Samtalen med kriminalforfatteren kommer også ind på

- At se håb blandt de værste kriminelle

- Et bestemt nej til at tro på efterlivet - og så alligevel...

- Et år med alkoholbehandling, dødsfald og skilsmisse

Præst i programmet er Esben Rom Ejsbøl Christensen, vært er Rasmus Birkerod

Alfred Josefsen er forfatter, tidligere topchef i Irma og nu medstifter af den nye butikskæde Alma. I Maries Rum deler han sit blik på livet, døden og de erfaringer, der har formet ham – også da en nær ven døde alt for tidligt.

- En Gud findes ikke i mit univers, fastslår Josefsen, som derfor heller ikke beder, når han for eksempel møder sorg i livet. 

- Bønnen er i min optik inden for strategien håb, og håb er for mig at se ikke en strategi. Håb er for mig en inaktiv størrelse. Jeg hylder meget mere, at man selv må tage ansvaret for de ting, man støder ind i.

Programmets præst, Søren Fahnøe, mener derimod, at håbet også kan være en motivationsfaktor.

Mød dem i en samtale også om:

– Langsommelighed som livsværdi

– Tro, håb og døden – når lyset slukkes

– Josefsen: "Hierarkier er noget fanden har skabt”

- Jeg har ikke været ked af livet. Og når kvinder bliver sat på min vej – sådan har jeg oplevet det alle gange – så ville det være forkert ikke at tage imod den kærlighedsgave, som det er, siger den i dag 79-årige Ole Hartling, overlæge, forsker og tidligere formand for Etisk Råd.

Hartling, der er søn af tidligere statsminister Poul Hartling, har i årtier præget debatten om aktiv dødshjælp. Det præger også denne episode, hvor vi også taler om:

– Aktiv dødshjælp og retten til at være til besvær.

– Kærlighedens magt og magtesløshed

– Håbet om en bevidsthed efter døden

– Hvis folk har fundet sandheden og dyrker den – og måske gør det i et fællesskab – så har de fået en identitet, man kan hvile trygt i. For tvivlen kræver, at man undersøger og tager stilling. At være overbevist om en bestemt sandhed er derimod en hvileposition, siger Peter Øvig Knudsen med henvisning til den idealisme, der prægede Blekingegadebandens medlemmer. En mekanisme vi også kender fra troens verden, mener præst Anna Helleberg Kluge. Der er altid en fare, når man mener, man har fundet Sandheden med stort S. Hver eneste gang man tror det, bør man lige tjekke sine skyklapper – for så er der nuancer, man ikke ser. Bibelen er fuld af mennesker med tvivlens nådegave.

PRÆST: Anna Helleberg Kluge VÆRT: Rasmus Birkerod

Tankerne var for skamfulde til at dele med nogen, Jonas Risvig var alene om frygten og skammen og et livsvilkår, der var overvældende. 

Han valgte at blive, og det er han taknemmelig for i dag. 

I samtalen fortæller den 42-årige sanger, hvordan han selv har været gennem en forvandling i måden at se livet på. - Jeg er gået fra at forstå livet, til at overleve livet, til nu at leve livet.

PRÆST: Anna Helleberg Kluge VÆRT: Rasmus Birkerod

Gæst i programmet er Martin Lohmann Møller, globetrotter og medlem af eventyrenes klub. Præsterne er Anne Gitte Møller-Forslund og Anna Helleberg Kluge. Vært, Rasmus Birkerod

- Det blev en fuldkommen livsdefinerende begivenhed for mig, som var af mindst lige så spirituel som af musikalsk karakter, fortæller Henrik Marstal, der dengang var blot 15 år. 

- Det var en oplevelse af, at musik var noget andet og mere end bare underholdning eller identitetsbekræftelse. At musik var noget meget dybere end det. Det forstod jeg til den koncert, fortæller Henrik Marstal, musiker, musikforsker, debattør og "mandlig feminist". 

Med en kærlig tanke til vores unge sendte hun budskabet om, at holde fast i modet. Modet bør overstige frygten for at fejle eller være uperfekt. 

