om de MAGISKE LOFTER.
Udstillingen åbner 22. september og varer til 14. januar.

]]> Buzzsprout-13456520 Fri, 22 Sep 2023 06:00:00 +0200 2476 1 26 full false PORTRÆT #25 Den stille kunstsamler og mæcen - Johannes Hage PORTRÆT #25 Den stille kunstsamler og mæcen - Johannes Hage Godsejer, kunstsamler og mæcen Johannes Hage skabte en fantastisk kunstsamling på Nivaagaard – med Rembrandt, Bellini og Anguissola – og skænkede den til offentligheden som museum.
Han var en socialt engageret filantrop, der i en menneskealder var med til at forme Nordsjælland med sin velgørenhed. Han gik i skole sammen med Carl Jacobsen, søn af Frederiksborgs grundlægger – og det var hans far Alfred Hage, der bestilte det store maleri af Den Grundlovgivende Rigsforsamling, som er et af Frederiksborgs hovedværker.
Hans bror blev dræbt ved Dybbøl i 1864, selv blev han såret i tilbagetoget fra Als. Johannes Hage nærmest inkarnerer det sene 1800-tals danske historie.
Heidi Laura har skrevet den nye biografi Den stille filantrop – Johannes Hage og hans tid. Hun fortæller om  den gådefulde, tilbagetrukne mand i denne episode af PORTRÆT.

]]> Godsejer, kunstsamler og mæcen Johannes Hage skabte en fantastisk kunstsamling på Nivaagaard – med Rembrandt, Bellini og Anguissola – og skænkede den til offentligheden som museum.
Han var en socialt engageret filantrop, der i en menneskealder var med til at forme Nordsjælland med sin velgørenhed. Han gik i skole sammen med Carl Jacobsen, søn af Frederiksborgs grundlægger – og det var hans far Alfred Hage, der bestilte det store maleri af Den Grundlovgivende Rigsforsamling, som er et af Frederiksborgs hovedværker.
Hans bror blev dræbt ved Dybbøl i 1864, selv blev han såret i tilbagetoget fra Als. Johannes Hage nærmest inkarnerer det sene 1800-tals danske historie.
Heidi Laura har skrevet den nye biografi Den stille filantrop – Johannes Hage og hans tid. Hun fortæller om  den gådefulde, tilbagetrukne mand i denne episode af PORTRÆT.

]]> Buzzsprout-13421586 Fri, 15 Sep 2023 06:00:00 +0200 2235 1 25 full false PORTRÆT #24 Ellen Hillingsø er Johanne Luise Heiberg PORTRÆT #24 Ellen Hillingsø er Johanne Luise Heiberg “Fra regnormenes liv” hedder P. O. Enquists berømte stykke om Johanne Luise Heiberg og H. C. Andersen, som Folketeatret nu opfører på turné over hele landet med Ole Lemmeke og ELLEN HILLINGSØ, som er gæst i denne uges podcast.
Da fru Heiberg var barn, samlede hun regnorme op og vaskede mudderet af deres slimede kroppe, så de blev helt rene og fine. Men hvordan klarede de sig, renskurede og i det stærke lys?
På denne aften i det Heibergske hjem møder vi de to renskurede regnorme H. C. Andersen og Johanne Luise Heiberg. Børn af den fattigste underklasse, børn af alkoholisme og overgreb.
Kan man vaske slimet og mudderet af? Hvad sker der under klasserejsen og den sociale opstigning?
På Wilhelm Marstrands store maleri af fru Heiberg er alt mudder og slim i hvert fald vasket bort. Rosen blomstrer, den rene luft bølger ind fra den danske, friske strand.
Foran maleriet fortæller ELLEN HILLINGSØ om sit forhold til 1800-tallets største danske skuespillerstjerne, Johanne Luise Heiberg.

]]> “Fra regnormenes liv” hedder P. O. Enquists berømte stykke om Johanne Luise Heiberg og H. C. Andersen, som Folketeatret nu opfører på turné over hele landet med Ole Lemmeke og ELLEN HILLINGSØ, som er gæst i denne uges podcast.
Da fru Heiberg var barn, samlede hun regnorme op og vaskede mudderet af deres slimede kroppe, så de blev helt rene og fine. Men hvordan klarede de sig, renskurede og i det stærke lys?
På denne aften i det Heibergske hjem møder vi de to renskurede regnorme H. C. Andersen og Johanne Luise Heiberg. Børn af den fattigste underklasse, børn af alkoholisme og overgreb.
Kan man vaske slimet og mudderet af? Hvad sker der under klasserejsen og den sociale opstigning?
På Wilhelm Marstrands store maleri af fru Heiberg er alt mudder og slim i hvert fald vasket bort. Rosen blomstrer, den rene luft bølger ind fra den danske, friske strand.
Foran maleriet fortæller ELLEN HILLINGSØ om sit forhold til 1800-tallets største danske skuespillerstjerne, Johanne Luise Heiberg.

]]> Buzzsprout-13427443 Fri, 08 Sep 2023 06:00:00 +0200 2056 1 24 full false PORTRÆT #23 Jupiter, Neptun og Julius Cæsar - Christian 4.s Frederiksborg PORTRÆT #23 Jupiter, Neptun og Julius Cæsar - Christian 4.s Frederiksborg Julius Cæsar og Alexander den Store byder velkommen til Frederiksborg.
Christian 4. selv optræder som havguden Neptun og overguden Jupiter.
Frederiksborg er fuldt af antikke symboler fra den græske og romerske oldtid.
Historikeren Steffen Heiberg arbejdede og boede på Frederiksborg i en årrække og er derudover det menneske i Danmark, der ved mest om Christian 4. 
Han viser i denne episode rundt i ydre og indre slotsgård, der udstråler kongens magt og herskerdrømme.

]]> Julius Cæsar og Alexander den Store byder velkommen til Frederiksborg.
Christian 4. selv optræder som havguden Neptun og overguden Jupiter.
Frederiksborg er fuldt af antikke symboler fra den græske og romerske oldtid.
Historikeren Steffen Heiberg arbejdede og boede på Frederiksborg i en årrække og er derudover det menneske i Danmark, der ved mest om Christian 4. 
Han viser i denne episode rundt i ydre og indre slotsgård, der udstråler kongens magt og herskerdrømme.