- Kristendommen giver jo netop modet til at gå ud og gøre forkert, siger hun 

Vært: Rasmus Birkerod

Præst: Anna Helleberg Kluge

Lyd: Henrik Vindeby

Jingles: Søren Nyborg

Web: Lisbet Pedersen

PRÆST: Anna Helleberg Kluge - VÆRT: Rasmus Birkerod

Jair Melchior, overrabbiner for den jødiske menighed i Danmark, er gæst i denne episode af Maries Rum.

Her fortæller han om en svær periode som teenager i Israel, som han beskriver som "en tid med tomhed". Han lavede aldrig sine lektier, forlod skolen og fik i stedet job som ekspedient i en butik i Jerusalem, der solgte bagels.

Et år efter kom skolelederen forbi. Han interesserede sig for Jair, satte sig ned og talte med ham i to timer. Det blev et vendepunkt for Jair Melchior, der her i kælderværelset under Rønnebæksholm bliver berørt, når han genkalder sig episoden. 

- Han så mig og var interesseret i mig, og hvor jeg var. Jeg blev set på et tidspunkt, hvor jeg var i et mørke. Det er grunden til, at den oplevelse hænger fast. 

Melchior vendte tilbage til skolen, og fortæller, at han såmænd ikke blev en bedre elev. Mødet med skolelederen fik en helt anden betydning for ham.  

- Det han gav mig var håb. Det er jeg ham for evigt taknemmelig for, fortæller Jair Melchior, der er barnebarn til den tidligere overrabbiner, nu afdøde Bent Melchior.

Programmet sætter også fokus på følgende:

- Kan Gud tilgive alt?

- Har vi altid tænkt dystert om fremtiden?

- Det israelske regeringsparti LIKUD skylder stadig Jair penge...

Troels Bech i samtale om tro og et liv i overhalingsbanen, og om evnen til at finde ind til sig selv midt i det ubehag, der altid er forbundet med store præstationer.

- Det gør stadig ondt, men kraften fra kærligheden viste mig en anden vej, fortæller han.

Søren Sko troede, at han skulle være gift resten af sit liv med den kvinde, der er mor til hans drenge. Men forholdet var endt et svært sted, og pludselig stod Malene der, fortæller sangeren, der sammen med Palle Torp brød igennem lydmuren med bandet SKO & TORP i 90´erne,

- Der var et stort nederlag i at indse, at jeg ikke kunne holde det løfte, jeg havde givet i kirken. Det er sådan en, der sidder - og som jeg aldrig tror, jeg kommer af med, siger Søren Sko. 

Han mener, at det efterfølgende har vist sig, at bruddet var det rigtige.

- Kraften fra kærligheden var bare større, Jeg kan mærke ind i min sjæl, at jeg gjorde det rigtige. For både min ekskone og jeg har det bedre i dag. Jeg tænker nogle gange, at Gud har sendt Malene. Sådan kan man jo også vende den om. 

Programmet sætter også fokus på følgende:

- Når tab fører til tro.

- Når de forkerte livsvalg viser sig at være rigtige.

- Kommer vi til at stå til regnskab for vores handlinger på den anden side af døden?

Programmet sætter også fokus på følgende:

- Kholghis døtre er døbt - men hvad med ham selv?

- Er det Gud, der sender livskriser til os, som vi skal lære af? 

- Var det et mirakel? Min kone havde kræft. Pludselig var det væk.

 Vores nytårskavalkade er helt enkel: En af vores faste lyttere og to af vores faste præster har hver især peget på to klip fra årets løb, som har givet dem en særlig grund til refleksion. 

 Derfor får du her et nytårsprogram med følgende overskrifter:

-  Det her kraftedeme ikke nogen legeplads.

- Når vi ikke tør binde os til relationer.

- Når den svære livsudfordring er vejen til det gode liv.

- Kan det onde menneske forandre sig?

- Bøn: når vi ikke kan finde ordene. 

- Skilter vi for meget med vores sårbarhed?

- Hvad med os, der ikke får en åbenbaring?

- Når der ikke er plads til noget, der er større end dig selv.

Gæst i programmet er redaktør for TVA-Live, Jens Østergaard 

Åbningen er Notre Dame har været 5 år undervejs - men er det rigtigt fra et kristent synspunkt rigtigt at bruge så mange penge på en kirke, når man kunne have brugt pengene nødhjælp eller mennesker i nød?

Ja, mener Simon Kangas Larsen. Den lokale præst Pernille Nærvig er derimod lidt mere splittet. Vi tager debatten ligesom vi ser frem mod den tekst fra Det Nye Testamente, som landets 2.000 præster skal prædike over 4. søndag i advent.

Og så fortsætter diskussionen i vores adventsserie om, hvorvidt det er vigtigt, at præsten selv giver udtryk for sin egen tro fra prædikestolen - eller om præsten i højere grad skal se sig selv som formidler af tro.

Gæstepræst er Helle Poulsen fra Frederiksberg i København. 

I vores adventsserie nørder vi også lidt. Vi tager fat på den specifikke tekst fra Det Nye Testamente, som landets 2.000 præster skal prædike over på søndag, 3. søndag i advent.   

Vi har bedt ham sætte eksistentielt lup på nyhedsstrømmen i 2024 ved at udpege én nyhed fra året der gik, der har givet ham særlig grund til eftertanke. 

I vores adventsserie nørder vi også lidt. Vi tager fat på den specifikke tekst fra Det Nye Testamente, som landets 2.000 præster skal prædike over på søndag, 2. søndag i advent - en tekst, der taler ind i de første kristnes forventninger om dommedag.  

Derfor får vi til hvert program besøg af en gæstepræst, der har fået en særlig opgave: at vælge en nyhed fra det seneste år, som rummer et eksistentielt tema, der taler ind i den tid, vi lever i.

I det første program er det Gitte Meyer Jørgensen fra Vor Frue Kirke i Svendborg, der har fået vej ned til Marie Tofts gamle andagtsværelse i kælderen under godset Rønnebæksholm. 

Som 20-årig er Anne-Cathrine Riebnitzsky på besøg hos sine forældre på Sydfyn. Pludselig oplever hun i bryggerset noget, der ændrede hendes liv. 

- Jeg hører en stemme, som taler til mig. Det var som om det fysiske rum forsvandt i det øjeblik. Der var en oplevelse af overvældende kærlighed, lattermildhed og en sammenhæng i universet, fortæller den i dag 51-årige Anne-Cathrine Riebnitzsky, der siden har været troende. 

- Det ændrede fuldstændigt mit liv, fordi det gav mig forståelsen af, at du behøver ikke at leve i mørke, siger forfatteren i programmet. 

- Jeg er 13-14 år gammel og er jeg på vej til rideskolen på min cykel. Pludselig bliver jeg badet i et stærkt lys, der kommer oppefra. En bølge af glæde og livskraft skyller igennem mig," fortæller Bodil El Jørgensen og fortæller, at hele oplevelsen tog ca. 10 sekunder. Og så var det forbi. 

Trods den metafysiske oplevelse i begyndelsen af teenageårene, så gør hun det klart i Maries Rum klart, at hun har svært ved begrebet "Gud". Hun kan heller ikke kalde sig troende. 

Alligevel sidder oplevelsen dér på bakketoppen uden for Herning i hende som en livsforandrende begivenhed.   

- Jeg fyldtes med en dyb vished om, at der er nogen eller noget, der passer på mig. Jeg er meget taknemmelig over oplevelsen. Jeg kan altid genkalde mig den, og jeg har fået lys inden i mig, som stammer fra dengang, fortæller Bodil El Jørgensen. 

For Per Frimann blev en oplevelse i Idrætsparken som 8-årig livsforandrende. Han overværede en Europa Cup-kamp mellem AB og et af dengang verdens bedste hold, Anderlecht fra Belgien.  

- Der var noget meget forandrende i at se den kamp. Jeg var fuldstændig overrumplet over det, jeg havde oplevet, fortæller den i dag 62-årige Per Frimann.