]]> Buzzsprout-13401983 Fri, 01 Sep 2023 06:00:00 +0200 1444 1 23 full false PORTRÆT #22 Mit store smukke had - Victoria Benedictsson og Georg Brandes PORTRÆT #22 Mit store smukke had - Victoria Benedictsson og Georg Brandes På Vestre Kirkegård i København står en gravsten med navnet Ernst Ahlgren. Det var pseudonymet for forfatteren Victoria Benedictsson, som begik selvmord i København i sommeren 1888.
Hun blev kun 38 år gammel og blev i de sidste fem år af sit liv regnet for en af de største moderne forfattere i Norden.
Anmelderne skrev, da hendes roman Penge udkom: ”Penge indtager den fremmeste plads blandt de svenske romaner, der har set dagens lys dette år” – og den er ”et af de mest betydningsfulde bidrag til vort lands mest moderne litteratur.”

Hvorfor skar Victoria Benedictsson halsen over på sig selv med en barberkniv?
Døde hun af ulykkelig kærlighed til Georg Brandes? Skyldtes selvmordet overgreb i barndommen? Eller var selvmordet en konsekvens af, at hun levede i et patriarkalsk system?
At være en kvinde og have en mands hjerne, skrev hun, det er en straf.

Elisabeth Åsbrink har skrevet den hidtil største og grundigste biografi om Victoria Benedictsson, Mit store smukke had.

PS: Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen.  Du kan kontakte Livsliniens telefonrådgivning, 70 201 201 alle årets dage fra kl. 11-05.

]]> På Vestre Kirkegård i København står en gravsten med navnet Ernst Ahlgren. Det var pseudonymet for forfatteren Victoria Benedictsson, som begik selvmord i København i sommeren 1888.
Hun blev kun 38 år gammel og blev i de sidste fem år af sit liv regnet for en af de største moderne forfattere i Norden.
Anmelderne skrev, da hendes roman Penge udkom: ”Penge indtager den fremmeste plads blandt de svenske romaner, der har set dagens lys dette år” – og den er ”et af de mest betydningsfulde bidrag til vort lands mest moderne litteratur.”

Hvorfor skar Victoria Benedictsson halsen over på sig selv med en barberkniv?
Døde hun af ulykkelig kærlighed til Georg Brandes? Skyldtes selvmordet overgreb i barndommen? Eller var selvmordet en konsekvens af, at hun levede i et patriarkalsk system?
At være en kvinde og have en mands hjerne, skrev hun, det er en straf.

Elisabeth Åsbrink har skrevet den hidtil største og grundigste biografi om Victoria Benedictsson, Mit store smukke had.

PS: Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen.  Du kan kontakte Livsliniens telefonrådgivning, 70 201 201 alle årets dage fra kl. 11-05.

]]> Buzzsprout-13381981 Fri, 25 Aug 2023 06:00:00 +0200 2254 1 22 full false PORTRÆT #21 Det dybe og det rene - komponisten Vagn Holmboe og hans hemmeligheder PORTRÆT #21 Det dybe og det rene - komponisten Vagn Holmboe og hans hemmeligheder Musikredaktør Thomas Michelsen har to portrætter af komponisten Vagn Holmboe.
Eller, han havde to – for nu har han doneret det ene til portrætsamlingen her på Frederiksborg.

Thomas Michelsen har skrevet den første biografi om Vagn Holmboe, og han har som den første fået adgang til Holmboes private breve og dagbøger. Det har været spændende. Og det har været voldsomt.  For Holmboe var kompromisløs og hensynsløs. 
Det har været så intenst, at Thomas Michelsen nu gerne vil af med det ene af de to portrætter. Så kan Holmboe hænge her hos os, i vores samling, med sit faste blik og sin tilknappede mund.

Denne uges PORTRÆT handler om Holmboe, en af Danmarks største komponister, som Thomas Michelsen har afdækket i biografien Det dybe og det rene.
Vagn Holmboe levede fra 1909 til 1996 og var sin generations store komponist, den største mellem Carl Nielsen og Per Nørgård.

]]> Musikredaktør Thomas Michelsen har to portrætter af komponisten Vagn Holmboe.
Eller, han havde to – for nu har han doneret det ene til portrætsamlingen her på Frederiksborg.

Thomas Michelsen har skrevet den første biografi om Vagn Holmboe, og han har som den første fået adgang til Holmboes private breve og dagbøger. Det har været spændende. Og det har været voldsomt.  For Holmboe var kompromisløs og hensynsløs. 
Det har været så intenst, at Thomas Michelsen nu gerne vil af med det ene af de to portrætter. Så kan Holmboe hænge her hos os, i vores samling, med sit faste blik og sin tilknappede mund.

Denne uges PORTRÆT handler om Holmboe, en af Danmarks største komponister, som Thomas Michelsen har afdækket i biografien Det dybe og det rene.
Vagn Holmboe levede fra 1909 til 1996 og var sin generations store komponist, den største mellem Carl Nielsen og Per Nørgård.

]]> Buzzsprout-13321142 Fri, 18 Aug 2023 06:00:00 +0200 2309 1 21 full false PORTRÆT #20 Herman og hans slags - queer portrætter på Frederiksborg PORTRÆT #20 Herman og hans slags - queer portrætter på Frederiksborg Herman Bang og Kristian Zahrtmann er bare to af de mennesker, der hænger på Frederiksborgs vægge, som vi i dag nok ville kalde LGBT+ eller queer. Det samme gælder malerne Emilie Mundt og Bertha Wegmann.
Christopher and His Kind kaldte Christopher Isherwood sin selvbiografi fra 1930'ernes Berlin. Herman og hans slags har vi kaldt denne episode af PORTRÆT.

Der har altid levet mennesker, der gennem kærlighed, kønsudtryk og liv har brudt med samfundets normer.
Samtidig viser de gamle portrætter på vores vægge, hvordan maskuline konger som Christian 4. uden at tøve har klædt sig i overdådige silkestoffer, perleøreringe og gyldne smykker.
Kønsudtryk og kønsstereotyper har ændret sig mange gange igennem historien. Sammen med Lars Henriksen og Chantal Al Arab, forfatterne til Bøssernes Danmarkshistorie 1900-2020, kaster Frederiksborgs portrætredaktør Tore Leifer blikket på spor af queer og LGBT+ i museets portrætter.

]]> Herman Bang og Kristian Zahrtmann er bare to af de mennesker, der hænger på Frederiksborgs vægge, som vi i dag nok ville kalde LGBT+ eller queer. Det samme gælder malerne Emilie Mundt og Bertha Wegmann.
Christopher and His Kind kaldte Christopher Isherwood sin selvbiografi fra 1930'ernes Berlin. Herman og hans slags har vi kaldt denne episode af PORTRÆT.