Oplevelsen plantede en drøm i ham, for kunne han selv blive en af de stjernespillere, der løb rundt nede på banen? 12 år senere ringede Anderlecht og tilbød ham en kontrakt.  

Sognepræst Pernille Nærvigs erfaringer som præst er, at fortielser er mere udbredte, end vi måske tror: "Det handler mere om, hvordan man får levet med skeletterne - end om, at de ikke er der", mener hun.

I Maries Rum fortæller han om en stærk metafysisk oplevelse for ni år siden i forbindelse med sin brors død. 

 - Jeg havde en meget tydelig oplevelse af, at han var hos mig kort efter sin død. Han kom om natten og sagde farvel.

- For mig er det med til at nære mit håb, at dem, vi har mistet, kan være nærværende på forskellig måde og med forskellig styrke. Det giver mig fornemmelsen af, at adskillelsen mellem vores verden og evigheden er meget mere stiplet, end vi umiddelbart tror, siger sognepræst i programmet Maj Havemand.

Sognepræst Esben Rom Ejsbøl Christensen fra Fensmark Kirke, er ny præst i Maries Rum. Han har en fortid som konstabel i forsvaret og genkender i mange af livets forhold vores behov for at give slip - men også i det helt konkrete som soldat. - Altså helt lavpraktisk. Hvis du ligger og skyder med en riffel og spænder for meget op, så rammer du ved siden af, siger Esben Christensen, der tidligere har været udsendt til Afghanistan med Livgarden.  
PRÆST: Esben R.E. Christensen - VÆRT: Rasmus Birkerod

- Se, det er det. For det er sgu også lidt kedeligt, altså. Så sidder jeg der og kan ikke finde ud af at meditere og tænker: Hvad er det, de gør? Hvad er det, jeg skal opleve? Kunne jeg ikke lige så godt gå ind i en kirke og sidde at synge eller være sammen med nogen, der gør noget sammen med nogen?   
PRÆST: Tom Thygesen Daugaard - VÆRT: Rasmus Birkerod

- Jeg lærte at omfavne den. Angstens natur flytter jo rundt, så hvis man afviser den ved en dør, så kommer den bare ind ad en anden. Så det nytter ikke noget. Man må ligesom åbne den første dør og sig: Kom! Kom indenfor!

- Når jeg laver den åbning over for min angst, så er det ligesom et kraftværk, der bare langsomt fader ud. Men det har taget mig rigtig mange år komme derhen, fortæller 51-årige Nicolas Bro.
Lasse Thorman Madsen - VÆRT: Rasmus Birkerod

Selvom hun værdsatte sin mors optimistiske sind, så var der er også en mørk side af barndommen, der handlede om alkohol, om vold, om at være alene hjemme i en alt for tidlig alder - og om voldtægtstrusler fra stedfaderen.

Tammi Øst henvendte sig til børneværnet. Her var beskeden klar. Den dengang 15-årige pige måtte selv få sin mor til at skrive under på, at hun skulle afgive forældremyndigheden. 

Det lykkedes at få hendes mor til at skrive under, men det var modbydeligt, husker Tammi Øst, der kalder det en livsforandrende erfaring. - Det var behæftet med så stor skam, at jeg måtte gøre hende så ondt. Ja, det var så jeg næsten tænkte: Har jeg slået hende ihjel nu? Begynder hun at drikke endnu mere, fordi jeg har gjort det her? 
PRÆST: Tom Thygesen Daugaard - VÆRT: Rasmus Birkerod

- At se mig selv som krop kan jeg ikke rigtig længere. Jeg kan konstatere, at jeg er det her energifelt, for det er der altid. Hvis det ikke var der, så er der ikke nogen krop, siger Henning R. Jensen, der er uddannet ingeniør fra DTU og gæst i denne episode. 
PRÆST: Anna Helleberg Kluge - VÆRT: Rasmus Birkerod

Samtaleemnerne i podcasten kommer også til at handle om følgende: Mennesket mellem humor og alvor.  Er det et overgreb altid at give offeret ret?  Blev Jesus virkelig født i en stald i Betlehem?   
PRÆST: Annette Kruhøffer - VÆRT: Rasmus Birkerod