Der har altid levet mennesker, der gennem kærlighed, kønsudtryk og liv har brudt med samfundets normer.
Samtidig viser de gamle portrætter på vores vægge, hvordan maskuline konger som Christian 4. uden at tøve har klædt sig i overdådige silkestoffer, perleøreringe og gyldne smykker.
Kønsudtryk og kønsstereotyper har ændret sig mange gange igennem historien. Sammen med Lars Henriksen og Chantal Al Arab, forfatterne til Bøssernes Danmarkshistorie 1900-2020, kaster Frederiksborgs portrætredaktør Tore Leifer blikket på spor af queer og LGBT+ i museets portrætter.

]]> Buzzsprout-13328565 Fri, 11 Aug 2023 06:00:00 +0200 2042 1 20 full false PORTRÆT #19 Dronningeriget elsker Dorothea, Sophie og Lovisa PORTRÆT #19 Dronningeriget elsker Dorothea, Sophie og Lovisa Tre dronninger, Dorothea, Sophie og Lovisa, handler ugens podcast om.
Tre af Danmarks dronninger fra 1400-tallet, 1500-tallet og 1900-tallet.
Det er Dorothea af Brandenburg, som vi skylder en del af æren for at få oprettet Københavns Universitet.
Det er Sophie af Mecklenburg, Christian 4.s mor, som ved sin død var Nordeuropas rigeste kvinde.
Og det er Lovisa fra Sverige, gift med Frederik 8., som bragte rigdomme, smykker og nordisk legitimitet ind i kongehuset - men blev mobbet groft af sin mands søstre.

Dronningeriget hedder den populære podcast på DR, hvor Emma Paaske og Cecilie Nielsen fortæller om Danmarks dronninger og kongelige kvinder.
Vi har igen inviteret dem herop på Frederiksborg i vores podcast PORTRÆT, og de har valgt de tre dronninger, de allerhelst ville fortælle om.

]]> Tre dronninger, Dorothea, Sophie og Lovisa, handler ugens podcast om.
Tre af Danmarks dronninger fra 1400-tallet, 1500-tallet og 1900-tallet.
Det er Dorothea af Brandenburg, som vi skylder en del af æren for at få oprettet Københavns Universitet.
Det er Sophie af Mecklenburg, Christian 4.s mor, som ved sin død var Nordeuropas rigeste kvinde.
Og det er Lovisa fra Sverige, gift med Frederik 8., som bragte rigdomme, smykker og nordisk legitimitet ind i kongehuset - men blev mobbet groft af sin mands søstre.

Dronningeriget hedder den populære podcast på DR, hvor Emma Paaske og Cecilie Nielsen fortæller om Danmarks dronninger og kongelige kvinder.
Vi har igen inviteret dem herop på Frederiksborg i vores podcast PORTRÆT, og de har valgt de tre dronninger, de allerhelst ville fortælle om.

]]> Tore Leifer Buzzsprout-13138207 Fri, 04 Aug 2023 06:00:00 +0200 2049 1 19 full false PORTRÆT #18 Slotshaven del 2 - den bringer os ud af os selv PORTRÆT #18 Slotshaven del 2 - den bringer os ud af os selv Rundt om Frederiksborg ligger ikke bare barokhaven, men også løgplæner, frugthave med æbletræer, søer og damme, slyngede kanaler og skyggefulde stier og romantisk landskabshave. 98 hektar med det man kunne kalde arkitektur under åben himmel.
Det meste af haven kan man gå tur i på alle tider af døgnet. I sol og regn, morgen og aften, ved højlys dag – og midt om natten, hvis man har lyst til det.
I denne uges PORTRÆT går vi  rundt i den romantiske landskabshave med landskabsarkitekt Christine Waage fra Slots- og Kulturstyrelsen.

]]> Rundt om Frederiksborg ligger ikke bare barokhaven, men også løgplæner, frugthave med æbletræer, søer og damme, slyngede kanaler og skyggefulde stier og romantisk landskabshave. 98 hektar med det man kunne kalde arkitektur under åben himmel.
Det meste af haven kan man gå tur i på alle tider af døgnet. I sol og regn, morgen og aften, ved højlys dag – og midt om natten, hvis man har lyst til det.
I denne uges PORTRÆT går vi  rundt i den romantiske landskabshave med landskabsarkitekt Christine Waage fra Slots- og Kulturstyrelsen.

]]> Tore Leifer Buzzsprout-13138276 Fri, 28 Jul 2023 06:00:00 +0200 1799 1 18 full false PORTRÆT #17 Audienssalen - et af Danmarks smukkeste rum PORTRÆT #17 Audienssalen - et af Danmarks smukkeste rum Når man går gennem løngangen over Slotssøen til Audienssalen, er det nærmest, som om man går ind i en anden tid.
Takket være en lille brand i 1665 blev Christian 4.s oprindelige sal ødelagt. Derfor blev Audienssalen nyindrettet under Christian 5. i 1680’erne – og da den ikke blev ramt af den store brand i 1859, står Audienssalen nu fuldstændig, som da den blev skabt. 
Thomas Lyngby har redigeret den nye bog om Audienssalen, som også fejrer den flotte restaurering for nogle år siden.
Vi fortæller om den overdådige stuk, nærmest som stivnet flødeskum. Om de små engle for enden af gangen, der trækker forhænget til side, så vi kan komme ind til kongen. Og om den lyse og luftige kuppelsal, der er helt anderledes end noget andet på Frederiksborg.
Audienssalen bragte simpelthen barokkens nye strømninger fra Italien og Frankrig til Danmark.

]]> Når man går gennem løngangen over Slotssøen til Audienssalen, er det nærmest, som om man går ind i en anden tid.
Takket være en lille brand i 1665 blev Christian 4.s oprindelige sal ødelagt. Derfor blev Audienssalen nyindrettet under Christian 5. i 1680’erne – og da den ikke blev ramt af den store brand i 1859, står Audienssalen nu fuldstændig, som da den blev skabt. 
Thomas Lyngby har redigeret den nye bog om Audienssalen, som også fejrer den flotte restaurering for nogle år siden.
Vi fortæller om den overdådige stuk, nærmest som stivnet flødeskum. Om de små engle for enden af gangen, der trækker forhænget til side, så vi kan komme ind til kongen. Og om den lyse og luftige kuppelsal, der er helt anderledes end noget andet på Frederiksborg.
Audienssalen bragte simpelthen barokkens nye strømninger fra Italien og Frankrig til Danmark.

]]> Buzzsprout-13164282 Fri, 21 Jul 2023 06:00:00 +0200 2270 1 17 full false PORTRÆT #16 Slaveoprøret i 1733 PORTRÆT #16 Slaveoprøret i 1733 Tidligt om morgenen den 23. november 1733, før daggry, bevægede en lille gruppe sorte mænd sig op ad en stejl sti mod et lille fort med otte danske soldater. De danske soldater blev hugget ned. De slavegjorte tog magten over fortet og hejste deres eget flag.
Slaveoprøret – eller guerillakrigen – på den vestindiske ø Sankt Jan varede i et halvt år og endte med, at oprørslederne begik kollektivt selvmord.
Historikeren Louise Sebro fortæller i bogen ”Slaveoprøret på Sankt Jan” om selve oprøret, om slavearbejdet i plantagerne og om det undertrykkende samfund i Vestindien, og om de slavegjorte vestafrikaneres egne forskellige etniske identiteter.
I stue 42 på Frederiksborg fortæller vi om nogle af slaveriets danske bagmænd og deres slavegjorte tjenere.

]]> Tidligt om morgenen den 23. november 1733, før daggry, bevægede en lille gruppe sorte mænd sig op ad en stejl sti mod et lille fort med otte danske soldater. De danske soldater blev hugget ned. De slavegjorte tog magten over fortet og hejste deres eget flag.
Slaveoprøret – eller guerillakrigen – på den vestindiske ø Sankt Jan varede i et halvt år og endte med, at oprørslederne begik kollektivt selvmord.
Historikeren Louise Sebro fortæller i bogen ”Slaveoprøret på Sankt Jan” om selve oprøret, om slavearbejdet i plantagerne og om det undertrykkende samfund i Vestindien, og om de slavegjorte vestafrikaneres egne forskellige etniske identiteter.
I stue 42 på Frederiksborg fortæller vi om nogle af slaveriets danske bagmænd og deres slavegjorte tjenere.

]]> Tore Leifer Buzzsprout-13130758 Fri, 14 Jul 2023 06:00:00 +0200 1918 1 16 full false PORTRÆT #15 Direktørens Frederiksborg - vejen fra søen PORTRÆT #15 Direktørens Frederiksborg - vejen fra søen Frederiksborg ligger midt i Hillerød, og man kan komme til slottet ad mange veje, fra flere verdenshjørner.
Museets direktør Ulla Tofte tager os fra Slotssøen og Slotssøstien forbi Frederik 2.s lave stalde og længer gennem de to imponerende slotsgårde til Christian 4.s storslåede slot.
Det er den måde, man f.eks. kommer til slottet på, hvis man går eller cykler fra stationen. Og det er den helt rigtige måde at ankomme til slottet på, siger hun: fra sø til slot.

]]> Frederiksborg ligger midt i Hillerød, og man kan komme til slottet ad mange veje, fra flere verdenshjørner.
Museets direktør Ulla Tofte tager os fra Slotssøen og Slotssøstien forbi Frederik 2.s lave stalde og længer gennem de to imponerende slotsgårde til Christian 4.s storslåede slot.
Det er den måde, man f.eks. kommer til slottet på, hvis man går eller cykler fra stationen. Og det er den helt rigtige måde at ankomme til slottet på, siger hun: fra sø til slot.

]]> Buzzsprout-13158704 Fri, 07 Jul 2023 06:00:00 +0200 2043 1 15 full false PORTRÆT #14 Valdemar den Store - vores egen Volodymyr PORTRÆT #14 Valdemar den Store - vores egen Volodymyr ”Borgerkrigens barn” er undertitlen på Lars Kjærs store biografi om Valdemar den Store.
Vores brutale og store middelalderkonge, som sammen med sin plejebror Absalon og hans historieskriver Saxo fik sat så afgørende aftryk på Danmarkshistorien.
Volodymyr hed han egentlig, eller Vladimir, ligesom sin oldefar - altså samme navn som både Putin og Zelenskyj.
Først da han var seks år gammel, kom lille Volodymyr til Danmark.
Borgerkrigens barn, som vandt magten i Danmark – og som først længe efter sin død blev kaldt ”den store”.
Lars Kjær er lektor i middelalderhistorie ved Northeastern University i London – og hans bog er den første rigtige biografi om Valdemar.

]]> ”Borgerkrigens barn” er undertitlen på Lars Kjærs store biografi om Valdemar den Store.
Vores brutale og store middelalderkonge, som sammen med sin plejebror Absalon og hans historieskriver Saxo fik sat så afgørende aftryk på Danmarkshistorien.
Volodymyr hed han egentlig, eller Vladimir, ligesom sin oldefar - altså samme navn som både Putin og Zelenskyj.
Først da han var seks år gammel, kom lille Volodymyr til Danmark.
Borgerkrigens barn, som vandt magten i Danmark – og som først længe efter sin død blev kaldt ”den store”.
Lars Kjær er lektor i middelalderhistorie ved Northeastern University i London – og hans bog er den første rigtige biografi om Valdemar.

]]> Buzzsprout-13115823 Fri, 30 Jun 2023 06:00:00 +0200 2093 1 14 full false PORTRÆT #13 Frederiksborg Slotshave - pragt og nydelse PORTRÆT #13 Frederiksborg Slotshave - pragt og nydelse Så er det midsommer – og hvad er et slot uden en slotshave?
Haven og parken på Frederiksborg er skabt til både pragt og nydelse!
Christian 4. var meget haveinteresseret og havde en fin urtehave her på slottet. Senere anlagde Frederik 4. den store, imponerende barokhave i 1720’erne. En slags ægte persisk tæppe med fine mønstre og monogrammer, som man kunne nyde fra slottets vinduer! Og siden, i 1860’erne, kom en romantisk landskabshave med slyngede kanaler og skyggefulde stier.
I denne uges podcast går Tore Leifer rundt i slotshaven med slotsgartner John Nørgaard og landskabsarkitekt Christine Waage fra Slots- og Kulturstyrelsen, som begge kender haven ud og ind.
Hør om de store krukker med træer og blomster, der skal hentes ind inden vinteren. Og om de 12.000 blomsterløg, der skal lægges på ny hvert efterår (med en særlig boremaskine!), så de kan skabe blomsterpragt hvert forår. 

]]> Så er det midsommer – og hvad er et slot uden en slotshave?
Haven og parken på Frederiksborg er skabt til både pragt og nydelse!
Christian 4. var meget haveinteresseret og havde en fin urtehave her på slottet. Senere anlagde Frederik 4. den store, imponerende barokhave i 1720’erne. En slags ægte persisk tæppe med fine mønstre og monogrammer, som man kunne nyde fra slottets vinduer! Og siden, i 1860’erne, kom en romantisk landskabshave med slyngede kanaler og skyggefulde stier.
I denne uges podcast går Tore Leifer rundt i slotshaven med slotsgartner John Nørgaard og landskabsarkitekt Christine Waage fra Slots- og Kulturstyrelsen, som begge kender haven ud og ind.
Hør om de store krukker med træer og blomster, der skal hentes ind inden vinteren. Og om de 12.000 blomsterløg, der skal lægges på ny hvert efterår (med en særlig boremaskine!), så de kan skabe blomsterpragt hvert forår. 

]]> Buzzsprout-13074381 Fri, 23 Jun 2023 06:00:00 +0200 2048 1 13 full false PORTRÆT #12 Vejen mod demokrati - også for kvinder PORTRÆT #12 Vejen mod demokrati - også for kvinder 70 år gik der, før også kvinderne fik demokrati og stemmeret. Fra den Grundlovgivende Rigsforsamling i 1848 til kvinderne endelig kunne stemme ved folketingsvalget i 1918.
Historikeren Dorthe Chakravarty fortæller i ugens podcast om Sophie Alberti, formand for Kvindelig Læseforening, og flere andre af de kvinder, der banede vejen for det danske demokrati. Og vi begynder med de mange mænd i den Grundlovgivende Rigsforsamling.

]]> 70 år gik der, før også kvinderne fik demokrati og stemmeret. Fra den Grundlovgivende Rigsforsamling i 1848 til kvinderne endelig kunne stemme ved folketingsvalget i 1918.
Historikeren Dorthe Chakravarty fortæller i ugens podcast om Sophie Alberti, formand for Kvindelig Læseforening, og flere andre af de kvinder, der banede vejen for det danske demokrati. Og vi begynder med de mange mænd i den Grundlovgivende Rigsforsamling.

]]> Buzzsprout-12994607 Fri, 16 Jun 2023 06:00:00 +0200 1526 1 12 full false PORTRÆT #11 To brødre - Norges og Danmarks fælles historie PORTRÆT #11 To brødre - Norges og Danmarks fælles historie  Det norske kongepar kommer til Danmark på officielt besøg. Måske er det sidste gang, at kong Harald på 86 og dronning Sonja på 85 besøger deres veninde og halvkusine dronning Margrethe på 83 – på officiel visit.
Båndet mellem vores lande er tæt. Kong Haralds farfar var dansk prins, og hans oldefar var Christian 9.
Danmark og Norge havde fælles konge i 434 år – fra 1380 til 1814. Henrik Ibsen kaldte det satirisk for 400 års nat, men dansketiden var ikke kun mørke. Vores to lande har givet hinanden meget, og vi har fælles helte. Ludvig Holberg og Tordenskjold er to af dem.
I anledning af kongebesøget har jeg inviteret Norges ambassadør i Danmark, Katja Nordgaard, sammen med historikeren Rasmus Glenthøj, for at se på Frederiksborg som dansk-norsk slot for dansk-norske konger og museum for 434 års fælles dansk-norsk historie.
Her er ugens PORTRÆT fra Frederiksborg – med Tore Leifer. 

]]>  Det norske kongepar kommer til Danmark på officielt besøg. Måske er det sidste gang, at kong Harald på 86 og dronning Sonja på 85 besøger deres veninde og halvkusine dronning Margrethe på 83 – på officiel visit.
Båndet mellem vores lande er tæt. Kong Haralds farfar var dansk prins, og hans oldefar var Christian 9.
Danmark og Norge havde fælles konge i 434 år – fra 1380 til 1814. Henrik Ibsen kaldte det satirisk for 400 års nat, men dansketiden var ikke kun mørke. Vores to lande har givet hinanden meget, og vi har fælles helte. Ludvig Holberg og Tordenskjold er to af dem.
I anledning af kongebesøget har jeg inviteret Norges ambassadør i Danmark, Katja Nordgaard, sammen med historikeren Rasmus Glenthøj, for at se på Frederiksborg som dansk-norsk slot for dansk-norske konger og museum for 434 års fælles dansk-norsk historie.
Her er ugens PORTRÆT fra Frederiksborg – med Tore Leifer. 

]]> Buzzsprout-12988640 Fri, 09 Jun 2023 06:00:00 +0200 2187 1 11 full false PORTRÆT #10 Den onde nabo - Sverige 500 år PORTRÆT #10 Den onde nabo - Sverige 500 år Tyttebær, birketræer, idylliske ødegårde og stille badesøer - vi elsker Sverige, men gennem historien har de også været Danmarks arvefjende og vores ‘onde nabo’.
Nu fylder Sverige 500 år.
Ikke nogen høj alder for et land – men det er 500 år siden, at Kalmarunionen brød sammen, Sverige gjorde oprør mod Christian 2. efter det voldsomme blodbad i Stockholm – og en ny, svensk konge trådte ind på scenen: Gustav Vasa blev valgt som Sveriges konge den 6. juni 1523.
Denne uges PORTRÆT ser på Sveriges 500 år og forholdet mellem vores to lande. Danmark og Sverige – som Christian den Fjerde kaldte for ”den onde nabo”.
Medvirkende: professor Dick Harrison, Lunds Universitet; lektor Rasmus Glenthøj, Syddansk Universitet.

]]> Tyttebær, birketræer, idylliske ødegårde og stille badesøer - vi elsker Sverige, men gennem historien har de også været Danmarks arvefjende og vores ‘onde nabo’.
Nu fylder Sverige 500 år.
Ikke nogen høj alder for et land – men det er 500 år siden, at Kalmarunionen brød sammen, Sverige gjorde oprør mod Christian 2. efter det voldsomme blodbad i Stockholm – og en ny, svensk konge trådte ind på scenen: Gustav Vasa blev valgt som Sveriges konge den 6. juni 1523.
Denne uges PORTRÆT ser på Sveriges 500 år og forholdet mellem vores to lande. Danmark og Sverige – som Christian den Fjerde kaldte for ”den onde nabo”.
Medvirkende: professor Dick Harrison, Lunds Universitet; lektor Rasmus Glenthøj, Syddansk Universitet.

]]> Tore Leifer Buzzsprout-12924870 Fri, 02 Jun 2023 06:00:00 +0200 1838 1 10 full false PORTRÆT #9 "PORTRÆT NU! 2023" - Frederiksborg viser 71 helt nye nordiske portrætter PORTRÆT #9 "PORTRÆT NU! 2023" - Frederiksborg viser 71 helt nye nordiske portrætter Hvad er et portræt? Hvilke mennesker er det, vi ser? Fra malerier over fotografier og tekstilværker til en udprintet DNA-kode - hvad fortæller portrætterne om os som mennesker?
Carlsbergfondets Portrætpris er blevet afholdt hvert andet år siden 2007 for at udforske, udfordre og fejre portrættet som kunstnerisk genre. Denne gang fik vi 1842 værker, og juryen valgte 71. Denne uges podcast PORTRÆT handler om portrættet i dag.
PORTRÆT NU! er åben for bidrag fra alle de nordiske lande. Dermed fortæller den også om, hvordan vi lever netop nu, netop her i Norden.

Medvirkende bl.a. Mette Houlberg Rung, udstillingschef, Frederiksborg - Imogen Gibbon, National Portrait Gallery, Edinburgh - Sarah Moulden, National Portrait Gallery, London - samt konkurrencens vinder og vindermotivet!

]]> Hvad er et portræt? Hvilke mennesker er det, vi ser? Fra malerier over fotografier og tekstilværker til en udprintet DNA-kode - hvad fortæller portrætterne om os som mennesker?
Carlsbergfondets Portrætpris er blevet afholdt hvert andet år siden 2007 for at udforske, udfordre og fejre portrættet som kunstnerisk genre. Denne gang fik vi 1842 værker, og juryen valgte 71. Denne uges podcast PORTRÆT handler om portrættet i dag.
PORTRÆT NU! er åben for bidrag fra alle de nordiske lande. Dermed fortæller den også om, hvordan vi lever netop nu, netop her i Norden.

Medvirkende bl.a. Mette Houlberg Rung, udstillingschef, Frederiksborg - Imogen Gibbon, National Portrait Gallery, Edinburgh - Sarah Moulden, National Portrait Gallery, London - samt konkurrencens vinder og vindermotivet!

]]> Buzzsprout-12917704 Thu, 25 May 2023 17:00:00 +0200 2046 1 9 full false PORTRÆT #8 Nobelpris og insulin til danskerne PORTRÆT #8 Nobelpris og insulin til danskerne Det er 100 år siden, at insulin kom til Danmark.
Vi var førende fra starten, og nu er Novo Nordisk et af verdens største selskaber – mere værd end både Coca-Cola, McDonald’s og Nike.

Historien om Novo Nordisk begynder i december 1922, hvor August og Marie Krogh kommer hjem fra en rejse til Amerika. Med sig har de den viden, der giver Danmark en førende plads, når det gælder behandling af diabetes.
Med til historien hører også August Kroghs Nobelpris og den Nobelmedalje af guld, som vi har liggende her på Frederiksborg. For uden Nobelprisen ville August Krogh ikke være rejst på foredragsturné til USA. Og uden Marie Krogh, som var både dr.med. og diabetiker, ville han ikke være taget til Toronto i Canada for at få opskriften på insulin.

Professor, dr. phil. Kurt Jacobsen har skrevet bogen ”Novo Nordisk” om hvordan det hele gik til – og hvordan Novo Nordisk blev til det næstmest værdifulde medicinalselskab i hele verden.

]]> Det er 100 år siden, at insulin kom til Danmark.
Vi var førende fra starten, og nu er Novo Nordisk et af verdens største selskaber – mere værd end både Coca-Cola, McDonald’s og Nike.

Historien om Novo Nordisk begynder i december 1922, hvor August og Marie Krogh kommer hjem fra en rejse til Amerika. Med sig har de den viden, der giver Danmark en førende plads, når det gælder behandling af diabetes.
Med til historien hører også August Kroghs Nobelpris og den Nobelmedalje af guld, som vi har liggende her på Frederiksborg. For uden Nobelprisen ville August Krogh ikke være rejst på foredragsturné til USA. Og uden Marie Krogh, som var både dr.med. og diabetiker, ville han ikke være taget til Toronto i Canada for at få opskriften på insulin.

Professor, dr. phil. Kurt Jacobsen har skrevet bogen ”Novo Nordisk” om hvordan det hele gik til – og hvordan Novo Nordisk blev til det næstmest værdifulde medicinalselskab i hele verden.

]]> Tore Leifer Buzzsprout-12820837 Fri, 19 May 2023 01:00:00 +0200 2027 1 8 full false PORTRÆT #7 Dronningeriget besøger Leonora Christina PORTRÆT #7 Dronningeriget besøger Leonora Christina Dronningeriget besøger Frederiksborg!

Leonora Christina er optaget i Kulturkanon som en af Danmarks 12 vigtigste forfattere. Hun sad fængslet i 22 år i Blåtårn – uden retssag og uden dom.
Hun var grevinde til Slesvig og Holsten, datter af Christian 4. og Kirsten Munk, blev forlovet som 9-årig og gift som 15-årig med den magtfulde Corfitz Ulfeldt.

”Hvis man kunne veje min jammer og lægge den i en vægtskål med mine lidelser, ville de tilsammen veje tungere end alt sand på havets bund”.
Sådan cirka skriver – omsat til nutidsdansk – Leonora Christina i sit kampskrift Jammers Minde.

Emma Paaske og Cecilie Nielsen fra den populære podcast Dronningeriget besøger Frederiksborg for at se originalmanuskriptet til Jammers Minde og fortælle om det højt begavede og dybt sammensatte magtmenneske Leonora Christina.

]]> Dronningeriget besøger Frederiksborg!

Leonora Christina er optaget i Kulturkanon som en af Danmarks 12 vigtigste forfattere. Hun sad fængslet i 22 år i Blåtårn – uden retssag og uden dom.
Hun var grevinde til Slesvig og Holsten, datter af Christian 4. og Kirsten Munk, blev forlovet som 9-årig og gift som 15-årig med den magtfulde Corfitz Ulfeldt.

”Hvis man kunne veje min jammer og lægge den i en vægtskål med mine lidelser, ville de tilsammen veje tungere end alt sand på havets bund”.
Sådan cirka skriver – omsat til nutidsdansk – Leonora Christina i sit kampskrift Jammers Minde.

Emma Paaske og Cecilie Nielsen fra den populære podcast Dronningeriget besøger Frederiksborg for at se originalmanuskriptet til Jammers Minde og fortælle om det højt begavede og dybt sammensatte magtmenneske Leonora Christina.

]]> Tore Leifer Buzzsprout-12804737 Fri, 12 May 2023 01:00:00 +0200 1858 1 7 full false PORTRÆT #6 Bliv klar til kroningen! PORTRÆT #6 Bliv klar til kroningen! Charles III bliver kronet og salvet som konge i Westminster Abbey.
Også i Danmark har vi kronet og salvet vores konger, men vi stoppede længe før briterne. Sidste gang var i 1840 – her på Frederiksborg.
Der var engang, hvor den danske konge ikke kunne være sikker på at arve kongekronen fra sin far. Men blev han valgt, blev han kronet. Fik kronen sat på hovedet af rigsråd og adel.
Så kom enevælden og arvekongedømmet. Kongen var nu indsat af Gud, han arvede krone og trone fra sin far, og derfor behøvede han ikke at blive kronet. Kronen var allerede hans. Han tog den selv på. Til gengæld blev kongen så salvet med indviet olie, op til og med Christian 8. i 1840.
Også Charles bliver salvet i Westminster Abbey. Den hellige, duftende olie blev velsignet i Jerusalem allerede for to måneder siden, så den var klar til kroningen.
Vi sørger for, at også du er klar til kroningen!
Gæst: historiker, museumsleder, ph.d. Søren Mentz.
Vært: Tore Leifer.

]]> Charles III bliver kronet og salvet som konge i Westminster Abbey.
Også i Danmark har vi kronet og salvet vores konger, men vi stoppede længe før briterne. Sidste gang var i 1840 – her på Frederiksborg.
Der var engang, hvor den danske konge ikke kunne være sikker på at arve kongekronen fra sin far. Men blev han valgt, blev han kronet. Fik kronen sat på hovedet af rigsråd og adel.
Så kom enevælden og arvekongedømmet. Kongen var nu indsat af Gud, han arvede krone og trone fra sin far, og derfor behøvede han ikke at blive kronet. Kronen var allerede hans. Han tog den selv på. Til gengæld blev kongen så salvet med indviet olie, op til og med Christian 8. i 1840.
Også Charles bliver salvet i Westminster Abbey. Den hellige, duftende olie blev velsignet i Jerusalem allerede for to måneder siden, så den var klar til kroningen.
Vi sørger for, at også du er klar til kroningen!
Gæst: historiker, museumsleder, ph.d. Søren Mentz.
Vært: Tore Leifer.

]]> Buzzsprout-12757357 Fri, 05 May 2023 01:00:00 +0200 1773 1 6 full false PORTRÆT #5 Meningen med velfærdsstaten PORTRÆT #5 Meningen med velfærdsstaten  Leif Panduro fylder 100 år.  Han blev kaldt "danskernes nationalpsykiater" og ”velfærdsdanskernes yndlingsforfatter”.
Og Klaus Rifbjerg blev i 1964 i Ekstra Bladet udnævnt som nr. 2 på listen over Danmarks magtelite. Lige efter statsministeren, før nationalbankdirektøren.
Hvorfor havde velfærdsstatens forfattere så stor indflydelse? Hvorfor lyttede selv politikerne til dem? Og hvad var egentlig meningen med velfærdsstaten, dengang den blev skabt?
Carlsbergfondets direktør, dr. phil. Lasse Horne Kjældgaard har bl.a. skrevet bogen Meningen med velfærdsstaten. Sammen med ham ser Tore Leifer på de forfattere, der var med til at skabe  og afspejle det samfund, vi lever i. 

]]>  Leif Panduro fylder 100 år.  Han blev kaldt "danskernes nationalpsykiater" og ”velfærdsdanskernes yndlingsforfatter”.
Og Klaus Rifbjerg blev i 1964 i Ekstra Bladet udnævnt som nr. 2 på listen over Danmarks magtelite. Lige efter statsministeren, før nationalbankdirektøren.
Hvorfor havde velfærdsstatens forfattere så stor indflydelse? Hvorfor lyttede selv politikerne til dem? Og hvad var egentlig meningen med velfærdsstaten, dengang den blev skabt?
Carlsbergfondets direktør, dr. phil. Lasse Horne Kjældgaard har bl.a. skrevet bogen Meningen med velfærdsstaten. Sammen med ham ser Tore Leifer på de forfattere, der var med til at skabe  og afspejle det samfund, vi lever i. 

]]> Tore Leifer Buzzsprout-12737357 Fri, 28 Apr 2023 01:00:00 +0200 2173 1 5 full false PORTRÆT #4 Carl Bloch gør Jesus levende i Kongens Bedekammer PORTRÆT #4 Carl Bloch gør Jesus levende i Kongens Bedekammer "Tak for den fantastiske kunstneriske gave, I har delt med verden" lyder bare ét af de hundredvis af takkekort, vi fik her på Frederiksborg, da Carl Blochs malerier af Jesus blev vist i Utah, USA.
Christian den 4.s bedekammer brændte sammen med store dele af slottet i 1859. Brygger Jacobsen fra Carlsberg bad Carl Bloch male 23 helt nye malerier af Jesu liv - fra Bebudelsen og Hyrderne på marken til Korsfæstelsen, Gravlæggelsen og Genopstandelsen.
De malerier trækker turister og troende fra hele verden til Frederiksborg. Hvad er det, Carl Bloch kan, som gør netop hans skildringer af Kristus til nogle af de mest berømte og mest elskede i hele verden?
Mens Statens Museum for Kunst viser den største Carl Bloch-udstilling i mands minde, tager vi dig med i Kongens Bedekammer, hvor du hver dag - året rundt - kan se Carl Blochs malerier.
Medvirkende: 
Peter Nørgaard Larsen, kunsthistoriker, ph.d., overinspektør og seniorforsker på Statens Museum for Kunst.
Tomas Ambt Kofod, skuespiller, Reumert-nomineret musicalstjerne og medlem af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. 

]]> "Tak for den fantastiske kunstneriske gave, I har delt med verden" lyder bare ét af de hundredvis af takkekort, vi fik her på Frederiksborg, da Carl Blochs malerier af Jesus blev vist i Utah, USA.
Christian den 4.s bedekammer brændte sammen med store dele af slottet i 1859. Brygger Jacobsen fra Carlsberg bad Carl Bloch male 23 helt nye malerier af Jesu liv - fra Bebudelsen og Hyrderne på marken til Korsfæstelsen, Gravlæggelsen og Genopstandelsen.
De malerier trækker turister og troende fra hele verden til Frederiksborg. Hvad er det, Carl Bloch kan, som gør netop hans skildringer af Kristus til nogle af de mest berømte og mest elskede i hele verden?
Mens Statens Museum for Kunst viser den største Carl Bloch-udstilling i mands minde, tager vi dig med i Kongens Bedekammer, hvor du hver dag - året rundt - kan se Carl Blochs malerier.
Medvirkende: 
Peter Nørgaard Larsen, kunsthistoriker, ph.d., overinspektør og seniorforsker på Statens Museum for Kunst.
Tomas Ambt Kofod, skuespiller, Reumert-nomineret musicalstjerne og medlem af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. 

]]> Tore Leifer Buzzsprout-12649623 Fri, 21 Apr 2023 01:00:00 +0200 2004 1 4 full false PORTRÆT #3 De slavegjorte frem i lyset PORTRÆT #3 De slavegjorte frem i lyset Peter von Scholten, flinke Massa Peter, "gav slaverne deres frihed" den 3. juli 1848.
Sådan lyder den historie, vi er blevet fortalt i skolen, i bøger og på film.
Men den nye film “Viften” fortæller en noget anden historie.
Manuskriptet er skrevet af Anna Neye, der selv spiller hovedrollen som Scholtens elskerinde Anna Heegaard. 
Sammen med hende og instruktøren Frederikke Aspöck går Tore Leifer rundt på Frederiksborg og ser på slavegjorte i samlingen: sorte pager med turban og tjeneruniform, kaffebakker og sølvring om halsen.

]]> Peter von Scholten, flinke Massa Peter, "gav slaverne deres frihed" den 3. juli 1848.
Sådan lyder den historie, vi er blevet fortalt i skolen, i bøger og på film.
Men den nye film “Viften” fortæller en noget anden historie.
Manuskriptet er skrevet af Anna Neye, der selv spiller hovedrollen som Scholtens elskerinde Anna Heegaard. 
Sammen med hende og instruktøren Frederikke Aspöck går Tore Leifer rundt på Frederiksborg og ser på slavegjorte i samlingen: sorte pager med turban og tjeneruniform, kaffebakker og sølvring om halsen.

]]> Buzzsprout-12643209 Fri, 14 Apr 2023 01:00:00 +0200 2054 1 3 full false PORTRÆT #2 Frederik den 5. - druk, kunst og slaveri PORTRÆT #2 Frederik den 5. - druk, kunst og slaveri Frederik den 5. fylder 300 år. Det var ham, der fik smidt sin buste i havnen, så den blev "rematerialiseret".
I dag ser mange ham som symbol på slaveri og slavehandel. Men hvad havde han selv med slavehandlen at gøre?
Mange har set ham som en "svag" konge, der blev styret af sine ministre. Men måske var det simpelthen, fordi enevælden forandrede sig. Måske var hans rolle mest at være symbol - lidt ligesom i dag.
Han grundlagde Kunstakademiet og sendte Niebuhrs ekspedition til Det Lykkelige Arabien. Hans rytterstatue kom til at koste mere end hele Amalienborg tilsammen.
Og han døde af druk i en alder af 42.

Tore Leifer diskuterer Frederik 5. her 300 år efter hans fødsel med historikerne Søren Mentz og Benjamin Asmussen - og kunsthistorikeren Bente Scavenius.

]]> Frederik den 5. fylder 300 år. Det var ham, der fik smidt sin buste i havnen, så den blev "rematerialiseret".
I dag ser mange ham som symbol på slaveri og slavehandel. Men hvad havde han selv med slavehandlen at gøre?
Mange har set ham som en "svag" konge, der blev styret af sine ministre. Men måske var det simpelthen, fordi enevælden forandrede sig. Måske var hans rolle mest at være symbol - lidt ligesom i dag.
Han grundlagde Kunstakademiet og sendte Niebuhrs ekspedition til Det Lykkelige Arabien. Hans rytterstatue kom til at koste mere end hele Amalienborg tilsammen.
Og han døde af druk i en alder af 42.

Tore Leifer diskuterer Frederik 5. her 300 år efter hans fødsel med historikerne Søren Mentz og Benjamin Asmussen - og kunsthistorikeren Bente Scavenius.

]]> Tore Leifer Buzzsprout-12569963 Fri, 07 Apr 2023 01:00:00 +0200 1649 1 2 full false PORTRÆT #1 Marie Hald PORTRÆT #1 Marie Hald Fotografen MARIE HALD vil gerne vise os de ting, vi ellers ikke vil se. 
Hun er en af vores mest eftertragtede portrætfotografer og har vundet bl.a. en World Press Photo Award og Årets Pressefoto.
Nu åbner Frederiksborg hendes første store udstilling i Danmark.

Marie Hald viser menneskers sårbarhed, selvhad og angst. Hun går tæt på os og giver en stemme til dem, der ellers ikke bliver hørt.
Slottets portrætter af konger, dronninger og magt bliver nu suppleret af tykke og tynde kroppe, tykaktivister, anorektikere, sårbare og stærke. Også selvportrætter.
”Jeg fotograferer ofte andre mennesker nøgne. Jeg må også være klædt af – fysisk og psykisk – og udfordre min angst hvis jeg skal kunne fortælle om skrøbelige, sande, feminine menneskeliv.”

]]> Fotografen MARIE HALD vil gerne vise os de ting, vi ellers ikke vil se. 
Hun er en af vores mest eftertragtede portrætfotografer og har vundet bl.a. en World Press Photo Award og Årets Pressefoto.
Nu åbner Frederiksborg hendes første store udstilling i Danmark.

Marie Hald viser menneskers sårbarhed, selvhad og angst. Hun går tæt på os og giver en stemme til dem, der ellers ikke bliver hørt.
Slottets portrætter af konger, dronninger og magt bliver nu suppleret af tykke og tynde kroppe, tykaktivister, anorektikere, sårbare og stærke. Også selvportrætter.
”Jeg fotograferer ofte andre mennesker nøgne. Jeg må også være klædt af – fysisk og psykisk – og udfordre min angst hvis jeg skal kunne fortælle om skrøbelige, sande, feminine menneskeliv.”

]]> Tore Leifer Buzzsprout-12493580 Mon, 27 Mar 2023 10:00:00 +0200 1755 1 1 full false